Atuagagdliutit - 03.05.1994, Blaðsíða 6

6
Nr. 33 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Naak amerlanersaat ilaqutariinnipiniarnermik inuuniute-
qartuni nqjugaqaraluarlutik ataasiinnaq piniartunngoru-
suppoq - imaluunniit piniariumik aappaqalerusuppoq. Peq-
qutaasorlu aqqaneq marlunnik 13-inillu ukiulinnut paasiu-
minartuuvoq: - Ammit tunineqarsinnaqjunnaarput.
Selvom de Heste børn kommer fra fangerhjem, er der kun
én, der planlægger at blive fanger - eller blive gift med en.
Og årsagen er indlysende for de 12-13 årige: - Man kan ikke
indhandle skind mere. (Ass./Foto: Lone Madsen).
Piniartoorusunngilanga
All. Lone Madsen
KANGERSUATSIAQ
Upernaviup Kommuniani
nunaqarfiit ilaanni, Kanger-
suatsiami piniarneq, puisin-
niarneq inuussutissarsiutit
pingaarnersaraat. Ukiumut
qalerallit tonsit marlussuit
tunineqarsinnaanerisa saa-
nillippaalunnguanillu pa-
nertitsisinnaanerup saniati-
gut amminik tuniniaasar-
neq Kangersuatsiami innut-
taasut akissarsiutigisinnaa-
sarpaat.
Innuttaasut, aalajanger-
simasunik ukiullit siunissa-
mi inersimasunngorunik
sumik inuuniuteqassaner-
lutik eqqarsallattaalersut
tamanna Uuanaaruteqarfiu-
sinnaasutut siunissamilu
inuussutissarsiutaasinnaa-
sutut eqqarsaatigisinnaan-
ngilaat. Tassaappullu atuar-
tut 14-it 6.-7. klassimiittut.
Naak amerlanersaat ila-
qutariinni piniarnermik
inuuniuteqartuni nqjugaqa-
raluarlutik ataasiinnaq pi-
niartunngorusuppoq - ima-
luunniit piniartumik aappa-
qalerusuppoq.
Peqqutaasorlu aqqaneq
marlunnik 13-inillu ukiulin-
nut paasiuminartuuvoq:
- Ammit tunineqarsin-
naajunnaarput.
Meeqqat taamatut oqar-
nerminni eqqarsaatigaat aa-
taat amiisa tunisaanerisa
matuneqaqqammernerat,
nunaqarfiulli eqqaani aa-
taalissuuvoq.
- Piniartoorusussinnaa-
galuarpunga, Hans Pavia 6.
klassimeersoq oqarpoq,
taannalu qulingiluanik qim-
meqalereersimavoq.
- Kisiannili imminut aki-
lersinnaanngilaq. Ammit
tunineqarsinnaanngippata
piniartuuneq inuussutigi-
neqarsinnaanngilaq. Taa-
maammallu ilinniarsinnar-
lunga maskiinalerisunngo-
rusuppunga.
Aningaasarliornarpoq
Nukappiaqqat ilaat aam-
mattaaq piniartoorusussin-
naagaluarput, kisiannili
taamatut inuuniuteqarneq
aningaasarliornartuummat
allanik suliaqarusunnerup-
put. Nukappiaqqalli Maskii-
nalerisutut, umiarsuarni
inuttatut, kigutit nakor-
saattut ilinniartitsisutullu
sulerusunnerupput.
Jens Frederik 7. klassi-
meersoq kisimi piniarner-
mik inuussutissarsiuteqa-
rusuppoq, naak nalunngik-
kaluarlugu piniartutut ani-
ngaasarsiorpallaarnaviara-
ni. Qimusserneq nuannare-
qaa aammalu angunni ilaga-
lugu piniarneq silamiigin-
narnerlu nuannareqalugu.
Ilanilu oqarmata piniar-
tuulluni ilungersornarpal-
laartoq Jens Frederik ileqi-
misaarpoq:
Oqorsaannartoqarsin-
naavoq:
Assersuutigalugu qarlin-
nik nannuunik - nannunnis-
salluunniit tungaanut
amermik allamik qarlilia-
nik. Aamma soorunami ka-
miit.
Jens Frederik Kangersu-
atsiami nuliassaminik nas-
saamiapiloortussaavoq. Ni-
viarsiaqqat arlaannaata-
luunniit puisinik pilattar-
nissani amminillu qapiar-
tarnissani eqqarsaatigisin-
naanngilaa. Ilinniartitsi-
sunngorusupput, niviarsi-
anngorusupput, pisiniar-
fimmi sulisalerusupput
ataaserlu ingasunngorusul-
luni.
6.-7. klassermiut nalun-
ngilaat sooq piniartutut
inuuniarnissaq ajornarne-
rulersimasoq:
- Europamiut puisit amii-
nik piserusunngillat, Niels
nassuiaavoq.
- Puisit toqorarneqarne-
rat akuerisinnaanngilaat,
Jens Frederik nangippoq,
aammami isumaqartarput
puisit amerlavallaarunnaar-
tut.
Kiisalu aamma suliniaqa-
tigiiffik tuluttut atilik pui-
sinniarnermik assut akor-
nusiisimavoq, qanormaan-
na ateqarpa?
Greenpeace?
Aap, Kangersuatsiami Ju-
aap Atuarfiani 6.-7. klassimi
atuartut 14-it ataatsikkut
oqarput.
