Atuagagdliutit - 08.02.1994, Blaðsíða 2

Nr. 10- 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Giv børnene ansvar
Manglende tid fra forældre resulterer i frustrerede børn,
mener landsstyremedlem Henriette Rasmussen
NUUK(LRH) - Det er vigtigt udearbejdende, er børnene man kan se, at de lever op til
i forbindelse med opdragelse
af børn, at give dem ansvar,
slår landsstyremedlem for
Sociale anliggender og ar-
bejdsmarked, Henriette
Rasmussen fast i en samtale
med AG omkring teenage-
børn.
-1 de senere år, efter vi er
blevet arbejdere, og hvor
begge forældre er blevet
begyndt at komme i anden
række, synes jeg, siger Hen-
riette Rasmusen, som me-
ner, at den manglende tid gi-
ver frustrerede børn og for
den sags skyld også foræl-
dre.
- Når der skal gives ansvar
til børn, skal der også på én
eller anden måde være til-
syn med dem. Tilsyn, så
Qaanaami tillittoq
nassaarineqarpoq
NUUK - Ukiut marluk
affallu matuma siornati-
gut 1,3 millioner kronit
Nationalbankimiit Qaa-
naami KNI-mut nas-
siunneqartut tammaa-
neqarput. Taamani Qaa-
naami ulluinnarni aqut-
sisoq B. Thomsen Hald
aningaasanutt tamma-
qataavoq. Ekstrabladet-
imi tallimanngormat
saqqummersumi allaase-
rineqarpoq B. Thomsen
Hald 52-inik ukiulik sisa-
manngormat Bangkok-
imi tigusaasimasoq paar-
naarussaasorlu.
»Angutip taassuma
1991-imi augustimi 1,3
millioner kronit Køben-
havnimi Nationalbanki-
miit Thulemi KNI-mut
nassiunneqartut tam-
martippai,« Ekstrabla-
det allappoq imatuUu
nangilluni:
Qarasaasiakkut sallo-
qittaalluni aningaasat
Nationalbankimiit sulif-
feqarfimmut anngussi-
masutut nalunaarsorpai.
Kisiannili aningaasat
taakku nammineq kaa-
s arfim minut ikisimavai.
Tamannalu paasineqar-
poq Danmarkimut feri-
arsinnarluni pilersaaru-
tigineqartutut utinngim-
mat. 52-inik ukiulik qi-
maagamili Thailand-
imiissimavoq«.
SNUPPEDE 1,3 MILL
FRA NATIONALBANKEN
Efter to et halvt års flugt i
Thailand blev den 52-årig syd-
danske forretningsfører, B.
Thomsen Hald fra Grønland i
går anholdt og fængslet i Bang-
kok. Det lykkedes manden i
august 1991 at få 1,3 miil. til at
forsvinde sporløst under en
transport fra Nationalbanken i
København til firmaet KNI
(tidl. Grønlands Handel) i Thu-
le.
Med et lille fupnummer på
EDB-anlægget fik han det til at
se ud, som om pengene var
ekspederet rigtigt mellem Na-
tionalbanken og firmaet. Men i
virkeligheden havde han puttet
dem i sin egen lomme. Det blev
opdaget, da han ikke vendte
tilbage fra en planlagt ferie i
Danmark. Den 52-årige har op-
holdt sig i Thailand siden flug-
Vai hjxlp af EDH-transakt urner
lykkedes Jil Thomson Hal-lut
dovne Nationalbanken for I.-!
tntil HertJupp- r han uj i
Hangkuk fiv :.dl ■ . •• ••■’
i)o.— i rh
Ekstrabladet tallimanngormat allappoq B. Thomsen
Hald ukiut marluk aiTallu matuma siomatigut Qaa-
naami KNI-mit 1,3 millioner kroninik tillissimanini
pissutigalugu tigusaasimasoq.
Ekstrabladet skriver fredag, at B. Thomsen Hald er
blevet anholdt for at stjæle de forsvundne 1,3 million-
er kroner fra KNI i Qaanaaq for to et halvt år siden.
Qaanaaq-røver fundet
V.
NUUK - For to et halvt
år siden forsvandt 1,3
millioner kroner på vej
fra Nationalbanken til
KNI i Qaanaaq. Sammen
med pengene forsvandt
forretningsfører B.
Thomsen Hald fra Qaa-
naaq. Ekstrabladet skri-
ver i sin fredagsudgave,
at den 52-årige B. Thom-
sen Hald torsdag blev an-
holdt og fængslet i Bang-
kok.
