Atuagagdliutit - 11.01.1994, Page 5

Nr. 2 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
IN UIAQ ATIGIITTUT AVIISI
1861-imi lunngavilerneqarloq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Soren Moller,
Sislmiut: Manasse Berthelsen,
SivdleK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigianngult Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
iAhrtPrtCeiijwl
Naqiterisitsisoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/f ormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Pisartagaqarneq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Allaffup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion-
Naqiterneqarfia
Tryk
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqarfik
Redaktion
Nissik
Reklame
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Qanoq inuuss ililluta arfanniarne utissarsiutigilivissir q inaavarput?
Kristine Raahauge-mit, Nanortallip borgmesteria
Piniartortatta inuussutissarsiutertik ima attanniarsua-
taartigilersimavaat arlaatigut iliuuseqartariaqalersilluta
taakkua inuunniarnerat pitsaanerulerseqqullugu. Aaqqiis-
sutaasussaq puisinniarnerinnarmiittariaqanngilaq pisortat
annertuumik tapiissuteqarnerannik kinguneqaannartus-
saamma't. Nunarsuarmili miluumasut annersaat tassa arfe-
rit sammisigit, nungusarnagit atorluarlugilli piniarlugit.
Nerisassanik avataaneersuninngarnit nunatta tunnius-
sinnaasaanik immitsinnut annerusumik pilersornissarput
ukiuni makkunani oqaluuseriuannguarlutigu assuarnarlu-
innarpoq piniartortavut arfernik amerlanerusunik pisaqar-
sinnaatitaanngimmata. Kialuunniit imartatsinni angala-
sartup nalunngilluinnarpaa arferpassuaqarmat. Ukiuni
makkunani imartavut aalisagaarutingajalluinnarsimanerat
pissutigalugu aalisartut piniartullu inuuniarnermikkut
ajornartorsiorput taamaammat taakkua allanik inuussutis-
sarsiutissaannik isumannaatsunik periarfissarsiuuttaria-
qarpavut. Periarifissarsiuussisussat siulliit tassaasariaqar-
put naalakkersuisut KNAPK-mik suleqateqarlutik
Uumasunik illersuiniaqatigiittut imminnut taagortuut
iliuusaannut isiginnaartuuinnartariaqanngilagut, ilaati-
gummi isiginnaartitsisartut erinarsortartullu tusaamasat
ikiortigisarpaat isummanik aalajangereerneqarsimasunik
oqaaseqartittarlugit. Ilami arfinerit inunnut assersuuttar-
paat. Sunamita tullinnguutissavaat - immaqa arferit Amne-
sty International-iliuullugit? Uagut qangarsuaanilli pinia-
gassat sernigalugit atupilunnagilli inuuniutigiuartuarsima-
vagut. Pisariaqartitavut kisiisa piniartarpavut. Taakkua
atupilukkutsigit nungullugillu nalunngilarput tamatsinnut
ajorsarnermik kinguneqaannartussaasoq.
Nunat suliffissuaqarfiusut pinngortitamik mingutsitsi-
nerujussuat aamma augut avatangangiisitsinnut apuussi-
mavoq. Matumani silaannarmik mingutsitsineq sermersu-
armi uuttorneqartalersoq mikinngeqisumik eqqarsaatigaa-
ra kiisalu avataarsuanit qinngornernut uloriarnartunut il-
lersuutitta ozonlagep annikilligaluttuinnarnera.
Eqqartukkatsinnut atatillugu illarnaannangajattoq
Hvorledes kan vi udvikle hvalfangst
til at blive et egentligt erhverv?
Af Kristine Raahauge, borgmester i Nanortalik
Vores fangere har efterhånden fået så dårlige muligheder
for at opretholde deres erhverv, at vi må gøre en aktiv insats
for at forbedre fangernes levevilkår. Løsningen er ikke ensi-
digt at satse på sælfangst, idet vi ved at dette er ensbetyden-
de med store offentlige tilskud. Lad os i stedet kigge nærme-
re på en naturlig og biologisk forsvarlig udnyttelse af ver-
dens største pattedyr, nemlig hvalerne.
