Atuagagdliutit - 01.02.1994, Blaðsíða 5

Nr. 8 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
SivdleK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigiannguit Søren Lange,
QeqertarsuaqrHans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Naqitensitsisoq
Udgiver_____________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Siulersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tit. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tit. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingullcq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringstrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Pisartagaqarncq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Naqiterneqarfia
Tryk____________
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqarllk
Redaktion
Nissik
Reklame
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Kalaaliaqqat qallunaaqqallu ataatsi-
moortillugit atuartinneqartalemiarput
All.: Augusta Salling, Qeqertarsuaq
Illoqarfinni assigiinngitsuni
ilaatigut sivisuumik taman-
na misilittagaqarfigineqara-
luartoq taamaattoq tupin-
nanngilaq annertuumik
oqallittoqalermat ajoqutigi-
sinnaasai pitsaaqutigisin-
naasaailu pillugit, amerla-
nerpaammi atuarfik soquti-
gisaqarfigaat.
Soqutigisaqartunut ilaa-
gama eqqarsaatersuutikka
saqqummiutilaarniarpak-
ka. Kalaaliaqqat qallunaaq-
qallu ataatsimut atuartin-
neqartalernissaat amerla-
suutigut pitsaaquteqarpoq.
Pitsaaqutit ilagaat kalaali-
aqqat qallunaaqqallu ajor-
nartorsiutitaqanngitsumik
meeraaqatigiissinnaanerat
(ulluinnarni meeqqat akun-
nerminni ajornartorsiutigi-
sinnaasaat eqqaassanngik-
kaanni) ineriartoqatigiissin-
naanerallu periarfissagis-
saarnerussaqimmat, akerli-
anik immikkut atuartinne-
qartillugit aatsaallu anitsi-
arnermi naapillatsiartartil-
lugit ikinngutigiilersinnaa-
nerat, ineriartoqatigiissin-
naanerat ilinniarfigeqati-
giissinnaanerallu periarfis-
saasuassaqaaq immaqalu
kalaallit qallunaanut, qallu-
naallu kalaallinut nalileeri-
aasii ilaatigut meeraanermi
tunngavilerneqarsimasunik
aallaaveqartartut, akulerii-
sillugit atuartitsinikkut
annertunerusumik naligiin-
nermik misiginermik kingu-
neqarsinnaasoq. Pitsaaquti-
nut ilaalluinnarpoq oqaatsi-
tigut ilinniarfigeqatigiissin-
naanerat, kalaalliaqqat qal-
lunaatut ilinniarniarner-
minni, qallunaaqqat pin-
nguaqatiginerini qallunaat
oqaasii tusaajuarlugit ilua-
qutigilluassavaat, taamatul-
lu qallunaaqqat kalaaliaq-
qat oqaluttut tusaallugit
ilinniarfigis savaat.
Imaakkunanngilaq qallu-
naaqqat tamarmik Dan-
markimut utivikkumaartut,
aammami aallassagunik nu-
natsinnullu uteqqissan-
ngikkaluarunilluunniit, nu-
natsinniitillutik akornatsin-
ni nuannersumik misigisa-
qartarsimagunik, immik-
korluinnaq imminnut isigi-
natik, taava nunatta avam-
mut aallartitai ambassadø-
rit pitsaasut ikigisassaan-
ngitsut ukiut ingerlanerini
avalatsissinnaasassavagut.
Ilaatigut akornutaasin-
naasutut taakkartorneqar-
Af Augusta Salling, Qeqertarsuaq
Selvom det er noget, der har
været praktiseret helt eller
delvist i flere skoler i en år-
række, er det ikke mærke-
ligt, at mange blander sig i
debatten om fordele og
ulemper ved integration af
grønlandske og danske ele-
ver i den grønlandske folke-
skole. Næsten alle har jo en
direkte interesse i skolen.
Jeg er også én af dem, der
har en særlig interesse i fol-
keskolen. Her vil jeg frem-
hæve de tanker jeg har som
forældre.
Der er mange fordele ved
sammenlægning af danske
og grønlandske klasser i den
grønlandske folkeskole. Én
af fordelene er, at børnene
kan være børn sammen
uden at skelne så meget mel-
lem dansker eller grønlæn-
der. De kan udvikle sig sam-
men. De problemer, der kan
opstå, hvis børnene kun ses
i de korte frikvartere, (det er
jo også normalt, at klasse-
kammerater holder sam-
men i frikvarterer og i fritid)
er, at de udvikler sig væk fra
hinanden. Og det er meget
nærliggende at forestille sig,
at den måde vi ser tingene
på er grundlagt fra barn-
dommen af, derfor tror jeg,
at det vil være til stor gavn,
at børnene vokser op sam-
men også under skoletiden,
som ligebørn og ikke som
danskere og grønlændere.
