Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 2

Åbenhed
qbler
bonus
Åbenhed giver ro, mens lukkethed giver
intolorance, siger ledende skolepsykolog
Aqqalo Abeisen
Psykolog Aqqalo Abeisen: - Suli inersimasunik meeqqat isummaminnik anitsigaangata
perorsarsimanngippalaartutut isiginnittartunik siumuisarpugut. Tamanna perorsarsi-
mannginnerpalaartutut isigisariaqanngikkaluarpoq. Inuit isumamminnik anitsisinnaqa-
sut inuiaqatigiinni ersarinnerusutut saqqummertarput.
Psykolog Aqqalo Abeisen: - Man kan stadig møde voksne, som oplever børnene som frække
og ubehøvlede, hvis de kommer mdd deres meninger. Det behøver ikke være frækhed.
Tværtimod. De mest klare personligheder vi har i samfundet, er nogen, som tør give udtryk
for deres meninger. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
- sukkut kipparissuarartaat
pinngortitaanerminni qa-
qortooreermata. Saliiner-
tut taaneqartartoq tassaa-
voq kaavititsinikkut suk-
kut qaqortortaanik kajor-
tortaanillu qajuusaasamik
immikkortiterineq.
- nerisassat tamarmik qar-
nup iluani bakterianut neri-
sassanik tunioraasuumma-
ta - naak sukkuunerusunik
nerisaqaraluartut. Bakteri-
at syremik kigutip mann-
gertortaanik neriuisartu-
mik pinngorartitsisuupput.
Kigutit putoqannginnissaat
putoqalernissaalluunniit
eqqarsaatigalugu qanoq
tandbørsteriaaseqarneq ki-
simi apeqqutaasarpoq.
Bakteriaqanngippat kigutit
putoqalissanngillat.
- sukkugunneq akiorniaan-
nartariaqanngimmat. Qara-
sarput nukigullu sukkut
nukinginik pisariaqartitsip-
put. Tungusunnitsortoru-
sunneq tassaasinnaavoq ti-
mip sukkunik amigaateqa-
lersimr.iaranut ersiutaa-
soq. Soorunami nerisassat
allat, vitaminit savinissallu
allanik nerisaqartarnitsigut
pissarsiarisarnissaat isu-
magiuartariaqarparput.
- sukkoq puallarnartuunn-
gimmat. Taamaappammi
nerisassat tamavimmik pu-
allamartuussagaluarmata.
Sukkoq tassaavoq kulhy-
drat, karrini, paarnani naa-
titanilu akugineqartoq, or-
sup kaloriaanit affaannar-
mik puallarnarnerutigisoq.
Timip kulhydratit siulliul-
lugit nungusartarpai - or-
soq kingulliullugu. Kulhy-
dratit timip nukissanik
atuineranik aamma anner-
tusaasuupput.
(Jidste du, at:
- sukkerkrystaller er hvide
fra naturens hånd. Den så-
kaldte raffinering er en
centrifugering, der skiller
de hvide sukkerkrystaller
fra den brune melasse.
- alle madvarer giver næ-
ring til mundhulens bakte-
rier - om end de lever godt
af simple kulhydrater. Bak-
terierne udskiller syre, der
nedbryder tandemaljen.
Huller eller ej er først og
fremmest et spørgsmål
omm, hvordan man børster
tænder. Nul bakterier, nu
huller.
- man ikke nødvendigvis
skal bekæmpe sin trang til
sukker. Både hjerne og
muskler har brug for ener-
gi fra simple kulhydrater.
En trang til sødt kan være
et signal fra kroppen om, at
den er ved at løbe tør for
kulhydrat. Man skal natur-
ligvis stadig sørge for at få
fibre, vitaminer og minera-
ler andre steder fra.
- sukker ikke feder. Med-
mindre man mener, at al
mad feder. Sukker er et
kulhydrat, der ligesom kul-
hydraterne i korprodukter,
frugt og grønt indeholder
under halvt så mange kalo-
rier som fedt. Kroppen for-
brænder kulhydraterne
først - og fedtet sidst. Kul-
hydrater kan også øge for-
brændingen.
