Atuagagdliutit - 08.02.1994, Blaðsíða 6

<5
Nr. 10- 1994

GRØNLANDSPOSTEN
Nioqqutissanik Piseqataaneq 1994
Kommunit Namminersomerullutik Oqartussanik suleqateqarusupput
assigiimmilli periarfissinneqamissaat Kattuffimmiit pingaartinneqarpoq
NUUK(PM) - Kommune-
qarfiit Kattuffiata siuUttaa-
sua Edvard Møller AG-mut
oqarpoq kommuneqarfiit
akornanni isumaqatigiin-
nginneqalernissaq pina-
veersaarniarlugu kommu-
nit tamarmik assigiinneru-
sumik periarfissinneqamis-
saat pisariaqartoq.
- Kommuneqarfiit tamar-
mik ullumikkut assut ilu-
ngersunartumik suliffissaa-
leqifliupput taamaammat
assigiimik periarfissinne-
qartariaqarput, aamma siu-
nissami kommunit pisuune-
rusut kisimik taama piseqa-
taanissaminnut akissallit
su liffissaqartitsiniarnermi
siuarsaaffigineqarnissaat
akuersaarneqarsinnaan-
ngimmat.
Ukioq manna aaUarnerfi-
galugu Namminersornerul-
lutik Oqartussanit siunner-
suutigineqarpoq kommune-
qarfiit assigiinngitsut ani-
ngaasaleeqataanerisigut
Royal Greenland-ip suliffis-
suaqarfiinut tunisassiassa-
nik piseqataasinnaanissaat,
taamaaliornikkut suUffissa-
nik arlaqanerusunik piler-
sitsisoqarsinnaammat. Ilaa-
tigut ullumikkut inunnik
isumaginninnermut ani-
ngaasartuutaasartut ilaan-
nik matussusernissaat eq-
qarsaatigineqarpoq.
Isumassarsiaq
ajunngikkaluaqaaq
- Kommunit tamarmik taa-
ma aaqqissuussisinnaaneq
assut qujaruppaat. Ukiuni
makkunani suliffissaarusi-
maneq ilungersunarserut-
tornerani isumassarsiaq
taanna assut iluatinnarpoq,
PENGE^PAPIR
4. Februar 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 4. februar 1994
Den Danske Bank 415-418
Unibank 234-235
Grønlandsbanken 261-265
Novo 733-735
Dansk Luftfart 3580-3600
Store Nord 637-640
Carlsberg B 328-330
Vejledende afkast ved obligationsinvesteringer:
Papirtype: Afkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 år
Statsobligationer mellemlange 6-11 år
Pengemarkedrelateret realkreditobligation
6% real kredit udløb 2026
3.20%
3.39%
4,53%
4.36%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErhverv. Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Ffexkonto (Checkkonto/Kassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
Udlån:
Flexkonto
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 04.02.94
2,25% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
5,50% af hele saldoen
3,00% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
11,25%
7,75%
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 676.25 661.25 691.25 674.60
DEM 388.31 384.31 392.56 387.31
SEK 85.79 82.79 87.04 85.51
NOK 90.38 87.38 91.63 90.13
CAD 509.22 494.22 534.22 507.02
JPY 6.2385 6.085 6.3585 6.2255
Gebyr for køtysalg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt i Grønlandsbankens
Telefonservice.

%
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
kisiannili aamma sanngee-
quteqarluni Edvard Møller
AG-mut oqarpoq.
- Maani Kommuneqarfiit
Kattuffianni ilaatigut Kom-
muneqarfiit ataasiakkaarlu-
git ornillugit oqaloqatigine-
qaqattaarmata ippigaarput.
Imaqqalu kommunit sanile-
riikkaluit assigiimmik aaq-
qiivigineqanngitsoorsin-
naammata. Taamaattumik
Kattuffiimiit akuliutipallap-
pugut Naalakkersuisullu
ataatsimeeqatigalugit isu-
maqaratta kommunit im-
minnut assortuutilinngin-
nissaat anguneqassappat
Kattuffik tassaasariaqartoq
qitiusoq, aamma kommunit
Kattuffeqarmata suliassat
suulluuniit assigiinngitsut
Kattuffikkoorlugit isumagi-
tittarlugit. Edvard Møller-ip
aamma pingaartillugu taa-
vaa peqqussummik najoq-
qutassamik Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulia-
qartariaqartut, ullumikkut
malittarisassamik ersaris-
sumik peqanngimmat.
