Atuagagdliutit - 21.10.1993, Side 12

Nr. 100 • 1993
72
Er børn og unge virkelig Grønlands fremtid, spørger skolee-
lev Kirsten Henriksen, som deltog ved demonstrationen
imod landstingets beskæring af tilskudene til de uddannel-
sessøgende. (Arkivfoto)
Er børn og unge
virkelig Grønlands
fremtid?
Af: Kirsten Henriksen, Nuuk
Nunaqavissut pisussaatitaaffiisa
salliutiimeqamissaat
All.: Juaanna Platou, Savissivik
Jeg er skoleelev fra en af af-
gangsklasserne som deltog
ved demonstrationen uden
for landstingssalen. Jeg de-
monstrerede mod politi-
kkernes spareplaner for de
studerende, ikke fordi jeg er
i blandt dem man vil bespa-
re, men fordi jeg og mange
andre om nogle år vil kom-
me til at studere med de for-
ringelser der nu forsøges at
få godkendt.
En af de ting vi unge er
meget utilfreds over er at
landsstyret kan afvise os un-
ge så blankt, ved at nægte at
tale med os, vil det virkelig
havde været en så stor be-
lastning for Marianne Jen-
sen, at komme ud til os unge
demonstranter?, istedet for
blot at sige »de er jo bare
børn«.
Vi syntes ligeledes at der
er meget frækt sagt af lands-
styreformanden, at vi er
børnehavebørn, vi er jo
trods alt afgangsklasser i
folkeskolen og kan stemme
blot om to år, så er man vel
trods alt ved at være voks-
ne?, men det mener lands-
styret åbenbart ikke.
Kan vi i denne sag ikke
glemme, at det er Atassut
Ungdom der opfordre til at
gå i protest, denne sag hand-
ler om alle os unge, lige me-
get om det så var Blå Kors
der havde opfordret til at gå
i protest havde vi været der
for at markere vores pro-
test! Derfor er det meget
sørgeligt at få at vide, at
landsstyreformanden be-
skylder Atassut ungdom for
at misbruge os »børnehave-
børn« i Atassut’s politiske
kamp.
Hvad vil samfundet gøre
om nogle år, når der ikke er
flere studerende på højre ni-
veau, fordi vi unge simpelt-
hen ikke har råd til at stude-
re på længerevarende ud-
dannelser, så nytter det jo
ikke noget, at vi til den tid
sidder og siger: »Nåår ja, vi
kunne jo havde deltaget i de-
monstrationen den gang vi
gik i folkeskolen«. Landssty-
ret burde være glade for, at
vi tænker på problemerne i
god tid, istedet for blot på at
ignorerer os på det groveste!
Vi er mange der håber, at
endnu flere unge vil deltage
til endnu en demonstration,
når sagen bliver taget op på
tredjebehandlingen i lands-
tinget. Ligeledes håber vi
unge folkeskoleelever på, at
de studerende på højre ni-
veau som GU og Ilisimatu-
sarflk vil støtte og hjælpe os
i kampen om vores fælles
fremtid.
De kræver selv mere i løn,
os vil de skære ned på, hvad
skal det dog ikke ende
med...?
Nuuk Najugarinikuusimal-
lugu, allaminngaanniit ti-
keqqillugu, soorlu tassa
ilaanni misigisim anar tar toq
isarusserluni, sunalu ta-
marmi tappiffiginerusutut
isiginarsisarluni. Imaanngi-
laq inunnik immikkoortitsi-
niarama, immaqaluunniit
qallunaanut ilaluarama al-
lagaqartunga, imaapporli
nunaqavissut pisussaati-
taaffiisa salliutinneqamis-
saat eqqarsaatigalugu allaa-
seqartunga.
Nuummiikkama malugi-
sama ilagaat illoqarfimmi
suliffeqarftit, soorlu nammi-
nersortunik pigineqartut,
qallunaanik pigineqartut
amerlanerpaajummata. Su-
liffeqarfiit qallunaanik suli-
sitsisulht qallunaaginnaa-
nerusunik sulisullit ilaalu
ilanngullugit. Taakku sani-
atigut kommunimi suliffe-
qarfiit iserfigillattaaraanni
ningiuusut ittuusut tamati-
gut qallunaajullutik, naak
kalaallinik ingerlanneqarlu-
arsinnaagaluarlutik.
Atuarfeqarfiit isissagutsi-
git tiimilærerii vikaarii aam-
ma qallunaajutiterlutik,
naak nunatsinni kalaallisut
oqaatsitta tammatsaaline-
qarnissaat ilaatigut ilunger-
suutigineqaraluaqisoq, ka-
laallillu ilinniartitsinissa-
mut piukkunnaateqaqisut
masilittagaqartuut arlalis-
suugaluartut. Taxanut, bus-
sinut ikigutta aquttui ka-
laallisut oqaluukkaluarutsi-
git paasissanngilaatigut, ila-
mi tam akku allaffeqarfiinut
allaat qallunaaginnangaja-
vinnik sulisoqartiterput.
