Atuagagdliutit - 30.11.1993, Page 8
s
Nr. 111 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
sin sag
Nyt vidne giver håb for morddømt i
stærkt kritiseret retssag
NUUK(KB) - En 28-årig
mand fra Ittoqqortormiit
blev tirsdag i sidste uge løs-
ladt fra Herstedvester fæng-
sel ved København. Her har
han siddet indespærret på
ubestemt tid, dømt for
mord.
Måske er han uskyldig.
I 1991 blev han dømt for
mordet på Boas Madsen - et
drab der blev begået natten
mellem den 18. og 19. maj
1990 i Ittoqqortormiit. Nu
har landsdommer Hans
Christian Raflhsøe, der i sin
tid dømte den 28-årige til
anbringelse på ubestemt tid,
besluttet, at sagen skal gå
om.
Dette usædvanlige skridt
har landsdommeren taget,
efter at et nyt vidne i sagen
har meldt sig. Vedkommen-
de har forklaret, at han var
til stede, da mordet skete og
kan bevidne, at den dømte
er uskyldig. Vidnet siger, at
det var en anden - en nu af-
død - der myrdede Boas
Madsen.
Frifundet i kredsretten
Den 28-årige har hele tiden
nægtet sig skyldig i drabet
på Boas Madsen. Kredsret-
ten i Ittoqqortormiit fri-
fandt ham for mordet, fordi
man ikke fandt tilstrække-
ligt bevis i sagen. Få dage
efter frifindelsen - usædvan-
ligt hurtigt for en ankesag -
blev Landsretten sat i Ittoq-
qortormiit. Og her blev til-
talte fundet skyldig på bag-
grund af en række indicier.
I Landsrettens begrun-
delse for at genoptage sagen
hedder det:
»Selv om det nye vidneud-
sagn ikke utvetydigt bringer
klarhed over omstændighe-
derne i forbindelse med dra-
bet på Boas Madsen natten
mellem den 18. og 19. maj
1990, har det dog skabt en
sådan tvivl om den dømtes
skyld, at det skønnes anta-
geligt, at han ville være ble-
vet frifundet, hvis det havde
foreligget på tidspunktet for
sagens domsforhandling«.
Sagen mod den 28-årige
er på en lang række punkter
usædvanlig - senest med be-
slutningen om genoptagel-
se. Selv om den i sig selv ikke
skriver retshistorie i Grøn-
land, er det yderst sjældent,
at en sag går om.
Ingen fældende beviser
Tidligere dommerfuldmæg-
tig i Grønland, Finn Brein-
holt Larsen, der nu er til-
knyttet Center for Nordat-
lantiske Studier ved Aarhus
Universitet, siger:
- For det første er det jo
sjældent for en drabssag i
Grønland, at der ikke enten
foreligger en klar tilståelse
eller klare vidneudsagn, der
fælder en gerningsmand.
Dette påvirkede jo i høj grad
også Ittoqqortormiit i tiden
efter drabet. Folk var meget
opskræmte og utrygge ved,
at man ikke kunne finde en
gerningsmand.
- Dernæst var efterforsk-
ningen langstrakt og van-
skelig. Rigspolitiets rejse-
hold blev involveret og tog
blandt andet fingeraftryk i
huset, hvor mordet havde
fundet sted. Men de endte
med at finde aftryk af stort
set samtlige byens beboere,
fordi man på de kanter har
tradition for flittigt at besø-
ge hinanden.
- Sagen endte med at være
meget kompliceret, fordi der
ikke forelå en tilståelse, der
var ingen fældende vidner
eller afgørende tekniske be-
viser som for eksempel blod-
pletter eller fingeraftryk.
Tilbage var kun en række
Ved dekret af 16. november 1993 har Grønlands
Landsret taget:
Rederiet Umiak Nuuk ApS
reg. nr. 35.466,
Skibshavnsvøj 24
3900 Nuuk
under konkursbehandling på grundlag af en be-
gæring modtaget den 5. november 1933.
Selskabet har hjemsted i Nuuk kommune, og har
drevet virksomhed fra adressen.
3900 Nuuk
Som midlertidig bestyrer af boet er antaget:
Advokat K.G. Erichsen
Fjeldvej 16, Box 59
3900 Nuuk
Der indkaldes til skiftesamling, hvori bostyre væl-
ges
torsdag, den 16. december 1993, kl. 09.30.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 24. november 1993.
Ittoqqortoormiini toqutsinerup suliarineqarnerata eqqu-
meequtigaa aalajangiisuusunik ilisimannittut nassuiaate-
qarsimanngimmata teknikkikkulluunniit uppernarsaatis-
saqanngimmat. Pillagaasoq toqutsisuunnginnerarluni mis-
iartuarsimavoq.
indicier, som kredsretten
altså ikke fandt tilstrækkeli-
ge som bevis, hvor imod
Landsretten gjorde.
Justitsmord
Jurister har omtalt sagen
som justitsmord, og sagen
gav ny næring til kritikken
af den grønlandske retsple-
jelov, der ikke sikrer en an-
klaget bistand af en uddan-
net jurist. Den 28-åriges bi-
sidder havde kun ganske få
dage til at forberede sig, for-
di han måtte afløse en alle-
rede udpeget bisidder, der
ikke ønskede at procedere
den komplicerede sag over-
for en professionel og træ-
net anldager.
