Atuagagdliutit - 21.10.1993, Blaðsíða 3

Nr. 100 • 1993
3

GRØNLANDSPOSTEN
Uændret skatteprocent i Nuuk
Nuuk kommune bruger 48,8 millioner kroner til bygge- og anlægsopgaver
NUUK(KK) - Priserne skal
holdes i ro. Det signal fra
landstinget er også blevet
opfanget af Nuuk kommu-
ne. På mandag skal kommu-
nalbestyrelsen 2.behandle
budgettet for 1994, og der er
lagt op til en uændret skat-
teprocent på 25 og uændre-
de takter på daginstitutio-
ner og husleje i kommunens
boliger.
Efter et møde i Nuuk
kommunes Økonomiudvalg
den 14. oktober blev det be-
sluttet, at 1994 skal ende
med et stort rundt 0 efter en
samlet indtægt på 610 mil-
lioner kroner til kommune-
kassen. Selve kommunens
budget for 1994 er på 407
millioner kroner.
Kommunalbestyrelsen
har på to borgermøder man-
dag og tirsdag i Forsam-
lingshuset præsenteret
Økonomiudvalgets forslag
til 1994-budgettet.
På det grønlandsksproge-
de møde mandag blev
spørgsmål om buskørslen,
kommunens valne holdning
til krisecenteret og mulighe-
derne for en faldende skatte-
procent stillet, lige som kul-
turhus contra svømmehal
kom på banen. På det dansk-
sprogede møde tirsdag var
kommunens erhvervspolitik
og kulturstøtte blandt em-
nerne.
Kulturhuset
Nej, vi skal ikke regne med,
at skatten falder i Nuuk
kommune. Til gengæld hå-
ber kommunalbestyrelsen
at kunne fastholde en uænd-
ret skatteprocent på 25 i he-
le valgperioden.
Nej, kommunen vil ikke
droppe kulturhuset til for-
del for en svømmehal. Nuuk
kommune regner til gen-
gæld med at komme ud af
1993 med næsten 50 mil-
lioner kroner i kassen. Det
er et meget flot resultat, når
loven foreskriver fem pro-
cent af budgettet som kasse-
beholdning. Med et budget
på lidt over 400 millioner
kroner skal der således
»kun« være mindst 20 mil-
lioner kroner i kassen.
Derfor vil kommunalbe-
styrelsen ved årets udgang
tage 18 millioner kroner af
den flotte kassebeholdning
og overføre pengene til en
fond, øremærket »kultur-
hus«. Dermed bliver kom-
munens bidrag til kulturhu-
set lige som usynliggjort på
budgettet, og det er jo meget
smart i en tid, hvor folk hel-
lere vil have bad end kultur.
Til gengæld lover det umage
trekløver, Siumut, Atassut
og Inuit Ataqatigiit, der sid-
der på kommunekassen, at
kommunen på et senere
tidspunkt afsætter et beløb
til en svømmehal.
Vaskeri i Myggedalen
Nuuk kommune har afsat

48,8 millioner kroner til
bygge- og anlægsopgaver i
1994.
Kommunen vil bygge boli-
ger for 19 millionere kroner,
og færdiggørelsen af institu-
tioner i Kangillinnguit vil
koste 5,1 millioner kroner.
Det første spadestik til kul-
turhuset bliver tager til næ-
ste år, og kommunens andel
i 1994 er på 7,5 millionere
kroner, mens ombygning af
institutioner vil koste andre
2,4 millioner kroner. Råd-
huset skal have et bedre in-
deklima, og det koster tre
millioner kroner. Og endelig
skal der bruges 13,6 million-
er kroner på byggemodning
på Nuussuaq.
Blandt de ønsker, som har
fundet plads på budgettet
for 1994 siden l.behandlin-
ger, er et vaskeri i Myggeda-
len. Medlemmerne af kom-
munalbestyrelsen er enige
om at forbedre miljøet i den-
ne gamle bydel, hvor en del
huse ikke har indlagt vand.