Nuummi kalaalerpassuit
inissaaleqipput, ilaatigut
ukiorpassuarni nunaminni
sullissereersimallutik sun-
niuteqartarsimaqisullu, su-
liunnaartut, atorfimmin-
niikkunnaaraangamik inis-
saqartitaassanatik. Arlallit
inuusuttut utoqqaallu inis-
saqartitaannginnertik pillu-
gu ilaatigut nammineerlu-
tik inissarsiortariaqartarlu-
I den senere tid har man
kunnet mærke, at GIF sat-
ser på, at kunne gøre sig in-
ternationalt. Det er også
kun godt for sporten.
Jeg mener bare, at der er
en lille hage ved diverse ud-
talelser til for eksempel
håndbold og fodbold. Hvis vi
skal gøre os gældende inden-
for det ti sportsgrene inter-
nationalt i fremtiden må der
udtages folk under andre
forudsætninger.
tik, inissaaleqinerujussuaq
pissutigalugu. Nuummi pe-
riarfissaavoq inimik attar-
torneq, soorlu illup kælderi-
ani imaluunniit kisimiik-
kaanni ineeraq allatulluun-
niit, aasimmiaasiit taama-
tut attartortitsineq qallu-
naanik pigineqarluni, inis-
saaleqisorpassuaqarmammi
tamanna anongaasarpassu-
arnik iluanaarfigisinnaaga-
mikku. Piginnittaata attar-
tortuni nalinginnaasumik
(inigisap angissusaa naaper-
torlugu) 6000,- kr. missaan-
ni akiliisittarpai qaammam-
mut. Isumaqatigiissummik
atsiortittarpai soorlu asser-
suutigalugu ini ukioq naal-
lugu atussagaat, qimakka-
luarunikku, ukioq naann-
gitsoq kisianni ikioq naallu-
gu akilersorlugu, qaam-
mammullu akilikkamUc sa-
niatigut depositum annerto-
qisoq akilersussallugu, tas-
sa imaak paasillugu attar-
tortoq periarfissinneqar-
tanngilaq peqqissimiflissa-
qartillugu, soorlu ini qiia-
narpat tipeqarpalluunniit
allaat najugassaajunnaarlu-
ni, attartortitsisup attartor-
tunut pinngitsaaliissummik
akiliisitsisarsimapput, ila
aali nunatsinni.
Sanaartornermi ingerlat-
sisut, sulisuilu qallunaajuti-
terput. Biilersuarnik, trak-
torinillu allaniUu ingerlatsi-
sut qallunaaginnaapput, ka-
laallinik takusaqanngilan-
ga-
Isigivara, tusaavara me-
eqqerivimmi ningiu qallu-
naaq, ukiorpaalunnigooq
ningiuusimasoq, (meeqqa-
mut kalaallisut oqaluttoq)
uanga kalaaliullunga inersi-
masuullungalu, suna pine-
raa paasinngitsuuippara,
meeqqalli pisaata tusartuar-
simagunarlugu, pinnittoq
angeriarlugu qimappaa.
Isigivara, tusaavara bus-
sinik aquttup an gut utoq-
qaq nasaaqqugaa, buskorti-
ani asseq angutip taassuma
(uanga isinniit ataqqinaqi-
Idag kan man se, at flere
folk er med i det to lands-
hold i samme sæson, det vi-
ser på den anden side, at
Grønland har allroundi-
drætsudøvere. Men som
sagt, hvis vi Grønlændere
skal frem, og vise vores flag
ude i den store verden, me-
ner jeg, at der i fremtiden
skal prioreteres på folk, der
har én idrætsgren, som de
går op i 100%. Jeg tror på, at
de folk der er på de to lands-
sup) assigineraa assortorlu-
gu. Isigivara an gu tip paa-
sinngivikkaa, oqarfigineqa-
rami ilaasut ilaanniit na-
saassasorooq, aatsaat na-
saarpoq. Aquttullu annoqa-
luni alarp aa.
Misilillugu aalajanger-
punga nunatsinniikkama
kalaaUisuinnavik oqalunni-
arlunga. Atagu misilillara
utoqqartatta ilarpassuisa
imaluunniit qallunaatut
oqalussinnaanngitsut misi-
gisartagaat. Pisiniarfinni
saafllginnikkaangama ka-
laallisut oqalullunga paatso-
orujussuarneqartarpunga,
ilaannilumi kiinaanni taku-
sarpakka imatut oqarpasis-
sut: una iluaraluarnerpa?
