Atuagagdliutit - 21.10.1993, Blaðsíða 11

Nr. 100 • 1993

77
GRØNLANDSPOSTEN
Nunanut allanut naalaakersuineq
pillugu Inatsisartuni oqallinneq
Avanersuarmut tunngatillugu 1987-imi suliap kinguneri qununarunnaarput
NUUK(KK) Naak Nammi-
nersomerulerneq pillugu
inatsimmi erseqqUluinnar-
tumik oqaatigineqaraluar-
toq nunanut allanut politik
susassaqarfiusoq Nammi-
nersomeruUutik Oqartus-
sanut nuunneqarsinnaann-
gitsoq, kisiannili qallunaat
naalakkersuisuinit suli suli-
arineqartuassasoq, taa-
maattoq Namminersorne-
rullutik Oqartussat ukiuni
14 1/2-lini atuufiimminni
siuUerni nunanut allanut
attuumassuteqartut assi-
giinngitsorpassuit inerisar-
simavaat.
1983-imi saqqummerneq
siulleq annertooq pivoq, Ka-
laallit Nunaat Savalimmiut
peqatigalugit Ålandillu qe-
qertai Nordisk Rådimi nam-
minneerlutik ilaasortann-
gormata. Taamaalilluni Ka-
laallit Nunaat nunanut alla-
nut naalakkersuinikkut
inissippoq, Namminersor-
nerulluni Oqartussaaneq
pillugu inatsimmi naatsor-
suutigineqarsimanngitsu-
mik.
Qallunaat naalakkersui-
sui uumisaarumanagit Naa-
lakkersuisut Inatsisartullu
nunanut allanut naalakker-
suinikkut attuumassute-
qartut pillugit oqallinnermi
ukiut ingerlanerini akuliun-
neq ajorsimagaluarput,
ajorluinnartumUlu pisoqar-
poq, 1987-imi taamanikkut
Inuit Ataqatigiinni siulit-
taasuusup Aqqaluk Lyngep
Thulimi radareqarlik pillu-
gu apeqqut saqqummium-
magu. Siumup ingerlaan-
naq Inuit Ataqatigiit Naa-
lakkersuisuni suleqataane-
rannit anisippai, taamanik-
kuminngaaniillu nunanut
allanut naalakkersuineq
Naalakkersuisut Inatsisar-
tullu attussallugu soolusooq
qunugilaalersimagaat.
Taamatut ersissuteqar-
neq ukiut ingerlanerini mil-
liartorsimavoq, ataasinn-
gomermilu 18. oktober Inat-
sisartut nunanut allanut po-
litikkeqameq pillugu pitsaa-
sumik oqallissinnaasimap-
put.
EF-imik isumaqa-
tiginninniament
Tamatumani Naalakkersui-
sut siulittaasuata nunanut
allanut politik pillugu nas-
suiaat saqqummiussaa toq-
qammaviuvoq.
Nassuiaammi erseqqissu-
mik takuneqarsinnaavoq,
Kalaallit Nunaat nunar-
suup assingani takuneqar-
sinnaanngorlugu imminut
nalunaarsimasoq. Kimmut
Inuit Circumpular Confe-
rence kangimullu Nordisk
Råd aqqutigalugit. Dan-
markimik naalagaaffeqate-
qarneq aqqutigalugu, naak
Kalaallit Nunaat anereree-
raluarluni, ingammik aali-
sarnermut tunngasuni EF-
imut attuumassuteqarpoq.
Aal isarneq pillugu EF-
imik isumaqatigiissutaasi-
masup maannakkut atuut-
tup sivitsorneqarnissaa Ka-
laallit Nunaata kissaatigaa,
ukiumilumi tulliuttumi an-
ingaasanut inatsissatut
siunnersuummi aamma aa-
lisarnermut akuersissutinik
tunisaqarnermit 267 mil-
lioner kroner isertinneqas-
sasut. naatsorsuutigineqar-
simavoq. Namminersorne-
rullutik Oqartussat EF-
imik namminneerlutik isu-
maqatiginninniamissaat
qallunaat nunanut allanut
minis tereqarfiannut Naa-
lakkersuisunit isumaqati-
giissutaasimavoq.
