Atuagagdliutit - 03.05.1994, Blaðsíða 10

70

Nr. 33 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Kikkut tamarmik ineqassapput
Nunatsinni kommunini inissaqamiameq pillugu sapaatit akunnerini kingullemi
oqallinneq tunngavigalugu makku oqaatigissavakka, Emil Abeisen allappoq
Erseqqissassavara naalak-
kersuisut nunatsinni innut-
taasut inissaqarniarnerat
eqqarsaatigalugu pingaar-
nerusumik anguniagarim-
massuk kikkut tamarmik
namminerisaminnik ini-
taarnissaminnik kissaate-
qartut ineqarnermullu aki-
liummik akileerusuttut
inissaqartinneqarnissaat.
Taamaattorli aamma pissu-
siviusut imaapput nunatta
aningaasaqarniarnikkut
inissisimanera taamaallaat
periarfissiisimalluni killi-
limmik nutaanik inissialior-
titernissamut. Allatut oqaa-
tigalugu tulleriiaarisoqarta-
riaqarpoq assigiinngitsunil-
lu qinersisoqartariaqarluni.
Tamanna aamma atuuppoq
inissiat akissaqartitagut
nappassallugit nunatsinni
kommuninut agguaanne-
qassagaangata.
Inissianik pisariaqartitsi-
neq pillugu kommunini
Namminersornerullutillu
Oqartussani naliliisarnerit
assigiinngissuteqarput.
Taamaattumik ullumikkut
pisar iaqartinneqartoq tas-
saavoq kisitsisitigut tun-
ngavigisat pitsaanerulersin-
neqarnissaat, inissianik pi-
sariaqartitsineq assigiinne-
rusumik eqqornerusumillu
nalunaarsorneqarsinnaaler-
sillugu. Taamaaliornikkut
aatsaat qulakkeersinnaa-
varput nutaamik inisssiali-
ortiternerup pisarnissaa
kommunini pisariaqartitsi-
nerpaasuni.
Naatsorsueriaaseq
Nam minersorneru llutik
Oqartussat inissianik pisa-
riaqartitsinermik naatsor-
suineri aallaaveqarput in-
nuttaasut inissiallu amer-
lassusii pillugit kisitsisitigut
paasissutissat pigineqartut
tunngavigalugit, taamatul-
lu aamma naalakkersuinik-
kut anguniagaqarnermik ki-
sermaat tamarmik 20-inik
ukioqalereersimasut aappa-
riillu inooqatigiittut tamar-
mik kissaateqarunik nam-
minerisaminnik initaarnis-
saminnut periarfissaqarta-
riaqarnerannik. Tassa ta-
matumani pineqarpoq naat-
sorsueriaaseq qulliuneru-
soq pingaamerusunik taku-
titsisoq, kisiannili pisaria-
qartitsinermik eqqoqqis-
saartumik takutitsinngit-
soq.
Naalakkersuisut eqqu-
maffigaat naatsorsueriaa-
seq qulaani pineqartoq ami-
gaateqarmat. Taamaattu-
mik suliniutit aållartinne-
qarsimapput naliliisarnermi
tunngavigisat pitsaaneru-
lersinniarlugit kommunini
Namminersornerullutillu
Oqartussani. Inuuniarner-
mi atugarisat pillugit misis-
suisitsineq aallartinneqarsi-
mavoq, taannalu nalunaa-
rusianngorlugu 1994-imi
septemberip qaammataani
naammassineqarnissaa
naatsorsuutigineqarpoq.
Tamatuma saniatigut in-
nuttaasut aamma kommu-
nit nunaminertanik atugas-
sanngortitsisarneri, tassu-
nga ilanngullugit nunami-
nertani sanaartukkat pillu-
git qarasaasiat atorlugit na-
lunaarsuisarnerit pitsaane-
rulersinneqassapput. Inuu-
niarnermi atugarisanik mis-
issuinerup inerneri qarasaa-
siatigullu nalunaarsuutit
ukiut nikinneranni 1994/
95-imi periarflssaapput
kommunini innuttaasut ka-
titigaanerisa, inissaqarne-
rup inissianillu pisariaqar-
titsinerup piviusup ataavar-
LICITATION
På vegne af Grønlands Hjemmestyre udbyder Økono-
midirektoratets Boligafdeling, Filialkontoret Ilulissat,
i offentlige licitation renovering af 6 boligblokke med
i alt 42 lejligheder samt varmecentralbygning, udhuse
og terrænarbejder.
Licitation afholdes på ØDB’s Filialkontoret i Ilulissat.
mandag den 13. juni 1994 kl. 10.00
Renoveringsarbejdet udbydes i fagentreprise og om-
fatter:
Entreprise 1: Terrænarbejder
Entreprise 2: Murerarbejder
Entreprise 3: Beton-, tømrer-, snedker- og specielle
gulvbelægningsarbejder
Entreprise 4: Malerarbejder
Entreprise 5: VVS-arbejder
Entreprise 6: El-arbejder
Arbejderne forventes opstartet den 1. juli 1994 under
forudsætning af, at de bevilgende myndigheders god-
kendelse af A-overslaget foreligger.
