Atuagagdliutit - 11.01.1994, Síða 16

V
76

Nr. 2 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Puisit ami pillugit pissutsit imaapput
All.: Naalakkersuisunut ilaasortaq, Ove Rosing Olsen
*
►
Ukiup ataasinngulersup
ingerlanerani puisit amii
pillugit oqallittoqartuarpoq.
Oqallinnermi peqataasut
paasissutissiisarnerat amer-
lanertigut eqqortuuneq
ajormat inuiaallu paasisi-
masaat piviusumut naleqqi-
ullugu equsoortutut oqaati-
gisariaqarmat imaattunik
saqqummiussaqalaassaa-
nga.
Ukiut arlallit puisit amii-
nik pisiortornermut tapiis-
sutit aningaasatigut inat-
simmi akuerineqarsimasut
sipporneqartarsimapput ta-
matumani puisit amii amer-
laqisut akisunaarlugit pisia-
rineqartarsimammata. Tas-
sami ammit ajornerit (kvali-
tet III) amerlaqisut pitsaa-
nertut (kvalitet I) akilerlu-
git pisiarineqartarsimap-
put. Kipusoorneq taanna
pitsaatsutsimut naliliisar-
nermik tunngaveqartoq
ukiumut 5 millioner koruu-
nip missaanik naleqartarsi-
mavoq. Tamatuma saniati-
gut ammit tarajortikkat tu-
nisaasimapput amerlaner-
saai nioqqutissiornermut
atorneqarsinnaanngitsut.
Ammit tarajortikkat sine-
rissami siornatigut amernik
inuuniu teqarfeqarfiu nngit-
suni annertuumik tuniorar-
neqarsimapput. Kiisalu pui-
sit amii 80.000-it tikillugit
ukiumut tunineqartalersi-
magaluarput naak ammeri-
vik ukiumut annerpaamik
amernik 45.000-inik sulia-
qarsinnaagaluartoq.
Ataatsimut oqaatigalugu
puisit amiinik niueruteqar-
neq tunisassiap pitsaassusia
nalilinngorlugulu ineriteq-
qinneqarsinnaanera eqqar-
saatigalugit aserorluinnale-
raluarsimavoq, pisiortorne-
rup pitsaassutsikkut kille-
qanngitsumillu ingerlanne-
qarnera pissutigalugit. Ta-
manna iluarsiniarlugu Gre-
at Greenland KNAPK-lu
1992-imi isumaqatigiipput
pitsaassutsimik naggataa-
sumik naliliisarneq ammeri-
vimmi ingerlanneqartassa-
soq aatsaallu tamanna pe-
reerpat akip sinnera akiler-
neqartassasoq. Isumaqati-
giittoqarpoq akiliutaagallar-
tartoq 220 koruuniussasoq.
Tamatuma kingorna
ammmit eqqornerusumik
nalilerneqartalerput. Tama-
tumali kingunerisaanik pi-
niartut malugilerpaat am-
mit annikinnerusumik pis-
sarsissutigisarlugit, sooru-
nami siornatigut annertu-
naarlugit nalilerneqartisi-
mammata qulaani taasattut
katillugit 5 millioner koruu-
nit missaani. Oqaatigilaas-
savara tusarsimagakku si-
ornatigut najugaqarfinni pi-
siortortut naliliisartullu
ilaat tujormisitaasarsimam-
mata eqqortumik naliliinia-
raangamik.
Ukiup kingulliup ingerla-
nerani Great Greenland-imi
maluginiarneqalersimaga-
luarpoq ammit pisartakkat
pitsanngoriaateqariartor-
tut. Kisiannili Great Green-
land amminik pitsaanerpaa-
nik kavaajaliarineqarsin-
naasunik amigaateqartar-
poq naak taama amerlatigi-
sunik amersisaraluarluni.
Tamatta isumaqatigiissu-
tigisinnaagunarparput am-
minik nioqqutissiorneq im-
minut napateqqilissappat
tamanna nioqqutissiap pit-
saassusia kisiat aquutigalu-
gu pisinnaammat.
