Atuagagdliutit - 01.02.1994, Blaðsíða 14

Nr. 8 • 1994
7*
Qupp. siulianit nang.
millioniinnaat aningaasa-
liissutigineqarmata. Ilaan-
neriarluta aningaasaliisari-
aqartarpugut sanaartorner-
mut aningaasartuutit anni-
killisinniarlugit. Ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
aningaasartuutigisagut
uteqqissinnaasunngortinni-
artaratsigit.
Siulittaasoq
1991-imi siulittaasunngor-
putit. Anguniagaqarnlarlu-
tit eqqarsaateqarsimassaa-
tit. Anguniarusutannik
angusaqarpit?
- Eqqarsaatigisimanngik-
kalu arpara taama ilinniarfi-
gisimatigisinnaallugu. Aam-
ma eqqarsaatigisimanngik-
kaluarpara ukiuni taakku-
nani pissutsit taama artor-
nartiginissaat. Eqqarsarsi-
magaluarpunga nunarsuar-
mut tunisassiagut pitsaa-
qimmata, pitsaanerpaatullu
nalinerneqartarlutik tama-
tumuuna ajornartorsiorta-
riaqanngikkaluarluta.
- Nunarsuarmi innuttaa-
sut aningaasarsiornerat
unissimavoq ammullu aal-
larsimalluni. Brugsen-imut
KNI-mullu pisiniassagaa-
ngatta akikinnerpaanik
ujarlertuaannarpugut. Ua-
gulli kisitta taamaanngila-
gut - nunarsuarmiut tam ar-
mik taamaapput. Suliffis-
saaleqinerup annertusiar-
torneranut atatillugu nu-
narsuatsinni pisisinnaasut
ikinneruleriartorsimapput,
taamaalillunilu isertitagut
annikillisimallutik. Taa-
maattumik nunarsuatsinni
pisut malinnaafligiuartaria-
qarpagut. Nunani allani qa-
norluunniit pisoqaraluaraa-
ngami kilisaatinik piginnit-
tut umiatsiaararsorlutil-
luunniit aalisartut aalisak-
kan ik raajaniUuunniit tuni-
sinerminni akissarsiaannut
sunniuteqartarpoq.
IA tunuliaqutaralugu in-
atsisartunut qinigaanerit
t unnga vigalugu siulittaa-
sunngorputit - tamanna
tunngavigalugu aalajangii-
gallartariaqartarsima vi t ?
- Uanga isumaqanngila-
nga inuiaqatigiit tamakkii-
sumik pigisaanni siulittaa-
suulluni aporaafliusinnaa-
sunik nassaassaqanngitsoq.
Qinersisartut piumasaat
inuiaqatigiillu piumasaat
tunngavigalugit sulisarpu-
nga. Soorunami isumassar-
siama isummamalu inuia-
qatigiinnut tunngassute-
qartut saqqummiuttarnis-
saat pisussaaUittut isigaak-
ka. Taarnaarnmallu uanis-
saaq imminnut ataqqeqati-
giinnissap attattuarnissaa
pingaaru teqarpoq.
- Inuiaqatigiit kalaallit
Royal Greenland A/S-imik
piginnittuupput. Inuiaqati-
giit inatsisartuni ilaasortas-
sanik qinersisartuupput, in-
atsisartullu naalakkersui-
sunut ilaasortassanik toq-
qartuisartuupput. SuUITe-
qarliit Namminersornerul-
lutik Oqartussat 100 pro-
centimik pigisaat eqqarto-
raangatsigit tassaasarput
inuiaqatigiit sinnerlugit in-
atsisartut naalakkersuisul-
lu sinniisuufTigisaat. Pigin-
neqatigiiflimmik ilisimasa-
qanngilanga piginnittut kis-
saataannik akerliusumik ili-
u useqarsimasumik.
Ajomartoomeq
- Qangaanerusoq naalagaaf-
fimmit kingornatigullu
landskarsimit tapiisoqarta-
rallarmat ajornartoornerit
imaluunniit isumaqatigiik-
kunnaarnerit massakkut
imminnut paaseqatigiin-
nginnermik tunngaveqarsi-
mapput.
