Atuagagdliutit - 14.09.1993, Blaðsíða 7

Meeqqat atuartut fritidshjem-it avataanni
paarineqartarnerannut akiliuteqalissava?
All.: Marianne Jensen, Naalakkersuisunut ilaasortaq
Af: Marianne Jensen, Landsstyremedlem
Skolegangen er nu i gang
igen i hele Grønland efter en
lang sommerferie. Mange
forældre til mindre skolesø-
gende børn har stadig ikke
løst deres pasningsproble-
mer uden for skoletiden.
I min familie føler vi os
privilegerede.
Vores yngste søn skal nu
for 3. år gå i skolepasning,
hvor han blev henvist på
grund af for lang venteliste
til fritidshjem. Vel skal hans
årgang nu flytte til andre
fjernere lokaliteter for at gi-
ve plads til de nye skolepas-
ningsbørn i 1. klasse. Men
med de gode erfaringer, vi
har med denne pasningsord-
ning, som vores dreng hidtil
har været meget glad for,
ser vi med sindsro frem til
endnu et arbejdsår uden
børnepasningsproblemer.
OG SÅ ER DET HELT
GRATIS! Tænk ikke at have
givet en eneste øre til børne-
pasning i fritiden i 2 år med
udsigt til endnu en periode
med organiseret pasning
med masser af aktivitetsmu-
ligheder - stadig helt gratis.
Når jeg tænker på, hvor
meget en fritidshjemsplads
koster, samt hvor mange
forældre, der stadig ikke har
fået løst deres pasningspro-
blem, synes jeg, der er behov
for nytænkning med hen-
blik på bedre helhedsløsnin-
ger. Jeg ville selv gladeligt
betale for pasningen, hvis de
ovenikøbet kunne betyde, at
flere børn kunne tilbydes en
forsvarlig pasning. Mon ik-
ke også en del andre foræl-
dre har denne opfattelse, el-
ler er det for urimeligt eller
for idealistisk?
De lange ventelister til
børnepasning har fået flere
kommuner til gennem de
sidste par år at udarbejde
helhedsplaner med henblik
at kunne tilgodese flerer for-
ældres ønsker om en organi-
seret fritid for deres børn.
Men det koster penge at rea-
lisere disse planer, og vi ken-
der vel alle kommunernes
økonomiske begrænsninger.
Det er ud fra disse be-
tragtninger, at jeg direkte
adspurgt i radioavisen gav
udtryk for min personlige
holdning og overvejelser om
at kunne give kommunerne
lovhjemmel til at tage beta-
ling for andre pasningsord-
ninger end fritidslyem for
skolesøgende børn - en lov-
hjemmel baseret på hensyn-
tagen til forældrenes økono-
miske formåen samt andre
relevante hensyn OG sam-
arbejde med andre relevante
organer.
Jeg har ikke kunnet give
et konkret bud på størrelsen
af den eventuelle ydelse, idet
tankerne endnu ikke er kon-
kretiseret fyldestgørende
nok til forelæggelse for
landsstyret til stillingtagen
med henblik på eventuelle
fremlæggelse for landstin-
get.
Det er dog samtidig min
holdning, at ikke mindst vi,
der er med til at tage beslut-
ninger med til tider vidtgå-
ende konsekvenser for den
enkelte borger, åbent må gi-
ve udtryk for vore tanker og
ideer. På den måde har be-
folkningen bedre mulighe-
der for at deltage i beslut-
ningsprocessen til gavn for
os alle.
Fortsat god debat.
suaqartoq suli meeqqamik
paarineqarnissaannut ajor-
nartorsiuteqartunik isuma-
qartarpunga, nutaamik eq-
qarsartoqartariaqalersoq
pitsaanerusumik atamaner-
sumillu aaqqiinissaq siuner-
taralugu. Uanga nammine-
erlunga meeqqama paarine-
qamera nuannaarlunga aki-
lluteqarfigerusukkaluar pa-
ra, ingammik tamatumati-
gut meeqqat amerlanerusut
isumannaatsumik paarine-
qarnissaannut periarfissin-
neqassappata. Immaqalumi
nagajoqqaarpaaluit aamma
allat taamatut eqqarsaate-
qartassapput, imaluunniit
eqqarsaat taama ittoq inga-
sappallaarnerluni ajunngi-
saarniarneruallaarluni-
luunnit?
