Atuagagdliutit - 01.02.1994, Blaðsíða 12

Nr. 8 • 1994
72
7^ft^cz&cz&c&?c<.£/i£'
GRØNLANDSPOSTEN
Royal Greenland
i tilbageblik
Selvom Royal Greenland kommer ud med et underskud i
1993 vurderer formand, Josef Motzfeldt, at året har vist, at
Royal Greenland vil bestå
NUUK(LRH) -1993 har væ-
ret det år, hvor salgspriser-
ne har været lavest i Royal
Greenlands historie. I gen-
nemsnit er priserne på pro-
dukterne faldet med 14 pro-
cent i forhold til forventnin-
gerne. Samtidig har fiskeri-
ets nedgang aldrig været så
drastisk. Royal Greenland
har produceret 35.000 tons
mindre i 1993 i forhold til
tidligere år. Alene prisfaldet
har betydet en mindre ind-
tjening for Royal Grenland
på 150 millioner kroner.
Manglen på torsk har be-
tydet 1.000 færre arbejd-
pladser i Royal Greenland.
Alligevel ser formand for
Royal Greenland, Josef
Motzfeldt, ikke sort på frem-
tiden.
- Vi gik ud af 1992 med et
underskud på 23 millioner
kroner. Vores budgetter vi-
ser selvfølgelig altid i begyn-
delsen af året et overskud -
det er altid et mål. Selvom vi
får underskud i 1993 er vi
ikke kommet dårligere ud af
1993 end 1992.
- 1993 har vist, at Royal
Greenland kan tilpasse sig.
Ingen i fiskeindustrien i
Nordatlanten er kommet
stolt ud af 1993. Alle har
haft problemer i 1993. Men
uanset, hvor lidt man ved
om fremtidens økonomi, så
må man aldrig fortvivle. Gør
man det vil mulighederne
blive formindsket og man vil
give sig hen og i sidste ende
tabe på det. Derfor skal man
altid tage problemerne som
udfordringer.
Elbiscan
- Vi arbejder selvfølgelig for,
at Royal Greenland skal hvi-
le i sig selv. Når priserne på
vore produkter falder så me-
get, så må selskabet se på
udgifterne og reducere dem.
Derfor har vi i 1993 fortsat
med at sætte ind på teknik-
ken. Her tænker jeg på elbi-
scan-en. Det kan selvfølgelig
ikke betale sig for os at sæl-
ge vårene billigere, end vi
kan producere dem for. Der
er mange faktorer der spiller
ind - løn, indkøb af nyt ud-
styr, produktion, indpak-
ning, fragt, reperation af ud-
styr og meget andet. De ting
skal dækkes ind af den pris
vi får for varerne. Hvis ind-
komsten bliver ved at falde,
så må man sætte ind på de
udgifter man har.
- Elbiscan-en kan erstatte
mennesker. Vi er altid nødt
til at være åbne for maski-
ner, som på en billigere må-
de kan klare produktionen,
end hvis det var mennesker,
der udførte dem. Hvis pro-
dukterne er for dyre vil kø-
berne ikke købe af os, men
går til andre som Norge og
Canada, Island, Rusland og
Færøerne. Kvaliteten hos
Royal Greenland har dog al-
tid været med til, at vi har
kunnet klare os. Royal Gre-
enland er berømt for god
kvalitet.
- Hvornår er I tilfredse
med vores arbejde, er der
nogle medarbejdere, der har
spurgt mig. Vi er tilfreds
med det arbejde, der bliver
lavet, men uanset, hvor godt
arbejdet er, så vil konkur-
rence altid bestemme, hvor
meget hurtigere man skal
løbe. Ved indførelse af ny
teknologi er formålet at tje-
ne flere penge, for først når
vi begynder at tjene penge
kan vi lave nye arbejdsplad-
ser.
Kun maskiner
I Japan, for eksempel, ser
man biler blive lavet udeluk-
kende af maskiner. Man ser
kun få menneskeri sådan en
produktion. Kan man fore-
stille sig noget tilsvarende
vil ske i Grønland?
