Atuagagdliutit - 08.02.1994, Blaðsíða 5

Nr. 10 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller,
Sisimiut: Manasse Berthelsen,
SivdteK
Kangaatsiaq: Lone Madsen,
Aasiaat: Oluf Ostemann,
Qasigiannguit: Søren Lange,
QeqertarsuaqrHans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Tasiilaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormiit: Jens Napaattoq,
Annoncet
Annoncer
Naqtteristtsisoq
Udgiver__________
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Industrivej 43,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Slulersuisut
Bestyrelse
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Arnalo Abeisen
(siulittaasoq/f ormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Silvana Maqe Nielsen
Pisartagaqarncq
Abonnement
Allattoqarfik
Administration i
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Ataasinngorneq-tallimanngorneq/
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion:
Naqiterneqarfia
Tryk
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssuisoqarfik
Redaktion
Nissik
Reklame s
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Suliffissaaleqineq inuppalaartoq
All.: Egon Sørensen, Nuuk
Ukiut milionilippaaluit matuma siornatigut Guutip Aa-
tami oqarfigaa: Kiammiullutit neqissarsiussaatit. Ta-
mannalu kingorna inuiaat silarsuarmiut tamarmik atu-
lersimavaat. Ilungersorlutik sulipput, aningaasarsior-
put, taamaaliorunimmi neqissamik pissarsisinnaapput.
Suli oqaaseq taanna atuuppoq. Nerissagaanni sulisaria-
qarpoq.
Piniartoqarfinni pisuussutsit pinngortitameersuum-
mata sulinerup neqissallu imminnut attuumassuteqar-
nerat takujuminarnerusinnaasarpoq. Pisaqarneq ajule-
raanni inuit kaattariaqartarput.
Kisiannili inuiaqatigiinni suliffissuaqarfiusuni ta-
manna takujuminaanneruvoq. Iffiaq neqilu annikinne-
rusumik tunisassiarineqarput. Nerisassanik tunisassi-
ornerup saniatigutbiilit, radiut, TV-t, qarasaasiat, anga-
laartitsinerit, filmit, nipilersukkat, eqqumiitsuliat allar-
passuillu tunisassiarineqartarput. Tunineqarsinnaagaa-
ngamilli sulinermik taaneqartarput, aammami tamanna
ajunngilaq.
Suliffeqarneq pingaarutilerujussuuvoq. Nerisassarsi-
niutissanik inuulluarniutissanillu atugassanik aningaa-
sarsiutaavoq. Inuiaqatigiinni inissisimaffeqalernermik
kinguneqartarpoq. Inuk uatsinnut ilisaritinneqaraangat
sumik suliaqarnersoq oqaluttuartinngikkaangatsigu
toqqissineq ajorpugut. Uagut ataqqinaateerannguatta
iluani inuk taanna inissikkaagatsigu iluaqutigisarpar-
put, taamaalillutami aamma qanoq isigissanerlugu paa-
sisarlutigu. Qamuuna ilutsigut tamanna asuleernerin-
nartut isumaqarflgisaraluarparput, kisiannili inuit naa-
pitagut ataqqinaateerannguatta iluani inissinnissaat
iluarisimaamartarpoq.
Aammami suliffeqarneq imminut tatiginermut ikor-
fartuutaasinnaagami iluaqutaasarpoq. Taamaalilluta
inunnut allanut naleqqiulluta inissisimaffeqarniarsin-
naasarpugut - minnerunngitsumik suliffeqanngitsunut
Den menneskeværdige arbejdsløshed
Af Egon Sørensen, Nuuk
En gang for nogle millioner år siden sagde Gud til Adam:
I dit ansigts sved skal du æde dit brød. Det har menne-
skeheden taget til sig. Der knokles og arbejdes, der tjenes
penge, så der kan komme brød på bordet. Ordet gælder
endnu. Der må arbejdes for føden.
I et fangersamfund med naturalieøkonomi er det nemt
nok at se forbindelsen mellem arbejde og kød på bordet.
Fanges der ikke noget, må menneskene sulte.
I det industrialiserede samfund er det straks lidt svæ-
rere. Brødet eller kødet er en stadig mindre del af det der
produceres. Udover fødevarer produceres der biler, ra-
dioer, TV, EDB maskiner, charterrejser, film, musik,
kunst og meget mere. Men hvis det kan sælges, kaldes
det arbejde, og så er det godt nok.
Det at have et arbejde er det væsentlige. Det giver
penge at købe mad og andre forbrugsgoder for. Det giver
status i samfundet. Bliver vi præsenteret for en person,
vi ikke kender, føler vi os ikke godt tilpas, før vi har fået
lokket ud af vedkommende, hvad han eller hun laver. Det
hjælper os til at indplacere personen i vores eget lille
respekt-hieraki og dermed til at finde en passende attitu-
de. Egentlig synes vi, det er noget pjat, men det er nu rart
nok at have folk placeret alligevel.
Det hjælper også lidt på selvrespekten at have et arbej-
de. På den måde indtager man en position i forhold til
alle andre - ikke mindst i forhold til de arbejdsløse. Det
er godt nok synd for dem, men så kan jeg jo glæde mig
over, at jeg ikke er blandt dem. løvrigt må der jo være en
årsag til at de går arbejdsløse.
Som arbejdsløs er man pludselig ikke noget. Man får
ikke løn. Nu hedder det arbejdsløshedsunderstøttelse,
bistandshjælp eller førtidspension. Alene ordene fortæl-
ler, at her er et menneske, der er en byrde for samfundet,
fordi ingen har brug for det. Og så hjælper det ikke noget,
at man blev fyret sammen med hundrede andre. De har
det ligesådan. Det værste af alt er sket. Ingen har brug
for dig. Og alt, hvad der ikke bruges, går automatisk til
grunde. Det er en naturlov.
