Atuagagdliutit - 14.09.1993, Blaðsíða 12

Jens Thorsen takker af
Det blev til 42 begivenhedsrige år og op mod 100 rejser til Grønland
NUUK(KK) - Det har været
en utrolig spændende og be-
givenhedsrig periode med en
markant og positiv politisk
og erhvervsmæssig udvik-
ling i Grønland. Jeg havde i
begyndelsen af 1950’eme ik-
ke fantasi til at forestille mig
den udvikling, som rent fak-
tisk førte frem til det Grøn-
land, som vi kender i 1993.
Sådan karakteriserer en
af de seneste årtiers med
fremtrædende danske er-
hvervsfolk, den mangeårige
leder af entreprenørselska-
bet Monberg & Thorsen
A/S, den 72-årige Jens Thor-
sen sit arbejde med og i
Grønland.
Karakteristikken kom på
et uformelt møde, som
Grønlands Arbejdsgiverfo-
rening og den lokale afdeling
i Nuuk arrangerede forleden
på Restaurant Kristinemut.
Jens Thorsen har været
inviteret på en rundrejse i
Grønland sammen med sin
norskfødte hustru, Tull
Thorsen. Bag invitationen
stod Greenland Contrac-
tors, der på denne måde
kvitterede for Jens Thor-
sens mangeårige indsats for
selskabet, som Jens Thor-
sen var med til at stifte un-
der navnet Danish Arctic
Contractors A/S i 1952, og
som han i en årrække tillige
var formand for.
Grib chancen
I et uformelt causeri fortalte
Jens Thorsen om sit første
møde med Grønland i 1951
og de begivenhedsrige 42 år
og de op mod 100 rejser til
Grønland, der fulgte efter:
- Utrolig mange af de begi-
venheder, der præger vort
liv, er styret af tilfældighe-
dernes spil, siger Jens Thor-
sen. Sådan har livet også
formet sig for mig. Jeg har
været heldigt at være på det
rette sted på det rette tids-
punkt, og så gjalt det om at
gribe chance, da den kom
forbi.
Og det var da også tilfæl-
digheder, som førte Jens
Thorsen til Grønland.
- Jeg stod som nygift og
ung ingeniør i 1947 i et Dan-
mark, som netop havde gen-
nemlevet besættelsen og
krigens ødelæggelser. For
en ung ingeniør var der ikke
mange bygge- og anlægsop-
gaver i Danmark at prøve
kræfter med, og også den-
gang var USA det foijættede
land. I USA var der gang i
hjulene, og jeg og min hu-
stru rejste i 1947 til Los An-
geles.
- Problemet var imidlertid
også dengang at få en ar-
bejdstilladelse, og i mellem-
tiden måtte jeg på bygge-
pladserne starte helt fra
bunden. Tilfældighedernes
spil førte mig til et ingeniør-
firma, som i 1951 fik del i
opgaven med opførelsen af
Thule Air Base.
Eskimoen i køkkenet
I foråret 1951 blev Jens
Thorsen fløjet fra USA til
Knud Rasmussens Thule-
fjeld for at være fortrop for
den store styrke af anlægs-
arbejdere og ingeniørtrop-
per.
Opførelsen af Thule Air
Base var uden sammenlig-
ning det største anlægspro-
jekt nogensinde i Grønland,
som får selv et vandkraft-
værk i Bukseljorden til at
blegne. 8.000 civile amerika-
nere og 6.000 soldater, mere
end 100 skibe og 40 DC-4 fly
deltog i anlæggelsen af ba-
sen. 800 af de civile arbejde-
re, deriblandt Jens Thorsen,
boede i land, mens mere en
7.000 arbejdere måtte bo på
barakskibe i North Star
Bugten og Wolstenholme
Fjord og blev hver dag trans-
porteret frem og tilbage i
landgangspramme.
Opførelsen af Thule Air
Base førte til den lokale
Thule-befolknings meget
omdiskuterede flytning til
Qaanaaq. Det var fra star-
ten ikke tilladt for de ameri-
kanske arbejdere og soldater
at have kontakt med den lo-
kale befolkning, men allige-
vel kom Jens Thorsen en
dag hjem til sin barak og
fandt frisk kød på bordet.