- Royal Greenland-ip siu-
lersuisuisa illoqarfinni nu-
nalu tamakkerlugu naalak-
kersuinikkut qanorluunniit
kissaateqartoqartillugu
akuersisinnaanngittarnerat
aj orniarnerunngilaq.
- Siulersuisuni siulittaa-
sutut massakkorpiaq qula-
rutiginngilara isummerfigi-
sassat tamarmik isuman-
naatsumik inerneqamissaat
anguniarlugu isummerfigi-
neqartartut. Siulersuisut
qullersatut illoqarfinni naa-
lakkersuinikkut kissaatigi-
neqartut piginnittunut, tas-
sa inuiaqatigiinnut artuk-
kiisinnaagaangata akuersis-
sutigineq ajorpaat.
- Siulersuisut ilaatigut
ingerlatseqatigiiffiup ataat-
simut atuufiigisaasa naliliif-
figineqarnissaanut atorne-
qartussaapput. Siulersuisut
nalinginnaasumik illoqar-
finni soqutigisatigut kissaa-
terpassuit, soorlu kommu-
nalbestyrelse bygderåd-il-
luunniit tungaanneersut
paasilluarsinnaasarpaat.
NUUP KOMMUNEA
OFFENTLIG LICITATION
På vegne af Nuup Kommunea udbydes hermed
efterisolering af Godthåb Hallens facader mod
syd i offentlig licitation.
Opgaven omfatter:
Udskiftning af 19 stk. vinduer og 1 altandør.
Udv. efterisolering og blænding af 34 vinduer.
Ny udv. beklædning ca. 170 m2.
Indv. efterisolering facade mod syd og nord ca.
120 m2
Arbejdet skal startes ultimo februar.
Udbudsmaterialet kan rekvireres hos: Nuna
Consult A/S, Sdr. Herrnhutvej 20, Box 218, 3900
Nuuk, Tlf. 2 35 33 fra mandag den 7. februar
1994.
Der afholdes licitation hos Nuuk Kommune, Tek-
nisk Forvaltning, fredag den 18. februar 1994.
GRØNLANDSPOSTEN
Branden i blok 11
Ole Bundgaard Jensen, frivillig brandmand gennem 18 år
Forløbet af branden i blok
11, kan ses fra flere sider.
Medierne har beskæftiget
sig en del om specielt bran-
den i blok 11.
Som brandmand i Nuuks
brandvæsen har jeg oplevet
branden på en noget anden
måde, end nogle indlæg gi-
ver udtryk for. Uden at
komme nærmere ind på de
konkrete udsagn, der frem-
går af udlægningerne af si-
tuationen, kan følgende be-
mærkes:
Frivillig
brandmandskab
Flertallet af brandmandska-
bet er personer, som har et
andet arbejde. De fleste bli-
ver således tilkaldt i tilfælde
af brand. Mandskabet er op-
delt i to grupper, som skifte-
vis har vagt i hveranden
uge, men alle kan tilkaldes
ved større brande.
Når brandmandskabet
bliver tilkaldt, ved man ikke
hvilken opgave, det er man
skal ud at løse, men man
slipper alt, hvad man har i
hænderne, og så afsted til
brandstationen.
Det faste mandskab på
brandstationen
I dagtimerne er der, om
hverdagen, fast mandskab
på stationen, hvoraf nogle
rykker ud med et køretøj, og
andre gør de øvrige køretø-
jer klar, så afgang kan ske så
hurtigt som muligt efter kø-
retøjernes bemanding.
Hurtig hjælp er dobbelt
hjælp
Brandmandskabet ved, at
en brand udvikler sig hur-
tigt. Derfor skal der mødes
på brandstationen så hur-
tigt som muligt. På den bag-
grund kan en brandmand
række armen ud og forsøge
at standse en privatbil, for-
søge at få en taxi, eventuelt
foran en anden person, og
lignende, for at komme frem
så hurtigt som muligt.
På brandstationen er ud-
styr og køretøjer altid klar
til udrykning. Enkelte nøg-
lepersoner i brandvæsnet
har køretøjer med, således
at de kan komme til brand-
stationen/brandstedet så
hurtigt som muligt.
Tiden virker utrolig lang,
for dem som venter hjælp.