Qaqortumi aaqqiineq
Qaqortumi kommunalbe-
styrelsip ukioq manna sulif-
fissaaleqisut 33-it Royal
Greenlandimik suleqateqar-
lutik sulisinnissaat aningaa-
saleeqataafiigaat.
- Kommunalbestyrelsimi
isumaqatigiissutigaarput
ukioq manna 1,6 million ko-
ruunit atorlugit sulifiissaa-
leqisut Royal Greenland-ip
sulilfissuani sulisinnissaat
anguniarlugu aningaasalii-
niarluta, Qaqortumi borg-
mesteri Isak Trolle AG-mut
oqarpoq.
- Kisianni aallaqqaam-
Edvard Møller
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
mulli maanngaanniit erseq-
qissaatigaarput taakku ani-
ngaasat suliffissuarmi suli-
at ingerlaannarnissaannut
aningaasaliisutaanngimma-
ta, kisianni kommunemi su-
liffissaaleqisut suliffissaan-
nik pilersitsinernik atorne-
qartussaammata. Tamanna
aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat inatsisile-
rituuinut paasiniaanitsinni
eqqortuusoq paasivarput.
Isak Trolle oqarpoq tuni-
Qaqortumi ukioq manna kommunip 1,6 million koruunit Royal Greenland-ip sulilTissuani
immikkut sulifTissaqartitsiniarnermut aningaasaliissutissatut immikkoortippai.
Qaqortoq Kommune har bevilget 1,6 million kroner i år, forat få 33 flere i arbejde på Royal
Greenlands fabrik i byen. (Ass./Foto: Arkiv).
sassiassat apeqqutaallutik
ukioq naallugu suliffissuar-
mi tunisassiortoqassappat
inuit 33-it kommunip aki-
lersorlugit suUsissinnaa-
gaat. Kisianni qaammatit
quliinnaat naatsorsuutigis-
sagaanni inuit 40-t sulisin-
neqarsinnaassasut. Taakku
saniatigut Royal Green-
land-ip suliffissua nammi-
neq 55-inik sulisoqarpoq.
Qaqortup Kommuneani
ukioq manna inunnik isu-
maginninnermi aningaasar-
tuutissatut 6,5 million ko-
ruunit missaat atussanga-
vaat. Kommunimi tamarmi
suliffissaaleqisut 250-it mis-
saannik amerlassuseqarput.
Akileraarutit
Kommuneqarfiit Kattuffi-
anni siulittaasoq Edvard
Møller oqarpoq taama aaq-
qiineq kommuninut inger-
latsiffiusunut akileraaruti-
nik isertitsissutaanissaa ilu-
aqutit ilagigaat.
- Soorunami aamma inuit
suliffissaarusimasut ikiuu-
tinik aalliinaratik suliner-
mikkut imminnut napatis-
sinnaanerat inummut ataa-
siakkaamut peqqinnarneru-
jussuuvoq.
- Taamaammat pingaar-
tipparput kommunit arner -
lanerpaat aaqqiinermut pe-
qataasinnaanissaat. Tassu-
nga tunngatillugu oqaati-
ginngitsoorusunngilara
aamma kommuneqarfiit ka-
jumissaarniaratsigit Royal
Greenland-imik taama sule-
qateqarnissaminnik kaju-
missuseqartut sulilTissuup
ukioq qaangiuttoq aningaa-
saqarnikkut qanoq ingerla-
simaneranik paasiniaavigi-
saqqullugit. Tassami qanit-
tukkut paasivarput Qasigi-
annguani suliffissuaq 1192-
mi millioninik arlalinnik
sinneqartoorfiusimasoq.
Sooq aningaasat taakku su-
liffissaqarniarnermut ilua-
qutiginiarneqassanngillat?
Edvard Møller apeeqqusii-
voq.