Af hensyn til begrænsede muligheder for vacantboli-
ger, bliver der kun een blok at renovere ad gangen.
Under ovennævnte forhold skal renoveringsarbejder-
ne være afsluttet senest den 31. december 1995.
Udbudsmaterialet kan mod depositum på kr. 2.000,-
pr. sæt i form af crossed check, rekvireres hos ØDB’s
Filialkontor i Ilulissat fra mandag den 9. maj 1994, så
længe oplag haves.
Deposita refunderes ved returnering af materialet se-
nest 3 uger efter licitationstidspunktet.
Økonomidirektoratets Boligafdeling
Filialkontor Ilulissat
Postboks 513.3952 Ilulissat
Tlf.: 4 32 66 . Fax.: 4 40 56
tumik nalunaarsorneqar-
tarnissaanut. Tamatumani-
li piumasaqaataavoq kom-
munit teknikkimut tunnga-
sunut ingerlatsiviisa Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussat sulifTeqarfiisa sulias-
sami timitalimmik peqataa-
nissaat.
Allattorsimaffiit
Kommunini inissarsiortut
allattorsimafliisa kommuni-
ni ataasiakkaani inissianik
pisariaqartitsineq takussu-
tissaqartissinnaavaat. Ta-
mannali ersiutaanngilaq al-
lattorsimaffinni allassima-
sut tamarmik piviusumik
pisariaqavissullu inissamik
pisariaqartitsinerannik. As-
sersuutigalugu tamatumani
pineqarput inissarsiortut,
kommunimut allamut noo-
reersimasut imaluunniit
inuit ineqareeraluarlutik
anginermik mikinerusumil-
luunniit inissarsiortut.
Aamma inuusuttoqarpoq al-
latsittartunik ukiut arlallit
qaangiuppata inissaqarnis-
sartik qulakkeerniarlugu.
Assigiinngittaqaarlu kom-
munit ataasiakkaat tamak-
kuninnga isiginninniartar-
nerat inissianik pisariaqar-
titsinertik nalunaarutigi-
gaangamikku. Assigiinneru-
sumik naliliisarnissaq qu-
lakkeerniarlugu 1995-imi
inissiaatileqatigiiffimmi INI
A/S-imi utaqqisut allattorsi-
mafTii assigiissaarneqassap-
put, taamaalilluta assigii-
aartumik naliliisarnissamut
tunngavissaqalerniassagat-
ta.
Suut tamaasa eqqarsaati-
galugit takusinnaavarput
ukiuni kingullerni innuttaa-
sut amerliartomerat unissi-
masoq, tamannalu peqatiga-
lugu ukiumut inissiat nu-
taat 300-ut sinnerlugit
naammassineqartartut.
Ukiuni sisamani 1991-imiit
1994-imut inissiat nutaat
1560-it missaat aa liartinne-
qarsimapput. Taamaalilluni
inissiaqarneq malunnaati-
limmik pitsanngoriartor-
poq. _
Aningaasaqarnermut ineqarnermullu naalakkersuisoq, Emil Abeisen. (Ass.: Knud Josef-
sen)
Landsstyremedlem for økonomiske anliggender og bolig, Emil Abeisen. (Foto: Knud Josef-
sen)
Inissialli assigiimmik ag-
guataarneqarsimanngillat.
Assersuutigalugu Paamiuni
inissiaqarpoq 50-it missaan-
nik inigineqanngitsunik,
kommunini allani inissianik
annertuumik amigaateqar-
toqartoq. 1994-imut ani-
ngaasanut inatsimmi naa-
lakkersuisut pingaarnersiu-
inermi salliutinniarsima-
vaat kommunit inuttussut-
siminnut sanilliullugu inis-
siaqarfiunnginnerusut.
Kisitisit naapertuuttut
Ullumikkut pisariaqartin-
neqartoq tassaanngilaq mis-
igissutsit tunngavigalugit
kommunini ataasiakkaani
utaqqisut allattorsimaffiisa
oqallisigineqarnissaat. Taa-
matuttaaq aamma pisaria-
qartinneqanngilaq Dan-
markimi naatsorsueqqis-
saartarfiup nalunaarsuivii-
nik sanilliussisinnaaneq pil-
lugu oqallinnissaq, tassani
Danmarkimi naatsorsueq-
qissaartarfik nammineq nu-
natsinnilu naatsorsueqqis-
saartarfipput nammineq
isumaqarmata taakku na-
leqqutinngitsut pilersaaru-
siornermi atugassatut.
Akerlianik pisariaqartinne-
qartoq tassaavoq naaper-
tuunnerusumik nutaamik
inissialiat agguataarneqar-
nissaannut tunngavissanik
pitsaanerusunik assigiinne-
Vusunillu pilersitsinissaq.
Inissialiortitsineq Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat sanaartugassanut missi-
ngersuusiarisartagaanni
an ingaasartuuteqarfigis as-
sat annertunersaraat, ani-
ngaasallu taakku patajaat-
sumik tunngaveqartaria-
qarput. Namminersornerul-
lutik Oqartussani tamanna
suliniutigalugu aallarte-
reerpugut.