Nogle af fordelene er også,
at børnene kan lære noget af
hinanden i sprog under leg.
For eksempel kan grøn-
landske børn lære noget af
at høre danske børn tale
dansk til dem under legen og
omvendt.
Jeg tror, at der er mange
danske børn, der vender til-
bage til vort land som voks-
ne efter endt uddannelse.
Ja, hvad om de ikke vender
tilbage igen, så har vi da her
mulighed for at uddanne
små ambassadører for
Grønland, hvis vi blander
dem mere med grønlandske
børn til daglig. Jeg tror ge-
vinsten vil være større for
vore børn og for de danske
børn - også selvom det vil
koste flere ressourcer.
Der er nogle, der snakker
om, at der er en risiko for, at
de grønlandske børn vil re-
signere på grund af de dan-
ske børn, der normalt er me-
get mere dominerende end
grønlandske børn. Det er
normalt blandt klassekam-
merater, at der er et par
stykker, som virker meget
dominerende. Det er også
normalt, at der er én eller to
meget generte, og at den
største del af klassen ligger
mellem disse. Hvis der er et
problem, er det læreren i
samarbejde med forældre-
ne, der tager sig af sagen.
Sådan takler man det
ihvertfald i dag. Selvom det
er sådan, modsiger jeg ikke
dem, der siger, at opgaven til
tider kan blive for tung for
læreren. I de mindre byer,
hvor der ikke er så mange
danskere vil problemet helt
sikkert være mindre, da de
få danske børn har stor mu-
lighed for at lære grøn-
landsk hurtigt. Men i de by-
er, hvor sproget dansk også
til dagligt bruget meget, vil
det være endnu sværrere at
lave undervisning på grøn-
landsk, især hvis antallet af
danske børn i klassen er for
stort. Udover det kan jeg le-
poq, qallunaaqqat kalaaliaq-
qanit nalinginnaasumik it-
tooruteqannginnerullutik
imminnut nittarsaatillaq-
qittarnerat kalaaliaqqanut
taqisitsisinnaanerarlugu.
Atuaqatigiit akornanni,
oqaatigilluaannarlugu, nali-
nginnaavoq ilaat saqqum-
merusuttarmata ilaallu it-
toortuusarlutik immaqalu
allat akornanni inissisimas-
sallutik ajornartorsiutaap-
pallu ilinniartitsisup anga-
joqqaat peqatigalugit ta-
manna aaqqiiviginiartaria-
qarpaa, ullumikkummi peri-
useq tamanna atorneqartar-
poq. Taamaakkaluartoq as-
sortunngeqaakka oqartut,
assigiinngitsunik oqaasilin-
nik atuartitsineq ilaatigut
ilinniartitsisunut oqimaap-
pallaarsinnaassasoq, imma-
qa illoqarfinni mikinerusuni
qallunaaraqarpallaanngit-
suni, atuaqatigiinnilu ersa-
rilluartumik kalaaliaqqat
amerlanerutillugit, qallu-
naaqqat kalaallisut ilikka-
pallannissaminnut periar-
fissagissaartillugit ajornar-
torsiut annikinnerusinnaa-
galuartoq, isumaqarpunga
illoqarfinni annertuumik
Integration af grønlandske og danske
elever i den grønlandske folkeskole
vende forestille mig, at der
om nogle år kommer et
dansk barn direkte fra Dan-
mark, som alrig har hørt et
ord på grønlandsk før og ind
i en klasse, hvor undervis-
ningen selvfølgelig foregår
på grønlandsk, hvor stor op-
gaven er for læren at få det
hele til at køre optimalt - og-
så uden at det går ud over
resten af klassen. Jeg ved, at
der bliver mulighed for sup-
plerende undervisning og i
særlige tilfælde særligt til-
rettelagt undervisning i
grønlandsk og dansk. Allige-
vel tror jeg, at i mange til-
fælde kan problmet blive
stort. Derfor, og som jeg og-
så allerede har sagt, fordi at
der er så mange ting, vi kan
opnå ved integration af
grønlandske og danske børn
i én klasse, bør Hjemmesty-
ret sætte ressourcer ind
oven i bloktilskuddet. Vi ved
jo, at det bloktilskud, som
vedrører folkeskolen langt
fra er nok, og at kommuner-
ne må ligge meget oven i for
at få det til at køre tilfreds-
stillende. Vi ved også, at så
godt som alle kommuner er i
økonomiske vanskelighe-
der. Derfor mener jeg for at
få den optimale gevinst bør
der være to lærersystemer,
ihvert fald i grønlandsk,
dansk og matematik, og der
bør Hjemmestyret sætte fle-
re ressourcer ind, for at det
ikke også skal gå ud over un-
dervisningsniveauet.
