Atuagagdliutit - 11.01.1994, Side 3

Nr. 2 • 1994
3

GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsuliomerup pingaaruteqassusia
All.: Aqissiaq Møller
Qulequtaq qiviaannarlugu
persuarsiorpalussinnaavoq
pissusiviusunillu ungasip-
pasilluni. Kisianni taamaak-
kaluartoq oqariaaseq eqqu-
miitsuliorneq, soorlumi taa-
matut atserneqarsimasoq,
siulitta inooriaasiata ilagi-
vissimavaa nunarsuarmi is-
sittumi peqqarneeqisumi
inuujuarnissaminnut nako-
oqutaasa pingaartut ilaat.
Unali eqqaassutigilaarla-
ra persuarsiorpalaartumik
nipilersorneq, qalipaaneq
aamma atuakkiorneq, eqqu-
miitsuliortuni pissutsit
inuusaasiannut tunngassu-
teqartutut immikkut eqqar-
torniannginnakkit. Uanimi
periarfissaq annertuneru-
sumik itisiliinermut atoru-
sunngilara naak taaneqar-
tut pingaarutaat soqutigi-
naataallu ilisimaarilluaralu-
arlugit. Taamaattumik ma-
lugeqqusara unaavoq eqqu-
mitsuliornerup qiterisaa an-
ersaavalu ersarissumik
oqaatigineqarnissaa pisaria-
qartikakku. Eqqumiitsu-
liornerup pingaaruteqassu-
sia una tunulequtaralugu
oqaluuserineqarsinnaavoq:
Ilorpianni puilaartoqann-
gippat taamungaannaq
inuussaatit takorluuisin-
naanngikkuit anguniakkat
nalussavat.
Allatut oqaatigalugu:
Ilorpianni qaamasup ni-
paa ilinniarsimanngikkuk-
ku, inuuninnut ikkussi-
manngikkukku paasisima-
nagulu taava inuttut inoqa-
Eqqumiitsuliornerup pingaaruteqassusia tunngavimmigut
tassaavoq nuannaarnerup aallaavia. Inuunermik inoqati-
giinnermillu ingerlatsiuarumaneq eqqumiitsuliornermik
ingerla tsinnikku t ataa tsim oorlunilu sussasaqa tiginnikku t
pilersartoq, Aqigssiaq Møl)ar allappoq.
Kunstens nødvendighed er i sin inderste form festens gave.
Glæden for tilværelsen, udtrykt gennem kunstnerisk virk-
somhed og samvær, skriver Aqigssiaq Møller. (Ass./foto:
Knud Josefsen)
-------------------
Syv igang med
turistuddannelse
QAQORTOQ ■ På han*
delsskolen i Qaqortoq
starter 17. januar syv ele-
ver på den ny merkono-
muddannelse i turisme.
Et intensivt 18 ugers for-
løb venter de studerende,
der efter uddannelsen
ventes at tage jobs både i
den direkte kundeorien-
terede del af turister-
hvervet og inden for
planlægning og organisa-
tion.
Flere af eleverne mø-
der på skolebænken med
erfaring fra turistbran-
chen, blandt andet fra
stillinger som turistchef-
er. Deres teoretiske bag-
grund spænder fra teolog
over lærer til EVU-ud-
dannelsen.
titullu maanngaannassaatit
kiisalu inooqataanerit sar-
farsiataarninngussaaq.
Takorluuisinnaanngikkuit
taqamullu isiginak asuli as-
siliaataaginnassaatit inut-
tullu nakuussuseerussallu-
tit.
Isumaliorpunga qulaar-
naarsinnaallugu qanga
inuuniameq inoorusunner-
lu ima sakkortutigisut eq-
qumiitsuliorneq immikkut
oqaasertalerneqarsimanani
nassuiaaserneqaranilu. Ta-
mannami inuunerup ilagi-
vissimavaa ulluinnarni
inuunermi inooqatigiinner-
milu nittarsaanneqarsin-
naasoq. •Eqqumiitsuliomik-
kut inuuneq pinnersaataan-
naasimanngilaq inuuner-
mulli ilaavissimalluni pin-
gaartinneqartuarsimalluni-
lu.
Anersaakkut inuuneq
pingaartinneqarsimaqaaq
nakuussutaalluarsimalluni-
lu. Pinngortitarsuarmimi
pinngortitarsuarlu qanimut
nalunagu inuuneq tunnga-
vigineqarsimavoq aallaa-
viullunilu.
Ilorpiamimmi taakku
pinngortuupput katatsikku-
minaatsut. Naallumi pissut-
sit ineriartornermi allann-
gorluinnarsimagaluartut
inuusaatsip nakuusup tan-
gii annaaneqarsimanngillat.
Ataqatigiinnikkut pissutsit,
inuuniarnerup oqilisaaffigi-
neqarsimanera inooriaaser-
lu allanngorsimaqaat akerli-
anilli pinngortitarsuaq nu-
nagisallu ungasissusiat, si-
lap allanngorartuarnera
taakkuujuarput inunnit su-
nik tamanik aalajangiisin-
naasorisunik sunannguarlu
takullugu ineriikkanik pi-
lersaarusiorniartartunik
aqunneqarsinnaanngitsut.