I forbindelse med kom-
munalvalget i foråret blev
det besluttet at etablere et
arbejdsmarkeds- og er-
hvervsudvalg med Isak
Kleist fra Inuit Ataqatigiit
som formand og Storch
Lange fra Siumut som næ-
steformand. Det koster en
halv million kroner at etab-
lere udvalget og dets forvalt-
ning, og det vil koste en mil-
lion kroner at drive forvalt-
ningen i fremtiden. Så det er
jo også en form for kommu-
nal beskæftigelsesfremmen-
de initiativer.
1994-imi Qaqortumi errorsisarfiliortoqassaaq. (Ass./Foto:
Louise-Inger Lyberth).
Der skal i løbet af1994 opføres et vaskeri i Myggedalen.
Akileraaiut allannguuteqangitsoq
Nuup Kommuneata 48,8 mio. kr.-nit sanaartomermut atortarpai
NUUK(KK) - Akit nalim-
massartariaqarput. Inatsi-
sartunit piumasaqaat ta-
manna Nuup Kommuneata
aamma paasisimavaa. Ataa-
sinngorpat Nuup Kommu-
neani 1994-imi isertitassa-
tut aningaasartuutissatullu
missingersuut kommunal-
bestyrelsip aappassaanik
oqaluuserissavaa, siunniun-
neqarporlu maannamut
skatteprocenti 25-iusoq al-
lanngortinneqassangitsoq.
Aamma meeqqaanik paaq-
qinnittarfinnut kommunel-
lu inissiaataanut ineqarner-
mut akiliutit allannguute-
qannginnissaat siunniunne-
qarput.
Oktoberip 14-ani Nuup
Kommuneata aningaasa-
qarnermut ataatsimiititali-
aata ataatsimeereerami aa-
lajangerpaa 1994-mi iserti-
tassat aningaasartuutissal-
lu naligeeqqissaassasut -
imaappoq sinneqartoorto-
qassanngilaq amigartoorto-
qaranilu. Nuup Kommune-
ata 1994-imi isertitassai ka-
tillugit 610 mio. kr.-upput.
Kommunep nammineq iser-
titariumaagaa 1994-imi 407
mio. kr.-upput.
Ataasinngormat marlun-
ngormallu Kommunalbe-
styrelse innuttaasunik
ataatsimiisitsis arnermini
aningaasaqarnermut ataat-
simiititaliap 1994-imut iser-
titassatut aninngaasartuu-
tissatullu missingersuutaa-
nik saqqummiussaqartar-
poq.
Ataasinngormat kalaalli-
sut ataatsimiisitsinermi
bussit angalaartarfii pillugit
aperisoqarpoq, qimarnguik
pillugu kommunip iliuusi-
kippallaarnera pillugu ape-
risoqarpoq kiisalu akileraa-
rutit appariaateqarsinnaa-
nerannut periarfissat pillu-
git aperisoqarluni. Aamaat-
taaq kultur-p illorsuassar-
taa pinnagu nalunnguaar-
fittaarnissap pingaartinne-
qamera saqqummiunneqar-
luni. Marlunngormat qallu-
naatut ataatsimiisitsinermi
inuussutissarsiornermut
tunngasut kulturimullu ta-
piissuteqartarnermut tun-
ngasut sammineqarput.
Kulturip illorsuassartaa
Nuup Kommuneani akile-
raarutit apparnissat ilima-
gissanngilarput. Taarsiullu-
guli kommunalbestyrelsep
neriuutigaa qinigaafliup
sinnerani akileraarutip pro-
centia allannguuteqanngin-
nissaa.
Kultur-p illorsuassaanut
taarsiullugu naluttarfit-
taarnissaq kommunip orni-
ginngilluinnarpaa. Nuup
Kommuneata 1993-imi 50
mio. kr.-inik karsimiitita-
qarnissi naatsorsuutigaa.