»Det lykkedes manden
i august 1991 at få 1,3
millioner kroner til at
forsvinde sporløst under
en transport fra Natio-
nalbanken i København
til firmaet KNI i Thule,
skriver Ekstrabladet og
fortsætter:
Med et lille fupnum-
mer på EDB-anlægget
fik han det til at se ud,
som om pengene var eks-
pederet rigtigt mellem
Nationalbanken og fir-
maet. Men i virkelighe-
den havde han puttet
dem i sin egen lomme.
Det blev opdaget, da han
ikke vendte tilbage fra en
planlagt ferie i Danmark.
Den 52-årige har opholdt
sig i Thailand siden flug-
ten«.
det ansvar, der bliver givet
dem. Med ændringen af fa-
miliemønstret og arbejdsti-
den, har vi ikke længere den
tid, der skal til for at vore
børn bliver harmoniske, me-
ner hun.
Tidligere
- Da familiemønstret var an-
derledes var bedsteforæl-
drene også med i opdragel-
sesprocessen. Ja, ikke bare
dem, men også onkler, tan-
ter og andre familiemedlem-
mer påpegede grænser for
børnene. Samtidig var der
altid voksne til stede, og bør-
nene havde faste pligter som
for eksempel at hente vand.
Og der var altid voksne til
stede, så børnene kunne få
at vide, hvad de skulle passe
på.
- Men i dag har vi for lidt
tid til vores børn. Derfor har
børn også svært ved at sætte
deres egne grænser for,
hvad der for eksempel er
godt eller dårligt.
-1 al form for opdragelse
skal der sættes grænser.
Børnene ønsker også selv, at
der bliver sat grænser for
dem - specielt når de bliver
større. Hvis vi ikke hjælper
dem, har de ingen fornem-
melse af, hvor grænserne
går. På det område, synes
jeg, vi har svigtet vores
børn. På den måde får bør-
nene vanskeligheder, når de
bliver voksne. For når de
først skal til at prøve deres
grænser af, når de er blevet
voksne, så kommer de i tvivl
og nogle gange betyder det
store problemer for dem - de
kan blive drevet ud i krimi-
nalitet, fordi der i deres
barndom ikke er blevet sat
grænser for dem.
Teenagebøm
- Jeg kan i dag se, at specielt
de lidt større børn - teenage-
børnene - er blevet glemt. De
har ikke nogen steder at
henvende sig. Når de får fri
fra skole kommer de hjem til
et tomt hjem. Om aftenen
har de ikke tilladelse til at
komme i klubberne. Det er
ligesom om vi skubber dem
ud på gaden, på den måde.
Netop i de år er der store
modstridende følelser hos
disse børn. De er i en tid,
hvor de bliver formet.
- Hvis forældrene har pro-
blemer i netop denne perio-
de, så kan jeg tilføje, at vi fra
samfundets side gør for lidt
for at hjælpe dem. Vi ser på
den måde stort både på bør-
nene og forældrene. Vi tilby-
der ikke aktiviteter til bør-
nene, og til forældrene har
vi heller ingen form for støt-
te. Vi får forældrene til at
stå alene i denne sag, og for-
ældre med teenagebørn, er
faktisk inde i en svær og
vanskelig tid.
- Vi bør alle gør noget ved
problemerne. Forældrene
skal vide, at vi godt er klar
over, at det er en svær tid.
Det offentlige - specielt kom-
munerne, måske med øko-
nomisk hjælp fra Hjemme-
styret - bør gøre noget ved
problemet. Kommunernes
kultur- og socialudvalg bør
tage problemerne omkring
denne tid alvorligt. De skal
give de unge muligheder for
i I
1 i
Henriette Rasmussen: - Perorsaariaatsini tamani killiliisoqartoqartariaqarpoq. Aammami
meeqqat namminneerlutik kiUilersorneqamissartik kissaatigisarpaat - pingaartumik angi-
suunngoraangamik. Taamaammat isumaqarpunga meeqqavut piffissaaruffigivallaarsima-
gi vut. Tamannalu meeqqat pinerluttunngomerannik kinguneqarsinnaasarpoq.
Henriette Rasmussen: -1 ed form for opdragelse skal der sættes grænser. Børnene ønsker
også selv, at der bliver sat grænser for dem - specielt når de bliver større. På det område,
synes jeg, vi har svigtet vores børn. Det kan senere betyde problemer, som driver børnene
ud i kriminalitet. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
beskæftigelse - både om da-
gen og om aftenen.
Forældreuddannelse
- Familierne bør også være
mere opmærksomme på, at
teenageårene er en tid, hvor
der kan opstå problemer.