Projekt Råvarekøb 1994
Kommunerne vil gerne samarbejde med hjemmestyret om projektet, men
Kommunernes Sammenslutning mener alle bør have lige muligheder
NUUK(PM) - Formanden
for kommunernes landsfor-
ening, Edvard Møller, siger
til AG, at der bør være Uge
muligheder for de enkelte
kommuner, hvis der ikke
skal opstå uenighed og uUge
konkurrence kommunerne
imellem.
- Et af de største proble-
mer kommunerne slås med i
dag er arbejdsløsheden. Der-
for bør de have Uge muUghe-
der for oprettelse af nye ar-
bejdspladser. Det vil være
uretfærdigt, hvis det kun er
enkelte Udt mere velstillede
kommuner der kan komme i
betragtning ved Projekt Rå-
varekøb.
Landsstyret har lagt op
til, at kommunerne i 1994
kan være med til at oprette
arbejdspladser på Royal
Greenlands fabrikker i de
enkelte kommuner ved at
bruge nogen af midlerne fra
de sociale budgetter og i
stedet bruge dem til indkøb
af råvarer.
Ideen er god nok
- Kommunerne er meget po-
sitivt indstiUet overfor ide-
en, men der er også nogen
svagheder ved den, som
først bør rettes, forklarer
Edvard Møller.
- Når kommunerne har en
Sammenslutning, der skal
arbejde med aUe kommu-
ners forskelUge problemer,
bør man også tages med på
råd, når der fremkommer
den slags forslag fra hjem-
mestyret. Det er mærkeligt,
og vi føler os forbigået, fordi
de indledende møder med
kommunerne er sket uden
os.
- Vi kan forudse, at selv
kommuner der Ugger tæt
ved hinanden, og slås med
de samme problemer, får
vidt forskelUge muUgheder.
På den måde vU de forskelU-
ge kommuner også føle kon-
kurrence og spUttelse. Det
kan undgåes, hvis KANU-
KOKA indvolveres i arbej-
det fra starten, siger for-
manden Edvard MøUer. I
denne forbindelse efterlyser
han også tydeUge retningsU-
nier for projektet.
Ordningen i Julianehåb
Kommunalbestyrelsen i Ju-
lianehåb har vedtaget at
bruge nogen af de sociale
midler til oprettelse af 33 ar-
bejdspladser i Royal Green-
lands fabrik.
- Kommunalbestyrelsen
bevilgede 1,6 milUoner kro-
ner i år for at kunne få no-
gen af byens arbejdsløse be-
skæftiget på fabrikken, si-
ger borgmesteren i Qaqor-
toq, Isak TroUe, til AG.
- Vi har fra starten også
gjort det klart overfor Royal
Greenland, at pengene skal
bruges til oprettelse af nye
arbejdspladser, og ikke til vi-
dereførelse af allerede
igangværende arbejder. Vi
har været i kontakt med
hjemmestyrets jurister, der
bekræfter os i vores opfat-
telse.
Isak TroUe fortæUer, at
man vU kunne beskæftige
33 flere medarbejdere på
denne konto i år. Men hvis
der kun bUver tale om 10
måneders beskæftigelse, vil
40 arbejdsløse kunne kom-
me i arbejde for de samme
penge. Royal Greenland har
selv 55 ansatte på fabrikken
i Qaqortoq.
Qaqortoq Kommune har
et samlet budget tU offentUg
hjælp på 6,5 milUoner kro-
ner for 1994, og der er Uge
omkring 250 arbejdsløse i
kommunen.
Skatteindtægter
Formanden for Kommuner-
nes Sammenslutning, Ed-
vard MøUer, siger at en af
fordelene ved projektet med
råvarekøb er flere skatteind-
tægter for de berørte kom-
muner.
- For slet ikke at tale om,
at det er langt sundere for
folk, at gå på arbejde, frem
for at hæve arbejdsløsheds-
understøttelse.
- Derfor er vi selvfølgeUg
interesseret i, at få så mange
kommuner med på ordnin-
gen som muUgt. Samtidig vU
vi opfordre de interesserede
kommuner tU at forlange at
se forgående års regnska-
ber, når de går ind i en for-
handling med Royal Green-
land. Vi er fornylig blevet
klar over, at fabrikken i Qa-
sigiannguit har givet et be-
tydeligt overskud i 1992,
hvorfor skal nogle af disse
penge ikke bruges tU at få
flere i arbejde, spørger Ed-
vard MøUer.