Atuagagdliutit - 10.08.1993, Qupperneq 10

Kulo Lynge (talerperleq) isiginnaartitsisartunik ilinniartitsineq Fjaltringimi Tuukkaq-tea- Kulo Lynge (til højre) er første elev efter overdragelsen af skuespilleruddannelsen fra
terimiit Nuummi Silamiunut nuunneqarmat naammassisut siullersaraaq. Uani assimi Tukkaq i Fjaltring til Silamiut i Nuuk. Hun sminker sig sammen med T.aila Hansen, der
takuneqarsinnaavoq Laila Hansen, massakkut Silamiuni suleqataasoq ilagalugu kiinnatik for tiden arbejder på Silamiut. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
qalipakkaat.
Teaterelever på hjemmebane
Silamiut har fået kompetence til at uddanne skuespillere
NUUK(KB) - Et blåt stem-
pel, der skal bruges til at
skabe bedre vilkår for skue-
spillerne i Grønland. Sådan
udlægger leder af Silamiut-
teatret, Simon Løvstrøm,
den nye kompetence til at
uddanne skuespillere, hans
teater har fået.
Per 1. juli i år stoppede
hjemmestyret sin støtte til
det grønlandske Tukkaq-te-
aters skuespilleruddannelse
i Fjaltring ved den jyske
vestkyst. Fremover skal
grønlandske skuespillere
uddannes af Silamiut
- Det er en gammel drøm,
der går i opfyldelse. Vi har
forhandlet med hjemmesty-
ret om overtagelsen i tretten
år. Og fra Tukkaq blev etab-
leret i Fjaltring for 18 år si-
den, har det altid været tan-
ken, at uddannelsen en dag
skulle ilyttes hjem til Grøn-
land, siger Simon Løvstrøm.
Et par skuespillerelever
er faktisk uddannet på Sila-
miut, siden det blev etable-
ret af folk med baggrund i
Tukkaq-teatret i 1984. Det
er sket på dispensation. Før-
ste levende eksempel på den
nye ordning er Kulo Lynge,
der har valgt at afbryde sin
uddannelse i Fjaltring for at
rejse hjem og gøre den fær-
dig på Silamiut.
- Jeg er glad for at kunne
uddanne mig herhjemme.
Her kender jeg mange flere
mennesker og føler mig bed-
re tilpas.
Kulo Lynge mener ikke,
uddannelsen i Grønland
nødvendigvis får færre im-
pulser udefra i forhold til
uddannelsen i Danmark:
- Tukkaq-teatret ligger
meget isoleret i Fjaltring,
helt ude ved Jyllands vest-
kyst. Det var meget ensomt
i perioder. Men det er svært
for mig at sige noget sikkert
om det på nuværende tids-
punkt, siger hun.
Et godt ry
Simon Løvstrøm mener, te-
atret får en del inspiration
udefra:
- Vi har turneret i mange
år og været med på festiva-
ler. De seneste år er der sket
en opblomstring i det nordi-
ske teatersamarbejde, og vi
arrangerede selv et stort se-
minar med mange deltagere
fra Norden i Sisimiut sidste
år.
- Grønlandsk teater har et
godt ry ude omkring. Der er
stor interesse for vores brug
af den grønlandske tromme
og maskedans - det vil folk
meget gerne se, mens vores
publikum herhjemme er
mere fremmedgjorte overfor
det, har jeg indtryk af. Det
er som om, de gamle tradi-
tioner har været tabu i man-
ge år. Men nu er det ved at
ændre sig lidt, synes jeg.
Han lægger desuden vægt
på, at Tukkaq-teatret, som
Silamiut er udsprunget af,
selv har rødder i Odinteatret
og Stanislavskjj-traditionen
og altid har været åbent for
andre metoder samtidig
med, at det har udviklet sine
egne.
- Vi vil fortsætte denne li-
nie, fordi vi har behov for
friske pust udefra. Det lader
sig for eksempel gøre ved, at
vi fortsætter med at arran-
gere turneer i Grønland for
andre teatre og kombinere
det med fælles workshops,
hvor vi kan lære og lære fra
os.
Drømmer om noget
større
Det er ikke med stolthed og
store armbevægelser Simon
Løvstrøm viser rundt i Sila-
miuts lokaler i Illorput i
Nuussuaq. En lille træ-
ningssal, hvor der også spil-
les forestillinger for publi-
kum, garderobe og kaffestue
ud i et og et kontor.
Han er lidt undskyldende,
da han konstaterer, at det er
her, det foregår. Og drøm-
mer selvfølgelig om noget
større:
- Vi behøver ikke en ny,
stor teaterskole. Men hvis
man ville skabe bedre for-
hold for kulturen, inden det
store kulturhus bliver til no-
get, kunne man fint gøre det
i Qassi. Her kunne kunst-
skolen også være med dens
udstillinger, og vi kunne
bruge hinanden i dagligda-
gen: De kunne lave for ek-
sempel scenografi for os,
mens teaterelever kunne stå
model for dem. Silamiut
kunne også stå for de for-
skellige skolers dramaun-
dervisning.
Ikke kun teater
- Vi er godt klar over, at sku-
espillere ikke alene kan leve
af at spille teater her i Grøn-
land, og vi skal derfor også
lægge undervisningen bredt
an, så folk skoles til den
form for kulturarbejdere, de
faktisk kommer til at arbej-
de som. Det kunne vi gøre
endnu bedre, hvis vi arbej-
dede et sted, hvor kulturmil-
jøet var samlet, mener Si-
mon Løvstrøm og tilføjer:
- Her i Illorput er det sim-
pelthen svært at få arbejds-
ro. Der er larm fra børn i
dagpleje og aktiviteter som
stenslibning. Det er vilkåre-
ne for det teater, landsstyre-
medlem for kultur, Marian-
ne Jensen, kalder »Grøn-
lands Nationalscene«, siger
han ironisk.
Simon Løvstrøm ser frem
til teaterhøringen, der fin-
der sted til efteråret i forbin-
delse med Landstingets
samling. Han ønsker en
egentlig teaterpolitik og vil
også gerne drøfte ideer om
en arktisk teaterskole i
Grønland, som Silamiut
sammen med canadiske
skuespillere er interesseret
i.
Den 22. august har Sila-
miut premiere på forestillin-
gen »Nuna inuillu/Landet
og folket«. Stykket bygger
på indtryk, medlemmer af
teatret har fået på rejser i de
arktiske lande. Det gamle og
moderne samfund sættes op
mod hinanden i en række si-
tuationsbilleder i en tragi-
komisk form.
Isiginnaartitsisartut nuna-
ni allani isiginnaartitsisar-
iut nunatsinni isiginnaar-
titsinerini isumassarsiorfi-
ginissaat pingaaruteqarpoq,
Silamiuni pisortaq Simon
Løvstrøm oqarpoq.
- Det er vigtigt, at skuespil-
lerne får friske pust udefra
gennem workshops med
udenlandske teatre, der tur-
nerer i Grønland, siger leder
af Silamiut, Simon Løv-
strøm. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen).