Atuagagdliutit - 30.11.1993, Blaðsíða 6

6
Nr. 111 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
Toqutseriaraluameq
persuttaanerluunniit
Politiit unnerluussummik eqqartuussivimmut
ingerlatitseqqikkaangamik saKkukippallaamik
unnerluussuteqamissartik kissaatigineq ajorpaat
NUUK(PM) - Toqutseriara-
luarnerup sakkortuumillu
persuttaanerup assigiin-
ngissutai suuppat?
Nakorsaq oqarsimappat
persuttarneqartup persut-
tarneqarnermi kingorna
inuunera ulorianartorsior-
simasoq qanoq ililluni paasi-
neqarsinnaava persuttaa-
sup persuttakkani toqunni-
arlugu siunertaqarsiman-
ngitsoq?
- Toqutseriaraluartoqar-
simatillugu toqutsinissaq si-
unertarineqarsimasoq paa-
sineqaraanga toqutseriara-
luarsimanertut unnerluus-
sisoqarsinnaavoq, Kalaallit
Nunaanni politimesteri
AG-mut oqarpoq.
- Toqutseriaraluarsima-
neq paasinarluinnartarpoq
persuttaasup persuttakkani
savimmik kapisimappagu,
aallaasersorfigisimappagu
imaluunniit qimeriaraluar-
simappagu. Unnerluunne-
qartup qanoq isiorsimanera
eqqarsaatigivallaameqar-
neq ajorpoq, kisiannili to-
qutserusussimanera paasi-
simaneqartariaqarpoq.
AG: Angut kamarujussu-
PENGE^PAPIR
26. november 1993
AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE
Nr Selskab Oms. Bors Off. kurs %-ændr.
1 Randers Reb. ord. 1500 1 45.0 50.0
2 System B8 Møbler B 1160 1 250.0 13.6
3 B-aktier i Aarhus Ol. 1842 1 323.0 10.6
4 Gabriel Holding 234 1 110.0 10.0
5 B-aktier i Norhaven 20 1 215.0 8.0
6 Brøndbyernes IF Fodb 2161 1 69.7 7.2
7 Aarhus Oliefabrik A 1100 1 320.0 6.7
8 Midtbank ATS 2315 1 80.0 5.8
Bemærk ! Toplisten er ikke nodvendigvis vor recommendation.
Udvalgte pengeinstitutter, noteret pr. 26. november 1993:
Den Danske Bank 373-376
Unidanmark 206-208
Bikuben 210-212
Grønlandsbanken 197-202
OBLIGATIONER, TOP 10
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 10.00 Komm.Krf. 41 S 1998 100.50 5.88
2 9.00 Komm.Krf. 47 S 2006 100.00 5.48
3 6.00 Komm.Krf. 46 s 2012 90.00 4.92
4 6.00 Komm.Krf. 45 S 2000 96.70 4.73
5 6.00 Komm.Krf 35 S 1.A 2003 95.60 4.72
6 6.00 Komm.Krf. 41 S 1998 98.00 4.49
7 6.00 Statsgældsbevis I 1996 100.40 3.40
8 9.75 Statsgældsbevis I 1995 103.35 2.94
9 9.00 Stat Stående lån 2000 115.40 2.92
10 9.00 Stat Stående lån 1998 112.65 2.64
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 26.11.93
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Kob Salg Kob
USD 678.20 663.20 693.20 676.55
GBP 1007.87 992.87 1030.87 1005.02
DEM 396.61 392.61 400.86 395.61
SEK 80.78 77.78 82.03 80.50
NOK 91.24 88.24 92.49 90.99
FRF 114.61 112.11 117.61 114.26
CHF 451.98 443.98 460.48 450.88
ITL 0.3998 0.3698 0.4098 0.3968
ESB 4.8630 4.6630 5.0030 4.7930
CAD 509.92 494.92 534.92 507.72
JPY 6.2432 6.0432 6.3632 6.2302
Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Rente på konto 200 i kommende uge:
Saldo Kr. 500.000,- og højere 650% p.a. af hele saldoen
Saldo under Kr. 500.000,- 4,00% p.a. af hele saldoen
Saldo under Kr. 200.000,- 050% p.a.

GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
arluni persuttakkani as-
saannarminik toqungajassi-
mappagu toqutseriaraluar-
nertut paasineqarsinnaan-
nginnami?
- Persuttaanermi persut-
taasoq kamarujussuarluni
saassussisimatillugu oqar-
toqarsinnaavoq toqutseria-
raluarnerunngitsoq, tassa-
mi taamaatsilluni toqutsi-
nissani siunertarineq ajor-
magu, politimester Ole
Gaard nassuiaavoq.
- Taassuma nammineer-
luni toqutseriaraluartutut
unnerluutigineqannginner-
mini nassuerutigisussaavaa
toqutsinissani siunertaralu-
gu persuttaasimanerluni.
Misiarsimatilluguli toqutse-
riaraluarsimanera upper-
narsiniapiloornarsinnaasar-
poq.