Issersuaq, ukioq, taaq, aa-
saq, alianaassuseq, seqer-
nup kaaviinnalertarnera ka-
perlallu takkuttuarput qa-
norluunniit eqqorsoritigisu-
nik aningaasatigut pilersaa-
rusiorneqaraluarpat. Taa-
maattumik pinngortitar-
suup inuit sunnertarpai eq-
qumiitsuliornerullu pisaria-
qassusianik paasitillugit.
Tassami tassuunakkut inuit
naapittarput, susassareqati-
giilerlutik, soqutiginnilerlu-
tik akisussaassutsimillu
akisu ssaaqatigiinnermillu
misigisarlutik.
Eqqumiitsuliomerup pin-
gaaruteqassusia tunnga-
vimmigut tassaavoq nuan-
naarnerup aallaavia. Inuu-
nermik inoqatigiinner millu
ingerlatsiuarumaneq eqqu-
miitsuliornermik ingerlatsi-
nikkut ataatsimoorlunilu
susassaqaqatigiinnikkut pi-
lersartoq.
Naggataagut tamanna as-
sersuusiulaassavara. Taak-
kunani oqaluttuariniarne-
qartoq eqqartukkap inum-
mut pingaassusia ersersin-
niarneqarnera. Siulleq qan-
gaanerusumit tunngaveqar-
P°q:
»Qangarsuaq ukiat ta-
maasa ar feru p tarninga nal-
liuttorsiutigisarparput an-
nertuumik, nalhuttorsior-
nerillu tamakku tamatigut
aallarnemeqartarput eri-
narsuutinik nutaanik angu-
tit taallaliarisimasaannik.
Toornat oqaatsinik nutaa-
nik qarmarneqassapput; ar-
nat angutillu piniargarsuaq
taanna nersorniarlugu qitil-
lutillu erinarsoraangata eri-
narsuutit qatsuteriikkat
atorneqartussaanngillat.
Ileqqoraarpullu angutit eri-
narsuusiorlutik oqaatsinik
ujartuineranni qulliit ta-
maasa qamisimatittarlugit.
Qassimi taarlunilu nipaas-
saaq. Sunaluunniit akornu-
sersuissanngilaq, sunaluun-
niit allamut saasaassanngi-
laq, nipaalluinnarlutik taar-
tumiittarput eqqarsarlutik,
angutit tamarmik utoqqaat
inuusuttullu, ilami nukap-
piaqqanut mikisunut allaat,
taamaallaat ima angitigiler-
simassapput oqalussin-
naanngorsimassallutik.
TAAMA NIPAANNEQ
TAASARP ARPUT »QAR-
RATSILLUNI«, ISUMA-
QARTILLUGU: SUMIK
QARTORARTOQARNIS-
SAANIK UTAQQINER-
MIK.
Siuhvummi upperisaqar-
put erinarsuutit nipaanner-
mi pingortartut, klkkut ta-
marmik eqqarsaatinik kusa-
nartuinnarnik eqqarsaate-
qarniarsaritillugit; tassa
inuit isumaanni pinngora-
raat immallu itinersaanit
qaffallutik, puaasarnertut
silaannarmut pillu tik qarto-
rartutut. Erinarsuutit inni-
minartut taama pinngortar-
simapput«.
(taanna issuarneqartoq
arnamit naggueqatitsinnit
Knud Rasmussenimut oqa-
lu ttu ar ineqar simavoq).
Assersuutip aappaa tas-
saavoq ullutsinneersoq poli-
tikerimit taalliortumillu
Moses Olsen-imit allanne-
qarsimasoq:
Aperissaguma sooq allat-
tartunga sooq pitsiortartun-
ga, sooq taalliortartunga,
taava kuussuaq qaqqatta in-
naasigut qapufluni kuuttu-
artoq orniguk, sikiffigiuk
aperiullu: »suna pilluguuna
kuuttuarpit?« Imatullu
akissavaatit: »Qaqqarsuup
matuma qaanut majuarlutit
tappavanilu nipaattuartumi
puilasoq pikialaartoq aalla-
kaaviga, imeqarfiga nuke-
qarfiga aperissavat: »suna
pilluguuna puilajuarpit?«
Taallaq ateqarpoq nassui-
aat. Quleqattamut naleq-
qulluinnarpoq ullumikkullu
inuunerup ingerlaavartup
tarrarsuutigaa.
Kunstens nødvendighed
Af Aqissiaq Møller
Overskriften ilyder i sig selv
højtidelig og verdensfjern.
Dog vil jeg påstå, at begrebet
kunst, sådan som vi kender
det idag, var en nødvendig-
hed, ja livsnødvendig del af
vores forfædres daglige til-
værelse for idet hele taget at
kunne overleve i det artiske
område, Grønland.