I disse år, hvor vi taler så meget om, at vi i større grad skal
være selvforsynende med vores egne ressourcer fremfor im-
porterede, er det absurd, at fangerne ikke må fange flere
hvaler. Enhver der sejler rundt i vores farvande ved der er
masser af hvaler. Netop i disse år hvor fiskere og fangere har
svære livsbetingelser på grund af at fiskene stort set er
forsvundet fra vores farvande, må vi sikre dem alternative
muligheder for at kunne opretholde livet. Landsstyret må i
samarbejde med KNAPK sikre at dette sker.
Vi skal ikke bare være passive vidner til forskellige såkald-
te dyreværnsforeningers kampagner, hvor blandt andre be-
rømte skuespillere og sangere bliver udnyttet til at frem-
komme med meninger, der på forhånd er blevet fastlagte.
Her bliver hvalerne sammenlignet med mennesker. Hvad
bliver det næste, oprettelse af et Amnesty International for
hvaler? Gennem historien har vi grønlændere altid indrettet
vores jagt efter, hvad bestandene kan tåle. Vi er ikke interes-
serede i at jage mere end, hvad der er til vores behov. Vi ved,
at hvis vi udrydder vores eget livsgrundlag, vil vi alle komme
til at lide nød.
De miljøpåvirkninger vi bliver udsat for er alle nogen, som
de industrialiserede lande påtvinger os. Her tænker jeg ikke
mindst på luftforureningen der kan måles på indlandsisen
samt formindskelsen af ozonlaget.
Det tragikomiske i sagen er at mange af de fødevarer, som
vi importerer netop er fra dyr, der ikke har haft nogen
værdig tilværelse. De produktionsformer, som for eksempel
de amerikanske og europæiske landbrug anvender, er i vo-
res øjne uværdige. Hvad med tremmekalve, fastspændte
grise og burhøns. Ville det ikke være meget mere naturligt
for dyreværnsforeningerne at sætte ind på dette område.
Men det er som om at man har større interesse i at føre
kampagner om ting, som man ikke ved noget om. De dyr,
som vi jager, har alle haft et værdigt liv, hvilket man be-
stemt ikke kan sige om mange af de dyr de fleste mennesker
i eksempelvis Europa spiser. Vi grønlændere er imidlertid
opdragede til at respektere andre mennesker og deres sæd-
vaner, så vi acceptere dem, som de er lige meget, hvad vi
iøvrigt måtte mene. Vi drukner derfor ikke EU-kommisio-
nen eller de amerikanske og europæiske landsboforeninger
med protestskrivelser over deres husdyrs uværdige livsvil-
kår.
Det er meget mere eksotisk og spændende at samle penge
ind for at eksempelvis hvalerne ikke skal udnyttes. Hvem
gider give penge til at grise skal have det bedre, når man selv
kan købe en billig flæskesteg til aftensmad.
Kære medborgere her i Grønland, lad os sammen gøre en
indsats i fællesskab for at sikre vores fangere bedre livsvil-
kår. Lad os sammen sikre, at de kan udnytte hvalerne til
gavn for os alle. Vi har allerede skabt opmærksomhed om-
kring vores hjemmestyre og livsvilkår i 1993, der var FN-
året for oprindelige folk. Lad os bruge denne opmærksom-
hed til at vise verden, at fangerne ikke er en flok mordere og
dyrmishandlere, der går rundt med rifler og skyder på alt,
men derimod er ansvarlige familieforsørgere, der blot forsø-
ger at sikre deres familie det nødvendige til livets oprethol-
delse i harmoni med naturen og under hårde arbejdsbetin-
gelser. Så hårde arbejdsbetingelser, at amerikanske og euro-
pæiske arbejdere for længst havde indledt en stijke for at
opnå bedre vilkår.