T amanna angusaassaaq pit-
saalluinnartoq kommunem-
ini pillugit inatsimmi kom-
munep isertitassatut ani-
ngaasartuutissatullu missi-
ngersuutaata - minnerpaa-
mik- 5 %-iat ukiup naanera-
ni karsimiinnissaat piuma-
saqataammat. Ukiumut
Nuup Kommunea 400 mio.
kr.-ninik missingersuutaa-
teqartillugu »taamaallaat«
minnerpaamik 20 mio. kr.-
ninik karsimiittoqarsima-
sussaagaluarpoq.
Taamaammat kommu-
nalbestyrelsep ukiortaami
18 mio. kr.-nit kultur-p illor-
suassaata aningaasaateqar-
fianut nuunniarpai. Taa-
maalilluni kommunep kul-
tur-p illorsuassaata sanane-
qarnissaanut tapiissutissani
aappagu missingersuutini
ilaatinnissaat pisariaarutis-
savaa. Taamaaliornerlu tor-
rallaa nertut taaneqarsin-
naavoq - ullutsinni inuppas-
suit kultureqarumanermiit
nalunnguaarumaffianni.
Kingusinnerusukkulli na-
luttarfiliortoqarnissaanut
immikkoortitsisoqarnissaa
Kommunalbesyrelsemi
amerlarussuteqartut, Siu-
mut Atassut Inuit Ataqati-
giillu neriorsuutigaat.
Qaqortumi errorsisarfik
Nuup Kommuneata 1994-
imi 48,8 mio. kr.-nit sanaar-
tornermut immikkoortip-
pai.
19 mio. kr.-nit atorlugit
Nuup Kommunea inissiali-
ortitsissaaq, Kangillinngua-
nilu inuiaqatigiinnut sulias-
saqarfiit (institutioner) in-
aarsarnissaanut 5,1 mio.
kr.-nit atorneqassallutik.
Kultur-p illorsuassartaata
sananeqarnera aappaagu
aallartissaaq, tassungalu
kommunep 1994-imi tapiis-
sutissai 7,5 mio. kr.-upput.
Institutioninik allanngorti-
terinissat 2,4 mio. kr.-nik
akeqassangatinneqarput.
Rådhusep iluata silaanna-
rinnerulernissaanut 3 mio.
kr.-nit atorneqassapput.
Kiisalu Nuussuarmi sanaar-
torfigiuminarsaanermut
13,6 mio. kr.-nit atorneqas-
sallutik
Missingersuutip siuller-
mik suliarineqarnili akuer-
sissutaareersimavoq Nuup
immikkoortortaani Qaqor-
tumi errorsisarfihornissaq.
Immikkoortortap taassuma
najoruminarsarnerunissaa
kommunalbestyrelme ilaa-
sortat isumaqatigiissuti-
gaat. Qaqortumi illorpaaluit
suli imermik kuuvinnartu-
mik pilersorneqarsiman-
ngillat.
Upernaamut kommune-
mut qinersinissamut atatil-
lugu aalajangiunneqarpoq
suliffissaqartitsiniarnermut
inuussutissarsiornermullu
ataatsimiititaliamik piler-
sitsinissaq Isak Kleist-mik
(IA) siulittaasuuffigineqar-
toq Store Lange-millu (S) si-
ulittaasup tullersortaaffigi-
neqartoq. Ataatsimiititaliap
taassumalu allattoqarfiler-
nissaa millionip affaanik
akeqassaaq, siunissamilu al-
lattoqarfiup ingerlanneqar-
nera millionimik akeqarnis-
saa naatsorsuutigeqarpoq.
Aatsaallimi! Imaallaat kom-
mune suliffissaqartitsiniar-
nermut iluaqutaassaaq
Nukissiorliit Nuuk Kraft-imut 60 mio. kr.-nit akiliutissani
akiliutigisimanngilai.