Lars Emil Johansen nalu-
naarpoq, Kalaallit Nunaata
EF-imik isumaqatigiissutip
isumaqatigiinniutaaqqin-
nissaanut peqataatitassani
aalajangersarsimagai. Peqa-
taasussat siuttorissavaat
Lars Vesterbirk, ulluinnar-
ni Kalaallit Nunaata
Bruxellimi aallartitaa (nu-
nani allani kalaallit suliniu-
teqarnerannut assersuut al-
la!) arsaqataasussallu sinne-
ri tassaapput Ejnar Lemche
Danmarkimi allafleqarfim-
mit, Stig Bendtsen Aningaa-
saqarnermut pisortaqarfim-
mit, Henrik Leth Aalisar-
nermut pisortaqarfimmeer-
soq, Peder Munk Pedersen
kilisaatileqatigiinnit APK-
mit, Paaviaaraq Heilmann,
aalisartut piniartullu kat-
tuffianni KNAPK-mit kiisa-
lu Jørgen Fossheim Royal
Greenlandimit.
Soorlu Danmark Spania-
mi ajornakusoortumik suli-
assinneqarsimasoq, Kalaal-
lit Nunaat EF-imi ajornaku-
soortumik suliassaqarpoq,
isumalluarnerli angusaqar-
luarnissamillu upperisaqar-
neq isumaqatigiinniartussa-
ni taakkunani marlunni ma-
lunnarpoq.
Isumaqatigiinniamerit
januarimi aallartissapput,
taamanikkussamullu nuna-
nut allanut ministerip Naa-
lakkersuisullu siulittaasua-
ta Lars Emil Johansenip
EF-imit aallartitat siullit-
taasuat Jacqueq Delors naa-
peqatigissavaat isumaqati-
giinniamerit ingerlanissaat
pUersaarusiussallugu. Ta-
matuma kingorna Lars
Emil Johansen Tysklandi-
mi, Frankrigimi, Tuluit Nu-
naanni Grækerillu nunaan-
ni naalakkersuisut, 1994-
imi ukiup affaani siullermi
EF-imi siulittaasuunermik
tigummisarqartussani, an-
gallavigissavai.
Kontorchef
Aqqaluk Lynge Inuit Ataqa-
tigiinneersoq siunnersuute-
qarpoq, Namminersorne-
ruUutik oqartussat nunanut
tamalaanut tunngatillugu
allaffeqarfiliortoqassasoq:
- Aaqqissuussisariaqar-
poq ukioq 2000-ip tungaa-
nut nunanut tamalaanut at-
tuumassutsitsinnik eqqum-
maarilluni isumaginnifiiu-
sinnaasumik. Taamaalior-
toqassaarlu ulluinnarni
inuunerput aallaavigalugu,
ullumikkutut Kalaallit Nu-
naata avataaninngaa-
niiunngitsoq.
Naalakkersuisut siulit-
taasuat Lars Emil Johansen
isumaqarpoq, Kalaalht Nu-
naata nunanut allanut at-
tuumassutai allaffissorne-
%
LE REPRESENT AMT DE L AUTONOME
O DU GR06NLAND
Nunanut allanut naalakkersuinikkut suleqatigiinnermut
Kalaallit Nunaata Bruxellimi aallartitaqarnera assersuutis-
satilagaat. Tamatumani Lars Vesterbirk aamma Veronique
Bagge »Le Representant de l’Autonome du Groenland«-imi
salliupput.
Den grønlandske repræsentation i Bruxelles er et eksempel
på den grønlandske deltagelse i det udenrigspolitiske samar-
bejde. Her er det Lars Vesterbirk og Veronique Bagge foran
»Le Representant de l’Autonome du Groenland«.
rulernikkut pitsaaneruler-
navianngitsut.
Taamaattorli naalakker-
suinikkut suleqatigiit Siu-
mukkut Inuillu Ataqatigiit
nunanut allanut naalakker-
suinermut tunngasut aaqqi-
aagiinngissutigilemissaat
pinaveersaarniarlugu Lars
Emil Johansen neriorsuuti-
gaa, 1994-imi aningaasanut
inatsimmi suliassaqarfim-
mut tamatumunnga kon-
torchefimik atorfinitsitsi-
nissamut aningaasanik
ujarlerumalluni misilinni-
arlugu.