Meeqqat paarineqarnis-
saannut utaqqisorpassuit
aallaavigalugit kommuunit
arlallit ukiuni marlussunni
iluarsiiniutinik pilersaaru-
siaqarsimapput, sunngif-
fimmi aaqqissuussamik me-
eqqat nakkutigineqarnis-
saannik angajoqqaarpassuit
kissaataat ikiorsiiffiginiar-
lugu. Kisianni pilersaarutit
taama ittut piviusunngor-
tinnissaat aningaasanik na-
leqarput, tamattalumi nalu-
gunanngilarput kommuunit
aningaasaqarniarnikkut
atugaat killissaqaqisut.
Tamakkuuku aallaaviga-
lugit radioaviisimit toq-
qaannartumik aperineqara-
ma uanga inuttut nammi-
neq isummiussakka oqaati-
gigikka ilanngullugulu eq-
qarsaatissaqqitsillugu me-
eqqanut atuartunut fritids-
hjem-init allaasumik aaq-
qissuussamik paaqqinnit-
tarfeqarnermi kommuunit
akiliuteqartitsisinnaaner-
mut inatsisitigut tunngavis-
sinneqarsinnaanerat - tas-
sani soorunami angajoqqaat
aningaasatigut pisinnaassu-
seqarnerat eqqaumaffigi-
sassallu allat tunaartaralu-
git kiisalu tamutumunnga
attuumassuteqartumik
sammisaqartut allat suleqa-
tiginerisigut.
Akihutissap qanorpiaq
annertussusiqarsinnaanera
erseqqissumik taasinnaasi-
manngilara pissutigalugu
eqqarsaasersuutit suli
naammattumik ilusilersor-
neqanngimmata sulilu Inat-
sisartunut saqqummiussin-
naanerat siunertaralugu
Naalakkersuisunut isum-
merfigisassanngorlugit saq-
qummiunneqanngimmata.
Taamaattoq peqataanik
isumaqarpunga - minne-
runngitsumik uagut innut-
taasunut ataasiakkaanut
ilaatigut annertuunik kin-
guneqartussanik aalajangii-
sartuusugut - ammasumik
eqqarsaativut isumassarsia-
vullu saqqummiuttassagut-
sigit pissusissamisoortoq.
Taamaaliornikkut innut-
taasut periarfissaqarnerus-
sapput aalajangiiniarnermi
isummersueqataanissamut,
tamannalu tamatsinnut ilu-
aqutaassaaq.
Suli oqallilluarisi.
Ilaqutariitta iluanni iluatsitsilluarsimasutut misigivugut, Marianne Jensen oqarpoq - erne-
rami ukiut pingqjussaannik atuarfimmi paaqqinniffimmmiittussanngorpoq - akeqanngu-
anngilarli.
I min familie føler vi os priviligerede, skriver Marianne Jensen, - for hendes søn skal nu for
3. år gå i skolepasning - og det er helt gratis. (Ass./Foto: Louise-Inger Lyberth)
Maanna nunatsinni tam ar-
mi sivisuumik atuanngifie-
qareernerup kingorna atu-
arneq aallarteqqippoq. An-
gajoqqaarpassuit atuartuu-
timik mikinerit atuarnerup
avataani paarineqarnis-
saannut suli isumakkee-
rinngillat.
Uagut ilaqutariiusugut
iluanaarpugut!
Ernerput nukarleq maan-
na ukiut pingajussaat atuar-
fiup paaqqinnittarfianiis-
saaq, fritidhjem-imi utaqqi-
soqarpallaarnera pilluugu
innersuunneqarfigisimasa-
mini.
Maanna ukioqatinilu paa-
rineqartarflmminni atua-
lerlaat inissaqaqqullugit un-
gasinnerusumut nuutsi-
taapput. Taamaattoq taa-
matut atuartut paarineqar-
tarfiat ernitta maannamut
nuannareqisaa ajunngeqi-
sunik misilittagaqarfigigat-
sigu, ukioq suliffissarput
tulliuttoq eqqissilluta ornip-
parput meeqqatsinnut paar-
sisussaaleqinata.
AKILIINNGUASSANA-
TALU! Takuummi, ukiuni
marlunni meeqqap sunngif-
fiani paasisoqarnermut en
ørinnguamilluunnit akis-
saajaateqarsimanata aam-
ma suli ukioq ornipparput
akeqanngimik aaqqissuus-
samik sammisassaqarfloqi-
sumillu meeqqatta paarine-
qarsinnaanera.
Eqqarsaatigigaangakku
fritidshjem-imiittuuteqar-
tut qanoq akiliisartigisut
aam m alu angajoqqaarpas-
Brugerbetaling for pasning af
skolebørn uden for fritidshjem?