Nalomineq
- Suliaq nalornisuulerfiutil-
lugu politiit aalajangerniar-
tussaapput suliaq sakkor-
tuumik persuttaanermik
imaluunnit toqutseriaralu-
arnermik tunngaveqarner-
soq, taam aam m allu politiit
unnerluussummik sanaler-
sigatik eqqarsarluaqqaarta-
riaqartarput. Persuttaaneq
qanoq sakkortutigisimaner-
soq aammalu persuttarne-
qartoq qanoq ajoquserne-
qarsimatiginersoq misissu-
iffigineqartarpoq. Persut-
taaffigineqartoq assilisaqat-
taarneqartarpoq, nakorsat
uppernarsaataannik piniar-
toqartarpoq aammalu ilisi-
mannittut apersomeqartar-
lutik. Paasissutissat taakku
tunngavigalugit aalajanger-
neqartarpoq unnerluussis-
sut persuttaanermik ima-
luunniit toqutseriaraluar-
nermik tunngaveqamersoq,
Ole Gaard oqarpoq.
AG: Ilissi eqqartuussiviit
eqqartuussinissaannut
atortussanik tunniussisuu-
sarpusi. Imaassinnaasan-
ngilaq atortussatut tunni-
ussasi tamatigut naammas-
sinnaasanngitsut? Taamaa-
liornissigummi persuttaa-
nermi pineqaatissiissutaa-
sariaqaraluartumit sakku-
kinnerusumik pineqaatissii-
soqartillugu sunneeqataa-
susi.
- Politiit unnerluussiner-
minni sakkukippallaarnis-
sartik kissaatigineq ajor-
paat, kisiannili isertuunne-
qarsinnaanngilaq aamma
kukkusoqarsinnaasarmat.
Tamannali akuttusuunik
pisar poq.
- Eqqartuussiviilli unner-
luutigisaasoq politiit unner-
luussinerminni angunia-
gaannit sakkortunerusumik
pineqaatissiisimatillugit
misigisimalinngitsoorneq
ajornarpoq kukkusoqarsi-
massasoq. Unnerluussisu-
tut sakkukitsumik pineqaa-
tissiisoqarnissaanit sakkor-
tunerusumik unnerluussi-
nissaq ajunnginnerusarpoq.
- Ullumikkut pineqaatis-
siinermi tunngavigineqar-
tartut naammagineqan-
ngippata politikerit arlaati-
gut suliniuteqartartussaa-
suupput. Tamannalumi
aamma ataatsimiititaliamik
pinerluttulerinermut inat-
sit pillugu ajornartorsiuti-
nik sammisaqartussamik
pilersitsinikkut aallartinne-
qartussaavoq, tassanilu
aamma pineqaatissiisarne-
rit sakkortunerulersinne-
qarsinnaanissaat nalilersor-
neqatussaavoq. Innuttaasu-
nit piumasaqartoqarnera
ersersinneqarpat pineqaa-
tissiissutaasinnaasut sak-
kortusineqarsinnaapput.
Paasilluaqqaassavaat
- Politiit pinerluffiusumut
aggersarneqarsimagaanga-
mik, tassani susoqarsima-
nersoq paasilluaqqaartus-
saavaat. Ilaatigooriarlutik
uiverfioqisumut takkussin-
naasarput, pisattat uppi-
Politimester Ole Gaard
kaatinneqarsimasinnaallu-
tik, inuit aalakoorrattut
paasinnaallutik pineqartul-
lu susoqarsimaneranik im-
minnut pisuuteqattaassi-
masinnaallutik. Politiillu ti-
kitaminni isumagisassaasa
siullersarisarpaat sumiif-
fmuni tassani susoqarsima-
neranik paasinnilluaqqaar-
nissartik.
- Politiit pasineqartoq eq-
qartuussaannginnerani na-
lunaaquttap akunnerini
24-ni tigummigallarsinnaa-
vaat. Nalunaaquttap akun-
neri 24-it taakku misissui-
nermut atorneqartarput,
uppernarsaatissanillu nas-
saartoqarsimatinnagu pine-
qartoq nalunaaquttap akun-
neri 24-it qaangiukkaangata
iperarneqartarpoq, politi-
mester Ole Gaard oqarpoq.
Politimesterip oqaatigaa
aappariinnerup iluani per-
suttaasoqarsimatillugu
ajornartorsiutit imatut
annertutigisartut allaat po-
litiit aaqqiiniarnissamut su-
liaqartuunissaat naleqqut-
tuunani.
- Aappariinni angut inis-
siisarfimmiittussanngorlu-
gu eqqartuunneqarsimasoq
akuttunngitsumik sivikit-
suinnarmik tassaniitinne-
qartarpoq, tassanilu apeq-
qutaasarpoq angutip taas-
suma inissusarfimmiitinne-
qarnini pitsaanerulissutigi-
lersimassaneraa. Kisiannili
politiit persuttagaasut im-
miniiginnarneq ajorpaat.
