Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 10
PEQQINNISSAQ Naalakkersuisunut ilaasortaq Ove Rosing Olsen: - AMAP-mi uppernarsineqarsinnaavoq nunat suleqatigiinneranni nunani issittuni avatangiisit puigorneqanngitsut. Nakkutillii- neq aaqqissuulluagaasumik aallartinneqareerpoq. Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen: - AMAP viser at det arktiske miljø ikke er glemt i internationalt øjenled. Der er en overvågning igang på en ganske organiseret måde. (Ass./ Foto: Knud Josefsen) På grund af Grønlands beliggenhed falder en del af den tiltagende globale forurening ned her I perioden fra den 13. til den 17. september kommer otte miljø- ministre fra Danmark, Fin- land, Norge, Sverige, Canada, Island, Rusland og USA til mil- jøministermøde i Nuuk. Sam- men med miljøministrene an- kommer 50 embedsmænd. 11991 besluttede miljømini- strene fra de otte lande på et møde i Finland at udvikle et program til overvågning og vurdering af det arktiske miljø - et program, som kaldes Arc- tic Monitoring and Assess- ment Programme, AMAP. AMAP ligger klar til tiltrædel- se af de otte ministre på mødet i Nuuk. På mødet i Finland beslutte- des det at dele ansvarsområ- derne landene imellem. Blandt andet skulle Danmark i samar- bejde med Grønland tage sig af den menneskelige sundhed i arktis, mens for eksempel Ca- nada skulle tage sig af atmos- færen og Norge af det mariti- me miljø. AMAP koncentrer sig om de typer af forurening, som er af særlig betydning for de ark- tiske områder. Eksperter fra de forskellige lande har vurde- ret, hvilke samarbejdsmulig- heder der ligger, og hvilke da- ta man kan dele på det miljø- mæssige område. Ikke glemt AMAP viser blandt andre ting, at arktisk miljø ikke er glemt i internationalt sammenhæng, siger landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Ove Rosing Olsen. - Der er en overvågning igang på en ganske organise- ret måde - specielt omkring Is- havet. Vi har ikke meget viden om Ishavet, om hvor meget Is- havet egentlig har af betydning for miljø og klima. Ishavets be- vægelser og natur har nok en meget bestemmende betyd- ning for vores næringsgrund- lag. Derfor er det vigtigt at få noget mere at vide om de na- turkræfter, der spiller ind der. - Selve overvågningen er i denne sammenhæng det vig- tigste, mener Ove Rosing Ol- sen. - Det er en forudsætning for, at der kan blive tale om en aktion, hvis det bliver nødven- digt. - Samtidig er det vigtigt at få samlet informationer om den forurening der er, siger direk- tør i Direktoratet for Sundhed og Miljø, Torben Cordtz. - Grønland selv forurener ikke særlig meget Derimod viser meget af den forskning, der er samlet i AMAP-rapor- ten, at forureningen er global. Men på grund af de forhold, der hersker på den nordlige halvkugle, så falder en del af forureningen ned i de arktiske områder. - Hvis man derfor i det in- ternationale arbejde vil gøre noget for det arktiske miljø, så skal man også gøre noget ved forureningen andre steder i verden. Det er derfor nødven- digt at have dokumentation overfor de lande, der skal gøre noget ved problemet, siger Torben Cordtz. Lpse problemer AMAP er ikke en mellemna- tional organisation, hvor man løser praktiske problemer. Det er et program, der er skabt for, at man kan samar- bejde om at overvåge miljøet. - Det er en forudsætning for, at man kan lave et egent- ligt praktisk samarbejde om- kring specifikke problemer, si- ger Ove Rosing Olsen. - Hvis for eksempel en overvågning viser en stigende radioaktivitet, så når man nu frem til at have et fælles måle- redskab, så de forskellige forskninger rundt omkring er sammenlignelige. På den må- de vil man først reelt kunne se, hvor meget radioaktiv strå- ling, der for eksempel er. - Samtidig har ministrene besluttet at bruge de interna- tionale organisationer, hvis det bliver nødvendigt. På den måde får man en koordineret indsats i forbindelse med det Internationale Atom Energi Agentur, der er den internatio- nale organisation, som tager sig af atomspørgsmål. - Der er skabt et samarbejde landene imellem, så man er åben for dialog. - Der bliver altså ikke tale om, at man opretter en masse nye organisationer. Men man har nu besluttet en koordine- ret indsats i forbindelse med de eksisterende organisatio- ner. Der er tale om, at landene nu skaber sig et fælles hand- lingsgrundlag og styrker sam- arbejdet mellem landene for at beskytte det arktiske miljø, supplerer Torben Cordtz. Oprindelige folk - Og så må vi være opmærk- somme på, at der er en stigen- de aktivitet i det arktiske om- råde. På steder, hvor der aldrig har været aktivitet kommer der nu aktivitet. Ben Horn for eksempel med olie og eventu- el minevirksomhed i Peary Land. - Det er vigtigt at holde øje med det, samtidig med, at man skal have en måleenhed, som er ens overalt, så man reelt kan se, hvad der sker de sted- er. - Samtidig skal man være klar over, hvad der er naturlig forurening, og hvad der er riienneskeskabt, skyder Tor- ben Cordtz ind. - Det man kan gøre noget ved, er den menne- skeligt skabte forurening, og det er det, der påvirker miljø- et. I strategien omkring det arktiske miljø er det forudsat, at de oprindelige folk tages med på råd, ligesom der bliver taget hensyn til de lokale be- folkningers indsigt og viden om miljøforhold. I den forbin- delse foreslås det, at der afhol- des en konference i Island om oprindelige folk og miljø. Det kan derudover understreges, at ICC har spillet en vigtig rol- le ved tilblivelsen af det arkti- ske miljø-initiativ og i det fort- satte arbejde siden det første møde i Finland for to år siden.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.