Atuagagdliutit - 08.02.1994, Blaðsíða 14

'fr'fr'tr'tr'fr'tr'tt'k'k'tr'tr'tc
Nr. 10- 1994
/*
t KALAALLIT J
s nunaanni :
PISIMASUT
1993
^ Ukiup qaangiuttup ingerlanerani tusagassiutinut jj.
^ atugassanik assilisat ilaat atuaganngorlugit saq- ^
qummeqqipput. Atuagaq pisiariuk siornalu pisi-
masut ilaat aliannaarfigalugit isiginnaarsinnaaler-
lugit. J$-
^ Assit atualeqqaarnermiit, qimussimik sukka- 3j-
-fc niuunnermiit, inuit nuannaartut, nalliuttorsiortut,
^ pingaartorsiortutpisimasutoqaluttuarisaanitsinni ^
^ puigunaatsut atuakkamut katersukkat.
Allattoq: Laila Ramlau-Hansen. Assiliisoq: Knud
** Josefsen. ^
*
*
*
*
*
*
*
*
*
*
3^
*
*
*
*
*
Aret i
BILLEDER
:1993
& Et udpluk af årets pressebilleder. Køb bogen, som 3$-
giver dig mulighed for at se tilbage på begivenhe-
^ derne fra året der gik.
^ Pressebilleder lige fra første skoledag, hundeslæ- .
devæddeløb, glade, festlige, alvorlige og histori- **
** ske begivenheder samlet i en bog.
^ Tekst Laila Ramlau-Hansen. Fotos: Knud Josef-^
sen 3$-
Ataatigut atsiortup matumuuna inniminnerpaa
-fc stk. Kalaallit Nunaanni Pisimasut a kr. 98,-
Undertegnede bestiller hermed
stk. Året i billeder a kr. 98,-
^ Ateq/Navn:_____________________________________
Sumiiffik/Adresse:___________________________
llloqarfik/By:_______________________________
Kuponi nassiunneqassaaq uunga:
Kuponen sendes til:
Atuagkat, Postbox 1009, 3900 Nuuk,
Tlf.: 2 13 37 • Fax: 2 33 78
ATUAGASSIIVIK
ATUAGKAT
***************
*
*
*
*
*
*
3$-
*
*
*
*
*
*
3F
*
*
*
*
*
*
7^fa?CLCV&CZ^O&/Cc€/i?
GRØNLANDSPOSTEN
Respons til Najattaannguaq Hansen og
serviceguidegruppen i KNI Service A/S
All.: Steffen Petrassen
Ethvert samarbejde fordrer
minimum to partner. Og et-
hvert samarbejde fordrer
som minimum en vis basis-
viden om det emne/de em-
ner man skal/vil arbejde
med. Alle samarbejdsopga-
ver kræver en vis personlig
styrke og personlighed, og
når det drejer sig om dygtig-
gørelse, er viljen og evnen til
at yde en aktiv indsats en
selvfølge. Også et afgørende
punkt i indlæring i forbin-
delse med samarbejde er, at
man er ærlig overfor andre,
og ikke mindst sig selv. En
uforbeholden ærlighed om
sine evners rækkevidde, og
ikke lader sine medkursister
og instruktørhold tro, at
man kan det hele. Når såens
manglende evner, selv grun-
devner, bliver åbenlyst eks-
poneret, skal man ikke
klandre andre end sig selv
for ikke at have læst sine
lektier i tide.
I dit indlæg ligger du op
til, at selvtillid uden grubler
kan bygges på vished om (al-
le) de ting man ikke kan. At
man ligefrem bør rose voks-
ne mennesker for de emner
de ikke kan, som det med
rette bør kunne; især når du
og handelsforvalteren (iøv-
rigt sammen med de andre
16) er udvalgte, netop fordi I
skulle besidde mindste kra-
vene til kursets emner! Når
man af egen interesse, eller
mangel på samme, ikke kan
sit kram, er det sandelig ik-
ke nok at stole på sine rar
tante evner, det forhold kan
ikke erstatte den nødvendi-
ge viden om de emner man
senere skal være kursusan-
svarlig for.
Hvor dygtig en journalist i
AG med initialerne KB, som
skrev artiklen om mig i AG
nr.115, er til at forvandle en
myg til en elefant, kan jeg i
modsætning til dig ikke sige
noget om. Som det fremgår
tydeligt er artiklen ikke
skrevet af mig, ligesom ar-
tiklen på ingen måde foku-
serer på min opsigelse, men
er en form for baggrundsbe-
skrivelse af mig.
Der er flere ting som du,
på vegne af 17 andre, ikke
har fattet så heldigt ved din
gennemgang af artiklen, li-
gesom din generalisering
om, hvor »fornøjelig« jeg er
at omgås klart er udtryk for
dit ærinde. Når vi spiller på
en offentlig bane, som dette
medie er, spiller vi efter spil-
leregler - går efter bolden og
ikke manden. Når du nu har
sat nye regler op kan vi da
også godt spille efter dem.