unaavoq, nerisassat avataanit pisiarisartakkatta ilarpassui
uumasuneersuummata ataqqinanngilluinnarlutik uumma-
suutigineqartunit. Tunisassioriaatsit soorlu amerikarmiut
europamiullu nunaatilittaasa atugaat uatsinni paquminar-
tuupput ataqqinaratillu. Eqqaaginnartigit nersussuaaqqat
inissakeqalutik alliartortut, puulukit pitullugit aalajangik-
kat aamma kukkukuut ungaloorusikkani inissakeqisuniit-
tut. Pissusissamisuunnginnerpa taakkua uumasunik iller-
suiniaqatigiinnit sammineqartussat. Kisiannili soorluuna
ilisimasaqakkalaakkaminnik sammisaqarusunnerusartut.
Uumasut piniakkavut nerisartakkavullu tassaapput pin-
ngortitami uumasuusimasut, uumasulli - assersuutigalugu
- Europamiut nerisartagaasa ilarpassui taama oqaatigine-
qarsinnaanngilluinnarlutik. Taamaakkaluartorli uagut ka-
laallit inuit allat qanorlu ileqqoqarnerat ataqqisussaallugit
perorsagaavugut, qanorluunniillu isumaqarfigisaraluarlu-
git ataqqisaraavut. Taamaammat EU-kommisione ima-
luunniit amerikarmiut europamiullu nunaatilittaasa peqa-
tigiiffiisa uumasuutiminnut ataqqinanngilluinnartumik
uumatitsinerat pillugu isornartorsiutinik allaffigiortorneq
ajorpavut.
Allanartaassaqaaq pissanganarlunilu - assersuutigalugu -
arferit nungutaannginnissaat pillugit aningaasanit kater-
sissalluni. Kiammita soqutigisarissavaa puulukit pitsaane-
rusumik uumasuulernissaat pillugu aningaasanik katersi-
nissaq - siatassamik akikitsumik pisisinnaatilluni.
Asasakka Kalaallit Nunaanni nunaqqatikka, ikioqatigiil-
luta piniartortatta inuuniarneranni atugarissaarneruler-
nissaat sulissutigisigu. Peqatigiilluta arfernik piniarsinnaa-
juarnissaat isumannaartigu tamatsinnut iluaqutaaqqullu-
gu. Inuunniarnitsinni atugassarititaasut pillugit aammalu
Namminersornerulluta ingerlatsinerput 1993-mi avatitsin-
nut malunnartinniareerpavut, ukioq taanna nunap inoq-
qaavisa FN-mit ukioritaanera iluatsillugu.
Qaa taama malunnartitsini-
arsimanerput tunngaviga-
lugu nunarsuarmioqativut
paasisitsigit piniartortavut
tassaanngimmata uumasu-
nik ikkatilliisut atornerlui-
sullu, paasisitsigilli tas-
saammata akisussaassuse-
qalutik ilaquttaminnik pi-
lersuisut siunissami inuuju-
aannarnissaat isumannaa-
rumallugu - pinngortitaq
ataqatigisutut illugu, ilu-
ngersunaqisunillu piniar-
nermikkut atugassaqarti-
taasut pillugit. Imami ilu-
ngersunartigaat, allaat
amerikarmiut europamiullu
sulisartuisa atugarissaarne-
rulerumallutik qangalili su-
liumajunnaarfigereersima-
sassaraluat.
Kristine Raahauge.
PROKLAMA
Ved generalforsamlingsbeslutning af 21. juli 1993
er det besluttet at lade Polar Nuuk Olie ApS,
reg.nr. ApS 154.025, Postboks 1057, 3900 Nuuk,
træde i likvidation.
Advokat Ole Horsfeldt, Fjeldvej 16, 3900 Nuuk, er
valgt som likvidator.
Selskabets kreditorer opfordres til med et varsel
af 3 måneder fra nærværende proklamas bekendt-
gørelse af anmelde deres krav mod selskabet til
undertegnede.
Nuuk, den 5. januar 1994
Advokat Ole Horsfeldt
Kønig, Homann & Erichsen
Advokatfirma
Fjeldvej 16 . Postbox 59 . 3900 Nuuk