Atuagagdliutit - 10.03.1994, Blaðsíða 10

70
Nr. 19 • 1994
Isiginnaartitseqatigiit Silamiut Nordisk Rådip ulluni mak-
kunani Stockholm-imi 44-ussaanik ataatsimiinnerani isi-
ginnaartitseqattaarput.
Teatergruppen Silamiut optræder på Nordisk Råds 44. ses-
sion i Stockholm i disse dage. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Af Landsstyremedlem for kultur, uddannelse, forskning og nordisk samarbejde,
Marianne Jensen
tyre
Jen
GRØNLANDSPOSTEN
Redegørelsen for planerne
om det nordiske samarbejde
*) er nu forelagt Nordisk
Råd. På 28 tætte sider for-
tæller Nordisk Ministerråd
om udsigterne for det nordi-
ske samarbejde. De kom-
mende år står i Europas
tegn, men mit indtryk er, at
Vestnorden nu vinder for-
ståelse i enkelte minister-
råd, og det lover jo godt.
Pjecen opsamler og ud-
stikker samarbejdet inden-
for kultur, undervisning og
forskning, miljø, fiskeri,
medborgernes rettigheder,
økonomi og juridiske
spørgsmål. Landsstyret del-
tager fortrinsvis i de fem
første sammenhænge, hvor-
for jeg vælger at se på disse
først.
Kulturen
Kulturen er flagskibet i
Norden. Ministerrådet sø-
sætter her en markant kul-
turpolitik med Nordisk Kul-
turfond, film- og mediesam-
arbejde, sprogsamarbejde,
børn og unge, samarbejde på
kunstområdet, folkeligt kul-
tursamarbejde, nordisk pro-
filering i Europa og Norden,
samt kultursatsning i ses-
sionslandene som overskrif-
ter.
Jeg vil i ministerrådet sø-
ge at løfte den politiske for-
ståelse, så viden og oplevel-
ser om nordisk kulturidenti-
tet kan slå rod i befolknin-
gen, ikke mindst i vor unge
generation. Desuden vil jeg
søge at involvere Grønland
mere i kulturformidlingen
til Europa. Eksempler herpå
er den nordiske kulturfesti-
val i Spanien foråret 1995,
og de nordiske kulturmani-
festationer i tilknytning til
København Kulturby 1996.
Ministerrådet vil styrke
sprogkonsulentvirksomhe-
den ved institutionerne på
kulturområdet, blandt an-
det ved Norden Institut i
Grønland, NAPA i Nuuk.
Desuden fastslår pjecen, at
»Vestnorden, de ikke-skan-
dinaviske sprog og børn og
unge er prioriterede områ-
der i forbindelse med mini-
sterrådets nysatsning på
sprogområdet.«
Undervisning og
forskning
Undervisning og forskning
er et andet stort flagskib.
Det overordnede mål her er
at skabe et nordisk forsk-
nings- og uddannelsesfæl-
lesskab, fortrinsvis med tan-
ke på skolen, folkeoplysning
og voksenuddannelse, høje-
re uddannelse, mobilitets-
programmer, sprog, forsk-
ning og fjernundervisning.
Vore udsigter hænger her
snævert sammen med en
vilje til at være med, set i
lyset af for eksempel den
elektroniske udvikling. Men
uddannelse er også et
spørgsmål om udsyn. Her
kan vi søge at lette adgangen
til såkaldte mobilitetspro-
grammer, hvor, og jeg cite-
rer, »et vigtigt element i det-
te er, at de unge, i forbindel-
se med deres uddannelse,
lår mulighed for direkte at
opleve de nordiske nabolan-
des sprog, kultur, levevis,
værdinormer, samfundsfor-
hold, natur etc.«
Vore unges medlevelse i
lignende programmer har
hidtil været begrænset, dels
på grund af sprogbarrierer
og dels på grund af et vagt
kendskab tU forskellige ord-
ninger.
Miljø
Miljø hænger, ifølge en un-
dersøgelse i 1993, tydeligst
på folks indre øje som bille-
det på nordisk samarbejde.
Et ministerrådsforslag om
nordisk miljøstrategi vil bli-
ve lagt frem til behandling
på Nordisk Råds 44. session
i Stockholm fra den 7. til den
10. marts. Pjecen informe-
rer således om de enkelte de-
le af strategien, nemlig over-
vågning og data, miljøkonse-
kvensvurderinger, økono-
miske styringsmidler, natur
og friluftsliv, europæisk mil-
jøsamarbejde og miljøsam-
arbejde i Nordens nærområ-
der, det vil sige Barentsha-
vet, Østersøen og Baltikum.
Luftforurening og affald i
Europa gør som bekendt det
arktiske miljø meget sårbar.
Med det i baghovedet er det
betryggende at vide, at mil-
jøministrene lægger stor
vægt på bekæmpelse af kil-
derne i Europa og i Nordens
nærområder.
Miljøministrene vil sidelø-
bende konventionen om bio-
logisk mangfoldighed (di-
versitet) op. Desuden vil
man udarbejde en nordisk
strategi for bæredygtige ud-
nyttelse af naturen til et al-
sidigt friluftsliv, set i lyset af
den øgede turisme. Sam-
menholdet med Grønlands
satsning på turisme kan vi
her søge at anvende de nor-
diske resultater og erfarin-
ger i vor egen natur og fri-
luftsliv.
Fiskeri
Det centrale mål her er at
værne ressourcegrundlaget
og styrke det økonomiske
grundlag for fiskerierhver-
vet. Til det formål vil man
priritere udvikling af samar-
bejdsstrukturer mellem for-
valtning, fiskeriets organi-
sationer og forskning, såle-
des at der udvikles netværk,
som kan være nyttige for al-
le og enhver indenfor er-
hvervet.
