Atuagagdliutit - 21.10.1993, Blaðsíða 10

70
Nr. 100 • 1993
KNI neriorsuivoq pisiassat akiisa appariaataat 5
procentiunatik 8 procentinngomissaannik

Juulli qallilerpoq, taamaakkaluartorli Qeqertarsuatsiaani rødkåleqanngilaq. Bjarne
Kreutzmann-ip Akulliit Partiianneersup KNI-p allanngortiterneqarneranut atatillugu nu-
naqarfinni pitsanngortinneqarsimannginneranut rødkålinik amigaateqarneq assersuuti-
gaa.
Julen stunder til, men der er ingen rødkål i Qeqertarsuatsiaat. Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat brugte den manglende rødkål som et eksempel på, at KNIs omstrukture-
ring ikke har forbedret forholdene i bygderne. (Foto: Knud Josefsen).

GRØNLANDSPOSTEN
aiiiUSÉi
NUUK(KK) - KNI-p allann-
gortiterneqarnera pillugu
inatsisartut ataasinngor-
mat oktoberip 18-iani oqal-
linnerannut KNI-mi sulisut
direktørit Ole Møller, Jør-
gen StafTeldt aamma Jesper
Larsen siuttoralugit tusar-
naarnerminni sulisimaner-
tik pillugu nersualaavissor-
neqarput. Allaanngillat mis-
ilitsillutik angusarissaarlu-
arlutik naammassisut.
KNI-p allanngortiterne-
qarnera pillugu nalunaarut
124-nik quppernilik naalak-
kersuisunut siulittaasumit
Lars Emil Johansen-imit
saqqummiunneqarpoq,
taassumalu oqaluttuaraa
suliflitoqarsuarmik ukiunik
219-inik pisoqaassusilim-
mik allanngortiterineq
naatsorsuutigisamit pitsaa-
nerusumik ingerlasimasoq.
KNI-p nalunaarusiamini
allanngortiterinerminut
atatillugu anguniarpaa neri-
sassanik nioqquteqarnermi
akigitinneqartut 5 procenti-
mik appariarnissaat, kisian-
nili 1994 naatinnagu angu-
niagaq taanna 8 procentiu-
sinnaasoq paasineqarsima-
voq. Nioqqutissat nerisas-
saanngitsunik taaneqartar-
tut pillissami tassani 6 pro-
centimiit 8 procentimut aki-
killissapput.
Nalunaarusiami oqaase-
qatigiit ataatsit nuannari-
neqarluarput, tassanilu al-
lassimavoq imaluunniit
oqaluttuarineqarpoq suna
tamarmi ajunngitsumik in-
gerlasoq. Ingerlatseqatigiif-
flnni pingasuusuni, tassa
KNI Holding A/S-imi, KNI
Detail A/S-imi aamma KNI
Service A/S-imi ineriartor-
neq sap. akunneri 51-erluin-
naat matuma siornatigu t in-
gerlatseqatigiiffmnnik nu-
taanik pdersitsinissaq pillu-
gu inatsisartut aalajanger-
nerannit piffissaq manna ti-
killugu naatsorsuutigine-
qartut malilluinnarlugit in-
gerlasoq. Naak Kalaallit Nu-
naanni aningaasakilliuler-
nerup nalinginnaasup nas-
satarisaanik nioqqutissanik
kaaviiaartitat appariarsima-
galuartut KNI-mi ingerlat-
seqatigiiffiit pingasuullutik
1993-imi missingersuusiaa-
simasut malilluinnarlugit
ingerlatsipput.
Partiit tallim aasut tam ar -
miullutik nalunaarusiaq tu-
saatissatut tiguaat, piffis-
sarlu iluatsillugu KNI sulia-
mi tassani piuminaatsumi
pitsaasunik aaqqiissuteqar-
tuartarsim aneran ik nersua-
laarlugu.
Rødkålit namminerlu
illuliassat
Sunaluunniit qjunngikkalu-
artoq ajortortaqartarpoq.
Bjarne Kreutzmann-ip
Akulliit Partiianneersup
oqaatigaa augustimili Kapi-
silinni aamma septemberi-
mili Qeqertarsuatsiaani
rødkålit amigaatigineqarsi-
masut.
Tamanna inatsisartunut
ilaasortat sinnerisa qungu-
jussutigerujussuarpaat, ki-
siannili Bjarne Kreutz-
mann-ip erseqqissarpaa
Nuup nunaqarfiini mar-
luuusuni rødkålinikk ami-
gaateqarneq KNI-mi tama-
tigoortumik allanngortiteri-
nermi ajornartorsiutaasoq
pingaaruteqartoq.
- Assersuutit taakku im-
maqa annikitsuaqqanik taa-
neqarsinnaapput, kisiannili
KNI-p allanngortiterneqar-
nerani nunaqarfinni pissut-
sit pitsanngortinneqarsi-
manngillat, Bjarne Kreutz-
mann oqarpoq.
Kaj Egede-p Siumumeer-
sup tamanna isumaqatigi-
vallaanngilaa.
Kaj Egede KNI-p nalu-
naarusiornissaanut piuma-
saqartut ilagisimavaat,
namminermi inatsisartunut
ilaasortat nunatta kujataani
qinigaasimasut allat peqati-
galugit allanngortiteriner-
mut atatillugu isornartor-
paalunnik naammattuuga-
qartarsimapput. Kaj Ege-
de-p ilaatigut nunaqarfinni
nioqqutissanik pilersuine-
rup ajorseriamera, poortuk-
kanik assartuinerup ajorse-
riarnera aammalu ilaatigut
Narsamiujaqqerivimmit tu-
niniagassat pillugit saqqum-
miussisoqartannginnera
tikkuarsimavaa.
Nammineq illuliassat
marluk Narsap umiarsuali-
vianiipput, taakkulu suli sa-
vaatilinnut tigusisussanut
assar tomeqarsimanngillat,
tamannalu rødkålinik ami-
gaateqamermit ajornerun-
gaarpoq, Kaj Egede oqar-
poq. Nammineerluni illuli-
assat sikunnginnerani tigu-