Una eqqarsartaatsimigut
naammakkaluamerluni.
-Sutorniartarfittaarooq
iserfigaara, sulisut inuusut-
tut immaqa qulit sinnerlu-
git amerlassusillit ulapput-
tunnguit, kalaallisuinnaq
oqalussallunga aalajangere-
erama oqarfigivakka siku-
mik akikinnerpaamik pisi-
niarlunga, ataatsilluunniit
paasinngimmanga aninnar-
punga. Pisassakka naam-
massiniar akkit pikkuna-
qaaq, tassami sulisut qallu-
naaginnangajaammata, ta-
matigullu nutserisussanik
ujarliuteqqaartarmannga,
pifllssarujussuaq atoreerlu-
gu aatsaat angerlarama qa-
sullunga apuuppunga. Ila
nersunaqaat marlunnik
oqaaseqanngitsut Nuummi-
lu najugaqartut.
Qaqugu eqaannerusumik
ingerlalissaagut, nammineq
kalaallisut oqaatsigut inut-
tullu pissutsigut allarluin-
naasut atorlutigit?
Suliffeqarfippassuit ka-
laallit ingerlassinnaasaat
ajoraluartumik qallunaanik
ingerlanneqarput, taa-
maanngikkaangat equngas-
sut alla, tassa suliaq assi-
giik, tamatigut kalaaleq
akissaatikinnerusarluni.
Taamaalilluni aningaasat
nunatsinni kaaviiaartussaa-
hold idag, også går 100% in-
den for det.
Så må klubberne ude på
kysten lyælpe GIF, med at
finde ud af, at kunne vælge
den rigtige idrætsgren for de
forskellige udøvere i fremti-
den.
Nu kan man måske tage
udgangspunkt i Arctic Wint-
her Games, hvor Grønland
er blevet fast medlem, og
derfor kan være med hvert
år, såfremt der ikke er pro-
galuit annissorneqartuarlu-
tik. Qallunaat namminer-
sortut qallunaaqatiminnik
sulisussaminnik perusun-
nerupput, taamaattumik ti-
kisitaqartuartarput, anin-
gaasat nunaqavissunut
akissarsiaritissallugit ajori-
gamikku, qallunaat kaasar-
fii immersoramikkit.
Inissaaleqinerujussuaq
iluarsiiflissaqaraluarqaaq,
tassami tikisitat atorflssa-
qartippianngisagut qutsavi-
giinnartariaqaleraluaratsi-
git, nunaqavissumillu taar-
serlugit, atorfissaqartikka-
luaqaagummi kalaaleqati-
gut. Mianersornerusumik
ingerlasariaqaleraluarpoq
nunarput, tikisitsinersuaq
piunnaarlugu, nunaqavis-
sut atorfissaqartitagut sal-
liu tittariaqarpagut, aamma
taamaasilluta atukkagut
iluaallassagaluaramik. Ajo-
raluartumillu una takornar-
taajunnaarsimasoq: naqisi-
mannippasissumik isigin-
ninneq, nikaginnippasissu-
mik isiginninneq, aningaa-
sannanniarnerujussuup
inunnut allatut isiginniler-
sitsinera, nunaqavissut eq-
qugaafligisartagaat, taama-
ni nalusakorput, piunnaas-
sagaluarpoq immaqa. Tå-
rn akku millilissagaluarput,
oqartussaaqataalerneq saq-
qummissagaluarpoq, kusa-
nartumik oqinnerusumillu
inuulernermik kinguneqar-
tumik. Sulifflssaaleqisor-
passuillumi su lilersinnaal-
luaraluarlutik.
Una paaseqqunarpoq:
Qallunaanik immikkoortit-
sinngilanga, kalaallilliukua
salliutinneqarnissaat anin-
gaasarsiomerup inuttullu
atukkat tungaatigut ajunn-
ginnerusumik, eqqaasitsis-
sutiginiariga. Oqartoqarsin-
naavoq taamaattoqanngi-
laq. Kisianni taamaattoqa-
rami.
blemer med økonomien. El-
lers må man have støtten fra
staten forhøjet, fordi det må
også være i politikkernes in-
teresse, at vores unge har
noget, at kunne beskæftige
sig med i fremtiden. Fordi
her blever der satset på de
unge idrætsudøvere.
Til sidst vil jeg lige sige, at
jeg ikke kun tænker på
håndbold og fodbold, men
alle idrætegrene der dyrkes
rundt på kysten.
Debatindlæg til Grønlands Idræts Forbund
Af: Hendrik Lyberth, Sisimiut