Jeg har erfaret, at der er
tilbud på kurser for lærere i
undervisning af børn med
forskellige sprog i én klasse.
Det er også helt fint. Men jeg
mener, at man skal priorite-
re disse kurser meget mere i
de kommende år. Jeg er ikke
så nervøs for skoleåret 94/
95, for i første klasse er der
ikke nogen særlig undervis-
ning men mere træning i at
gå i skole. Men for året 95/96
bør der have været så mange
lærer på disse kurser, at vi
som forældre kan være fuld-
stændig trygge ved at un-
dervisningsniveauet ikke
forringes, og også så børne-
nes lærere fortsat kan være
tilfredse med det de leverer i
undervisningen.
Flere ressourcer til tolæ-
rersystemer og kurser.
qallunaatut oqaluffiusuni
ilinniartitsisoq ilungersuu-
teqartassaqisoq, kalaallit
oqaatsigut atorlugit atuar-
titsinerup ingerlanniarnis-
saanut. Aammami takorloo-
ruminarpoq qanoq ilunger-
sunartigissasoq atuartitat
ilaat kalaallisut paasisin-
naanngivissut immaqa uki-
up atuarfiusup iluani takku-
teriasaartut naammaginar-
tumik atuaqatigiinnut aku-
lerutsinniassallugit sinneri-
sa atuartitaanerinut akor-
nutaanngitsumik. Sooruna-
mi immikkut atuartitsinis-
samut peqqussutit periar-
fissiipput, taamaakkaluar-
toq nalunngilarput immik-
kut atuartitsineq tamatigu-
vik iluatsittanngitsoq, ta-
mannalu pissutigalugu
aammalu kalaalliaqqat qal-
lunaaqqallu ataatsimut atu-
artinneqartarnissaat oqa-
reernittut allatigut iluatin-
nartoqaqimmat isumaqar-
punga Namminersornerul-
lutik Oqartussat immikkut
aningaasaliissuteqartaria-
qartut atuaqatigiit assigiin-
ngitsunik oqaasillit akulerii-
sillugit atuartinneqartillu-
git, ilinniartitsisut marluu-
tinneqartarnissaanut
ingammik atuartitsissutini
kalaallisut, qallunaatut
aammalu kisitsinermi.
Namminersornerullutik
Oqartussat immikkorluin-
naq bloktilskudip avataati-
gut aningaasaliissuteqar-
nissaat pisariaqarsoraara
tassami tusartuaratsigu qa-
noq atuarfeqarneq eqqar-
saatigalugu bloktilskudi
kommuninut tunniunne-
qartartoq amigarluinnarti-
gisoq kommunillu annerto-
qisumik atuarfeqarnermi
aningaasalersueqataatillu-
git ilisimalluarlugu kommu-
nit, oqarlu aannaraanni, ta-
marmik aningaasat tungaa-
sigut ajornartorsiuteqartut,
taava pisariaqarsorinarpoq
suliariniagaq anguniarlugu
iluatinnartoqaqisoq mee-
rartatsinnut pitsaanerpaa-
mik kinguneqassappat ani-
ngaasartuutissat tungaasi-
gut immikkut aaqqiisoqar-
tariaqartoq.
Isumaqarpungalu ilinni-
artitsisut pikkorissartinne-
qartariaqartut aaqqissuus-
sinerup allanngortinnera-
nut atasumik. Ukioq atuar-
fiusussaq 94/95 ernumagi-
vallaanngilara, tassami
klassit siulhanni atuartitsi-
neq annerusumik sungiu-
sarfittut atorneqartarmat,
ukiumulli 95/96-mut ilinni-
artitsisut naammaginartu-
mik amerlassusillit pikko-
rissartinneqareersimasaria-
qarput, meeqqatta atuartin-
neqarnerata qaffasissusia
appariartinneqassanngitsoq
qulakkeersimassagutsigu,
aammalu ilinniartitsisut
atuartitaminnut tunniussa-
minnik naammagisimaarin-
nittut ilinniartitsisorissap-
patigit.