Jeg vil straks understre-
ge, at jeg ikke agter at tale
om æstetiske problemer, ik-
ke om musik, maleri, drama
og skønlitterære værker, ik-
ke om kunstnerens psykolo-
gi og lignende ting. Pladsen
er for begrænset til at fordy-
be sig i disse i sig selv vigtige
og højst interessante områ-
der. Jeg vil forsøge at rette
opmærksomheden mod et
tema, som efter min mening
omfatter kunstens inderste
væsen. Kort sagt vil jeg sige
lidt om kunstens nødvendig-
hed ude fra følgende tema:
Uden indre liv gives der
ingen ydre verden, uden fan-
tasi ingen realitet.
Sagt på en anden måde:
hvis du ikke har lært, indle-
vet, forstået, oplevet din in-
dre styrkes vigtighed for at
overleve som menneske og
medmenneske, bliver din
ydre verden fremmed og fru-
sterende for dig. Og uden
fantasi og visioner bliver du
en tom skal og dermed ikke
et helt menneske.
Jeg vil vove at påstå, at
tilværelsen i gamle dage var
så intens, at man ikke havde
tid til at diskutere kunstens
nødvendighed. Kunsten og
dermed det indre liv var en
basal nødvendighed i overle-
velseskampen. Derfor er be-
grebet aldrig blevet adskilt
eller forfinet, som vi kender
det fra den ueropæiske tan-
kegang, men er blevet en na-
turlig del af det daglige liv,
en livstil, livsindstilling,
holdning så at sige. Og der-
for ikke en souvenir eller en
eksotisk foreteelse.
Den åndelige kultur var
særpræget og stærk, f^rdi
den blev skabt i nøjsomhed i
natur og i naturen. Samtidig
havde den rod i det menne-
skelige indre. Denne livs-
form er blevet ført videre og
har overlevet trods store
forandringer og ændringer i
livsformens betingelser.
Kommunikation, levestan-
darden, samlivs- og sam-
fundsstrukturen er ændret
fundamentalt, men naturen
i sin vælde har ikke foran-
dret sig. Grønland er stadig-
væk verdens største ø, af-
standene er de samme, na-
turens kræfter og luner la-
der sig ikke styre af de
»praktiske« menneskers
målrettede beregninger og
handlingsplaner. Kulden,
vinteren, mørket, somme-
ren, varmen, midnatssolen
kommer, uanset valuta-
kurser og konjukturbereg-
ninger. Naturen påvirker
mennesket og fortæller kun-
stens nødvendighed. For
gennem kunsten nødes
mennersker, bliver nærvæ-
rende, engagerede og an-
svarsfulde overfor hinanden
og med hinanden.
Kunstens nødvendighed
er i sin inderste form festens
gave. Glæden for tilværel-
sen, udtrykt gennem kunst-
nerisk virksomhed og sam-
vær.
Til slut vil det være på sin
plads at illustrere menne-
skets integritet ved to ek-
sempler. Disse handler om
at udtrykke sig og vise sin
menneskelige identitet. Det
første beskriver det oprinde-
lige:
»I gamle dage holdt vi
hvert efterår store fester for
hvalens sjæl, og disse fester
skulle altid åbnes med nye
sange. Ånderne skulle på-
kaldes med friske ord: slidte
sange måtte aldrig benyttes,
når mænd og kvinder danse-
de og sang for at hylde det
store fangstdyr. Vi havde
den skik, at i den tid delta-
gerne fandt deres ord frem
til disse hymner, skulle alle
lamper slukkes. Der skulle
være mørkt og stille i fest-
huset. Intet måtte forstyrre,
intet adspredes, i dyb tavs-
hed sad man i mørke og
tænkte, alle både gamle og
unge, ja selv de mindste
børn.
DENNE STILHED VAR
DET, VI KALDTE »QART-
SILUNI« DER BETYDER:
MEDENS DER VENTES
PÅ AT NOGET SKAL BRI-
STE.
»Thi vore forfædre havde
den tro, at sangene fødes i
stilhed, medens alle an-
strenger sig for at tænke
smukke tanker; da bliver de
til menneskenes sind og sti-
ger op fra havets dyb som
bobler, der søger luft for at
briste. Således blev de helli-
ge sange til.« (denne citat er
fortalt af en inuitkvinde fra
Nunivak Island til Knud
Rasmussen)
Det andet eksempel er
skrevet af en nulevende poli-
tiker og digter, Moses Olsen:
»Agter du at spørge mig
hvorfor jeg skriver hvorfor
jeg laver viser hvorfor jeg
skriver digte, så gå hen til
den store elv, som fossende
og stærk styrter ned af den
stejle fjeldside. Bøj dit hoved
ned mod elven og spørg den:
»Hvorfor fosser du evigt af-
sted?« Og elven vil svare dig
således: »Gå op på toppen af
dette kæmpefjeld; deroppe, i
den evige stilhed og ro, fin-
der du den rislende kilde,
hvorfra jeg stammer, hvor-
fra jeg får mit vand, hvorfra
jeg får min kraft og styrke.
Gå op og spørg denne kilde:
Hvorfor vælder du evig ris-
lende op?«
Digtet hedder forklarin-
gen. Lad dette være over-
skriftens svar på det nye
Grønland.