Angut persuttaaqattaarsi-
matillugu (tassami angut
persutaasuunerusarmat)
politiinit tigummigallagas-
sanngortinneqartarpoq. Ta-
matuma nassatarisaanik ar-
namut attaveqarniarsarine-
ra inerteqqutigineqalertar-
poq. Peqquneqarnerminik
unioqqutitsilluni arnamut
tassunga ornigussimagaa-
ngat politiit najugaqarfian-
nut ornigussinnaasarput
peersillugulu, politimester
Ole Gaard naggasiivoq.
Drabsforsøg eller vold
Politiet ønsker ikke at være for milde, når de udarbejder anklageskrift til retten
NUUK(PM) - Hvad er for-
skellen på drabsforsøg og
grov vold?
Hvordan ved man, at
voldsmanden ikke havde til
hensigt, at dræbe sit offer,
når en læge siger, at hun har
været i livsfare under over-
faldet?
- Der kan rejses sigtelse
om drabsforsøg, når hand-
lingen viser, at der forsæt-
ligt har været tale om at
dræbe, siger Politimester i
Grønland Ole Gaard til AG.
- De helt klare tilfælde er
dem, hvor voldsmanden for
eksempel har stukket offe-
ret med kniv, skudt efter
vedkommende eller taget
kvælertag på offeret. Det
går ikke så meget på hand-
lingen, men at viljen til at
slå ihjel skal have været til
stede, for at man kan rejse
sigtelse om drabsforsøg.
AG: Er det ikke drabsfor-
søg når manden i raseri, er
ved at slå sit offer i hjel med
de bare næver?
- Netop når der er tale om
hidsighed, og overfaldet er
sket, hvor manden var i af-
fekt, vil man ofte sige, det
ikke var drabsforsøg, fordi
han ikke havde vilje til at slå
ihjel, forklarer politimester
Ole Gaard.
- Han skal erkende, at han
blev ved med at slå, for at slå
ihjel, før man kan rejse sig-
telse om drabsforsøg. Hvis
han nægter, er det vanske-
ligt at bevise, der var tale om
drabsforsøg.
Grænsetilfælde
- Når man arbejder med et
grænsetilfælde, hvor politi-
et skal gøre op, om det er
grov vold eller drabsforøg
gør politiet sig mange over-
vejelser før man rejser sig-
telse. Man ser på hvor alvor-
lig volden har været og hvil-
ke skader der er forvoldt.
Der bliver taget billeder på
gerningsstedet, man ind-
henter lægeerklæring og af-
hører vidner. Af disse oplys-
ninger tager man beslutnin-
gen om, hvorvidt det skal
være sigtelse om vold eller
drabsforsøg, siger Ole
Gaard.
AG: Det er jer, der giver
kredsretterne redskabet til
retshandlingen, med det
materiale i kommer med.
Kan det ske at redskabet ik-
ke altid er tilstrækkeligt? På
den måde er I jo med til, at
dommen kan blive mildere
end handlingen påkræver.
- Politiet har ikke noget
ønske om, at være for milde
når de rejser sigtelse, men
det kan ikke afvises, at der
kan ske fejl. Men det er no-
get der opstår sjældent.
- Hvis retten idømmer den
anklagede en strengere
dom, end politiet som ankla-
gemyndig har lagt op til, så
føler man, at man har be-
gået en fejl. Man skal som
anklagemyndighed hellere
lægge op til en streng dom
frem for en mildere.
- Er der utilfredshed med
de foranstaltninger der
idømmes i dag, er det op til
politikerne at komme med
et udspil. Det er også det der
kommer til at ske efter ned-
sættelsen af den kommision
der skal arbejde med hele
problematikken omkring
kriminalloven, hvor der og-
så bliver mulighed for
stramning af strafferam-
merne. Hvis man føler pres i
offentligheden, så kan man
opnå højere straffeforan-
staltninger.
Skal have overblik
- Når politiet bliver tilkaldt
skal de på stedet skaffe sig
overblik over, hvad der er
sket. Det er tit kaos de kom-
mer til, hvor møbler er væl-
tede, fulde folk slås og de
står og beskylder hinanden
for hvad der er sket. Så det
første politiet skal gøre, er at
skaffe sig et overblik.
- Politiet kan tilbageholde
en mistænkt i 24 timer in-
den vedkommende kommer
for retten. De 24 timer bru-
ges til at undersøge om-
stændighederne og finder
man ikke beviser skal ved-
kommende slippes fri inden
de 24 timer er gået, siger po-
litimester Ole Gaard.
Politimesteren siger, at
når der er vold i samlivsfor-
hold, så er der tit tale om
meget vanskelige proble-
mer, som politiet ikke er eg-
nede til at løse.
- Hvis manden i forholdet
bliver dømt til anbringelse i
en anstalt, er der tit tale om
kortere tid, og så er det
spørgsmålet, om han er ble-
vet et bedre menneske at sit
ophold. Men politiet er ikke
ligeglad med ofrene. Ved
gentagne voldstilfælde kan
manden (for det er tit man-
den der udøver vold) få et
polititilhold. Det betyder, at
han bliver pålagt ikke at
kontakte kvinden. Hvis han
alligevel opsøger hende, kan
politiet komme og fjerne
ham fra bopælen, slutter po-
litimester Ole Gaard.