Spørgsmålet om lukkethed er
meget generelt i Grønland.
Det hænger sammen med den
måde børnene bliver opdraget
på, og dermed også med kul-
turen. Lukkethed grundlæg-
ges lige fra fødslen, mener le-
dende skolepsykolog i Grøn-
land, Aqqalo Abeisen, som er
leder af pædagogisk/psykolo-
gisk rådgivning med seks
kommuner under sig.
- Hvis man opdrager børn til
lydighed, så de altid skal sige ja
og ikke stille spørgsmål, så bli-
ver barnet undertrykt.
- Når det lille bam fødes er
der stor interesse for det fra
forældrenes side. Men lige så
snart børnene bliver vanskeli-
ge, altså når de begynder at få
deres egne meninger, så be-
gynder mange forældre at kue
deres børn. På den måde kom-
mer dialogen til at mangle.
Børnene kan ikke få svar på,
hvorfor far og mor nu mener,
at tingene skal være sådan,
som de dikterer dem.
- Mange voksne misforstår,
når børnene begynder at stille
spørgsmål ved forældrenes
opførsel eller meninger. De
voksne tror, at det er tegn på
manglende respekt. Det er det
ikke. Forældre skal også re-
spektere deres børn. Alle
mennesker, selv børn, har lov
til at have deres egne menin-
ger. Og det er gennem dialo-
gen mellem forældrene og
børnene, at børnene bliver i
stand til at tænke selvstændigt
og træffe selvstændige beslut-
ninger.
Modpoler
Autoritær opdragelse betyder,
at børnene kommer til at un-
dertrykke egne ideer og me-
ninger. En opdragelsesform,
som ofte fører til, at menne-
sker bliver intolerante. Der
bliver skabt en hakkeorden,
mener Aqqalo Abeisen.
I modsætning til denne form
for opdragelse findes laissez
faire-opdragelsen - laden stå
til. Her lader forældrene selv
deres børn om at finde ud af,
hvad der er godt eller dårligt.
Børnene opdrager sig selv.
- De to modpoler skaber
nogle mennesker, som senere
i livet får det svært. Man skal
finde en balance, så børnene
opdrages til demokratisk tan-
kegang, så de lærer at accepte-
re andre mennesker. Den de-
mokratiske opdragelse giver
mennesker, som er mere for-
domsfrie og accepterende
overfor andre - også anderle-
destænkende. Der opstår ikke
hakkeorden.
- Det er kolossalt svært at
finde den balance, men man
skal hele tiden tænke sig om,
så man giver børnene mulig-
hed for at give udtryk for deres
følelser. Hvis man undertryk-
ker dem for meget og kom-
manderer for meget med dem,
så har de ikke mulighed for at
komme ud med deres følelser,
og det er her det går galt.
- Specielt kan det gå galt
med drengebørn. De bliver op-
draget på en helt anden måde
end pigerne. De må ikke græ-
de eller vise, at de er kede af
det. Ting, som er medvirken-
de til, at mange mænd engang
imellem kan eksplodere. Det
er ganske enkelt, fordi de til
daglig ikke har lært, verbalt, at
give udtryk for deres følelser.
- Vi skal lære at sætte ord på
vores følelser.
Autoritær
Hvis bøm opdrages til lydig-
hed bliver de også meget auto-
ritetstro. De gør alt, hvad der
bliver sagt til dem af deres
overordnede på deres arbejds-
plads - uden at stille spørgs-
mål. De tror de gør deres chef
glad på den måde. De er til
gengæld også selv autoritære
over for underordnede. De to-
lererer ikke at blive kritiseret.
- Mange af os har det sådan,
at vi i en større forsamling for-
søger at fornemme, hvad fler-
tallet mener, og så venter vi
med at give udtryk for vores
mening, som vi iøvrigt mode-
rerer, hvis vi er imod majorite-
ten. Det er meget usundt. Det
er først ved at modsatte me-
ninger kommer frit frem, at
der kan opstå noget frugtbart -
nytænkning.
- Derfor er det også vigtigt,
at vi som forældre og institu-
tionspersonale, og som lærere
på skolerne prøver at fremel-
ske at bøm lærer at give ud-
tryk for deres meninger.