En Thule-fanger havde delt
sin fangst med amerikaner-
ne.
- Men hvor er fangeren,
spurgte Jens Thorsen.
- Han sidder ude i køkke-
net, lød svaret.
Nok var amerikanerne
glade for det friske kød, men
det gik skam ikke an at bede
eskimoen med til bords...
- Siden har jeg spist man-
ge middage sammen med
grønlændere, og det har væ-
ret særdeles hyggeligt, sag-
de Jens Thorsen på Restau-
rant Kristinemut.
Tyvstart
- At Jens Thorsen i foråret
1951 blev fløjet til Nordgrøn-
land for at deltage i opførel-
sen af Thule Air Base, er en
utrolig interessant oplys-
ning, siger formanden for
landstingets udenrigs- og
sikkerhedspolitiske udvalg
Aqqaluk Lynge, som også
deltog i Jens Thorsen-mø-
det.
USA’s engagement i Thu-
le startede under 2. Ver-
denskrig med oprettelsen af
vejrstationen »Bluie West-
6« i 1943 nær bopladsen
Uummannaq.
Da verdenskrigen slutte-
de, og den kolde krig starte-
de, så amerikanerne straks
Thules store strategiske be-
tydning midtvejs mellem de
to supermagter USA og Sov-
jetunionen i en verden, som
bombefly, raketter og radar-
skærme havde gjort rund.
1 1947 kortlagde USA det
nordlige Grønland og Cana-
da fra en nyopført 1300 me-
ter lang grusbane i Thule, og
i de efterfølgende år opstod
planen om Thule Air Base.
Den 15. feburar 1951 kom
en gruppe amerikanere til
Thule, og allerede i marts
var et forberedende hold an-
lægsarbejdere på 600 mand
ankommet. Først den 27.
marts indledte USA og Dan-
mark forhandlinger i Kø-
benhavn om basen, og en af-
tale blev indgået den 27.
april. Den danske rigsdag
godkednte overenskomsten
om Thule Air Base den 8.
juni 1951, men da havde
Thorsen og hans kolleger
forlængst indledt det store
anlægsarbejde.
Amerikanerne begyndte
altså uden forudgående af-
tale med den danske rigsdag
at opføre en militærbase på
dansk jord. En helt usæd-
vanlig fremgangsmåde - i en
usædvanlig tid.
Eksportindtægter
I august 1952 var entrepre-
nørselskabet Monberg &
Thorsen medstifter af Da-
nish Arctic Contractors, - en
sammenslutning af seks
danske ingeniør- og service-
firmaer, som blev ansvarlige
for de amerikanske basers
civile ingeniørarbejde,
transport, beboelse, madfor-
syning, den ikke-hemmelige
del af kommunikationen,
brandvæsenet, vejrtjene-
sten, sundhedstjenesten og
andre særlige tjenesteydel-
ser.
DAC’s første kontrakt
med amerikanerne lød på
1.145.000 dollars. Det var et
svimlende beløb i efterkrigs-
tidens Danmark, og Natio-
nalbanken måtte hjælpe
DAC med at stille med den
krævede garanti i amerikan-
ske dollars.
I september 1952 rejste
Jens Thorsen atter til Grøn-
land, denne gang Narsarsu-
aq med det første hold
DAC-ansatte.
I årenes løb har Danish
Arctic Contractors, og sene-
re Greenland Contractors
fuldført 150 kontrakter for
amerikanerne. I løbende
kroner er det blevet til seks
milliardere kroner, som nok
skal ganges med fem for at
blive til 1993-kroner. En
klar eksportindtægt til Dan-
mark.
Hovedaftale
Grønlands arbejdskraft på
baserne var slet ikke på tale
i de første 20 år. Thule Air
Base var placeret ret så iso-
leret med en dårligt udbyg-
get grønlandsk infrastruk-
tur og kommunikation.