Jens Frederik 7. klassimeersoq kisimi piniarnermik inuus-
sutissarsiuteqarusuppoq, naak nalunngikkaluarlugu pini-
artutut aningaasarsiorpallaarnaviarani. Qimusserneq nu-
annareqaa aammalu angunni ilagalugu piniarneq silamii-
ginnarnerlu nuannareqalugu.
- Piniartoorusussinnaagaluarpunga, Hans Pavia 6. klassi-
meersoq oqarpoq, taannalu qulingiluanik qimm eqalereersi-
mavoq. Kisiannili imminut akilersinnaanngilaq. Ammit tu-
nineqarsinnaanngippata piniartuuneq inuussutigineqar-
sinnaanngilaq. Taamaammallu ilinniarsinnarlunga maskii-
nalerisunngorusuppunga.
Kun Jens Frederik fra 7. vil holde fast i det traditionelle
erh verv, selvom han ved, at der ikke er mange at tjene som
fanger. Han elsker nemlig at køre hundeslæde, at være med
sin far pi fangst ogat være udendørs hele tiden. (Ass./Foto:
Lone Madsen).
- Jeg kunne ellers godt tænke mig at arbejde som fanger,
siger Hans Pavia fra 6. klasse, der allerede selv har ni hunde.
Men det kan ikke betale sig. Man kan ikke leve af det, når
man ikke kan indhandle skindene. Så jeg vil have en uddan-
nelse og være maskinarbejder. (Ass./Foto: Lone Madsen).
6.-7. klassermiut nalunngilaat sooq piniartutut inuuniar-
nissaq ajornarnerulersimasoq: - Europamiut puisit amiinik
piserusunngillat, Niels nassuiaavoq.
6.-7. Klasse ved godt, hvorfor det er blevet vanskeligt at leve
af at være fanger: - Europæerne vil ikke have sælskind,
forklarer Niels. (Ass./Foto: Lone Madsen).
Fanger,
Af Lone Madsen
KANGERSUATSIAQ - I
bygden Kangersuatsiaq i
Upernavik Kommune er ho-
vederhvervet fangst, sæl-
fangst. Bortset fra mulighed
for årligt at indhandle et par
snese tons hellefisk og lidt
torsk til tørre, så er det ind-
handling af skind, der giver
folk mulighed for pengeøko-
nomi her i Kangersuatsiaq.
Og dét er ikke nogen god
forretning og ikke noget
man skal satse sin fremtid
på, mener den aldersgruppe,
der så småt er begyndt at
overveje, hvad de skal ernæ-
re sig ved, når de bliver
voksne. Nemlig 14 elever i
6.-7. klasse.
Selvom de fleste kommer
fra fangerhjem, er der kun
én, der planlægger at blive
fanger - eller blive gift med
en.
Og årsagen er indlysende
for de 12 -13 årige:
- Man kan ikke indhandle
skind mere.
Med den påstand henviser
børnene til, at der netop er
blevet lukket for indhand-
ling af sortsideskind, og net-
op sortsider er der masser af
i området.
- Jeg kunne ellers godt
tænke mig at arbejde som
fanger, siger Hans Pavia fra
6. klasse, der allerede selv
har ni hunde.
- Men det kan ikke betale
sig. Man kan ikke leve af det,
når man ikke kan indhandle
skindene. Så jeg vil have en
uddannelse og være maskin-
arbejder.
Dårlig økonomi
Et par af de andre drenge
kunne også godt tænke sig
at arbejde med fangerer-
hvervet, men på grund af
den dårlige økonomi i jobbet
nej tak
vil de også vælge andre jobs.
Maskinarbejder, besæt-
ningsmedlem, tandlæge og
lærer er blandt drømmejob-
bene hos drengene.
Kun Jens Frederik fra 7.
vil holde fast i det traditio-
nelle erhverv, selvom han
ved, at der ikke er mange at
tjene som fanger. Han el-
sker nemlig at køre hunde-
slæde, at være med sin far
på fangst og at være uden-
dørs hele tiden. Og når de
andre siger, at det er hårdt
og koldt at være fanger, ry-
ster Jens Frederik bestemt
på hovedet:
- Man kan bare tage noget
ordentlig tøj på:
Isbjørneskindsbukser for
eksempel - og indtil man får
skudt en sådan, så andet
skind. Og kamikker natur-
ligvis.
Jens Frederik får svært
ved at finde sig en kone i
Kangersuatsiaq. Ingen af pi-
gerne drømmer om at flæn-
se sæler og skrabe skind. De
vil være skolelærere, syge-
plejersker, arbejde i butik-
ken og en vil gerne være
kok.
6.-7. Klasse ved godt,
hvorfor det er blevet vanske-
ligt at leve af at være fanger:
- Europæerne vil ikke ha-
ve sælskind, forklarer Niels.
- De kan ikke acceptere, at
man slår sæler ihjel, fort-
sætter Jens Frederik, og
desuden tror de, at der ikke
er ret mange sæler tilbage.
Endelig er der en eller an-
den organisation med et en-
gelsk navn, som har skade
sælfangst meget, men havd
er det nu den hedder?
Greenpeace?
Ja, lyder det enstemmigt
fra de 14 elever i 6.-7. klasse
på Juaap Atuarfia i Kanger-
suatsiaq.