Atuagagdliutit - 11.01.1994, Síða 8

s
Nr. 2 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Ukiortaami oqaaseqaat
Atassut-ip siulittaasuanit, Daniel Skifte
Qinikkat annertunerusumik piumaffigisariaqarput
Periarfissat assigiit
Atassut-mut ukioq 1993
marlutsigut immikkukajaaq
annertuumik pisimasoqarfi-
usimavoq.
Kommuninut qinersiner-
mi Atassut annertuumik ki-
nguariarpoq. Taama angu-
saqarnerup qularnanngit-
sumik pisup aappaa sunner-
simavaa, tassaiu nuna ta-
makkerlugu ataatsimeersu-
arneq.
Nuna tamakkerlugu
ataatsimeersuartut isum-
miutigaat Atassut nutaarlu-
innarmik aaqqissuunneqas-
sasoq. Nukit atugassat
inunnut amerlanerusunut
siaruarneqarput, pernaa-
taasumik siulersuisuunis-
sat ataatsimeersuartunit qi-
nerneqarput aammalu ullu-
innarni nutaanik siulersui-
soqalerluni. Partiip siulit-
taasortaava qinerneqartoq
inuit qinigaattut inissisi-
manngilaq. Tamanna nu-
natsinni takornartaavoq,
nunanili allani naammat-
tuugaasarluni. Uanga isu-
maqarpunga qanoq iliorluni
Nunatta aningaasaqarniar-
nikkut ajornartorsiutai aaq-
qii vigineqarsinnaasu t.
Akileraarutit qummut
killissaata annernartua
anguneqareerpoq. Nioqqu-
tissat akitsuutaat, akitsuu-
sertakkat allat inuuniarner-
milu aningaasartuutit
annertussusissartik qum-
mut qaangikatareerpaat.
Taamaattumik Danmarki-
mit tapiissutisiarisartakkat-
ta annertussusiisa aalaja-
ngiusimaniarnissaat atas-
suteqaqatigiinnerullu aala-
jaallisarnissaa aatsaat taa-
mak pingaartigilerput.
Aamma kissaatigaarput in-
nuttaasunut inuuniarnermi
atugassarititaasut ajorneru-
linnginnissaat.
Kisianni qanoq iliussaa-
gut aningaasatigut isertis-
sinnaasagut amerlanerulin-
ngippata? Akissaajaatitta
killilersimaarnissaat kisiat
sulissutiginiartariaqarpar-
put.
Ila ilaatigut aamma
naammaginartunik ani-
ngaasaateqaraluarpugut.
Atuisarnerpununa allaane-
rusumik aaqqiivigisariaqa-
ripput. Tassami aningaa-
saatigut silatusaarnerulluta
atorluarnerusariaqarpagut!
Taamaaliornissaq ilaquta-
riinni kommuuninilu piin-
narani aammali naalakker-
suisuni atorneqarnerusaria-
qarpoq. Upperaara pigisa-
gut aallaavigalugit Atassu-
tip inuiaqatigiit ullumikkor-
nit atugarissaarnerusut pi-
lersissinnaanngimmagit.
Ullutsinni ajornartorsior-
nerup nalaani ilaqutariip-
passuit annertuumik eqqu-
gaasimapput. Suliffissaa-
runneq, aalisarnerliorneq,
amminik tunisinissamut pe-
riarfissalunneq aammalu
ulluinnarni inuuniarnissa-
mut akissaajaatissat anner-
tusivallaarujussuarsim ane-
rat immaqa tamatumunnga
peqqutaaqataapput.
Ilumut inuk taassumalu
inuuniarnermini atugassa-
risai puigorneqarsimanera-
mik, peqqutigalugu allanik
ulapputeqarujussuarner-
mik, soorlu allaffissornik-
kut allanngortiterinermik
imaluunniit piginneqatigiif-
fippassuarnik pilersitsior-
tornissamik pingaarnerutit-
sinermik? - Aperiinnarpu-
nga?
Ussassaarutinik pilersuisoq -
NISSIH
FR El K L_ A P-1 EZ
— leverer friske annoncer
Uanga isumaqarpunga
ajornartorsiutit taaneqar-
tut ilaat aaqqiivigineqarsin-
naasut nutaamik eqqarsari-
aaseq piareersarluarsima-
nermik aammalu nunap
aningaasaqarniarneranik
tunngaveqartoq aallaaviga-
lugit. Qularutiginngilarami
aaqqiiniarnikkut pitsan-
ngortitsisoqarsinnaanera!
Taamaaliornissaq Atassutip
isumagisinnaavaa.
Uanga ukiortaarnitsinni
kissaatikka erseqqipput:
Uppernassuseqarneq, piviu-
sorsiortumik aallaaveqar-
neq, naapertuilluarneq ila-
quttanullu piffissaqarneru-
neq. - Kissaatit taakkua na-
liginnaasorujussuupput,
soorlulimi inuit kikkulluun-
niit ukiut nikinnerini taa-
maattumik kissaateqartar-
tut.