- Nej. Heldigvis ikke. For
eksempel kan faintals ikke
laves på maskiner. Der vil
altid være produktioner,
som mennesker er nødt til at
tage sig af. Det vigtigste er
at tjene penge, så vi kan
skaffe nye arbejdspladser.
Faintals kører med tilskud
fra Hjemmestyret, men
Royal Greenland’s mål er at
kunne klare den slags selv -
økonomisk. Vores mål er, at
faintals kan hvile i sig selv
økonomisk og på et tids-
punkt give overskud. Med
overskudsmidleme skal vi
lave nye produkter - sådan
vil det altid være.
- Royal Green land arbej-
der i befolkningens interes-
se - og bør gøre det - selvom
selskabet skal køre forret-
ningsmæssigt. Da Royal
Greenland var KTU fik den
omkring en halv milliard i
tilskud. Da det blev aktiesel-
skab blev det uafhængigt af
hjemmestyretilskud på de
forretningsmæssige områ-
der.
- Det gode ved A/S er, at
bankerne i dag garanterer
for 800 millioner kroner -
næsten en milliard. Det be-
tyder for eksempel, at vi
kunne lave fabrikken i Sisi-
miut og købe trawlere uden
at det berører landskassen.
På den måde kan man sige,
at A/S-et betyder, at sam-
fundet er blevet beriget med
omkring en milliard. Landet
har behov for penge til an-
dre ting. På en anden måde
kan man sige, hvis koncer-
nen ikke havde været et A/S
havde landskassen haft en
milliard mindre at gøre godt
med.
Selvstændighed
Men som medarbejder er det
måske svært at forstå, at
fordi Royal Greenland er
blevet et A/S så har de mis-
tet deres arbejde.
• Ja. Men Færøerne har
mistet deres selvstændighed
i 1993 blandt andet på bag-
grund af de store problemer
fiskeriet har haft at slås
med. Hvis ikke Royal Green-
land havde taget sine for-
holdsregler, så var Royal
Greenland uden tvivl endt
på samme måde eller havde
kun lige akkurat klaret sig.
Mange af vore konkurrenter
på størrelse med os, som
man ikke ville have troet det
om, er gået neden om og
hjem i 1993 - gået fallit.
- Det er nødvendigt med
en stram økonomisk styring
for at undgå at køre selska-
bet neden om og hjem. Vores
produkter skal kunne sæl-
ges, så vi må hele tiden se til,
hvad produkterne kan sæl-
ges for. Vi kan ikke selv fast-
sætte prisen. Hvis vi vil have
60 kroner for et produkt og
kunden kun vil give 27 kro-
ner, så kommer markeds-
kræfterne til at spille en rol-
le - netop fordi vi er et A/S.
I et forsøg på fortsat at
nedsætte omkosningerne,
vil I så være nødt til at fyre
endnu liere mennesker?
- Det er ikke Royal Green-
lands målsætning at fyre
folk uden grund. Vi har i
Grønland 15 fabrikker, som
køres af Royal Greenland.
De har forskellige mulighe-
der. Nogle er dyrere, nogle
har en anden teknik. I vores
bestræbelser på at nedbrin-
ge omkostningerne i fremti-
den vil vi se mere på, hvad de
forskellige fabrikker kan ud-
føre. Altså producere rejer,
hvor det er billigst, hellefisk,
hvor det er billigst, torsk og
uvak og så videre.
Seks fabrikker
- Hvis man skal sige det
kort, så ville den indhand-
ling vi har i dag af rejer og
fisk kunne laves på seks fa-
brikker - altså hvis man kør-
te det rent kommercielt.
Men da vi ikke har så mange
andre indtægtskilder i
Grønland, så er Royal Gre-
enland i flere byer den vig-
tigste arbejdsplads. Derfor
må alle 15 fabrikker være
åbne.
Vil det sige, at der kun vil-
le være seks fabrikker i
Grønland, h vis de blev kørt
af private?
