Atuagagdliutit - 30.12.1993, Side 4

Nr. 119- 1993
fri?
GRØNLANDSPOSTEN
Apollo Josenius pillugu eqqaaniut
Ukiuni amerlanngikkaluani
Apollo Josenius Atuagagd-
liutini suleqatigaarput. Pif-
fissaq kingulleq tikillugu su-
linnermini Apollup takutit-
tuarpaa suliaminik qanoq
pingaartitsitiginini. Nap-
paatini ukiuni qassiini ajor-
siartuinnartoq aporfiginagu
suliffini ornittuartarpaa su-
leqatiminut ikiuukkusunni-
ni pingaartingaarlugu.
Timikkut sanngiilliartor-
nini aporfiginagu Apollo
nappaamminut akiuuttuar-
poq. Aasaq kiisami akueri-
lerpaa piffissaq kingulleq
ilaquttani Savalimmiunut
ornittariaqarlugit. Savalim-
miunut pigami suli aner-
saakkut nukittussutigaa
nulii meeqqani ernuttanilu
najuleramigit.
Suleqaterput nuannari-
sarput aallareernerani tu-
sarfigiuartarparput. Toqus-
si qanilligamiuk ersinani pi-
areersarfigaa. Inuunermini
tunniussaasut qujassutiga-
lugit uagullu tunniussagut
annikikkalugit qujamasuu-
tigalugit.
Ilaqutai qimataasut eq-
qarsaatitsinni najorpagut
ataatamik nuannersumik
annaasaqarneranni misige-
qatigalugit.
Savalimmiuni ilisaassaaq.
Eqqaaneqarnera ataqqi-
nartuuli.
TELE Attavqqaatttkikkut\araaas$ ukiuni qaangiuttuni'y rø
suleqatigilluartarsimanerannut qutsavigerusuppai. Ulyortaalq
aaHarnerfigalugu piginneqatigiiffiup nutaap TELE Greénland A/S-ijjy
sullisilissavaasi. Siunissamilu neriuppugut suleqatigiilluartarnerput
pitsaasoq ingerlateqqiasjjmaaséljlugu.
Tamanna peqatigalugu kikkut tamaaSa ulsiort^arsiorluarnissaannik
kissaappai, tassa 1994 aallartinneqassammat illoqarfiit akornanni
aammalu Danmarkimut Savalimmiunullu sianernermi akit
apparteqqinneqassammata.
Telefoner nermi akit 1. januar 1994-imiit imaalerput:
Akitoqaq Aki nutaaq minutsimut kr.
Illoqarfiup iluani 1,00 1,00
Illoqarfiit akornanni 5,85 5,50
Danmarkimut/Savalimmiunut 12,00 11,00
Tamatuma saniatigut Danmarkimut Savalimmiunullu telefonitigut
angallattakkatigut 1. januar 1994-imiit minutsimut 13,50 kr.-imiit
12,50 kr.-imut appartinneqarput.
Ukiortaarsiorluarnissassinnik kissaallusi
TELE Attaveqaatit
r
"\
Mindeord om
Apollo Josenius
I de sidste år har vi på AG
haft Apollo som en god
arbejdskammerat. Apol-
lo har til det sidste ydet
en god arbejdsindsats og
har markant udvist en
trofasthed over for sin
arbejdsplads. Trods sin
stadig tiltagende svaghed
på grund af den frem-
skredne sygdom, kom
Apollo troligt på arbejde
og udviste en fantastisk
loyalitet over for sine ko-
leger.
Det syntes, som om
Apollo ikke ville erkende
sin fysiske svaghed og
udviste en stor psykisk
styrke i at ville kæmpe
imod sin sygdom. I som-
mer måtte han dog er-
kende, at tiden var inde
til, at han tog over til sin
V ___________
kone, børn og børnebørn
på Færøerne for at til-
bringe den sidste tid
sammen med dem.
Mærkbart var det på
hans breve, at han følte
sig styrket ved deres
nærhed.
Vi bibeholdte kontak-
ten med vores gode kolle-
ga og ven. Da han nær-
mede sig døden, var han
uden frygt. Han var tak-
nemlig over de gaver, li-
vet havde bragt ham og
udviste stor glæde over
vores deltagelse.