Først artiklens indhold og
mening i AG nr. 115, hvor du
sér/læser artiklen som ude-
lukkende beskrivelse af min
opsigelse. For nu at bruge et
meget fatteligt eksempel
svarer det til, at du får en
stilopgave med overskriften
Begavelse, men skriver om
Begravelse. Nu om dage er
det ikke nok at handle udfra
hvad man tror for at hakke
på andre, man må nødven-
digvis handle udfra realite-
terne.
For det andet beskriver
du i meget generelle vendin-
ger (selvom jeg kan genken-
de skriveformen og indhol-
det fra en anden), at jeg i de
fire stillinger jeg har be-
stridt i KNI skulle være
fuldstændige umulig at om-
gås. Hvis du retfærdigvis
holdt dig til situationen i
Kangaamiut omkring din
person og en handelsforval-
ters, og så bort fra din fan-
tomfjende for at retfærdig-
gøre dine manglende evner,
i hvert fald på det konkrete
emne, vil du kunne se, at du
har overreageret. Du bliver
på ingen måde dygtigere til
budgetkontrol og -lægning
(selv om du i dit indlæg skri-
ver økonomi), fordi du giver
andre end dig selv skylden
for din manglende indsigt.
Andre kan hjælpe dig til me-
re viden, såfremt du erken-
der dit behov for at vide me-
re, og ikke mindst du per-
sonligt og fagligt yder en ak-
tiv indsats for indlæring.
Uanset hvad du mener om
mig og indlæring, kan man
ikke »tvangsfodre« indlæ-
ring, modtageren skal lige-
som være indstillet på ind-
læring. Sålænge man arter
sig som en fornærmet for-
kælet unge, når man må er-
kende ens evner på et eller
flere punkter ikke rækker,
bliver man ved med at samle
på fantomfjender, for at hol-
de dem skyldige for de ting
man ikke kan. Da jeg for-
holdt dig til nødvendigheden
af at kunne begreberne bag
de månedlige resultatbereg-
ninger (kørt siden 1. januar
1986 - også i hverdagen kal-
det budgetkontrolliste) tog
du og handelsforvalteren
det ilde op.
Jeg måtte som medan-
svar hg for ikke alene kur-
sets gang, men også kursets
indhold, gørejer begge klart,
at vi kun har een uge til hele
kurset samt evaluering. Og-
så I skal senere ud langs kys-
ten og gøre andre ansatte
begrebelige i emnet, hvorfor
jeg følte skuffet i ikke tidli-
gere har gjort opmærksom
på I slet ikke kunne emnets
grundliggende begrebers
indhold. Herregud, handels-
forvalteren har ansvar for
millionomsætning og har
ansvaret for den stedlige
budgetopfølgning og har
haft ansvaret i mange år; du
har som uddannelsesrådgi-
ver ansvar for at kunne lære
fra dig omkring emnet, også
fordi du netop har arbejdet
med KNI handelsstedregn-
skab i flere år. Hvorfor er
det så svært at holde sig selv
ansvarlig for sin manglende
viden, hvorfor er det så
svært at leve med konse-
kvenserne deraf. For at sæt-
te mit ærinde i relief forkla-
rede jeg jer begge (altså ikke
alle 16 andre med), at hund-
redetusinder af kroner vil
være spildte hvis I af bare
stolthed lod som, eller jeg
bare lod som, I kunne em-
net. Du kan ikke bringe mit
pis i kog for at lyve til dig, at
»Steffen har sat spor i de af-
delinger og steder, hvor han
har arbejdet med personer«.
Du kan bande på, at jeg sat
eftertrykkeligt dybe spor,
hvor jeg har taget ansvarlige
medarbejdere for at tage af
kassen og af varebeholdnin-
gen. Du kan også bande på,
at jeg ved eksemplarisk ind-
læringsvilje har ansporet
Ethvert samarbejde fordrer
minimum to partner. Og et-
hvert samarbejde fordrer
som minimum en vis basis-
viden om det emne/de em-
ner man skal/vil arbejde
med. Alle samarbejdsopga-
ver kræver en vis personlig
styrke og personlighed, og
når det drejer sig om dygtig-
gørelse, er viljen og evnen til
at yde en aktiv indsats en
selvfølge, sådan indleder
Stelfen Petrussen sit svar til
Najattaannguaq Hansen.
(Foto: Knud Josefsen)
andre til at gøre det samme.
Vi har, i modsætning til dig
og flere andre, knoklet os
frem og taget bemærknin-
ger om, hvor lidt vi kunne
med en stiv arm. Ingen af os
har forventet, og vil heller
forvente, at nogen kom med
en sølvfad fuld af viden - så-
dan uden videre.
