Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 10

PEQQINNISSAQ
Naalakkersuisunut ilaasortaq Ove Rosing Olsen: - AMAP-mi uppernarsineqarsinnaavoq
nunat suleqatigiinneranni nunani issittuni avatangiisit puigorneqanngitsut. Nakkutillii-
neq aaqqissuulluagaasumik aallartinneqareerpoq.
Landsstyremedlem Ove Rosing Olsen: - AMAP viser at det arktiske miljø ikke er glemt i
internationalt øjenled. Der er en overvågning igang på en ganske organiseret måde. (Ass./
Foto: Knud Josefsen)
På grund af Grønlands beliggenhed falder en del af den
tiltagende globale forurening ned her
I perioden fra den 13. til den 17.
september kommer otte miljø-
ministre fra Danmark, Fin-
land, Norge, Sverige, Canada,
Island, Rusland og USA til mil-
jøministermøde i Nuuk. Sam-
men med miljøministrene an-
kommer 50 embedsmænd.
11991 besluttede miljømini-
strene fra de otte lande på et
møde i Finland at udvikle et
program til overvågning og
vurdering af det arktiske miljø
- et program, som kaldes Arc-
tic Monitoring and Assess-
ment Programme, AMAP.
AMAP ligger klar til tiltrædel-
se af de otte ministre på mødet
i Nuuk.
På mødet i Finland beslutte-
des det at dele ansvarsområ-
derne landene imellem. Blandt
andet skulle Danmark i samar-
bejde med Grønland tage sig af
den menneskelige sundhed i
arktis, mens for eksempel Ca-
nada skulle tage sig af atmos-
færen og Norge af det mariti-
me miljø.
AMAP koncentrer sig om
de typer af forurening, som er
af særlig betydning for de ark-
tiske områder. Eksperter fra
de forskellige lande har vurde-
ret, hvilke samarbejdsmulig-
heder der ligger, og hvilke da-
ta man kan dele på det miljø-
mæssige område.
Ikke glemt
AMAP viser blandt andre ting,
at arktisk miljø ikke er glemt i
internationalt sammenhæng,
siger landsstyremedlem for
Sundhed og Miljø, Ove Rosing
Olsen.
- Der er en overvågning
igang på en ganske organise-
ret måde - specielt omkring Is-
havet. Vi har ikke meget viden
om Ishavet, om hvor meget Is-
havet egentlig har af betydning
for miljø og klima. Ishavets be-
vægelser og natur har nok en
meget bestemmende betyd-
ning for vores næringsgrund-
lag. Derfor er det vigtigt at få
noget mere at vide om de na-
turkræfter, der spiller ind der.
- Selve overvågningen er i
denne sammenhæng det vig-
tigste, mener Ove Rosing Ol-
sen. - Det er en forudsætning
for, at der kan blive tale om en
aktion, hvis det bliver nødven-
digt.
- Samtidig er det vigtigt at få
samlet informationer om den
forurening der er, siger direk-
tør i Direktoratet for Sundhed
og Miljø, Torben Cordtz.
- Grønland selv forurener
ikke særlig meget Derimod
viser meget af den forskning,
der er samlet i AMAP-rapor-
ten, at forureningen er global.
Men på grund af de forhold,
der hersker på den nordlige
halvkugle, så falder en del af
forureningen ned i de arktiske
områder.
- Hvis man derfor i det in-
ternationale arbejde vil gøre
noget for det arktiske miljø, så
skal man også gøre noget ved
forureningen andre steder i
verden. Det er derfor nødven-
digt at have dokumentation
overfor de lande, der skal gøre
noget ved problemet, siger
Torben Cordtz.
Lpse problemer
AMAP er ikke en mellemna-
tional organisation, hvor man
løser praktiske problemer.
Det er et program, der er
skabt for, at man kan samar-
bejde om at overvåge miljøet.
- Det er en forudsætning
for, at man kan lave et egent-
ligt praktisk samarbejde om-
kring specifikke problemer, si-
ger Ove Rosing Olsen.
- Hvis for eksempel en
overvågning viser en stigende
radioaktivitet, så når man nu
frem til at have et fælles måle-
redskab, så de forskellige
forskninger rundt omkring er
sammenlignelige. På den må-
de vil man først reelt kunne se,
hvor meget radioaktiv strå-
ling, der for eksempel er.
- Samtidig har ministrene
besluttet at bruge de interna-
tionale organisationer, hvis
det bliver nødvendigt. På den
måde får man en koordineret
indsats i forbindelse med det
Internationale Atom Energi
Agentur, der er den internatio-
nale organisation, som tager
sig af atomspørgsmål.
- Der er skabt et samarbejde
landene imellem, så man er
åben for dialog.
- Der bliver altså ikke tale
om, at man opretter en masse
nye organisationer. Men man
har nu besluttet en koordine-
ret indsats i forbindelse med
de eksisterende organisatio-
ner. Der er tale om, at landene
nu skaber sig et fælles hand-
lingsgrundlag og styrker sam-
arbejdet mellem landene for at
beskytte det arktiske miljø,
supplerer Torben Cordtz.
Oprindelige folk
- Og så må vi være opmærk-
somme på, at der er en stigen-
de aktivitet i det arktiske om-
råde. På steder, hvor der aldrig
har været aktivitet kommer
der nu aktivitet. Ben Horn for
eksempel med olie og eventu-
el minevirksomhed i Peary
Land.
- Det er vigtigt at holde øje
med det, samtidig med, at man
skal have en måleenhed, som
er ens overalt, så man reelt
kan se, hvad der sker de sted-
er.
- Samtidig skal man være
klar over, hvad der er naturlig
forurening, og hvad der er
riienneskeskabt, skyder Tor-
ben Cordtz ind. - Det man kan
gøre noget ved, er den menne-
skeligt skabte forurening, og
det er det, der påvirker miljø-
et.
I strategien omkring det
arktiske miljø er det forudsat,
at de oprindelige folk tages
med på råd, ligesom der bliver
taget hensyn til de lokale be-
folkningers indsigt og viden
om miljøforhold. I den forbin-
delse foreslås det, at der afhol-
des en konference i Island om
oprindelige folk og miljø. Det
kan derudover understreges,
at ICC har spillet en vigtig rol-
le ved tilblivelsen af det arkti-
ske miljø-initiativ og i det fort-
satte arbejde siden det første
møde i Finland for to år siden.