Atuagagdliutit - 30.12.1993, Blaðsíða 5

Nr. 119 - 1993
5

GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josetsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
SivdteK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qaslglannguifc Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavlk: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Naqiterteitslåoq
Ucgivcr_______________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Mage Nielsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Altattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Sullarlnnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Miki Larsen (Grafik),
AaqqissuiBuuneqarfik Naqiterneqarlia
Chefredaktion: Tryk
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Martha Labansen (adm.) Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqarfik Redaktion Nissik Reklame
Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Larseeraq Nielsen (nuts./tolk) Silvana Maqe Nielsen Lis Stender Box 929.3900 Nuuk Fax 2 31 47
Knud Josefsen (ass./fot.)
Inuissuit kikkunuku?
All.: Egon Sørensen
Nunarsuattaasit aammaarluni seqineq kaajallalerpaa
- ukioq ataaseq ingerlareerpoq. Ullut tamaasa taama-
tut oqarsinnaasaraluarpugut, tassami seqerngup
inissisimaneranut naleqqiulluta inissisimaffigisima-
sarput ukiup ataatsip qaangiunnerani inissiffigeqqit-
taratsigu.
Taamaammallu ullut tamaasa ukiutoqartaraluar-
pugut, ullummi tamaasa ukioq nutaaq aallartittar-
mat. Kisiannili suna pissutigisimanerlugu pisartoq
taanna ukiumut ataasiaannarluta immikkoortima-
varput.
Inuuissiortarneriolli allaanerulaarput. Tassani ul-
loq inunngorflusoq aallaavigalugu kisitsisarpugut.
Nunarsuaq qangarpiaq pinngorsimanersoq eqqoq-
qissaartumik ilisimanngilarput - nalunngiinnarpar-
pullu ukiut milliarderpaaluit matuma siornatigut
pinngorsimasoq. Nalunngilarput ukiorpassuit taak-
ku ingerlanerini nunarsuatsinni annertuumik ineri-
artorneqarsimasoq - gassit pujoralaanniit aatsitassa-
nut, aatsitassaniit naasunut aammalu naasuniit uu-
massusilinnut. Uumassusilinniit inuk pinngorpoq,
kisiannili taamanikkut inunnik oqarnissamut suli si-
usippallaarluni. Sulimi uumasunut assigusuuvugut -
ajornerulaaginnarpugulli.
Ilisimatuussuseqaratta qaammaasaqarlutalu uu-
masunit annerulaartumik inissisimavugut, kisiannili
inuppalaarsinnaanerput malinnaasimanngilaq. Ilisi-
matuussuserput atorlugu maskiinanik toqutsisin-
naasunik sanaartorsimavugut atortalersimallugillu,
taakkulu massakkumut ilisimaneqanngitsumik to-
qutsisinnaassuseqarput annertussuseqarlutillu.
Tamatuma saniatigut qularinngilluinnarparput ili-
simatuussusitta taamatut atornissaa eqqunngitsuu-
Det rigtige menneskerige
Af Egon Sørensen
Endnu engang har jorden fuldført en rejse omkring
solen - et år er gået. Egentlig kan vi sige det hver
eneste dag, for da vil vi være på nøjagtig samme sted
i forhold til solen, som vi var for et år siden.
Hver dag er således nytårsaften, for hver dag be-
gynder vi et nyt år. Men af en eller anden grund har
vi valgt at markere denne skelsættende begivenhed én
gang om året.
Med fødselsdage er det lidt anderledes. Der har vi et
udgangspunkt - en fødselsdato, som vi kan tælle fra.
Jordens fødseldsdag kender vi ikke nøjagtigt - blot
ved vi, at det er nogle milliarder år siden. Det vi ved
er, at jorden i den mellemliggende tid har gennemgået
en enorm udvikling - fra gastågers fortætning over
mineralriget til planteriget og fra planteriget til dyre-
riget. Fra dyreriget udsprang mennesket, men det er
vel stadig for tidligt at tale om et rigtigt menneskeri-
ge. Vi ligner stadig dyrene - bare i en lidt værre udga-
ve.
Intelligens- og bevidsthedsmæssigt har vi hævet os
over dyrene, men vores humane evner er ikke fulgt
med. Vi har brugt intelligensen til at fremstille og
bruge mordmaskiner med en hidtil ukendt effektivi-
tet og i et hidtil ukendt omfang.
Samtidig er der ingen tvivl i vort sind om, at det er
forkert at bruge sin intelligens på den måde. Og der
sker fremskridt. Atomvåben bliver demonterede og
fredsbevarende styrker opstillet. Humanitær hjælp
gives til lande, der sulter, så vi er på vej.