sisussanut anngunneqann-
ginngunik nammineq illu-
Uortussat marluusut ukiu-
mik ilivitsorsuarmik kingu-
aattoortussaapput. Taku-
siuk, tassa qjornartorsiuti-
vik.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
oqallinnermik sivisuumik
ingerlanneqarsimasumik
naggasiilluni oqarpoq al-
lanngortiterineq pilersaaru-
tigineqartut malillugit in-
gerlasoq, ilami ima ingerlal-
luartigisoq allaat naatsor-
suutigineqartut ilaat sinne-
rujussuarllugit ingerlalluni.
Inatsisartut neriorsorpai
naalakkersuisut KNI-p al-
lanngortiterneqarneranik
nakkutiginninnertik inger-
latiinnassagaat aammalu
ingerlatseqatigiifiut pinga-
suusut, tassa KNI Holding
A/S-ip, KNI Detail A/S-ip
aamma KNI Service A/S-ip
ineriartomerat iluatigalugu
inatsisartut ilisimatinne-
qartuartarumaartut.
Ros og rødkål til KNI
KNIs lovede prisfald på fem procent kan komme helt op på
otte procent
NUUK(KK) - KNIs medar-
bejdere med direktørerne
Ole Møller, Jørgen Staffeldt
og Jesper Larsen i spidsen
blev mandag den 18. oktober
rost i særdeles positive to-
ner, da de overværende
landstingets debat omkring
KNIs omstrukturering. De
var til eksamen - og bestod
med topkarakter.
En 124 sider lang beret-
ning om KNI-omdannelsen,
fremlagt af landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen,
fortalte, at den gennemgri-
bende omstrukturering af
den 219 år gamle organisa-
tionen er forløbet over al
forventning. I rapporten
lægger KNI endda op til, at
det prisfald på fem procent
på fødevarerne, som var en
af forudsætningerne for
KNI-omdannelsen, inden
udgangen af 1994 i virkelig-
heden vil være helt oppe på
otte procent. De såkaldte
non-food-varer vil i samme
periode under et være faldet
fra seks til otte procent.
Det var et populært afsnit
i en rapport, som eller for-
talt, at her går det godt.
Driften og økonomien i alle
tre selskaber, KNI Holding
A/S, KNI Detail A/S og KNI
Service A/S, udvikler sig helt
i overensstemmelse med de
skøn, som forelå ved beslut-
ningen om dannelsen af de
nye selskaber for præcis 51
uger siden i landstinget.
Trods et fald i vareomsæt-
ningen, som mest skyldes
den almindelige økonomiske
afmatning i Grønland, lig-
ger de tre KNI-virksomhe-
der på den rigtige side af
budgetterne for 1993.
Samtlige fem partier tog
rapporten til efterretning og
benyttede lejligheden til at
rose KNI for den effektive
løsning af en på alle måder
vanskelig opgave.
Rødkål og
selvbyggerhuse
Enkelte roser havde også
torne.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat konstatere-
de, at der siden august i Ka-
pisillit og siden september i
Qeqertarsuatsiaat har væ-
ret mangel på rødkål.
Det fremkaldte det helt
store smil hos de øvrige
landstingsmedlemmer, men
Bjarne Kreutzmann bedyre-
de, at han sandelig så den
manglende rødkål i Nuuks
to bygder som et alvorligt
problem i hele KNI-om-
struktureringen.
- Disse eksempler kan må-
ske kaldes småtterier, men
KNI-omdannelsen har ikke
forbedret forholdene i byg-
derne, sagde Bjarne Kreutz-
mann.
Kqj Egede fra Siumut var
ikke af helt samme opfattel-
se.
Kaj Egede havde været
med til at bede om KNI-re-
degørelsen, fordi han sam-
men med de øvrige lands-
tingsmedlemmer, valgt i
Sydgrønland, har været
særdeles kritisk overfor en
række punkter i omstruktu-
reringen. Blandt andet hav-
de Kqj Egede peget på for-
ringelse af vareforsyningen i
bygderne, forringelse af
fragten af pakkepost og den
manglende offentlighed om-
kring salget af stenbrud,
blandt andet i Narsaq.
- Der ligger på kajen i Nar-
saq to sæt selvbyggerhuse,
som endnu ikke er blevet
sejlet ud til modtagerne i få-
reholderdistriktet, og det er
langt værre end den mang-
lende rødkål, sagde Kaj Ege-
de. Kommer selvbyggerhu-
sene ikke ud til modtagerne
inden isen lægger sig, vil der
gå et helt år tabt for disse to
selvbyggere. Se, det er et rig-
tigt problem.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen rundede en
lang debat af med en konsta-
tering af, at omstrukture-
ringen forløber planmæs-
sigt, ja endog bedre end for-
ventet på en række områ-
der. Han lovede landstinget,
at landsstyret fortsat vil hol-
de et vågent øje med KNI
omstruktureringen og lø-
bende holde landstinget ori-
enteret om udviklingen i de
tre selskaber KNI Holding
A/S, KNI Detail A/S og KNI
Service A/S.