Det tager cirka 2 minutter
inden alle er kommet til
brandstationen, cirka 2 mi-
nutter at få branddragter på
og komme til brandstedet i
Nuuk by, lidt længere i
Nuussuaq. Første indsats,
til de som skal reddes først,
går der endnu nogle minut-
ter. Der kan være gået yder-
ligere lidt tid, inden der bli-
ver tid til at redde de, som er
næstmest udsat. Hver gang
røgdykkerne skal ind og ud
af et røgfyldt hus, går der
endnu nogle minutter. Ved
en større indsats, indsættes
samtidig flere røgdykker-
hold, således tiden bliver så
kort som mulig førend alle
er ude. Tidsfaktoren bliver
således de fleste gange kor-
tere end førnævnt skitseret.
- Derfor bliver »et kvarter«
let til 2 timer.
Få vej til brandstedet
Over tilkalderadioerne, kan
brandmandskabet spora-
nisk høre, hvad der er de fo-
reløbige meldinger.
Dersom alarmen kommer
fra et brandtryk, er der af
gode grunde ingen melding
før end en vogn fra politi/
brandvæsen er på stedet.
Dersom alarmen kommer
fra politiet, kommer der
normalt en forløbig melding
om brandens karakter og
omfang.
Under kørslen frem til
brandstedet kan alle køretø-
jer, over radioen, følge hvad
der sker og hvilke opgaver,
der gives besked om at løse,
hvorefter brandmandskabet
forbereder sig derpå. Det
kan passende her indskydes,
at brandinspektøren kører
direkte til brandstedet for at
få et situationsindtryk og gi-
ve besked til køretøjerne,
hvilke opgaver der skal lø-
ses.
Hver mand sin opgave
Brandmandskabet Diiver
uddannede til at løse be-
stemte opgaver. I uddannel-
sesforløbet og under øvelser
indøves systemer som er fa-
ste procedurer ved enhver
brand. Uddannelsen består
af en grunduddannelse,
samt efterfølgende uddan-
nelse inden for de forskellige
områder, hvoraf blandt an-
det kan nævnes røgdykkere,
chauffør/pumpepasser, dyk-
ker med mere. Videreuddan-
nelse og til slut brandin-
spektøruddannelsen.
Ved enhver brand er per-
sonredning det første der
sættes ind på. Det vil sige, at
de personer, som er mest ud-
sat, forsøegs reddet først.
Herefter sættes ind på at
redde de personer som der-
efter er mest udsat og så vi-
dere.
Herefter er dyr næsthøje-
ste kategori, hvorefter selve
branden kommer som tred-
jeprioritet. Varmen fra
branden er i de fleste tilfæl-
de afgørende for, om der kan
reddes, idet varmen kan for-
hindre, at brandmandska-
bet kan trænge frem.
Brandmandskabets udstyr
og sikkerhed spiller også en
rolle.
Derfor er det ene og alene
brandinspektørens afgørel-
se, om der indsættes de før-
ste brandfolk på redning el-
ler på bekæmpelse af ilden,
eller om brandinspektøren i
forhold til brandens om-
fang, har folk nok til at ind-
sætte på begge opgaver.
Nuuk Kommune har 32
brandfolk som kan tilkaldes
ved større brande. Selv un-
der en større brand, må
brandvæsenet tage højde for
yderligere en brand.
Ved personredning
Det er som reget nødvendigt
med røgdykkere til person-
redning. Brandvæsnet i
Nuuk Kommune har mere
end 20 røgdykkere.
Røgdykkeren har under
sin uddannelse, under øvel-
ser og erfaring lært at kende
sit udstyr og sine mulighe-
der og begrænsninger. Røg-
dykkerne arbejder to og to
sammen. Røgdykkerne skal
kunne komme ud af bygnin-
gen, dersom varmen bliver
for høj og nødvendiggør det.
Ligeledes skal røgdykkere
sørge for hele tiden ikke at
blive spærret inde af ild,
nedfaldne konstruktionsde-
le med mere.
Røgdykkeren er beskyttet
af sit røgdykkerudstyr,
branddragt, hjelm, hand-
sker og fodtøj, som kan tåle
høje temperaturer. Men alt
har sine grænser.
Brandveje
En anden mulighed for per-
sonredning er at bruge dre-
jestigen, men det betinger,
at der er brand veje og at dis-
se ryddes for sne, således at
drejestigen kan nå huset.