Men hvor er vi på vej hen? Det rigtige menneskerige
- hvordan ser det ud? Det opstår, når det enkelte
menneskers humane evne har nået en tilstand, hvor
det kun ønsker at være til glæde og velsignelse for alt
levende, og hvor kærlighed gives, uden at der ventes
noget til gengæld.
Det lyder som utopi, men det var ikke desto mindre
det princip, som blev født på jorden for snart 2000 år
siden, da Jesus på korset udtalte ordene: »Fader for-
lad dem, thi de ved ikke, hvad jeg gør«. Jesus mentale
tilstand var af en sådan karat, at han selv i den situa-
tion kunne vise kærlighed uden at vente noget til
gengæld.
Jesus præsenterede ikke dette princip på jorden og
indpodet i menneskene. Fra det tidspunkt vil handlen
i overensstemmelse med kærlighedsbudet give suc-
ces. Medens det vil medføre fiasko at gå imod. Prøv at
lytte til dem, der er i krig. Tror du, de har det godt med
det. Nej - de erfarer, at krig ikke løser nogen proble-
mer, men kun medfører tragedier.
Hvornår holder så verdens nationer op med at slås?
Det er enkelt nok. Det gør de, når enkeltmenneskene
i nationerne personligt har fundet ud af, at vejen
fremad er kærlighedens og ikke krigens.
Blot erkendelsen af, at sådan er det, vil være et stort
skridt fremad. Næste fase er den livslange kamp med
sig selv om at leve i overensstemmelse med sin egen
erkendelse.
Måtte den kamp have fremgang i det nye år. Lad
raketterne nytårsaften minde os om, at som menne-
sker er vi skabt til at stige op og op for til sidst at folde
os ud i et stort lyshav.
GODT NYTÅR!
soq. Aammami taamatut eqqarsartarnerput siuariar-
torpoq. Qaartartorsuit atomitallit atorsinnaajun-
naartinneqartalerput aammalu eqqissinissaq anguni-
arlugu sakkutuulersuisoqartalerluni. Nunani perle-
rarfiusuni inunnik ikiuunniartalersimavugut, taa-
maammallu siumukarpugut.
Kisianniliuna sumut ingerlasugut. Inuit inuinnik
taaneqartartussat qanoq isikkoqassappat? Aatsaat
taamatut taagorneqartut pinngortussaapput inuit
uumassusilinnut tamanut akineqarnissaminik eq-
qarsaateqanngikkaluarluni nuannaartitsisinnaaler-
pata pilluaqqusisinnaalerparalu.
Anguneqarsinnaasutut qularnarsinnaagaluarpoq,
kisiannili ukiut 2000-inngulersut matuma siornati-
gut Jesusi sanningasulimmut kikiattugaangami ima-
tut oqarpoq: »Ataataq, isumakkeerfigikkit suliartik
nalummassuk«. Taamani Jesusip tarnikkut nalun-
ngissusaa ima ipiitsigisimavoq, allaat toqusussanngo-
raluarluni akineqarnissani eqqarsaatiginagu asan-
ninnermik takutitsisinnaasimalluni.
Jesusip oqaatsit taakku nunamiinnermini oqaati-
gai inunnullu puigorneqartussaajunnaarsillugit.
Taamanili asanninneq oqariartuutigalugu oqaaserisi-
masai malikkaanni iluatsiffiusalerpoq. Kisiannili
akerleriniaraanni ajutoortoqarsinnaalluni. Sorsoqa-
taasut misilillugu tusaanialaariakkit. Sorsoqataaner-
tik nuannarigaat isumaqarpit? Naamik - taakkumi
paasisimavaat sorsunnikkut ajornartorsiutit aaqqis-
sinnaanngitsut, sorsunnerlu alianartumik nassata-
qartartoq.
Qaqugumitaava nunarsuatsinni inuiaqatigiit sor-
suukkunnaassappat? Aatsaat sorsuukkunnaassap-
put inuiaqatigiinni inuit ataasiakkaat paasippassuk
siumut ingerlaniarunik sorsunneq aqqutiginagu
asanninneq aqqutigigunikku.
Taamatuinnarluunniit nassuersinnaagaanni
annertuumik siuariartoqarsinnaavoq. Alloriarfissar-
lu tulleq tassaassaaq nassuerutigisaq malinniarlugu
inuunerup sinnerani akersuuttuarnissaq.
Neriuppunga akersuunnerup taassuma ukiortami
siuariartortilissagaatigut. Neriuppunga ukiutoqqami
unnukkut qummoorortartut aallakaatinneqalerpata
inuusugut eqqaasinneqarumaartugut siuariartortus-
sanngorluta naggataatigullu qaamanersuartut ilillu-
ta siaruartussanngorluta pinngortinneqarsimalluta.
UKIORTAAMI PILLUARITSI!