Taamaattumik piniarner-
mut inuutissarsiornermut
pingaarluinnartuuvoq tuni-
sap pitsaalluinnartuunissaa
soorlu aamma aalisarnermi
taamaattoq. Majip qaamma-
taani 1993 Great Green-
landip siulersuisui aalia-
ngerput tarajortikkanik pi-
Ukiui arlallit puisit amiinik pisiortornermut tapiissutit aningaasatigut inatsimmi akueri-
neqarsimasut sipporneqartarsimapput tamatumani puisit amii amerlaqisut akisunaarlugit
pisiarineqartarsimammata. Tassami ammit ajornerit (kvalitet III) amerlaqisut pitsaaner-
tut (kvalitet I) akilerlugit pisiarineqartarsimammata. Kipusoorneq taanna pitsaatsutsimut
naliliisarnermik tunngaveqartoq ukiumut 5millioner koruunip missaanik naleqartarsima-
voq, naalakkersuisunut ilaasortaq Ove Rosing Olsen ilaatigut allappoq. (Asseq toqqorsivim-
miit)
siortorneq unitsittariaqar-
lugu ammit pisiariortukkat
amerlavallaaqimmata, ajor-
pallaaqimmata, napparta-
nik puussaaruttoqalermat
toqqorsivissaarutileramillu.
Tamatuma siornatigut
Inatsisartuni ilassutissa-
naasiit eqqartorneqarmata
tamanit erseqqissaasoqar-
poq aningaasat akuersissu-
tit qaangerneqaqqissanngit-
sut. Tamannalu uanga Gre-
at Greenlandimut erseqqis-
saatigalugu piumasarisima-
vara - aam m am i pisariaqar-
mat qulaani taaneqartutut
amminik niuemeq aserorlu-
innalersutut isikkoqarmat.
Ukiaq 1993 puisit amii pil-
lugit Inatsisartuni oqalli-
seqqippugut tamatumuuna
inanneqarluta piffinni nali-
liisarneq atortuulersinniaq-
qiqqullugu puisillu amii pit-
saanerit pingaarnerutillugit
sammineqassasut. Tamatu-
ma saniatigut pisarneq ma-
lillugu amersiutissanut ta-
piissutissatut 20 millioner
koruunit killiliunneqarput.
Killissarititaasut taakkua
Great Greenlandimut isu-
maqatigiinniarnermi pisus-
saaffissatut tunniunneqar-
put. Taamanikkut politi-
kkikkut akerliusoqanngilaq
KNAPK-lu killissarititaasu-
nut qisuariaateqanngilaq.
Isumaqatigiinniartoqar-
simavoq isumagalu naaper-
torlugu akit ajunngitsumik
isumaqatigiissutigineqarsi-
mapput. Naliliisarneq pillu-
gu aaliangersaaneq iluari-
vallaanngikkaluarlugu Gre-
at Greenland naapitteriarsi-
mavoq - pissanganarpormi
najugaqarfinni naliliisaleq-
qinnissaq tunisat pitsan-
ngoriartornerinik nassata-
qassanersoq.
Akisigut isumaqatigiissu-
taasut naapertorlugit ameq
pitsaaneq 475 koruuneqas-
saaq, tullia 350 koruunit pi-
ngajuallu 200 koruunit. Ti-
goqqaartagaq qaammatini
siullerni pingasuni 400 ko-
ruuni, 300 koruuni 200 ko-
ruuninullu isumaqatigiissu-
taasimavoq. Tamatuma ki-
ngorna tamarmi tunniunne-
qartalissalluni.
Akit isumaqatigiissutigis-
sutiginiarnerisa nalaani
KNAPK-mit atsiorumane-
qanngilaq inuillu isumaqa-
lersinniarneqarput isuma-
qatigiinniarnerni ajornar-
torsiutaasoq piniartut tu-
ngaannut ajornasaarniar-
nermik tunngaveqartoq. Ki-
sianni taamaanngilaq. Pini-
artut atugarisaat pitsan-
ngornerutinniarlugit sulini-
artoqartuaqaaq piniarner-
millu nioqqutissiat aningaa-
sarsiutigineqarsinnaaneri
periarfissaqalersinniarlugit
tamaviaartuarpugut.
