Atuagagdliutit - 18.01.1994, Blaðsíða 5

Nr. 4 • 1994
5
GRØNLANDSPOSTEN
Noget om professionalisering af
Grønland
Af Robert Petersen
Ordet profTession betyder
livsstilling, og professionel
bruges i betydning »er-
hvervsmæssig«, enten i be-
tydning noget, man får pen-
ge for at kunne leve af det,
eller i at beherske alle dyg-
tighedskravene. Det er ikke
mindst i denne betydning, at
begrebet behandles her.
Det grønlandske samfund
har udviklet sig til et moder-
ne samfund, hvor teknisk
udvikling og erhvervsmæs-
sig udvikling kræver, at alle
slags arbejder skal kunne
udføres her, og helst med
professionel dygtighed og
sikkerhed. En befolkning,
der er så spredt som det
grønlandske, er uden tvivl
mere servicekrævende end
mere tætbefolkede områder.
De mindre, spredte lokal
samfund gør det, at service-
enhederne må blive mindre,
end de kunne være blevt
hvis der var en større tæt-
hed i bosættelsen. Umiddel-
bart skulle man tro, at opga-
veløsningen for småsam-
fund ikke krævede så meget
af aktørerne, men det kræ-
ver faktisk, at arbejder i
samfundstjenesten bør blive
gjort ordentligt og rationelt,
ellers bliver det formentlig
endnu dyrere at køre dette
samfund.
Men det grønlandske
samfunds fortid uden fast
organisation over husholds-
niveauett har medført, at
forholdet mellem de ligestil-
lede hushold blev reguleret
af myndigheder, der kom
udefra. Med en sådan ord-
ning var det ikke alene be-
tragtet som tilladeligt, men
nærmest som naturlov, at
de enkelte, lokale hushold
især var optaget af deres eg-
ne behov. Ikke-indblanding i
andre husholds forhold og
problemer var derfor be-
tragtet som en god tone. I
denne situation kom koloni-
sationen, hvor de udefra-
kommende folk begyndte at
tage sig af opgaver til regule-
ring af forholdene mellem
forskellige hushold. Dette
gav både dem og den lokale
befolkning den ide, at sam-
fundsfunktionerne havde
der bedst i danske hænder.
Den tanke er vel ikke så ud-
bredt længere, når man sta-
dig væk kan høre den ind i
Hjemmestyretiden, idet
man fortsat taler om, at
man har behov for arbejds-
kraft udefra, og når man hø-
rer nogle grønlændere tale
om »at tænke grønlandsk«
og at »tænke dansk«, da fø-
ler man, at man stadig væk
tænker på grølænderen som
amatøren, og danskeren
som den professionelle.
I denne form for tanke-
gang kan de senere årtiers
grønlandshistorie stadig
væk skinne igennem. FAk-
tisk ind i 1980’erne hørte jeg
blandt nogle grønlændere
karakteriseringer af dan-
skere som personer, der læg-
ger vægt på at være effekti-
ve, og være optaget af at tje-
ne penge, og grønlænderne
omtalt som folk, der er opta-
get af menneskelige relatio-
ner. På en måde er der noget
om det, men at betragte dis-
se egenskaber som modsæt-
ningen mellem dansk og
grønlandsk karakteristik er
temmelig firkantet. Man
kan der ane, at denne folke-
lige fordom er skabt i
1950’erne og 1960’erne, da
moderniseringen af Grøn-
land satte ind for fuld kraft,
hvor ikke alene planlægnin-
gen og finansieringen, men
også selve den fysiske gen-
nemførelsen af planerne
skete med indført arbejds-
kraft: et mandesamfund,
der kom uden familie og op-
taget af at tjene penge på
kort tid - formentlig også for
at kunne rejse hjem til fami-
lien så hurtigt som muligt. -
For dem var der dage med
mange overtimer, med ar-
bejde om lørdagen, og også
ofte om søndagen. Man hav-
de så travlt, at der ikke var
tid til at blande sig med den
lokale befolkning. Det er lige
som den tid, man har i bag-
tanken, når nogen kom frem
med den »etniske modsæt-
ning« mellem professionelle
og amatører.
En sådan opfattelse har-
monerer dårligt med, at vi
har fået hjemmestyre. Det
harmonerer også dårligt
meed, at Grønlands place-
ring i verdenssamfundet har
ændret sig således, at ønsket
om at være konkurrence-
dygtig - trods samfundets li-
denhed og spredthed - er
kommet til at spille en rolle
i den grønlandske produk-
tion. Denne holdning har
naturligvis også ændret den
almindelige holdning. I op-
fattelsen af forholdet mel-
lem grønlændere og danske
er den etniske dimension til-
syneladende ikke så skarp
længere. Idag anerkendes et
lokalt firma meget mere
som »et grønlandsk firma«,
uanset ejernes etniske op-
rindelse. At være medborge-
re i Grønland er langsomt
ved at spille en rolle, også
uanset hvilket sprog, man
udtrykker sig med i det dag-
lige.
Men den etniske dimen-
sion er stadig i folks bevidst-
hed, og derved spiller den
stadig væk en rolle i den
daglige debat. Hvor meget
sociale forhold egentlig for-
veksles med de etniske, er
dog et spørgsmål, som ikke
er helt afklaret. Den tid, da
især KGH ordnede forsy-
ning, produktion, bankvæ-
sen, trafik, med mere måtte
vel også opfattes af en del, at
det var naturens orden. Der
skulle nogle nye samfunds-
ordninger, der blev udført i
praksis, og ændring af ud-
dannelsessystemet til at sig-
nalere, at det ikke var den
eneste fordeling mellem pri-
vate og offentlige opgaver.
