Atuagagdliutit - 07.09.1993, Blaðsíða 12

PEQQINNISSAQ
12
NR. 4- 1993

antal
14.000
1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991
1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992
70-ikkut qiteqqunneranniit
80-ikkut qiteqqunnerannut
gonorré-mik tunillatsissi-
masut amerleriarujussuar-
put. Kisiannili Peqqinnissa-
qarfiup annertuumik suli-
niuteqarsimanera peqquti-
galugu massakkut tunillat-
sittartut amerlassusaat
ukiumut 1.000-t missaan-
naanniilersimapput.
Fra midten af 70-erne frem
til midten af 80-erne steg go-
norétilfældene i Grønland
drastisk. Men på grund af
intensivt arbejde fra sund-
hedsvæsenets side er tallet
nu nede omkring 1.000 til-
fælde om året.
antal
70-ikkut naalemeranni 80-
ikkullu naalemeranni Ka-
laallit Nunaanni syfilis-imik
tunillatsissimasut amerla-
nerpaasimapput. Kisiannili
massakkut ukiumut syfilis-
imik tunillatsissimasut 50-t
inorlugit amerlassuseqar-
tarput.
I slutningen af 70-erne og i
slutningen af 80-erne toppe-
de forekomsten af syfilis i
Grønland. I dag er der min-
dre end 50 tilfælde af syfilis
om året.
800
600
400
200
1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991
1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992
Klamydia og bamtyshed
Klamydia er den mest almin-
delige kønssygdom i Grønland
i dag. I Nuuk er der cirka 10
gange så mange tilfælde af kla-
mydia som gonoré-tilfælde.
Hvert år finder man omkring
500 tilfælde af klamydia-infek-
tioner i Nuuk.
Gonoré-bakterien, gono-
kokken, blev opdaget for lidt
over hundrede år siden, og be-
handlingen af den begyndte ef-
ter krigen. Men klamydia-bak-
terien har været langt sværere
at opdage, fordi man ikke, så-
dan som med gonokokken,
kan lade den vokse på næ-
ringssubstrat. Man kan lade
gonokokken vokse, og efter to
dage vil man kunne se den.
Klamydia-bakterien, deri-
mod, behøver energi fra en le-
vende celle for at kunne forøge
sig. Det betyder, at klamydia-
bakterien må ind i en levende
celle for at vokse. Den vokser
altså som en virus, selvom den
er en bakterie. Derfor er det
mere kompliceret at finde en
klamydia-bakterie end en go-
noré-bakterie.
Kønssygdom
Først i 1970-erne påviste man
klamydia som en kønssygdom
og først i begyndelsen af 80-er-
ne var teknikken så udviklet,
at man for alvor begyndte at
tage prøver for klamydia med
nye teknikker, som ikke var så
kompliceret som tidligere.
Det er også baggrunden for,
at man i Grønland først be-
gyndte at stille diagnosen, kla-
mydia, i begyndelsen af 90-er-
ne. Og endnu kan prøverne
kun undersøges i Nuuk, hvor
der hvert år tages 5.000 prøver
for klamydia-infektionen. Om-
kring 10 procent viser sig at
være positive.
- Prøven tages ved en gynæ-
kologisk undersøgelse. En
prøve med vatpind tages fra
åbningen til livmoderen og fra
urinrøret hos kvinden. Fra
manden tages prøven kun fra
urinrøret. Eftersom prøvetag-
ningen er lille hos manden, får
man mindre materiale end fra
kvinden. Derfor finder vi også
flere tilfælde af klamydia
blandt kvinder end blandt
mænd, siger overlæge Harald
Moi.
Fald
Forekomsten af gonoré er fal-
det betydeligt siden 70-erne
og 80-erne. I midten af 80-erne
var antallet oppe omkring de
14.000 i dag er tallet nede på
omkring 1.000 for hele Grøn-
land, sandsynligvis endda end-
nu lavere.
- En stor del af årsagen til
faldet af gonoré er, at man har
behandlet og været effektive
med partneropsporing, samti-
dig med at en del af seksual-
mønstret i 80-erne har ændret
sig. Man har ikke så mange
partnere, som tidligere. Det er
relativt, men i dag går man ik-
ke i seng med en ny hver af-
ten, men måske kun en gang
om ugen. Desuden har gonoré
cirkuleret i en relativ begræn-
set del af befolkningen, som
har haft gonoré gang på gang.
- Klamydia, derimod, findes
mere spredt i befolkningen.
Også de »pæne« piger får kla-
mydia. Det gør, at det er nød-
vendigt med andre stategier til
bekæmpelse af klamydia end
dem, der er brugt på bekæm-
pelse af gonoré.
- Det er nødvendigt at opfor-
dre folk og specielt de unge til
at komme ind på sygehusene
til et check.
Lumsk
- Klamydia er lumsk. Det er
langt fra altid man kan mærke,
at man har den. Og selvom
man 100 procent konsekvent
bruger kondom ved samleje
med en ny partner, så fortsæt-
ter man ikke med det, når man
har lært hinanden at kende.
Derfor kan man godt være
smittet.
Klamydia kan i værste til-
fælde medføre sterilitet hos
kvinden, så hun ikke naturligt
kan få børn. Det kan også med-
føre, at kvinden blive gravid
uden for livmoderen, hvilket
kan være livsfarligt. Klamydia
kan også give æggelederbe-
tændelse og ledbetændelse,
og hos mændene kan det give
bitestikkelbetændelse.
- Æggelederne er enormt
følsomme over for klamydia-
bakterien. Det første der sker,
er at flimrehårene i æggele-
derne bliver ødelagt, så ægge-
ne har svært ved at blive
transportet fra æggestokkene
ned til livmoderen. Det kan let
betyde, at ægget sætter sig
fast på vejen, og det betyder
så, at man bliver gravid uden
for livmoderen. Det ser vi for-
færdelig mange tilfælde af her
i Grønland, siger Harald Moi.
Overlæge Harald Mio: -, Klamydia-p inuiaqatigiinni assi-
giinngitsunit atorneqarpoq. Aammattaaq niviarsissaq ileq-
qorissuugaluarlutik klamydia-mik tunillanneqartarput.
Taamaammallu nappaat taanna gonorré-mit allaanerusu-
mik katsorsarneqartariaqarpoq.
Overlæge Harald Moi: - Klamydia findes spredt i befolknin-
gen. Også de »pæne« piger får klamydia. Derfor må den
bekæmpes på en anden måde end gonoré, som koncentrerer
sig om en lille gruppe i befolkningen. (Ass./Foto: Knud Jo-
sefsen)