Alle skal have en bolig
På baggrund af debatten i de seneste uger om boligforsyningen i de grønlandske
kommuner, har jeg en række kommentarer, skriver Emil Abeisen i denne kronik
Jeg vil slå fast, at det er
landstyrets overordnede
målsætning for befolknin-
gens boligforsyning, at alle
der ønsker at lå en selvstæn-
dig bolig og vil betale husle-
jen, kan lå deres ønske op-
fyldt. Men det er også en
kendsgerning, at landets
økonomiske situation kun
har givet mulighed for ny-
byggeri af boliger i et vist
omfang. Der ski med andre
ord prioriteres og træffes en
række valg. Dette gælder og-
så, når det antal boliger vi
har økonomi til at opføre,
skal fordeles på landets
kommuner.
Der er forskelle mellem de
vurderinger kommunerne
gør om boligbehovet og de
vurderinger, der anlægges i
hjemmestyret. Derfor er der
nu brug for at forbedre det
statistiske grundlag, så bo-
ligbehovene kan opgøres på
et ensartet og retvisende
grundlag. Kun derved kan vi
sikre, at nybyggeriet først og
fremmest sker i de kommu-
ner, hvor efterspørgslen er
størst.
Hjemmestyrets vurdering
af boligbehovene er baseret
på den foreliggende befolk-
nings- og boligstatistik og en
politisk målsætning om, at
alle enlige over 20 år og alle
samboende par bør have
mulighed for at få en egen
bolig, hvis de ønsker det.
Der er altså tale om overord-
net beregning og vurdering,
som viser nogle hovedlinjer
og niveauer, men som ikke
giver et præcist billede af ef-
terspørgselen.
Mangler
Landstyret er opmærksom
på, at der er mangler ved
den overordnede bereg-
ningsmodel. Derfor er der
taget initiativer til at forbed-
re vurderingsgrundlaget bå-
de i kommunerne og i
hjemmstyret. Der er igang-
sat en live vilkårsundersø-
gelse, der forventes at fore-
ligge i rapportform i septem-
ber måned 1994.
Desuden skal der ske en
forbedring af de EDB-base-
rede registre om befolknin-
gen og arealtildelingerne,
herunder bygninger og an-
læg på arealerne. Livevil-
kårsundersøgelsens resulta-
ter og EDB-registrene vil
omkring årskiftet 1994/95
åbne mulighed for løbende
at opgøre den faktiske be-
folkningsfordeling, bolig-
dækningen og boligbehovet i
kommunerne. Men det kræ-
ver, at både kommunernes
tekniske forvaltninger og
hjemmstyrets egne organi-
sationer arbejder aktivt på
sagen.
De kommunale boligven-
telister tegner et billede af
boligbehovet i den enkelte
kommune. Men de er ikke
udtryk for, at alle der er op-
ført på listerne har et reelt
og akut boligbehov. Det gæl-
der f.eks. personer, der er
registreret som boligsøgen-
de, men er fraflyttet kom-
munen. Det gælder perso-
ner der har en bolig, men
ønsker en større eller min-
dre bolig i stedet. Og det
gælder unge, som lader sig
registrere på listen for at
sikre sig en bolig om nogle
år. Det er forskelligt, hvor-
dan de enkelte kommuner
tager disse ting i betragt-
ning, når de melder ud om
deres boligbehov. For at sik-
re en ensartet vurdering, vil
der ske en standardisering
af ventelisterne i Boligsel-
skabet INI A/S i 1995, så vi
derigennem kan få et ensar-
tet vurderingsgrundlag.
Stagneret befolkning
På aet overordnede plan kan
vi konstatere, at folketallet
de seneste år er stagneret og
at der samtidig bliver bygget
over 300 nye boliger om
året. I de 4 år fra 1991 til
1994 bliver der igangsat i alt
omkring 1560 nye boliger.
Der sker altså en mærkbar
forbedring af boligforsynin-
gen.
Men boligerne er ikke
jævnt fordelt. I Paamiut er
der omkring 50 ledige boli-
ger, mens der i andre kom-
muner er stor mangel på bo-
liger. I finansloven for 1994
har landstyret især priorite-
ret de kommuner, der har få
boliger i forhold til folketal-
lene.
Det, der er brug for nu, er
ikke en følelsesladet debat
om de enkelte kommuners
ventelister. Det er heller ik-
ke debat om registersamkø-
ringer fra Danmarks Stati-
stik, som Danmarks Stati-
stik selv og Grønlands stati-
stiske Kontor anser for ikke
at være egnede til brug i
planlægningen. Derimod er
der brug for at få skabt et
bedre og ensartet grundlag
for at fordele nybyggeriet af
boliger fornuftigt. Boligbyg-
geri er den største enkelt-
post på hjemmestyrets an-
lægsbudget og de penge bør
fordeles på et solidt grund-
lag. I Grønlands Hjemme-
styre har vi taget initiativer
til et arbejde i den retning.