Inassuteqaatit pingasut
Inuit Ataqatigiit siunner-
suutigaa, inassuteqaatit
pingasut Inatsisartut aala-
jangiutissagaat.
Inassuteqaat siulleq nu-
nanut, Qalasersuarmut kil-
leqarfeqartunut inaasute-
qaataavoq, Rusland piumaf-
figineqassasoq Barentshavi-
mi atormitalinnik radioakti-
vitalinnillu eqqaanera unit-
seqqullugu igitaareersullu
avatangiisitigut illersorne-
qarsinnaasumik piiaqquUu-
git.
Inassuteqaatit aappaat
nunanut avannarlernut in-
assuteqaataavoq Tuluit Nu-
naat piumaffigeqquUugu
Atlantikup avannaani ava-
tangiisinut ulorianaatilin-
nik akulinnik immamut
kuutsitsiunnaaqqullugu
Sellafieldimi atomip nukis-
siorfimminngaaniit. Siu-
mup inassuteqaatit pingat-
serpai, samit Nordisk Rådi-
mi piaartumik ilaasortaati-
taqalernissaat nunat avan-
narliit Nordisk Rådimi ilaa-
sortaasut pimoorullugu
ilungersuutigissagaat pillu-
gu inassuteqaat.
Inassuteqaatit taakku
pingasut Inatsisartut isu-
maqatigaat, kukkusoqaqqu-
naguli taakku oqaasertaat
pingasut Inatsisartut Nuna-
nut allanut Sillimaniarner-
mullu ataatsimiititaliaan-
nut nassiunneqarput, ilaati-
gut oqaasertai eqqortumik
iluarsaatsikkumallugit ilaa-
tigullu nassiussisoq allakka-
millu tigusisussaq eqqortoq
allakkani ikkunneqarsin-
naaqqullugit.
Kalaallimmi Nunaata aal-
lartitaqarnikkut ileqquusut
sukangaasut allanngortinn-
ginniassavai.
Første udenrigspolitiske
debat ført i landstinget
Sporene fra Thule-sagen i 1987 skræmmer ikke længere ^
NUUK(KK) - Selv om det i
hjemmestyreloven er slået
fast med syv tommersøm, at
udenrigspolitik er et områ-
de, som ikke kan overføres
tU hjemmestyret, men fort-
sat er en sag for den danske
regering, har hjemmestyret
i løbet af sine første 141/2 år
opbygget en lang række re-
lationer tU udlandet.
Det store gennembrud
kom i 1983, da Grønland
sammen med Færøerne og
Ålandsøerne blev selvstæn-
dige medlemmer af Nordisk
Råd. Dermed fik Grønland
en udenrigspolitisk situa-
tion, som ikke var forudset i
hjemmestyreloven.
Landssstyret og landstin-
get har i alle årene gået på
listesko i snakken om de
udenrigspolitiske relationer
for ikke at tirre den danske
regering, og helt galt gik det
i 1987, da den daværende
formand for Inuit Ataqati-
giit Aqqaluk Lynge bragte
spørgsmålet om Thule-rada-
rerne på banen. Siumut
smed resolut Inuit Ataqati-
giit ud af landsstyresamar-
bejdet, og lige siden har
landsstyret og landstinget
lidt af en udenrigspolitisk
berøringsangst.
Med årene er denne berø-
ringsangst formindsket, og
mandag den 18. oktober
kunne landstinget i en kon-
struktiv atmosfære gen-
nemføre sin første egentlige
udenrigspolitiske debat.
EF-forhandlinger
Baggrunden var den uden-
rigspolitiske redegørelse,
som landsstyreformand
Lars Emil Johansen frem-
lagde.
Af redegørelsen fremgår
det klart, at Grønland har
plottet sig ind på verdens-
kortet. Mod vest gennem
Inuit Circumpolar Confe-
rence og mod øst gennem
Nordisk Råd. Gennem rigs-
fællesskabet med Danmark
har Grønland på trods af sin
udmeldelse stadig relatio-
ner, især på fiskeriområdet,
tU EF.