De Vestnordiske fiskeri-
nationer har her en aner-
kendt særstilling. Pjecen
fastslår, at man vil tage spe-
cielt hensyn til den domine-
rende betydning, fiskerier-
hvervet har i grønlandske,
islandske og færøske økono-
mier. Ikke uventet vil man
også koncentrere samarbej-
det om at udvikle mekanis-
mer for en øget nordisk ind-
flydelse på udformningen af
den internationale fiskeri-
politik, først og fremmest i
EU og i de østeuropæiske
stater. Et par ord om hval-
fangst kunne have været på
sin plads.
Medborgerrettigheder
De såkaldte medborgerret-
tigheder handler om forhold
vedrørende arbejdsmarked
og arbejdsmiljø, levnedsmid-
del, forbrug samt social- og
sundhedspolitik. Kampen
mod arbejdsløsheden er med
rette sat forrest som den al-
lervigtigste samfundsopga-
ve i de nordiske lande.
Social- og sundhedmini-
strene har også sat sig ambi-
tiøse mål. Man sætter soli-
daritetsprincippet og vare-
tagelse af brugernes interes-
ser i højsædet, når produk-
terne eller tjenesteydelser
udvikles. Det betyder også,
at særligt udsatte eller sår-
bare samfundsgruppers in-
teresser printeres højt. Her
tænkes blandt andet på han-
dicappede, langtidsledige,
narkomaner, fattige og
hjemløse.
Ministrene vil også ud-
bygge informationsvirksom-
heden til borgerne om de
rettigheder, de nordiske
konventioner på social- og
sundhedsområddet giver.
Øget kontakt til
omverden
Denne letlæselige pjece
fremstiller i hovedtræk
handlingsanvisninger for
det nye nordiske samarbej-
de, ikke alene i 1994, men
tillige over en længere år-
række.
Man fornemmer tydeligt
de ændrede forudsætninger.
Samordning og arbejdsfor-
deling i tilknytning til de
nordiske landes medvirken i
europæiske forsamlinger er
blevet en politisk nødven-
dighed. For at klare sig ude
er man nødt til at holde sam-
men og søge at sikre sig en
fælles holdning i god tid.
Vestnorden krydser også
her sit vadested. Spørgsmå-
let er nu hvordan vi kan
enes om at tale med én stem-
me i de politiske forsamlin-
ger, hvor Island Færøerne
og Grønland er med. Jeg vil
derfor blandt andet sætte
mig som mål at formalisere
det vestnordiske regerings-
samarbejde i løbet af året,
nu hvor vi har rundet et
skarpt hjørne med FN’s in-
ternationale år for oprinde-
lige folk.
*) Kan fås ved henvendelse
til Nordisk Ministerråd,
Store Strandstræde 18,1255
København K.
e c e p t i o n
I anledning af direktørskifte i Nunatta Naqiterivia a/s,
hvor Bjarne Jensen overtager roret efter adm. direktør
Niels Ferdinandsen, der forlader virksomheden
den 15. marts, inviteres venner og forretningsfor-
bindelser til en uformel reception i trykkeriets
kantine mandag d. 14. marts 1994 kl. 15.00-17.00
nun;
naq
sydgrønlands
— n
Trommedans på
Nordisk Råd
Marianne Jensen rejser
spørgsmålet om svensk
importforbud mod grønlandske
sælskind
STOCKHOLM-Nordisk
kultur sætter sit stærke
præg på Nordisk Råds
44. session i Sverige, og
mødet tegner til at blive
den hidtil største nordi-
ske kulturmanifestation
i Stockholm.
Søndag aften blev der
vist to grønlandske ind-
slag i Dansens Hus i
Stockholm. Anda Kuitse
høstede stort bifald med
sin trommedans fra Øst-
grønland, og tre medlem-
mer af teatergruppen Si-
lamiut optrådte med tra-
ditionelle maskedanse
blandt et uforberedt pub-
likum.
Landsstyremedlem
Marianne Jensen mødtes
i søndags med lederne fra
de to andre selvstyrende
områder i Norden, Fær-
øernes Marita Petersen
og Ålandsøernes Ragnar
Erlandsson. De tre politi-
kere er enige om, at de
selvstyrende områder
skal have større synlig-
hed på de nordiske stats-
ministres møde forud for
Nordisk Råds sessioner.
Sælskind
Allerede i mandags dog
V________________________
de fem nordiske statsmi-
nistre velvilligt imod for-
slaget fra Grønland,
Færøerne og Ålandsøer-
ne.
Marianne Jensen be-
nyttede den positive
holdning til at rejse
spørgsmålet omkring
den grønlandske eksport
af sælskind til Sverige
overfor statsminister
Carl Bildt.
I Sverige er der indført
et branchestop for im-
port af sælskind, men det
kom bag på Carl Bildt, at
Sverige slet ikke impor-
terer sælskind fra Grøn-
land. Carl Bildt lovede
Marianne Jensen at un-
dersøge sagen nærmere.
Mariane Jensen fore-
slog, at de nordiske lande
i forbindelse med FNs 10
år for oprindelige folk af-
sætter midler til en fæl-
les indsats. Statsmini-
ster Poul Nyrup Ras-
mussen gav sin til tilslut-
ning til forslaget, som
han også vil støtte over-
for de nordiske sam ar -
bejdsministre, som har
ansvaret for Nordisk
Råds budgetfordeling.