DAC ønskede heller ikke at
støvsuge kysten for de få
grønlandske faglærte, som
ville gøre mere fyldest i lo-
kalsamfundet end på en
amerikansk militærbase.
Danish Arctic Contrac-
tors indgik hurtigt med den
danske fagbevægelse, LO,
en hovedaftale for alle sine
medarbejdere - mellem 900
og 1.200. Jens Thorsen har
kun ros til overs for LOs og
DAC’s samarbejde, og pud-
sigt nok blev formanden for
LOs Grønlandsudvalg altid
senere formand for selve
LO: Thomas Nielsen, Knud
Christensen og Finn Thor-
grimsson, som på denne må-
de har fået en solid skoling i
Grønland.
Venstrefløjen
Den grønlandske arbejder-
bevægelse GAS ønskede ik-
ke en lignende hovedaftale,
og det blokerede ifølge Jens
Thorsen for grønlandsk ar-
bejdskraft på baserne. Uden
faste spilleregler på det fag-
retslige område ønskede
DAC ikke at ansætte grøn-
lændere, fordi det tog alt for
lang tid at løse fagretslige
problemer.
Jens Thorsen peger på
konflikten i 1977 i Den sorte
Mine som et eksempel på,
hvor galt det kan gå uden en
hovedaftale. Ved denne kon-
flikt gennemførte GAS gen-
nem et klart lovbrud en fy-
sisk blokade i Maarmorilik.
Den 31. oktober 1977 blev
konflikten løst gennem ind-
førelsen af ligeløn.
Jens Thorsens nævner
Philip Lauritzens bog »Den
sorte Engel« som en under-
holdende, mens stærk ensi-
dig fremstilling af de drama-
tiske begivenheder.
- Bogen og strejken viste,
at den danske venstrefløj fik
en indflydelse i Grønland,
som det aldrig lykkedes den
at få i Danmark, siger Jens
Thorsen. Den grønlandske
arbejdsbevægelsen var i ad-
skillige år efter 1977 påvir-
ket af den danske venstrefløj
til skade for sit arbejde i
Grønland.
Flere grønlændere
11985 blev Grønlands Hjem-
mestyre gennem sit nyopre-
tede selskab Grønlands Ba-
seselskab optaget i Danish
Arctic Contractors, der be-
nyttede lejligheden til en
navneændring til Greenland
Contractors.
De nye tider i Kangerlus-
suaq og Pituflik ændrede
også Greenland Contractors
arbejdsopgaver, og et vigtigt
resultat blev anvendelsen af
Greenland Contractors som
praktikplads for 15 til 25 un-
ge grønlændere.
Af en samlet arbejdstyrke
på 608 medarbejdere er de
103 grønlændere. I Kanger-
lussuaq, hvor driften er
overgået til Grønlands Luft-
havnsvæsen, er 51 procent
af de ansatte grønlændere,
men kun 17 procent af de
ansatte på Thule Air Base,
der stadig er amerikanske
militært område, er grøn-
lændere.
- Der er således fortsat
mulighed for en øget grøn-
landsk beskæftigelse i
Greenland Contractors, si-
ger Jens Thorsen. Jeg tør ik-
ke sætte et fast tal på antal-
let af arbejdspladser, men
efter i mange ar at have set,
hvad de grønlandske medar-
bejdere kan præstere, er der
gode chancer for en øget be-
skæftigelse i Greenland
Contractors.
Jens Thorsen qanittumi Restaurant Kristinemut-mi Ukiut
42-t ingerlanerini Kalaallit Nunaanniittarnini tassungalu
tunngasunik suliaqartarnini oqaluttuarai: - Akuttunngitsu-
mik nalaatsornerinnakkut inuunerput aqunneqartarpoq,
periarfissarsiarisallu atorluartariaqarput.
Den 72-årige Jens Thorsen causerede forleden på Restau-
rant Kristinemut og sine 42 år i og med Grønland: - Det er
ofte tilfældigheder, der styrer vort liv, også gælder det blot
om at gribe chancen. (Ass./Foto: Vivi Møller-Rosing).