Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.11.1993, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 30.11.1993, Blaðsíða 8
s Nr. 111 • 1993 GRØNLANDSPOSTEN sin sag Nyt vidne giver håb for morddømt i stærkt kritiseret retssag NUUK(KB) - En 28-årig mand fra Ittoqqortormiit blev tirsdag i sidste uge løs- ladt fra Herstedvester fæng- sel ved København. Her har han siddet indespærret på ubestemt tid, dømt for mord. Måske er han uskyldig. I 1991 blev han dømt for mordet på Boas Madsen - et drab der blev begået natten mellem den 18. og 19. maj 1990 i Ittoqqortormiit. Nu har landsdommer Hans Christian Raflhsøe, der i sin tid dømte den 28-årige til anbringelse på ubestemt tid, besluttet, at sagen skal gå om. Dette usædvanlige skridt har landsdommeren taget, efter at et nyt vidne i sagen har meldt sig. Vedkommen- de har forklaret, at han var til stede, da mordet skete og kan bevidne, at den dømte er uskyldig. Vidnet siger, at det var en anden - en nu af- død - der myrdede Boas Madsen. Frifundet i kredsretten Den 28-årige har hele tiden nægtet sig skyldig i drabet på Boas Madsen. Kredsret- ten i Ittoqqortormiit fri- fandt ham for mordet, fordi man ikke fandt tilstrække- ligt bevis i sagen. Få dage efter frifindelsen - usædvan- ligt hurtigt for en ankesag - blev Landsretten sat i Ittoq- qortormiit. Og her blev til- talte fundet skyldig på bag- grund af en række indicier. I Landsrettens begrun- delse for at genoptage sagen hedder det: »Selv om det nye vidneud- sagn ikke utvetydigt bringer klarhed over omstændighe- derne i forbindelse med dra- bet på Boas Madsen natten mellem den 18. og 19. maj 1990, har det dog skabt en sådan tvivl om den dømtes skyld, at det skønnes anta- geligt, at han ville være ble- vet frifundet, hvis det havde foreligget på tidspunktet for sagens domsforhandling«. Sagen mod den 28-årige er på en lang række punkter usædvanlig - senest med be- slutningen om genoptagel- se. Selv om den i sig selv ikke skriver retshistorie i Grøn- land, er det yderst sjældent, at en sag går om. Ingen fældende beviser Tidligere dommerfuldmæg- tig i Grønland, Finn Brein- holt Larsen, der nu er til- knyttet Center for Nordat- lantiske Studier ved Aarhus Universitet, siger: - For det første er det jo sjældent for en drabssag i Grønland, at der ikke enten foreligger en klar tilståelse eller klare vidneudsagn, der fælder en gerningsmand. Dette påvirkede jo i høj grad også Ittoqqortormiit i tiden efter drabet. Folk var meget opskræmte og utrygge ved, at man ikke kunne finde en gerningsmand. - Dernæst var efterforsk- ningen langstrakt og van- skelig. Rigspolitiets rejse- hold blev involveret og tog blandt andet fingeraftryk i huset, hvor mordet havde fundet sted. Men de endte med at finde aftryk af stort set samtlige byens beboere, fordi man på de kanter har tradition for flittigt at besø- ge hinanden. - Sagen endte med at være meget kompliceret, fordi der ikke forelå en tilståelse, der var ingen fældende vidner eller afgørende tekniske be- viser som for eksempel blod- pletter eller fingeraftryk. Tilbage var kun en række Ved dekret af 16. november 1993 har Grønlands Landsret taget: Rederiet Umiak Nuuk ApS reg. nr. 35.466, Skibshavnsvøj 24 3900 Nuuk under konkursbehandling på grundlag af en be- gæring modtaget den 5. november 1933. Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune, og har drevet virksomhed fra adressen. 3900 Nuuk Som midlertidig bestyrer af boet er antaget: Advokat K.G. Erichsen Fjeldvej 16, Box 59 3900 Nuuk Der indkaldes til skiftesamling, hvori bostyre væl- ges torsdag, den 16. december 1993, kl. 09.30. Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret, retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk. Grønlands Landsret den 24. november 1993. Ittoqqortoormiini toqutsinerup suliarineqarnerata eqqu- meequtigaa aalajangiisuusunik ilisimannittut nassuiaate- qarsimanngimmata teknikkikkulluunniit uppernarsaatis- saqanngimmat. Pillagaasoq toqutsisuunnginnerarluni mis- iartuarsimavoq. indicier, som kredsretten altså ikke fandt tilstrækkeli- ge som bevis, hvor imod Landsretten gjorde. Justitsmord Jurister har omtalt sagen som justitsmord, og sagen gav ny næring til kritikken af den grønlandske retsple- jelov, der ikke sikrer en an- klaget bistand af en uddan- net jurist. Den 28-åriges bi- sidder havde kun ganske få dage til at forberede sig, for- di han måtte afløse en alle- rede udpeget bisidder, der ikke ønskede at procedere den komplicerede sag over- for en professionel og træ- net anldager. I Landsrettens dom af 22. marts, der sendte den 28- årige bag lås og slå i Her- stedvester på ubestemt tid, lægges vægt på