Vi sender vores tanker
til familien ved tabet af
en god far.
Apollo bliver begravet
på Færøerne.
Æret være hans min-
de.
Ny spændende
viden om
Sydøstgrønland
KØBENHAVN - Spor af en
hidtil ukendt, syv millioner
år gammel nedisning af Syd-
østgrønland og tegn på en
tidligere vulkansk aktivitet i
Nordatlanten uden noget
nutidigt sidestykke på jor-
den. Det er de videnskabeli-
ge hovedresultater fra bo-
ringer i havbunden ud for
Sydøstgrønland i efteråret
1993, hjembragt af en inter-
national gruppe videnskabs-
folk her i blandt flere forske-
re fra Grønlands Geologiske
Undersøgelser.
Indtil nu har videnskaben
ment, at nedisningen af det
nordatlantiske område star-
tede for cirka tre millioner
år siden. De nye borekerner
fra havbunden ud for Syd-
østgrønland viser, at Syd-
østgrønland må have været
nediset så tidlig som for cir-
ka syv millioner siden, og
boreprøverne fortæller og-
så, at der i denne syv mil-
lioner år lange periode har
været store ændringer i
isens udbredelse i forbindel-
se med klimaskift.
Denne nye viden er et nyt,
vigtigt bidrag til forståelsen
af og en mulig forudsigelse
af klimaændringer, ligesom
den tidlige start og stedet for
nedisningen bryder afgøren-
de med forskernes tidligere
antagelser.
Ekspeditionen indsamle-
de to borekerner fra lavaer-
ne på havbunden. De viser,
at Grønland og Europa hang
sammen for omtrent 55 mil-
lioner år siden, kun adskilt
af et smalt, forholdsvis dybt
bassin, der var starten på
åbningen af Atlanten. En
enorm vulkansk aktivitet
uden kendt sidestykke noget
sted på jorden har skilt
Grønland og Europa.
Nunutta kujataanik
paasisat
pissanganartut
KØBENHAVN - Maanna-
mut ilisimaneqanngitsu-
mik, ukiunik 7 mill.-nik pi-
soqaassuseqartumik nunat-
ta kujataata tuniani qangar-
suarlu Atlantikup avannaa-
ni qaqqamik innermik anit-
siffiusarsimasumik, nunar-
suarmi assissaqanngitsu-
mik nassaartoqarsimavoq.
Tamanna paasinarsivoq
ukiaq immap naqqani qille-
risoqareermat. Suleqataasi-
mapput ilisimatuut nunanit
tamalaaneersut GGU-meer-
sut ilanngullugit.
Ullu-mannamut ilisima-
tuut isumaqarsimagaluar-
put Atlantikut avannaa ser-
mersuaqarfittut ukiut 3
mili. matuma siorna aallar-
tissimasoq. Taqqavanili qil-
lerinerup paasinarsisippaa
nunatta kujataata tunua
ukiut 7 miil.-nit matuma
siorna sermersoqarfiulere-
ersimassasoq aammalu qil-
lerisimanerup paasinarsi-
sippaa ukiuni 7 mill.-unit
ingerlanerini sermersuup
ingerlaarnerani annertuu-
mik pisoqarfiusarsimasoq
klimap allanngortarnera
ilutigalugu.
Ilisimaligaq taanna nu-
taaq klimat allanngorarsin-
naanerannut siulittuinissa-
mut klimamullu paasinnin-
nissamut tapertaallualia-
vippoq, kiisalu maannamut
ilisimatuut paasisarsima-
saanik allanngor titsillu in-
narlluni.
Anngaq immap naqqa-
niittoq ilisimasassarsiortut
qaqissimavaat. Taassumalu
takutippaa nunarput Euro-
palu ukiut 55 mill.-nit ma-
tuma siorna imminnut ata-
simasut, imartaminermik
annikikitsumik akunne-
qaannarsimallutik - Atlanti-
kumik aallarniissumik.
Qaqqap innermik anitsiffiu-
sarsimaqisup maannamut
ilisimaneqanngitsup nunar-
put Europalu avissaartissi-
mavai.