- Det er det man kan være
bekymret for. Der har været
tale om at Royal Green-
land’s aktier skulle udbydes
til salg. Koncernen er i dag
100 procent ejet af hjemme-
styret - befolkningen. Hvis
aktierne blev solgt til et
stort firma, som ikke havde
nogen speciel tilknytning til
Grønland, så vil de have det
største udbytte af de penge,
de har lagt i firmaet. De vil
derfor kræve, at de aktivite-
ter, der ikke er nødvendige
skal skæres væk og mange
fabrikker ville blive en saga
blot.
Ejerne
Hvis kun seks fabrikker blev
holdt åbent, ville Royal Gre-
enland få overskud?
-Ja.
Kan det ikke bedre betale
sig end at køre med under-
skud, som I gør i dag?
- Det er et spørgsmål, der
hele tiden overvejes mellem
os og ejerne. Hvornår gør vi
hvad i forbindelse med de
samfundsmæssige områder.
Uanset hvor meget A/S vi er,
så er det ikke den daglige le-
delse eller bestyrelsen, der
bestemmer, men ejerne - ge-
neralforsamlingen. Jeg siger
bare, at med de fisk og rejer
der bliver indhandlet i dag
og med de priser vi kan få, så
var seks fabrikker nok til at
kunne klare produktionen
af dem.
Nye planer
I må selvfølgelig have talt
om, hvad der skal gøres for
at få overskud. Har I nye
planer?
- Vi har en plan frem til år
2.000, og den talte vi om den
11. januar på bestyrelsesmø-
det. Bestyrelsen godkendte
den, og den skal fremlægges
for landsstyret, og først der-
efter kan vi offentliggøre
planerne. Det er en plan som
gælder fra nord til syd og
øst. Hvilke fabrikker skal la-
ve hvilke produkter og så vi-
dere.
- Ved Ammassalik er der
altid torsk. På baggrund af
det vil fabrikken i Kuum-
miut være blevet renoveret i
løbet af 1994. Der vil der bli-
ve mulighed for ny indhand-
ling.
- Selvfølgelig ændres vo-
res planer hele tiden. Det
drejer sig om at følge med i,
hvad der sker ude i verden.
Men vi skal også hele tiden
forsøge at finde nye produk-
ter. For eksempel taler vi om
at udnytte Ammassat noget
mere. Stenbiderrogn har
været en god vare i syd, men
det viser sig nu også, at der
måske er muligheder ved
Disko, det samme med krab-
ber, som vi forsøger at pro-
ducere i 1994.
Danmark
- Ud over disse ting, så har
Royal Greenland to fabrik-
ker i Danmark. Den ene har
Hjemmestyret bygget, den
anden er købt. Ifølge vores
planer vil nogle af de ting,
der produceres på disse fa-
brikker blive flyttet til
Grønland. Det vil give mere
arbejde her i landet.
I vil måske sælge den ene
af fabrikkerne?
- Hvis der er købere har vi
flere ting, vi gerne vil sælge,
ja. Også i Danmark.
Hvilken fabrik tænker du
på?
- På nuværende tidspunkt
er der ingen grund til at
komme ind på dette ormåde.
Men generelt set må jeg gen-
tage, at vi har for mange
produktionsanlæg til det rå-
varegrundlag vi har. Hvis vi
ikke finder nye produkter,
så er salg én vej ud af krisen.
Men der er ingen aktuelle
planer, og det skal iøvrigt
igennem ejerne, før så store
tiltag kan komme på tale.
Vil det sige, at det var en
fejl at købe Prisco i 1991?
- Nej. Det kan man ikke
sige, hvis vi ikke havde købt
Priss og Co, så havde vi ikke
fået det marked, som de hav-
de, og vi havde været nødt til
at investere i nye kontorer
rundt om i verden. Men ved
køb af Prisco overtog vi no-
get etableret og vores kon-
kurrenceevne blev derved
styrket. Men hvis produk-
tionerne skal flyttes til
Grønland, på grund af den
situation vi er i her i landet,
så sker der også en forskyd-
ning i nødvendigheden af at
have to fabrikker i Danmark
- forudsat selvfølgelig vi ikke
kan købe produkter udefra
til konkurrencemæssig vil-
kår, som vi kan overleve
med.
Udland
Man kan altså ikke forestille
sig, at Royal Greenland bli-
ver større endnu?