I Landsrettens dom af 22.
marts, der sendte den 28-
årige bag lås og slå i Her-
stedvester på ubestemt tid,
lægges vægt på en række
vidneforklaringer om den
sigtedes generelle truende
og voldelige adfærd. Der
lægges vægt på hans egen
forklaring om, at han - lige-
som de fleste andre i byen
den aften - var beruset men
derudover havde taget nogle
nervepiller, efter eget ud-
sagn »for at gøre noget
sindssygt«. Han kunne iføl-
ge domsudskriftet ikke re-
degøre tilfredsstillende for
sin færden på mordnatten.
Desuden tillægger retten en
række andre vidneudsagn
om tiltaltes udsagn og opfør-
sel efter mordet betydning.
Landsretten konkluderer
herefter, at det er tvivlsomt
om et eller enkelte af disse
vidneudsagn kan føre til, at
den tiltalte anses for skyl-
dig, »men når alle de oven-
nævnte indicieelementer ses
i sammenhæng, synes der
ikke at kunne være megen
tvivl om tiltaltes skyld«.
Belastende fortid
Herefter fremdrager retten
som belastende for den til-
talte et vidneudsagn om, at
han en måned efter mordet
på Boas Madsen har fundet
sted truer med, at han tidli-
gere har begået drab og kan
gøre det igen. Desuden læg-
ges vægt på, at han tidligere
er straffet for grov vold samt
en erklæring fra en psykia-
ter, der karakteriserer ham
som en såkaldt afvigende
karakter, som kan have gen-
nemført det pågældende
drab.
På denne samlede bag-
grund finder Landsretten
ikke, at der er rimelig tvivl
om tiltaltes skyld. Han døm-
mes til anbringelse på ube-
stemt tid.
- Jeg er ikke i tvivl om, at
der er tale om justitsmord i
denne sag, sagde advokat
Thorkild Høyer i TV-Avisen
tirsdag i sidste uge, da hans
klient efter to år i Hersted-
vester blev låst ud i frihe-
den.
Den dømte bad i 1992
Thorkild Høyer om at forsø-
ge at få sagen genoptaget.
Siden har advokaten bedt
politiet foretage en række
nye skridt i efterforsknin-
gen.
- Politiet har gjort noget
af det, jeg har bedt om, men
langt fra alt. Set på den bag-
grund var det heldigt, at det
nye vidne meldte sig, siger
Thorkild Høyer til a6. An-
klagen om justitsmord ud-
dyber han således:
Burde ikke være dømt
- Der er utroligt mange usik-
kerheder i bevismaterialet i
denne sag - min klient burde
simpelthen aldrig have væ-
ret dømt. Efter min opfattel-
se burde selv anklagemyn-
us-» m.
Mordsagen fra Ittoqqortormiit er usædvanlig ved, at der
ingen fældende vidneudsagn eller tekniske beviser var. Den
dømte har hele tiden nægtet sig skyldig. (Ass. toqqorsivim-
mit/Arkivfoto)
digheden være i tvivl om,
hvorvidt han var dømt på et
rigtigt grundlag.
- Desuden er det grøn-
landske system med læg-
mænd som bisiddere et al-
vorligt problem i en meget
kompliceret sag som denne.
Hvis der havde været en
trænet forsvarer til at føre
sagen, havde det set ander-
ledes ud. Anklagemyndighe-
den møder med professio-
nelle folk - i denne sag en
vicepolitimester, der er ju-
rist. Her kommer en utræ-
net lægmand til kort når det
drejer sig om at overskue en
mængde tekniske detaljer.
Der mangler balance mel-
lem forsvar og anklagemyn-
dighed, og det bestyrker for-
nemmelse af justitsmord,
mener Thorkild Høyer.
Han tilføjer, at han på
mange områder synes, den
grønlandske retsplejelov er
unik i positiv forstand. Pro-
blemerne opstår blandt an-
det i komplicerede sager
som denne.
Ulighed
Finn Breinholt Larsen er
ude i samme ærinde.
- Der er ikke noget galt i at
dømme på indicier, men i
denne sag er de meget ukla-
re, og her skaber lægmands-
systemet en meget ulige si-
tuation mellem forsvar og
anklagemyndighed, siger
han og uddyber:
- Det er forsvarets opgave
at pille anklagerens argu-
menter fra hinanden og pe-
ge på de ømme punkter. I en
sag som denne vil det være
af betydning, at forsvaret
selv finder nye vidner og
tekniske beviser. Alt sam-
men vanskelige ting, ingen
kan forvente af en utrænet
lægmand.
Finn Breinholdt Larsen
har overværet en række sa-
ger i Landsretten, hvor
utrænede bisiddere efter
hans opfattelse har været
sat på en urimeligt vanske-
lig opgave.
- Det er min erfaring, at
bisidderne normalt spiller
en meget passiv rolle. Og det
er jo ikke til glæde for den
tiltalte, konstaterer han.
Når sagen genoptages ved
Landsretten, føjes endnu en
usædvanlig detalje til sagen.
Tiltalte får bistand af en
professionel, dansk for-
svarsadvokat i skikkelse af
Thorkild Høyer.
Østre Landsret udpeger
en ny dommer i sagen.
- Qularinngilluinnarpara pisuunngitsumik pineqaatissiisoqarsimasoq, iperangaaqqammer-
sup illersuisua Thorkild Høyer oqarpoq. Uani assiga siusinnerusukkut TV-mi assilisaavoq.
■Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om justitsmord, siger den løsladtes forsvarer, Thorkild
Høyer. Her er han ved en tidligere lejlighed fotograferet på TV. (Ass./Foto: Knud Josefsen)