Grønland ønsker at for-
længe den nuværende fiske-
riaftale med EF, og på fi-
nanslovsoverslaget for de
kommende år er der da også
regnet med en indtægt på
267 millioner kroner for salg
af fiskerilicenser. Landssty-
ret har aftalt med det dan-
ske udenrigsministerium, at
hjemmestyret selv forestår
forhandlingerne med EF.
Lars EmU Johansen oply-
ser, at Grønland har sat sit
hold, der skal genforhandle
fiskeriaftalen med EF. Hol-
dets anfører er Lars Vester-
birk, som tU dagligt er Grøn-
lands mand i BruxeUes (end-
nu et eksempel på grøn-
landsk aktivitet i udlandet!)
og de øvrige spUlere er Ejnar
Lemche fra Danmarkskon-
toret, Stig Bendtsen fra
Økonomidirektoratet, Hen-
rik Leth fra Fiskeridirekto-
ratet, Peder Munk Pedersen
fra trawlerorganisationen
APK, Paaviaaraq Heilmann
fra fisker- og fangerorgani-
sationen KNAPK og Jørgen
Fossheim fra Royal Green-
land.
Som Danmark står over-
for en svær opgave i Spani-
en, står Grønland overfor en
svær opgave i EF, men op-
tisme og troen på et godt re-
sultat præger begge hold.
Forhandlingerne starter
tU januar, hvor udenrigsmi-
nister Niels Helveg Petersen
og landsstyreformand Lars
EmU Johansen mødes med
EF-kommissionens for-
mand Jacques Delors for at
tUrettelægge slagets gang.
Deerefter tager Lars EmU
Johansen på en rundrejse tU
regeringerne i Tyskland,
Frankrig, England og Græ-
kenland, der i første halvår
af 1994 har formandsskabet
i EF.
Kontorchef
Inuit Ataqatigiits Aqqaluk
Lynge har foreslået, at
Grønlands Hjemmestyre
etablerer et internationalt
sekretariat:
- Det er nødvendigt at op-
bygge et organ, der med våg-
ne øjne varetager vore inter-
nationale relationer frem tU
år 2000. Og det skal ske med
udgangspunkt i vor egen
hverdag, og ikke som hidtU
med centrum udenfor Grøn-
land.
Landsstyreformand Lars
EmU Johansen mente ikke,
at Grønlands udenrigspoliti-
ske realtioner bliver bedre af
at skabe mere bureaukrati.
For at undgå endnu en
strid meUem koalisionspar-
teme Siumut og Inuit Ata-
qatigut på et udenrigspoliti-
ske spørgsmål lovede Lars
EmU Johansen dog, at han
vUle prøve på finansloven
for 1994 at finde penge til at
ansætte en kontorchef tU
dette arbejdsfelt.
Tre resolutioner
Inuit Ataqatigut foreslog, at
landstinget skuUe vedtage
to resolutioner.
Den ene resolution er en
henstilling tU de lande, som
grænser op tU Nordpolen,
om at lægge pres på Rusland
for at får stoppet russernes
dumpning af atomaffald og
andet radioaktivt materiale
i Barentshavet og fjerne det
allerede dumpede affald på
en miljømæssig forsvarlig
måde.
Den anden resolution er
en henstilling tU de nordiske
lande om at lægge pres på
England for at få landet tU
at holde op med at udlede
mUjøfarlige stoffer i Nordat-
lanten fra atomoparbejd-
ningsanlægget i Sellafield.
Siumut fulgte op med en
en tredie resolution, som er
en henstilling tU landene i
Nordisk Råd om at arbejde
helhjertet uden opsættende
virkning for en optagelse af
samerne i Nordisk Råd.
Der var i landstinget enig-
hed om disse tre resolutio-
ner, men for en sikkerheds
skyld blev de tre tekster
sendt tU landstinget Uden-
rigs- og Sikkerhedspolitiske
Udvalg for dels at få den ret-
te tekst rettet tU og dels for
at få den rette afsender og
modtager sat på brevene.
Grønland skuUe jo nødig
bryde nogle af de stramme
diplomatiske etiketter.