- Det kan være svært at op-
drage demokratisk, hvis man
selv er opdraget autoritært,
men man kan sagtens arbejde
med sig selv, så man også selv
kan lære at udtrykke sine tan-
ker og dermed opdrage sine
bøm til det samme.
- Selvværd er noget, der
bygges op fra børnene er gan-
ske små. Hvis man viser et
bam respekt for dets tanker,
gøren og laden, så vil det få tro
på sig selv, ligesom det vil re-
spektere andres meninger.
Incest
Peqqinnissaq: - Findes der
ikke emner, det ikke hjælper
at tale åbent om. For eksem-
pel incest. Ville det overho-
vedet hjælpe at tale åbent
om det?
- Ja, det ville det. Mange
steder i verden og også i
Grønland, har man set, at
tager man emnet seksuelt
misbrug op i radio, i trykte
medier eller som emneaft-
ner, så sker der det, at man-
ge børn, som på et tidspunkt
har været seksuelt misbrugt
pludselig føler, at de ikke
står alene. Det bliver lidt let-
tere for dem at komme frem
med deres problem. Men
mange vil selvfølgelig behol-
de deres hemmelighed, uan-
set hvor meget der tales om
det.
- Derfor må vi lære at tol-
ke de signaler, der kommer
fra vores omgivelser. Det
kan være svært, og det er
derfor også meget vigtigt, at
vi opdrager vores børn til at
kunne give udtryk for deres
følelser og meninger. Man
skal fra barnsben lære at
sætte ord på alt. Åbenhed gi-
ver bonus. Man får mere ro
i sig selv, hvis man har fået
lov til at udtrykke sine tan-
ker og meninger.
- Man forebygger bedst
ved hele tiden at give oplys-
ninger og at give børnene
bedre opvækstvilkår. Det er
vigtigt, at man i et samfund
har et netværk, hvor alle
bøm er med. Hvis man er i
et meget lukket miljø, så er
der meget lille sandsynlig-
hed for, at man vil fortælle
om sine oplevelser til andre.
Konfliktsky
- Hvis man er opdraget til, at
man ikke skal sige så meget
bliver det en del af vores per-
sonlighed. Vi er generelt for
konfliktsky i Grønland. Vi er
bange for at fornærme og ban-
ge for at få et skrapt svar, så vi
vælger at holde mund. Det
skal vi væk fra. Vi skal kunne
give udtryk for vores menin-
ger, også selvom vi kan for-
nærme nogen med vores me-
ninger. Vi mangler dialogen.
- Hvis vi hæmmer børnene
for meget med restriktioner,
så stopper udviklingen. I sko-
lesammenhæng mærker vi det
tydeligt, hvis forældrene ikke
taler sammen, så taler børne-
ne heller ikke meget. Hvis
derimod forældrene taler sam-
men, så kan børnene også luk-
ke op og diskutere.
- Men vi kan stadig møde
voksne, forældre, pædagoger
eller lærere, som oplever bør-
nene som frække og ubehøv-
lede, hvis de kommer med de-
res meninger. Det behøver ik-
ke være frækhed. Tværtimod.
De mest klare personligheder
vi har i samfundet, det er no-
gen, som tør give udtryk for
deres meninger. De kan og vil
lytte til anderledes tænkende
og behøver ikke at nedgøre an-
derleds tænkende. Vi skal læ-
re at turde sige vores mening.
Det kan være en kamp med os
selv, som kan være ret så
hård. Men det giver bonus. Vi
kan ikke forvente, at vores
omgivelser er tankelæsere. Vi
må sætte ord på vores tanker.
Det hjælper os.
Nutaarsiassaa^at
Angutinik maajuginninnermik
nappaat misandrimik atseme-
qarsimavoq. Nalinginnaasu-
milli inoqatinik allanik maaju-
ginninneq misantropimik taa-
guuteqarpoq.
P-pillit mannissaqarfinni kræf-
teqalersinnaanermut malun-
narluinnarttumik illersuutaap-
put.
Fnat tassaavoq uumasuaqqat
isaannarmik takoqqalaarne-
qarsinaasut pilersittagaat.