Disse signaler er endnu kun
få årtier gamle.
Den udvikling, det starte-
de i 1970’erne, nemlig over-
flytning af fortsættelsesun-
dervisning fra Danmark til
Grønland, er stadig væk i
gang. Der er kommet mange
uddannelsesmuligheder i
Grønland, og med GU, uni-
versitet og fagskoler, kan
man endnu fortsætte med
denne form for professiona-
lisering af det grønlandske
samfund. Der er naturligvis
stadig væk mange lærere og
ledere, der er etnisk danske.
Men jeg tror, at selve Hjem-
mestyrets indførelse og
overflytning af ansvarsom-
råder er på vej til at fjerne et
dilemma, som måtte eksi-
stere for mange tilkaldte,
nemlig en delt sympati mel-
lem det samfund, man ar-
bejder for og ansættelsesin-
stitutionen. Dengang, da
Ministeriet for Grønland
ansatte folk, så var denne
sympati uden tvivl ofte delt
mellem lokalsamfundet og
staten. Idag er man klarere
et medlem af lokalsamfun-
det, og arbejder for Grøn-
lands hjemmestyre, og det
må have bevirket, at både
sympatien for lokalsamfun-
det og for arbejdspladsen nu
er på samme side, selv om
modsætningen mellem cen-
ter og periferi ikke er ophæ-
vet dermed. Allerede ved, at
tilkaldt arbejdskraft bliver
længere i Grønland, medvir-
ket meget mere til at gøre
indsatsen til éntydigt grøn-
landsk, og derved også
»grønlandisere« professio-
nalismen langsomt, men
sikkert. Det bevirker også,
at den grønlandske uddan-
nelse er på vej til at være
meget mere grønlandsk. En
af de væsentlige virkninger
ved denne udvikling må væ-
re, at det er Grønland, der
definerer problematikken.
Men en anden meget væ-
sentlig virkning må være
den, at Grønland uddanner
sine egne medarbejdere helt
op til sagsbehandlere.
Der er da også ganske
klart behov for at uddanne
dygtige folk, fordi samfun-
det er blevet mindre over-
skueligt end før. Samfunds-
proccesserne er sådant set
meget mere komplekse, og
derfor er det nok også tiden
til at begynde at overveje,
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi lunngaviterneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
iNaqiterisitsisoq
Udgiver1 ___________________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
jBeStyrel3åj|;:j;:;S:;:;
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/for mand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissutsuuneqartik:
Chefredaktion:
Aaqqlssuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer______________________
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqarfia
Tryk
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
om nye opgaver skulle pro-
fessionaliseres. Vi er jo også
påvirkelige og påvirket af
opinionen udefra, og når ini-
tiativ til noget nyt skulle ta-
ges, er det væsentligt at
overveje, om vi kan begynde
at finde nye områder til pro-
fessionalisering. Fornylig
blev den danske debat om
behov for at professionalise-
re retsvæsenet besvaret
med, at der så ville komme
nye folk fra Danmark og be-
gynde at køre Grønlands
retsvæsen, hvor en række
sager, især civilsager, jo er
kendt som bliver mere og
mere komplekse. Det er et af
de nye emner, man kunne
tage op til drøftelse, det er jo
ikke naturlov, at vi altid skal
hente eksperter udefra. Vi
må kunne skabe vore egne
eksperter. Dermed ikke
sagt, at vi skal kunne klare
alle nye uddannelser i selve
Grønland. Vi må overveje,
hvor mange folk af et be-
stemt fag vi kan have brug
for, og hvor dyr en uddan-
nelse ville være. I hvert fald
må vi nok aldrig slippe tan-
ken om muligheden for at
sende folk ud af Grønland til
nye uddannelser, men vi må
kunne klare en del af det
mest grønlandske - og den
mindre ressourcekrævende
- uddannelse i selve Grøn-
land.
Professionalisme betyder
ikke dygtighed alene. Men
også en holdning, der med-
fører, at man er indstillet på
at gøre sit arbejde så godt
som muligt. Det er en mo-
ralsk holdning, der kan dan-
ne forskellen mellem profes-
sionalisme og delittan tisme.
Den professionelle stolthed
betyder, at man ikke bare
udfører sit arbejde så hur-
tigt som muligt, og for at tje-
ne så mange penge som mu-
ligt; men det betyder også,
at man laver sit arbejde på
en sådan måde, at man kan
være stolt af resultatet. Det
kan måske være lettere at
skabe denne professionelle
stolthed i den tid, da børne-
ne valgte faderes profession,
og på en måde kunne præges
af denne faglige stolthed al-
lerede fra barnsben af. Den-
ne måde at skabe faglig
stolthed kan vi nok ikke ska-
be på denne traditionelle
måde, hvor mange fag ikke
kan bygges på familietradi-
tion, hvor uddannelsen må
ske med andre, fagligt ud-
dannede lærere, og hvor
man måske havde valgt sit
fag ud fra en interesse på
grund af kendskab til de me-
re behagelige sider af profes-
sionen. Men i ethvert fag
skal man kunne ordne de
mindre interessante sider af
ens arbejde i bevidsthed om,
at det er vejen til den mere
behagelige del.
Derfor kan vi nok ikke
komme uden om en slags
holdningsbearbejdelse, der
ikke kan undværes, hvis ens
arbejde skulle være me-
ningsfuld.