Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 6

Nakorsaaneq Flemming Stenz: - Pinaveersaartitsineq suliniuteqarnissarlu pingaarnerpaa- Embedslæge Flemming Stenz: - Jeg vil gerne prioritere forebyggelse og projektarbejde,
tillugit suliarerusuppakka. Naak distriktini suliassarpassuaqartaraluartut taakkunani tul- Selvom der er meget at lave ude i distrikterne, så synes jeg nok, at det kunne prioriteres
leriiaarinissaq annerutinneqarsinnaasoq isumaqarpunga. noget mere derude. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Sundhedsforebyggelse er rigtigt
Den nye embedslæge, Flemming Stenz, mener det er vigtigt at prioritere forebyggelse og projekter
1. august blev den 44-årige
Flemming Stenz ansat som
embedslæge i Grønland. En
stilling, som endnu ikke be-
skrevet fuldt ud. Endnu mang-
ler bekendtgørelsen om, hvil-
ke arbejdsopgaver embedslæ-
gen skal have.
Flemming Stenz er født og
opvokset i København, hvor
han i 1980 blev lægeuddannet.
11991 kom han til Aasiaat, hvor
han havde fået stillingen som
distriktslæge. Her mødte han
sin hustru Debora. De har to
børn. Inden familien flyttede
til Nuuk boede de i Kangaatsi-
aq, hvor Flemming Stenz fun-
gerede som chefdistriktslæge.
Efter endt uddannelse flyt-
tede Flemming Stenz til Norge
i to år, hvor han fik sin turnus-
uddannelse. I løbet af 80-erne
arbejdede han både i kliniske
og administrative stillinger
rundt om i Danmark.
- Det har egentlig altid væ-
ret min drøm at komme til
Grønland. Og da jeg så stillin-
gen som distriktslæge i Aasi-
aat, søgte jeg stillingen. Jeg øj-
nede en mulighed for at kom-
binere det administrative med
det kliniske. I mine tidligere
jobs var de to ting meget ad-
skildte.
Kombinering
-Jeg havde en formodning om,
at en distriktslæge i Grønland
kunne kombinere de to ting.
Det holdt også stik meget
langt hen ad vejen, men ikke
så meget, som jeg havde håbet
på. Det blev meget klinik. Så
da stillingen som embedslæge
blev slået op søgte jeg den.
Efter stillingen i Aasiaat fik
Flemming Stenz stillingen
som chefdistriktslægei Kan-
gaatsiaq.
-Jeg var ked af, at jeg måtte
forlade Kangaatsiaq i utide, in-
den distriktet var kommet or-
dentlig i gang, men sådan er
det mange gange. Ønskejob-
bet dukker op, og så må man
tage det mens chancerne er
der.
- Jeg kan godt lide at være
med til at tilrettelægge ting, at
være lidt tættere på, hvor tin-
gene bliver besluttet.
-1 denne stilling har jeg bed-
re mulighed for at tage initiati-
ver til forebyggelse, initiativer
til, hvordan vi skal bekæmpe
nogle sygdomme, for eksem-
pel kønssygdomme og andre
smitsomme sygdomme som
for eksempel tuberkulose. Vi
er nødt til at tilrettelægge nog-
le initiativer for at bedre be-
folkningens sundhed og alme-
ne velbefindende.
Konkrete opgaøer
Embedslægestillingen har
nogle konkrete arbejdsopga-
ver. For eksempel skal klage-
sager behandles her. Nogle
kan umiddelbart behandles og
afsluttes i Embedslægeinstitu-
tionen, mens andre sendes vi-
dere til Patientklagenævnet i
Danmark.
- Jeg skal holde tilsyn med
sundhedsvæsenet og det me-
dicinske personale, læger, sy-
geplejersker og sundheds-
medhjælpere.
- Vi fører registre over føds-
ler, dødsfald og aborter. Vi op-
samler informationer omkring
smitsomme sygdomme, og
skal komme med initiativer til
at bekæmpe dem. Så har jeg
en informationsspligt overfor
Hjemmestyret, Direktoratet
for Sundhed og Miljø og be-
folkningen generelt. Hvis jeg
bliver opmærksom på nogle
ting som er kritisable indenfor
sundhedsområdet, så har jeg
pligt til at underrette dels de
myndigheder, som har med
det at gøre og dels at underret-
te befolkningen.
- Endelig har vi en række
retsmedicinske opgaver i sam-
arbejde med chefdistriktslæ-
gerne og politiet.
- Vi er tre i embedslægein-
stitutionen. En læge, en kon-
torfuldmægtig og en sekretær.
Der er helt klart meget at lave.