Isumaqarpunga ukiortaa-
mi kissaatigineqartartut
amerlanertigut piviusun-
ngortinneqarsinnaasut
1993 har været skelsætten-
de år for Atassut på to særli-
ge hovedområder.
Kommunevalget gav Atas-
sut en markant tilbagegang.
Et resultat som utvivlsomt
foranledigede den anden
skelsættende begivenhed,
landsmødet.
Landsmødet vedtog en hel
ny organisationsform i Atas-
sut. Kræfterne spredes ud
til flere folk, idet hovedbe-
styrelsen for første gang
blev valgt af landsmødet og
der blev valgt en hel ny le-
delse. Partiet får ikke en ik-
ke folkvalgt partiformand.
Det er ikke tidligere set i
Grønland, men forekommer
i andre lande.
Jeg har en ide om, hvor-
dan man bedst kan løse
Grønlands økonomiske pro-
blemer.
Skatteprocenten har nået
sin smertegrænse. Afgifter-
ne, giftskatterne og de øvri-
ge leveomkostninger har
forlængst passeret det tilla-
delige. Fastholdelse af blok-
tilskudsstørrelsen fra Dan-
mark og styrkelse af samhø-
righedspolitikken er vigtige-
re end nogensinde. Vi øn-
sker at borgernes levestan-
dard ikke skal forringes.
Men hvad skal vi så gøre,
når vi ikke har flere indtæg-
ter? Vi må arbejde for at be-
grænse vores omkostninger!
I dag har vi egentlig også
penge nok, sådan da. Vi skal
blot vænne os til at fordele
midlerne anderledes. Vi skal
simpelthen bruge pengene
mere fornugtigt! Dette gæl-
der ikke blot inden for fami-
lien, i kommunalt regi, men
inuttut imminut tatigineru-
gaanni. Aamma eqiasueq-
qissaartariaqarpugut immi-
nullu akisussaassuseqar-
nermik piumaffigaluta.
Inuttut qanoq innersugut
nammitsinneq ilisimassa-
varput, aammalu qanoq
nammineq naleqassuserput
nalunngissallutigu. Taman-
na ilaquttat, ikinngutit, ili-
sarisimasat tassami tama-
vitsinnut atuuppoq.
Atassut tunuliaqutaralu-
gu inuiaqatigiit akornanni
pissakinnerusortatta nuna-
mi inuuffigisaminni pitsaa-
nerusumik atugassaqarti-
taanissaat pimoorullugu su-
lissuteqarfiginiarpara. Paa-
sisoraara qinikkat akisus-
saasut annertuallaartumik
nunatsinni suliffissuit
amerlavallaat sanaartortin-
nissaat pingaarnerutikkaat,
sanaartugassat ilumut im-
minnut aningaasarsiornik-
kut akilersinnaanersut
annertunerusumikk misis-
suiffigeqqaassanagit, soorlu
piffinni aalajangersimasuni
tunisassiassanik tulaassui-
sinnaaneq eqqarsaatigalu-
gu-
Atagumi qiviariartigu, su-
liffissuaateqaraluaqaluta
taamaattoq innuttaasut
inuit 11.000-it missaanni
amerlassuseqartut taamaal-
laat ukiumut aningaasarsi-
sarmata 18.000 koruunit
missaannaanik.
Taavami innuttaaqatigut
qanoq iliorlutik ulluinnarni
lige så meget på regerings-
plan. Jeg tror på, at Atassut
med de eksisterende midler
kan skabe et bedre samfund
end tilfældet er i dag!
Mange familier er urim-
melig hårdt ramt i disse kri-
setider. Måske grundet ar-
bejdsløshed, grundet fiskeri-
ets svigten, grundet mang-
lende skindsindhandlings-
muligheder og grundet alt
for høje leveomkostninger i
deres hverdag.
Har man egentlig glemt
mennesket og dets levevil-
kår, fordi man har haft så
travlt med for eksempel ad-
ministrative omstrukture-
ringer eller aktieselskabs-
dannelser? - Jeg spørger ba-
re!
Jeg tror personligt, at
nogle af de nævnte proble-
mer kan løses ved en ændret
rationel og nationaløkono-
misk tænkning. Jeg er over-
bevidst om at »noget« kan
blive bedre! Atassut har løs-
ningen.
Mit personlige nytårsøn-
ske er klart nok:
-at være troværdige, reali-
stiske, retfærdige og have
mere tid til familien. Sådan
set meget simple ønsker,
som også alle andre normalt
fremfører ved årsskiftet.