Derfor er der ikke noget at sige til, at arbejdsløsheden
er udnævnt til at være samfundets værste svøbe. Der er
heller ikke noget at sige til, at der fra samfundets side
udfoldes store anstrengelser for at forøge beskæftigel-
sen.
Men hvilken beskæftigelse. Her kommer den igen. Det
bliver til beskæftigelsesfremmende foranstaltninger -
underforstået vi har egentlig ikke brug for det, men hvad
gør man ikke for at holde beskæftigelsen oppe. Så på den
konto holdes fabrikker igang, der burde være lukket for
længst.
Mentalt er vi så lige vidt. Vi deler stadig samfundets
borgere op i dem, samfundet kan bruge og dem, samfun-
det ikke kan bruge.
Den mentale fejl består i, at der overhovedet skelnes
mellem folk i arbejde og arbejdsløse.
Pensionister, der bliver det, fordi de har nået en al-
ment accepteret aldersgrænse betragtes ikke som nogen,
samfundet ikke har brug for. Har man brækket benet og
må ligge på på sygehuset i flere uger, betragtes man
heller ikke som en, samfundet ikke har brug for, selvom
man ikke arbejder i den periode.
Hvis vi nu afskaffede ordet arbejde, kunne man umu-
ligt blive arbejdsløs. Men hvad skal vi så sætte i stedet for
ordet arbejde? Det skal tiden vise. Det er det, debatten
skal dreje sig om. I dag er det ikke længere nødvendigt at
æde sit brød i sit ansigts sved. Hvis vi ville, kunne vi
indføre medborgerløn. Kravet er blot, at vi er aktive og
betragter alle mennesker som lige uundværlige i den
store sammenhæng.
naleqqiulluta. Nallinnaraluaqaat, kisiannili nuannaaru-
tigisinnaavara taakku akornanniinnginnama. Aamma-
mi suliffeqannginnerat arlaannik peqquteqarsimassaaq.
Suliffeqanngikkaanni kinaassuseerunnartarpoq. Su-
liffeqanngitsut akissarsiassaqanngillat. Suliffissaaleqi-
nermi tapersiissutinik, isumaginninnikkut tapersiissu-
tinik imaluunniit sulisinnaajunnaarnersiutinik taane-
qartartunik massakkut tunisisoqartarpoq. Oqaatsit
taakku tusaannarlugit paasinarpoq inuit atorfissaqar-
tinneqannginnamik inuiaqatigiinnut artukkiisut tassa-
ni pineqartut. Aammami inuit untritillit allat soraarsi-
taaqatigisimagaluaraanniluunniit allaanerunngilaq.
Taakkumi aamma taamatut misigisimapput. Ajorner-
paamik nalaanneqarputit. Atorfissaqartinneqanngilatit.
Sunaluunniit atorfissaarunneqaraangami nakkaannar-
tarpoq. Pinngortitami tamanna inatsisaaginnarpoq.
Taamaammallu suliffissaaleqinerup inuiaqatigiinni
nalaanneqarsinnaasut ajornersaattut taaneqarnera tu-
pinnanngilaq. Aammami tupinnanngilaq inuiaqatigiinni
suliassaqartitsiniarneq annertusaaviginiarlugu ilunger-
sortoqangaatsiarmat.
Kisiannili suliassaqartitsiniarnerit suuppat. Uteqqip-
parpummiaasit. Suliassaqartitsiniarneq annertusaavigi-
niarlugu iliuuseqartoqartarpoq - tamannalu imatut paa-
sineqarsinnaavoq; atorfissaqartinngikkaluarparput, ki-
siannili suliassaqartitsiniarneq ingerlatiinnarniarlugu
sunaluunniit pilersissinnaavarput. Tamannalu tunnga-
vigalugu aalisakkeriviit qangarsuummalli matuinnar-
tussaagaluartut ammatiinnarpagut.
Tarnikkut ilisimassuserput assigiippugut. Inuiaqati-
giinni innuttaasut inuiaqatigiit atorsinnaasaannut ator-
fissaqartinngisaannullu suli immikkoortitsisarpugut.
Tarnikkut ilisimassutsitsigut aamma kukkusarpugut,
tassaavorlu suliffeqartunik suliffissaaleqisunillu immik-
koortitsisarnerput.
Soraarnerussutisiallit soraarnerussutisiaqalersarput
inuiaqatigiinni ukiunut killissarititaasutut isigineqar-
toq angugaangamikku, taakkulu inuiaqatigiit atorfissa-
qartinngisaattut isigineqarneq ajorput. Aammalu niut-
sinnik napisoorsimatilluta sapaatit akunnerini arlalissu-
ami napparsimavimmi uninngasariaqartarpugut, taa-
maakkaluartorli piffissami tassani sulinngikkaluarluta
inuiaqatigiit atorfissaqartinngisaattut isigineqarneq
ajorluta.
Oqaaseq sulineq oqaatsitsinnit piivikkaluarutsigu su-
liffissaaleqisunik oqamissarput ajomarsivittussaavoq.
Kisiannili oqaaseq sulineq sumik taarsersinnaavarput?
Tamanna piffissap takutikkumaarpaa. Tamannalu oqal-
linnermi aallartinneqartussami pineqartussaavoq. Ullu-
mikkut kiammiulluni neqissarsiortoqartariaarussima-
voq. Piumagutta inuiaqatigiit tamaasa akissarsiaqarti-
lersinnaagaluarpagut. Taamaaliornissatsinnulli taa-
maallaat piumasaqaataassaaq tamatta suliaqarnissar-
put aammalu inunnik tamanik pinngitsoorneqarsin-
naanngitsutut isiginnilernissarput.