Det er svært på nuværende
tidspunkt at vurdere, om vi er
nok. Men jeg tror bestemt ik-
ke vi kommer til at kede os.
Det der kan blive et problem
er, hvor meget tid, der bliver
til at lave andet, end de ting, vi
er bundet til at lave - altså,
hvor meget tid, der bliver til
overs til at iværksætte nye ini-
tiativer.
Prioritering
- Men jeg vil gerne prioritere
forebyggelse og projektarbej-
de. Ikke sådan at jeg selv skal
ud at lave det, men jeg kan
være med til at formidle pro-
jekter.
- Det er svært at sætte mål
for, hvor meget forebyggelses-
arbejde, der skal sættes i gang.
Der er meget i gang for øje-
blikket og der sker mange go-
de ting. Afdelingen for Fore-
byggelse og Sundhedsfremme
gør et glimrende stykke arbej-
de, men man kunne sagtens
lave endnu mere.
- Jeg synes måske nok, at
det ude i distrikterne kunne
prioriteres noget mere. Men
det er selvfølgelig et spørgs-
mål om tid. For når man sidder
i distrikterne, så er der meget
at se til. I Aasiaat prøvede vi
for eksempel at tage nogle ini-
tiativer omkring AIDS og alko-
hol. Men man sidder altså først
og fremmest med et ambulato-
rium, som skal tømmes, inden
man går igang med noget an-
det. Så der sker desværre det,
at man aldrig rigtig når dertil,
hvor der er tid til at tage sig af
det forebyggende.
- Forebyggelse tager tid og
det kræver ressourcer.
- Men jeg synes, at alle, der
er ansat i sundhedsvæsenet
har pligt til at drive sundheds-
forebyggende virksomhed. Og
det synes jeg også, at jeg har.
Kender kgsten
PEQQINNISSAQ: - Tror du
det er en fordel for dig i den
stilling, du sidder i i dag, at
du har været ude og arbejde
på kysten?
- Det vil jeg da håbe. Det
gør da, at jeg kender til ar-
bejdsforholdene i Grønland.
Både i et stort og i et lille
distrikt. Så jeg ved, hvilke
problemer man slåis med.
Der ligger en masse tilsyn-
sopgaver i distrikterne, som
man har lagt ud til chefdi-
striktslægerne. Det er også
noget, der kræver tid.
PEQQINNISSAQ: - Kan
du gøre noget ved det her-
fra?
- Vi kan arbejde på at få
det skruet fornuftigt sam-
men. Nu skal der laves en ny
veterinær-lovgivning. I for-
bindelse med den er der en
ikke uvæsentlig tilsyns-
funktion. Her synes jeg det
er vigtigt at få det sat i en
ordentlig målestok, så det
man pålægger chefdistrikts-
lægerne også er fornuftigt.
De sidder jo og er frustrere-
de over, at de ikke har tid
nok til at udføre tilsynsop-
gaverne.
PEQQINNISSAQ: - Kan
man forestille sig, at der var
en stab af mennesker her,
som kunne aflaste distrik-
terne?
- Ja, men jeg må sige, at
tidligere havde vi landslæge-
embedet, som var en meget
bred institution, hvor der
blandt andet var en lands-
dyrlæge, som tog sig af vete-
rinærfunktionen. Det er nu
splittet op, så nogle ting er
flyttet over i Miljøafdelingen
og noget i sundhedsafdelin-
gen. Og så må jeg sige, at jeg
sidder i det problem, at der
skal laves en bekendtgørelse
om, hvad embedslægen skal
lave. Arbejdsopgaverne er
altså endnu ikke nedskrevet
på et stykke papir. Derfor
kan det være lidt svært at
sige, hvad jeg egentlig kan
komme til at gøre ved de for-
skellige ting.
- Jeg ved ikke rigtig, hvor
mange af miljøsagerne, der
kommer til at ligge i mit re-
gi. Om jeg stadig skal tage
mig af vandprøver for ek-
sempel.
Grpnland rundt
Tilsynsfunktionen med
sundhedsvæsenet betyder og-
så, at vi skal på besigtigelses-
rejser og planen er at man skal
nå Grønland rundt i løbet af en
to-års periode. Samtidig skal
jeg også deltage i andre ting, så
der bliver en del rejseaktivitet.
- Men der går nok et halvt
års tid, før jeg kan vurdere,
hvor meget arbejde der ligger
i embedet.
- Tiden indtil nu er mest
gået med her og nu sager samt
sager, de lå i venteposition,
indtil jeg blev ansat. Det har
blandt andet betydet, at vi end-
nu ikke er kommet igang med
nyhedsbreve. Men vi er gået
igang med årsrapporten for
1992.