Jeg tror mange nytårsøn-
sker kan realiseres ved at
tro på sig selv. Man skal også
være myreflittig og ansvars-
bevidst. Vi skal som menne-
sker vide mere om os selv og
vi skal være mere bevidste
om os selv. Dette gælder in-
denfor familien, hos venner-
ne og bekendte, ja hos os al-
lesammen.
inuuniarnertik aaqqissor-
sinnaavaat akissaajaatit
soorlu ineqarnermut, kias-
sarnermut, innaallagissa-
mut, imermut inuussutissa-
qarnissamullu atugassat
akissaqartinniassallugit?
Ataguli unikaallalaariar-
ta innuttaaqatittalu ilaasa
ajornartorsiutaat siulliullu-
git aaqqiissuteqarfigalugit.
Nunatta aningaasaqarniar-
neranut tunngasut eqqar-
saatinniitillugit qaffattik-
kusuunarpoq Naalakkersui-
sut piffissami aggersumi
EU-mut isumaqatiginninni-
arnissaat.
Atassutip ukiup nikinne-
ra iluatsillugu matumuuna
qularutigineqarsinnaan-
ngitsumik oqaatigiumavaa
Naalakkersuisut kissaakku-
magamigit isumaqatigin-
ninniarnissaanni iluatsillu-
aqqullugit.
Naggataatigut oqaatigis-
savara ukiumi qaangiuttu-
mi inuit amerlaqisut Atas-
sut pillugu annertuumik su-
liniarsimasut matumuuna
qujassuteqarfigerusukkak-
kit. Qularinngilara ataatsi-
moorluta aammalu partiit
nunatsinniittut allat suleqa-
tigalugit kiisalu Danmarki-
mut atassuteqaqatigiinneq
piviusorsiortoq aallaaviga-
lugit Kalaallit Nunaat
inuuffigiuminarnerusoq pi-
lersissinnaagipput.
Taama fliornissamut
Atassut piginnaassuseqar-
Gennem Atassut vil jeg
arbejde meget for, at de sva-
ge i samfundet gives bedre
levevilkår i dagens Grøn-
land. Det er mit indtryk, at
de ansvarlige politikkere
har fokuseret alt for meget
på investeringerne på lan-
dets fabriksanlæg uden
egentlig konsekvensbereg-
ning om de økonomiske for-
hold, herunder råvaretil-
førsler fra lokalsamfundet.
Tænk blot på, at vi har
utroligt mange fabriksan-
læg, men ikke desto mindre
har cirka 11.000 af vores
medborgere en skattepligtig
årsindkomst på kun om-
kring 18.000 kroner! - Hvor-
dan klarer disse medborgere
sig egentlig i deres daglige
tilværelse, hvor faste om-
kostninger som husleje, var-
me, el, vand, kost med vide-
re skal betales?
Lad os Uge stoppe lidt og
først løse nogen af medbor-
gernes problemer!
I den forbindelse, når tan-
ken er omkring landets ind-
tægter og udgifter, er det
nærliggende at tænke på
landsstyret held og lykke
med forhandlingerne.
Afslutningsvis skal jeg
udtale, at mange i Atassut
har ydet en stor indsats i det
forløbne år. Jeg vil gerne be-
nytte denne lejlighed til at
sige jer tak allesammen for
denne indsats. Jeg er sikker
på, at vi sammen og i samar-
bejde med andre partier i
Grønland samt i samhørig-
hed med Danmark kan gøre
Grønland bedre at leve i.
Atassut er parat til denne
øvelse.
PENGE^PAPIR
7. Januar 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 7. Januar 1994
Den Danske Bank
Unibank
Grønlandsbanken
Novo
Dansk Luftfart
Store Nord
Carlsberg B
Vejledende afkast ved obligationsinvesteringer:
Papirtype: Afkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år 3.58%
Statsobligationer mellemlange 6-11 år 3.40%
Pengemarkedrelateret realkreditobligation 5.33%
6% real kredit udløb 2026 4.40%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErtTverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Flexkonto (Checkkonto/Kassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfoidringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
Udlån:
Flexkonto 11,75%
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst 8,00%
UDVALGTE VALUTAKURSEN PR. 07.01.94
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 677.00 662.00 692.00 675.35
DEM 388.97 384.97 393.22 387.97
SEK 82.47 79.47 83.72 82.19
NOK 90.22 87.22 91.47 89.97
CAD 512.76 497.76 537.76 510.56
JPY 6.0285 5.8285 6.1485 6.0085
Gebyr for køtVsalg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt i Grønlandsbankens
Telefonservice.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
2,75% af hele saldoen
0,75% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
5,75% af hele saldoen
3,50% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
378-380
216-219
215-225
638-690
2620-2700
638-642
304-306
poq.
Nytårsudtalelse
Af formanden for Atassut, Daniel Skifte
Lige muligheder - Større krav til folkevalgte