Endvidere er det vigtigt, at
private køretøjer ikke park-
ere på steder, hvor det ikke
er tilladt.
Det kan passende her til-
føjes, at folk skal vige for
udrykningskøretøjer, og gi-
ve plads på brandsteder.
Flugtveje
Det er lige så vigtigt, at der
er flugtveje, således at bebo-
erne har mulighed for at
slippe ud ved egen hjælp i
første omgang. Flugtveje gi-
ver ligeledes brandmand-
skabets mulighed for at
komme til eventuelle inde-
spærrede beboer og have al-
ternative adgangsmulighe-
der.
Flugtveje må således ikke
bruges til udvendig depot-
rum, døre i flugtveje må ikke
være blokerende.
Røgdykkerens
groblemer
øgdykkere afsøger syste-
matisk rum for rum. Når
een lejlighed er gennemsøgt
fortsættes til den næste.
Hvis man står på en trappe-
afsats og skal vælge mellem
en lejlighed, som er aflåst og
en lejlighed, som er åben, og
begge lejligheder er lige tru-
et, og der er personer i beg-
ge, får man de folk ud først,
som er i den åbne lejlighed.
Røgdykkeren instruerer
personen, der skal reddes.
Det er forståeligt nok, at de
fleste ikke sanser, hvad der
bliver sagt, og/eller misfor-
står instruksen.
De lejligheder, hvor døren
er låst, sprænges fordøren
for afsøgning af lejligheden
for at sikre, at alle kan kom-
me ud.
Der foretages ved først-
givne mulighed, en ekstra
gennemsøgning af lejlighe-
derne.
Røgdykkeren står i et di-
lemma, når personer, som
skal reddes, ikke gør, hvad
der bliver givet besked om.
Muligheden for hurtig
bekæmpelse af branden
Det er naturligvis brandvæ-
senets opgave, efter person-
redning, så hurtigt som mu-
ligt at få slukket ilden.
Dette forudsætter, at
brandvæsenet uhindret kan
køre til brandstedet. Ligele-
des er det en forudsætning,
at brandvæsenets køretøjer
kan komme tæt på bygnin-
gen.
Endvidere er vandforsy-
ning vigtigt, men med de kø-
retøjer, brandvæsenet har,
og med den vandforsyning,
som er i Nuuk, er det nor-
malt ikke noget problem.
Tilstrækkelig kapacitet
på materiel er nødvendigt.
Bygningernes
konstruKtion og
indretning
Det er væsentligt for brand-
væsenets muligheder, at
bygningerne er opdelt i »cel-
ler«, således at branden be-
grænses, og at der ved byg-
ningernes opførelse og ind-
retning er tænkt på røgpro-
blemer i forbindelse med en
eventuel brand.
Det er ligeledes væsent-
ligt, hvorledes bygninger
indrettes, og hvilke materia-
ler, som benyttes, og hvad
der opbevares i bygninger-
ne.
Disse forhold har brand-
mandsskabet ikke megen
indflydelse på, men er meget
afhængig af.
Forebyggelse
Brandvæsenet holder man-
ge kurser i brandbekæmpel-
se, for skoler, læreranstalter
m.m.
Brandvæsenet arbejder
på mange måder på at fore-
bygge.
Brandvæsenet er altid vil-
lig til at instruere enkeltper-
soner, foreninger m.m.,
hvorledes man skal forholde
sig ved en eventuel brand.
Øvelse gør mester
Brandmandskabet forsøger
at forbedre deres kunnen og
øver sig meget i at samarbej-
de.
Brandmandsskabet i
Nuuk vil til enhver tid møde
r'“m og gøre sin bedste ind-
B randinspektørens
indsats:
I et forsøg på at komme den
indebrændte person til
hjælp, da brandvæsenet
kom til blok 11, forsøgte
brandinspektøren at få per-
sonen ud af lejligheden, en
indsats, som ligger langt ud
over det sædvanlige.
Forståelse af beboernes
situation
Der skal ikke herske tvivl
om, at brandmandsskabet
forstår den frustration, som
er opstået hos beboerne i
blok 11, og forstår den godt.
Brandmandskabet i Nuuk
forstår beboernes udsagn,
som et udtryk for en positiv
kritik. Alle kan lære af den-
ne brand.