Mange unge har det pro-
blem, at de ser deres foræl-
dre i meget kort tid i løbet af
dagen. De går fra hinanden
om morgenen, når de ser
hinanden om aftenen er for-
ældrene stresset og skal lave
mad. Bagefter går vi måske
til Bingo eller til møder, og
så er vi igen væk fra hinan-
den. På den måde ser vi hin-
anden i meget kort tid, og
måske netop derfor bør vi
være mere opmærksomme
på, hvad der foregår blandt
vore unge.
- Vi er opmærksomme på
problemet. Derfor er vi også
begyndt på en »Forældreud-
dannelse« i Sisimiut. De
kurser vi hidtil har holdt har
givet positive resultater.
Man taler om opdragelse,
sammenhold mellem foræl-
dre, muligheder for henven-
delser, hvis man har proble-
mer med sine børn.
- Socialdirektoratet giver
økonomisk tilskud til ud-
dannelsen, mens selve ud-
dannelsen bliver kørt fra
forskellige organisationer i
Sisimiut kommune.
De glemte børn
- Jeg tror vore teenagebørn
er blevet glemt i hele syste-
met, blandt andet fordi vi
mangler institutionspladser
generelt i landet. Vi har kon-
centreret os om de børn,
som har behov for en speciel
behandling.
- Det er ikke så længe si-
den det blev drøftet, at der
er problemer med nogle af
børnene på Landsbibliote-
ket. Det er det perfekte bille-
de på deres situation. De er
urolige. Vi har simpelthen
bildt os selv ind, at de kunne
klare sig selv. Dermed har vi
i vores prioritering skubbet
dem i baggrunden.
- Men vi har dog siden den
børnepolitiske redegørelse i
1992 forsøgt at fokusere på
problemet.
- Man kan forestille sig, at
der bliver gjort noget for, at
de unge får tilbudt aktivite-
ter efter skoletid. Måske i
skolen eller i forsamlingshu-
sene. Aktiviteter som de un-
ge selv er med til at tilrette-
lægge. At give dem ansvar.
- Netop i forbindelse med
prioritering af de unge har
vi dannet en fond sidste år,
hvor aktiviteter som medta-
ger børn i direkte aktivitet
og ansvar kan søge midler.
Den har været flittigt brugt,
og igen i år er der midler i
fonden. Jeg vil opfordre or-
ganisationer eller børne-
grupper til at opstarte akti-
viteter med udgangspunkt i
børns egne ideer, og hvor
børn selv har indflydelse på
brugen af midlerne.
Bevidste unge
- Jeg håber også, at de unge
selv bliver bevidste om, at
der findes en fond, som de
kan benytte sig af. Jeg kun-
ne godt tænke mig, at de selv
var med til at prioritere,
hvad de penge kunne bruges
til. I dag er det for det meste
voksne, som for en klub for
eksempel, søger penge til de
unge. Det er også i orden.
Men jeg vil håbe, at de unge
selv bliver opmærksomme
og selv søger.
- Det kunne også være en
god ting, hvis de unge selv
var med til at drive de for-
skellige klubber, og for den
sags skyld var mere med i
planlægningen af skolefor-
løbet gennem skolerådene.
Men de unge bruger ikke de
muligheder de har i dag, for-
di de ikke er klar over, at de
muligheder findes. At de
selv kan deltage aktivt i
mange ting.
- De unge kan søge, men vi
prioriterer aktiviteter, som
er åbne for alle. Ski og andre
personlige ting kan de søge
om i andre fonde. Men til
akitiveter, som er til gavn
for de unge kan de søge til i
denne fond.
Fondsmidler
Fonden har i 1993 givet til-
skud på ialt 653.000 kroner.
Blandt de aktiviteter, som
fonden har ydet tilskud til i
1993 er Nanortalik kommu-
ne til dukketeater, hvor
børn med hjælp fra en foræl-
dregruppe laver dukketea-
ter. En aktivitet, som børne-
ne senere selv skal køre.
I Sisimiut har Sukorsit
fået tilskud til at børn og un-
ge med hjælp fra voksne la-
ver så reperationsarbejde i
klubuset og indkøb af for-
skellige ting til klubhuset
som for eksempel bordten-
nis og ski.
I Nuuk har firtidshjem-
met Aqalu fået penge til ind-
køb af en påhængsmotor, så
børnene med hjælp fra voks-
ne kan tage på fangst.
I Qaqortoq er der blevet
givet penge til et værested,
hvor børn og unge med
hjælp fra forældre selv kan
planlægge dagen.
I Uummannaq kommune
er der givet penge til oplys-
ningsarbejde omkring snif-
ning og alkohol, hvor børn
og unge inddrages i selve
projektarbejdet.
I Qasigiannugit er der gi-
vet penge til at børn og unge
i samarbejde med forældre
kan opføre en lille legeplads.