en række vidneforklaringer om den sigtedes generelle truende og voldelige adfærd. Der lægges vægt på hans egen forklaring om, at han - lige- som de fleste andre i byen den aften - var beruset men derudover havde taget nogle nervepiller, efter eget ud- sagn »for at gøre noget sindssygt«. Han kunne iføl- ge domsudskriftet ikke re- degøre tilfredsstillende for sin færden på mordnatten. Desuden tillægger retten en række andre vidneudsagn om tiltaltes udsagn og opfør- sel efter mordet betydning. Landsretten konkluderer herefter, at det er tvivlsomt om et eller enkelte af disse vidneudsagn kan føre til, at den tiltalte anses for skyl- dig, »men når alle de oven- nævnte indicieelementer ses i sammenhæng, synes der ikke at kunne være megen tvivl om tiltaltes skyld«. Belastende fortid Herefter fremdrager retten som belastende for den til- talte et vidneudsagn om, at han en måned efter mordet på Boas Madsen har fundet sted truer med, at han tidli- gere har begået drab og kan gøre det igen. Desuden læg- ges vægt på, at han tidligere er straffet for grov vold samt en erklæring fra en psykia- ter, der karakteriserer ham som en såkaldt afvigende karakter, som kan have gen- nemført det pågældende drab. På denne samlede bag- grund finder Landsretten ikke, at der er rimelig tvivl om tiltaltes skyld. Han døm- mes til anbringelse på ube- stemt tid. - Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om justitsmord i denne sag, sagde advokat Thorkild Høyer i TV-Avisen tirsdag i sidste uge, da hans klient efter to år i Hersted- vester blev låst ud i frihe- den. Den dømte bad i 1992 Thorkild Høyer om at forsø- ge at få sagen genoptaget. Siden har advokaten bedt politiet foretage en række nye skridt i efterforsknin- gen. - Politiet har gjort noget af det, jeg har bedt om, men langt fra alt. Set på den bag- grund var det heldigt, at det nye vidne meldte sig, siger Thorkild Høyer til a6. An- klagen om justitsmord ud- dyber han således: Burde ikke være dømt - Der er utroligt mange usik- kerheder i bevismaterialet i denne sag - min klient burde simpelthen aldrig have væ- ret dømt. Efter min opfattel- se burde selv anklagemyn- us-» m. Mordsagen fra Ittoqqortormiit er usædvanlig ved, at der ingen fældende vidneudsagn eller tekniske beviser var. Den dømte har hele tiden nægtet sig skyldig. (Ass. toqqorsivim- mit/Arkivfoto) digheden være i tvivl om, hvorvidt han var dømt på et rigtigt grundlag. - Desuden er det grøn- landske system med læg- mænd som bisiddere et al- vorligt problem i en meget kompliceret sag som denne. Hvis der havde været en trænet forsvarer til at føre sagen, havde det set ander- ledes ud. Anklagemyndighe- den møder med professio- nelle folk - i denne sag en vicepolitimester, der er ju- rist. Her kommer en utræ- net lægmand til kort når det drejer sig om at overskue en mængde tekniske detaljer. Der mangler balance mel- lem forsvar og anklagemyn- dighed, og det bestyrker for- nemmelse af justitsmord, mener Thorkild Høyer. Han tilføjer, at han på mange områder synes, den grønlandske retsplejelov er unik i positiv forstand. Pro- blemerne opstår blandt an- det i komplicerede sager som denne. Ulighed Finn Breinholt Larsen er ude i samme ærinde. - Der er ikke noget galt i at dømme på indicier, men i denne sag er de meget ukla- re, og her skaber lægmands- systemet en meget ulige si- tuation mellem forsvar og anklagemyndighed, siger han og uddyber: - Det er forsvarets opgave at pille anklagerens argu- menter fra hinanden og pe- ge på de ømme punkter. I en sag som denne vil det være af betydning, at forsvaret selv finder nye vidner og tekniske beviser. Alt sam- men vanskelige ting, ingen kan forvente af en utrænet lægmand. Finn Breinholdt Larsen har overværet en række sa- ger i Landsretten, hvor utrænede bisiddere efter hans opfattelse har været sat på en urimeligt vanske- lig opgave. - Det er min erfaring, at bisidderne normalt spiller en meget passiv rolle. Og det er jo ikke til glæde for den tiltalte, konstaterer han. Når sagen genoptages ved Landsretten, føjes endnu en usædvanlig detalje til sagen. Tiltalte får bistand af en professionel, dansk for- svarsadvokat i skikkelse af Thorkild Høyer. Østre Landsret udpeger en ny dommer i sagen. - Qularinngilluinnarpara pisuunngitsumik pineqaatissiisoqarsimasoq, iperangaaqqammer- sup illersuisua Thorkild Høyer oqarpoq. Uani assiga siusinnerusukkut TV-mi assilisaavoq. ■Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om justitsmord, siger den løsladtes forsvarer, Thorkild Høyer. Her er han ved en tidligere lejlighed fotograferet på TV. (Ass./Foto: Knud Josefsen)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.