Isumaqatigiissutaasima-
sorlu una aqqutissaalluar-
poq piniartut aningaasaqar-
nerannut siuariaataassallu-
ni. Inuutissarsiornerup ani-
ngaasarsiornikkut ineriar-
torneranut iluaqutaassa-
nersoq apeqqut allaavoq ta-
mannalu piffissap takutik-
kumaarpaa. Tamatumun-
nga ammit tunineqartut qa-
noq pitsaassuseqarnerat
apeqqutaanerpaasussaa-
voq.Uangalu isumaqarpu-
nga ammerinermi peqqis-
saarnikkut ineriartortitseq-
qinnikkullu pitsaassuseq
malunnaatilimmik annertu-
sineqarsinnaappat piniak-
kanillu pisunik nioqqutissi-
anik allanik ineriartortitsi-
neq naammasseriarpat pini-
artuunerup aningaasatigut
inuiaqatigiinnut tunniussi-
sutut inuussutissarsiarine-
qaqqilersinnaanera periar-
fissaqarluartoq.
Velovervejet og
gennemarbejdet
Svar til Johs Jakobsen, Sisimiut fra direktør Nukakkuluk
Kreutzmann
I AG nr. 115 kommenterede
du lukningen af Socialdirek-
toratets filialkontor i Sisi-
miut og i den anledning kom
du ind på, at filialkontorets
lukning har sammehæng
med forsøgsprojektet. Sam-
tidig påpeger du den centra-
le myndigheds demonstra-
tion af magt/magtesløshed
ved ikke at støtte initiativer
for at afhjælpe sociale pro-
blemer.
Lukning af
filialkontoret
Indledningsvis skal jeg gøre
opmærksom på, at vi i Soci-
aldirektoratet selvfølgelig
ikke forsøger at forringe vor
konsulentfunktion i forhold
til kommunerne. Tværti-
mod er det Socialdirektora-
tets ambition at styrke kon-
sulenterne og deres forhold
til kommunerne, og samti-
dig anvende ressourcer ef-
fektivt og hensigtsmæssigt,
så hele landets behov tilgo-
deses. Desuden skal jeg gen-
tage, at filialkontoret kun
har været en forsøgsord-
ning, hvor vi løbende har
evalueret forløbet. Luknin-
gen skal også ses i lyset af
landstingets principbeslut-
ning om, at vore regional-
kontorer i fremtiden skal
varetage specialkonsulent-
funktioner.
Jeg ved, at specielt insti-
tutionerne har haft glæde af
vores filialkontor. Det påpe-
gede jeg også under vores
samtale i august måned.
Men som du og alle mødedel-
tagerne ved, er der begræn-
sede midler, som vi bliver
nødt til at udnytte målrettet
og konstruktivt. Lukningen
af filialkontoret er en velo-
vervejet beslutning i tillid
til, at kommunen og Social-
direktoratet fortsat kan op-
retholde et godt samarbejde.
Jeg håber, at samarbejdet
med regionalkontoret fort-
sat vil være udbytterigt og
til gensidig glæde for begge
parter.
Forsøgsprojekt
Med hensyn til forebyggel-
sesprojektet skal jeg kun
gentage, at Sisimiut kom-
mune blev valgt som for-
søgssted, på baggrund af, at
frivillige og interesserede
var motiverede til at være
deltagere.
Det er en stor glæde for
Direktoratet, at parterne
fortsat vil være med til at
udvikle forsøget. Projektets
succes indtil nu kan kun til-
skrives de engagerede men-
neskers deltagelse fra Sisi-
miut og den faglige bistand
fra vores regionalkontor.
Påstanden om at arbejds-
gruppens første opgave var
at presse Socialdirektoratet
til at tage stilling til opstart
af forsøget, står jeg ufor-
stående overfor. Selvfølgelig
skal beslutninger med store
omkostninger behandles
særdeles grundigt, specielt
når projektforløbet skal va-
re i flere år. Man må nøje
overveje effekt af investerin-
gen samtidig med, at man
skal tilgodese prioritering af
forskellige initiativer og pro-
jekter indenfor hele det soci-
ale område. Der er således
ikke tale om demonstration
af magtmisbrug eller mag-
tesløshed, men alene tale om
en velovervejet og gennem-
bearbejdet beslutning.
Til sidst skal jeg kun be-
klage, at du har mistet tilli-
den til Socialdirektoratet.
Det er Direktoratets hold-
ning, at der fortsat er stort
behov for udvikling af nye
projekter, der sigter på fore-
byggelse og løsning af de so-
ciale problemer. Det er mit
håb, at også det igangværen-
de forsøg på længere sigt,
med bistand fra projektdel-
tagerne, kan udvikle en me-
tode til gavn for andre kom-
muner og dermed for hele
Grønland.