- Det lyder måske lidt
mærkeligt, når jeg siger, at
vi ikke må stå stille, men at
vi hele tiden må finde nye
veje og måske sammen med
andre firmaer på den anden
side af jordkloden kan finde
alternative produktioner.
Det må man altid være åben
overfor - og det er vi også. Vi
må altid være åbne for nye
tiltag, som kan tilføre Royal
Greenland ny kapital.
- For 1994 er bestyrelsen
gået med til investeringer på
40 millioner kroner i Grøn-
land. Til sammenligning
kan vi sige at investeringer-
ne var 20 millioner i 1993.
Nogle gange er det nemlig
nødvendigt at investere for
at få omkostningerne ned.
På længere sigt skulle det
gerne have tjent sig ind igen.
Formand
Du blev formand i 1991. Du
må have tænkt over, hvad
det indebar. Er forventnin-
gerne indfriet?
- Jeg havde ikke tænkt på,
at jeg kunne lære så meget,
som jeg har gjort. Og så hav-
de jeg ikke forestillet mig, at
disse år ville være så hårde.
Jeg tænkte, at vores produk-
ter er så gode, at de bliver
regnet blandt de bedste, så
det kan ikke give problemer.
- Verdenssamfundets øko-
nomi er gået i stå og gået
nedad. Man kan se det i
Brugsen og KNI - vi køber
det billigste og vi forlanger
at få billige varer. Det er ik-
ke kun os der har det sådan
- alle i verden har det sådan.
I forbindelse med arbejds-
løshed er købekraften i ver-
den også blevet mindre, og
det medfører fald i indtje-
ning for os. Vi må derfor al-
tid følge med i hvad der sker
rundt omring i verden. Uan-
set, hvad der sker i de for-
skellige lande, så har det
indflydelse på den pris kut-
terejeren eller jollefiskeren
får for sine fisk eller rejer.
Du er blevet formand for-
di du for IA er valgt ind i
landstinget - har du måttet
gå på kompromis på den
baggrund.
- Nej, jeg synes ikke det
indebærer konflikter, så
længe vi taler om et 100 pro-
cent hjemmestyre- eller
samfundsejet selskab. Jeg
arbejder ud fra de signaler
vælgerne og befolkningen
giver til kende. Naturligvis
føler jeg en forpligtelse til at
kunne præsentere mine eg-
ne ideer og opfattelser af tin-
gene overfor befolkningen,
altså er det, også her, nød-
vendigt med en vedvarende
dialog i tillid til hinanden.
- Ejerne af Royal Green-
land A/S er det grønlandske
samfund. Samfundet vælger
et landstign, som så videre
sammensætter et landssty-
re. Således repræsenterer
landsting og landsstyre ejer-
ne, samfundet, når vi taler
om de 100 procent hjemme-
styreejede selskaber. Jeg
kender intet A/S, som går
imod sine ejeres ønsker.
Dilemma
- Dilemmaet eller konflikten
består i den manglende fæl-
lesforståelse for den nuvæ-
rende driftsform som A/S og
den, der var aktuel i gamle
dage, med direkte adgang til
stats- siden landskassen.
- Når Royal Greenlands
bestyrelse umiddelbart ikke
efterkommer ethvert ønske
om det ene eller det andet
fremsat fra såvel lokal- som
landspolitisk hold, er det ab-
solut ikke af ondskab besty-
relsen ikke efterkommer et-
hvert ønske, ihvertfald ikke
fra den ene dag til den næ-
ste.
- Jeg er som formand for
bestyrelsen ikke et øjeblik i
tvivl om, at bestyrelsen for
Royal Greenland handler
helt forsvarligt i alle slags
spørgsmål. Bestyrelsen som
overordnet kan ikke efter-
komme et ønske fra lokalt
politisk hold, hvis dette i sid-
ste ende belaster ejerne,
samfundet, unødigt.
- Det er det man blandt
andet har bestyrelserne til:
at vurdere selskabets rolle i
helhed. Bestyrelsen har nor-
malt en meget klar forståel-
se for de mange ønsker den
modtager af lokale interes-
ser, set med kommunalbe-
styrelsers og bygderåds øj-
ne.