Nukissiorliit tilbageholder 60 millioner kroner afbetalingen
til Nuuk Kraft. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Nukissiorfiliomeq
eqqartuussivimmut
Nukissiorfut Nuuk Kraft-imut 60 mio.
kr.-nit akiliutissani
akiliutigisimanngilai
NUUK(KK) - Nuannattoqa-
riivinnartoq pingaartorsior-
paluttunillu oqalugiartoqa-
reersorlu aningaasat tun-
ngasut Nukissiorliit Nuuk
Kraft-illu anneruniussutigi-
lerpaat. Erngup nukinganik
nukissiorfiup sananeqarne-
ranut atatiUugu Nuuk
Kraft-ip pissaraluisa ilaat
60 mio. kr.-nit Nukissior-
fimmik akerumaneqarsi-
manngillat.
Suliffeqarfiit pineqartut
avissaangasorujussuunerat
pissutigalugu eqqartuussi-
vitsigut suliassiinnissaq
ilippanaateqarpoq.
Nuuk Kraft-ip nukissior-
filiornini naammassisiman-
ngimmagugooq Nukissior-
fiit-p akihgassami sinneri 60
mio. kr.-nit akiliutigiumasi-
manngilai. Nuummi qulliit
Kangerluarsunnguamiit
qaamatinneqaraluarppum-
mi, kisiannili Kangerluar-
sunngami suliassarpaaluit
Nukissiorfiit-mut naamma-
ginanngitsumik suliarine-
qarsimapput. Ilaatigut pine-
qarput u miar sualiveqar fim-
mut tunngasut kiisalu silli-
maniamermut tunngatillu-
gu suliat - tassani pineqar-
poq sullorsualiornermi
qaarsuminernik nakkatsaa-
liuineq.
Avataanik
isigineqameq
Sanaartornissamut isuma-
qatigiissut malillugu Nuuk
Kraft sulinerarpoq. Nuuk
Kraft-ip Nikissiorfiit-p ani-
ngaasat eqqartugai pillugit
isumaqataannginngilaq,
isumaqarlunilu isumaqati-
giissut malillugu sulisimal-
luni
København-imi s an aar-
tornermut suliffeqarfiit pil-
lugit eqqartuussisimanermi
Nukissiorliit suliassamut 3
mio. kr.-ninik nalilimmik
ajugaasimanini tikkuarpaa.
Tassani pineqarpoq Kanger-
luarsunnguup tasersuata
avannamut qinnguani sapu-
siorneq. Tassani allatut
ajornartumik isigisaminik
Nuuk Kraft pilersaarutaasi-
masumik 1,10 meterimik
portunerusumik sapusiorsi-
mavoq. Tamatumunga eq-
qartuussivik isumaqataasi-
manngilaq, pilersaarutaasi-
masumullu portunerusu-
mik sapusiorsimanermut
Nukk Kraft taarsiifiigitissi-
manani.
Taamaammat Nukissior-
fiit eqqartuussinissanut nu-
taanut aarlerinngilaq.
Nuuk Kraft-ip aningaa-
sassani piumallugit eqqar-
tuussiviit aqqutigeqqaartas-
sappagit nunatta nunanit
alian i t isigineqarneranut
ajoquseeratarsinnaavoq,
Nuuk Kraft tikkuaavoq.
Nuuk Kraft-ip naliliinera
tunngavigalugu suliffeqar-
fissuit nunanit allamiunit
pigineqartut marloriarlutik
eqqarsaqqaartassapput nu-
natsinni suliassamik tigu-
sinnginnerminni. Nunarput
suliassanut imissutiminut
akiliuumanngitsoq eqqar-
saatigeqqaartassagunar-
paat, Nuuk Kraft naliliivoq.
Isumaqatigiinngissutit
ilisimasahnnik saqqummi-
unneqarnissaat pillugit
Nuuk Kraft-ip eqqartuussi-
nissaq aarlerigivallaanngi-
laat.