For det tredje skriver du
»Hovedformålet med byg-
deuddannelsesprojektet var
at give os serviceguider stør-
re selvtillid, idet vi skulle stå
fremme alene i alle Grøn-
lands 54 bygder«. OK på da-
værende tidspunkt var der
tale om 53. Om jeg så gerne
ville, kan jeg ikke giver Jer
selvtillid. Selvtilled kan man
ikke få af andre end sig selv.
Selvtillid er noget man selv
opbygger ved at gennemføre
en arbejdsindsats og visse
prøvelser og ofre. I to får ik-
ke mere selvtillid af, at få de
16 andre til at føle samme
indre skam for ikke at kun-
ne Jeres lektier, og ved sen-
timentalt fantonfjende-
snak. Din selvmedlidenhed
kan du eller andre ikke bru-
ge til andet end undskyld-
ninger for din manglende
faglige viden.
For det fjerde skriver du,
at Steffen efterkom Jeres
ønske ved at rejse fra bygden
i utide. Hvis du og for den
sags skyld 17 andre har haft
reelle hensigter, og har haft
tæt kontakt (relevant kon-
takt) med jeres stedlige kur-
susleder, vil du måske have
skrevet, at Steffen i forståel-
se med kursuslederen selv
forlod kurset torsdag den 10
juni 1993 kl. 21.00. Jeg kun-
ne ikke længere tage medan-
svar for kursets forløb, iøv-
rigt af andre grunde end den
omtalte episode. Da der ikke
var rejseforbindelse fra byg-
den før om søndagen den 13.
juni, returnerede jeg efter
aftale med personale- og ud-
dannelseschefen. Den klage
du har nævnt i dit indlæg er
skrevet mandag den 14. juni
1993, som jeg iøvrigt først
får kendskab til i forbindelse
med stævningen af KNI. På
vej fra bygden den søndag
aftalte jeg med personale-
chefen ombord på skibet, at
jeg kunne begynde som
post- og bankleder efter
endt ferieafholdelse. En fe-
rie som allerede blev plan-
lagt i januar måned samme
år. Som dokumentation for
at der var tale om regulær
overgang til en anden stil-
ling, vedlægges kopi af brev
fra personalekontoret; bre-
vet er i øvrigt det eneste der
kom ud af den »dramatiske«
gættekonkurrence om hvor-
for jeg ikke længere er ud-
dannelsesrådgiver i region
midt. Iøvrigt blev stillingen
som uddannelsesrådgiver
nedlagt efter jeg forlod stil-
lingen. Det skal til oriente-
ring oplyses, at jeg fik stillin-
gen som post-bankleder
uden prøvetid.
Selvom du er flink om-
gængelig person, har du et
problem med at tage visse
ting for personligt. Lige så
desværre tror du åbenbart
stadig på, at manglende fag-
lig viden kan kompenseres
med en rar tanteholdning.
Een ting er at narre andre,
men en anden ting er at nar-
re sig selv. Når jeg nu ikke
længere er i KNI regi og kan
udgøre din personlige fan-
tomfjende, og årsag til de
faglige ting du ikke kan,
hvad så. I øvrigt synes jeg, at
du har en kort hukommelse.
Måneden før kurset i Kan-
gaamiut ringede du til mig
og tilbød at bytte stilling
med mig, da du ikke kunne
samarbejde med den stedli-
ge bygdekonsulent. Ak, dog -
bare en måned før episoden
var der ikke noget med en
styg Steffen. Du mente end-
da, at det ville hjælpe, så-
fremt jeg var bygdekonsu-
lent i region nord. Jeg synes
virkelig, at du bør gøre dig
og de andre 17 serviceguides
den tjeneste, at være bare en
smule ærlig overfor dig selv,
du vil straks få det bedre.
Sådan som jeg er skruet
sammen, skrev jeg et brev til
dig og handelsforvalteren
kort efter episoden, at I ikke
skulle tage tingene person-
ligt, da disse var sagt i et fag-
ligt forum. Jeg tog konse-
kvensen af at føle, at mit
yderligere bidrag i kurset ik-
ke kunne rette den op og for-
lod kurset, og i den forbin-
delse tog min del af skylden
for ikke at kunne rette kur-
set op, hvor den hørte hjem-
me.
Det er ganske rigtigt, at
jeg forlanger meget af an-
dre, men det skal ikke stå
usagt, at jeg forlanger end-
nu mere af mig selv. Jeg er
stolt over den smule jeg kan,
jeg har kæmpet som gal for
det. Jeg har aldrig ventet, og
vil heller aldrig forvente, at
nogen kom med det hele på
et sølvfad. Du skriver om di-
sciplin og intelligens, men
det er nok karakterstyrke
der skiller vandene.
Pænt sagt vil jeg afslutte
med, at du sandsynligvis er
faldet for naturlov nr. 7.
Den lyder, at man ansættes
på et niveau, den klarer
man. Så ansættes man et ni-
veau længere oppe, den kla-
rer man også. Så ansættes
man et niveau længere oppe,
den klarer man ikke, men
bliver dér.