Atuagagdliutit - 03.05.1994, Blaðsíða 7

Nr. 33 ■ 1994

Tuluit Nunaata, USA-p pinngortitamillu illersuiniaqatigiif-
fissuit annersaasa akuersaaqqajaalerpaat aningaasarsiuti-
galugu arfanniarnerup ammaassiffigineqaqqinnissaa.
England, USA og liere af de største miljøorganisationer er
tilsyneladende i færd med at acceptere en kommerciel hval-
fangst. (Ass. toqqorsivimmit/Arkivfoto)

GRØNLANDSPOSTEN
7
Arfanniaqqusinngitsutpiuminarsilersut
London-imiit ilimasaarataalerpoq ukiut marluk ingerlaneranni
aningaasarsiutigalugu arfanniameq aallarteqqissasoq
All.: Naja Paulsen
TROMSØ - Tuluit Nunaata,
USA-p pinngortitamillu il-
lersuiniaqatigiiffissuit
annersaasa akuersaaqqajaa-
lerpaat aningaasarsiutigalu-
gu arfanniarnerup ammaas-
siffigineqaqqinnissaa Taa-
matut tusarliivoq Tuluit
Nunaanni aviisi sapaatik-
kut saqqummersartoq The
Observer.
Naalagaaffiit Arfanniar-
nermut Ataatsimiititaliami,
IWC-imi, sunniuteqarner-
paasartut sinniisaat pin-
ngortitamik illersuiniaqati-
giiffissuit annersaat peqati-
galugit sapaatip akunnerata
siuliani London-imi isertor-
tumik ataatsimiipput, isu-
maqatigiinniarlutik. Nalu-
naarutigineqartut naaper-
torlugit USA, naalagaaffin-
nut arfernik eqqissisimatit-
sinissamik illersuinerpaa-
nut ilaasoq, aningaasarsiu-
tigalugu arfanniarnerup
ammaassiffigineqaqqinnis-
saanik kaammattuuteqar-
poq, ukiullu marluk ingerla-
neranni arfattassiisaleqqin-
nissaq siunnersuutigalugu.
The Observer-ip allaaseri-
saa naapertorlugu majip
23-annit 27-at ilanngullugu
IWC Mexico-mi ukiumoor-
tumik ataatsimiilerpat iser-
tortumik isumaqatigiissut
qularnanngitsumik akuer-
sissutigitinniarneqarpoq.
Allaaserisamilu aamma tu-
sarliunneqarpoq Greenpea-
ce, World Wide Fund for Na-
ture (WWF) aamma The In-
ternational Fund for Animal
Welfare taamatut siunner-
suummik tapersersuisut.
Aningaasarsiutigalugu
arfanniarsinnaaneq am-
maassiffigineqassappat
USA-mit Tuluit Nunaannit
piumasaqaataasussatut taa-
neqarpoq Sikuiutsup Kujal-
hup ilaani arferit eqqissisi-
matitaalluinnarnissaannik
siunnersuutip naalagaaffin-
nit arfanniarnissamut aku-
ersaartunit mannalu tikillu-
gu taamaaliornissamut
akerlilersuisuusim asunit
akuersaarneqarnissaa, tulu-
it aviisiat The Observer ilaa-
tigut taamatut allappoq.
Kinguarsaaginnarneq
USA-mi Tuluit Nunaannilu
naalakkersuisut oqaaseqar-
tittagaasa kiisalu pinngorti-
tamik illersuiniaqatigiiffis-
suit taakkartorneqartut
taamatut isumaqatigiissu-
teqartoqarsinnaaneranik
oqalunneq ilumuunnginne-
rarpaat. IWC-Ui allataa Ray
Gamble oqarpoq nammineq
qularutiginngilluinnarlugu
siunnersuutip pineqartupo
majimi ataatsimiinnermi pi-
sortatigoortuunngitsumik
oqallissutaaUuarnissaa.
Nunarput sinnerlugu
IWC-imi ataatsimiigiartu-
nut pisortap Einar Lem-
che-p tupaallaatiginngilai
taamatut siunnersuuteqar-
toqarsimaneranik allaatigi-
sat.
- Ukiuni qulini atuuttus-
samik arfanniaqqusinngil-
luinnarnermik aalajanger-
sakkap atorunnaarsinne-
qarnissaanik isummernis-
saq kinguarsarneqartuar-
poq. USA Tuluillu Nunaat
isumaqatigiissimagunik
ukiut marluk ingerlaneran-
ni aningaasarsiutigalugu ar-
fanniarnissap ammarteq-
qinnissaa akuerineqassasoq
pinngitsooratik arlaannik
piumasaqarsimassapput.
Aatsaat ukiut marluk qaa-
ngiuppata arfanniaqqusin-
ngilluinnarnermik aalaja-
ngersagaq atorunnaarsin-
neqassappat taamaaliorneq
kingumut kinguartitseqqin-
nerussaaq - arfanniarsin-
naatitaaqqilernissaq kingu-
arsarneqartuarsinnaanngi-
laq, Einar Lemche oqarpoq.
Ukioq manna IWC-p
ataatsimiinnerani aalaj a-
ngiiffigineqartussanut
ilaapput ukiuni tulhuttuni
nunatsinni arfattassiissu-
taasussat qanoq amerlatigi-
nissaat.
Isumaat mumittut
Siorna IWC Japan-imi Kyo-
to-mi ataatsimiimmat Tulu-
it Nunaat USA-lu naala-
gaaffinnut arfattassiinissa-
mik akerlilersuinerpaanut
ilaapput. Amerikamili oqar-
tussaasut maanna tunnga-
vilersukkamik akuersissuti-
ginialerpaat IWC-imi ilisi-
matuut komite-ata nalunaa-
rusiaa tunngavigalugu aku-
ersaartoqarnissaa. Nalu-
naarusiami pineqartumi
oqaatigineqarpoq soorlu
Norgep sineriaani arfattas-
siinissamut tunngavissa-
qartoq.
Norgemiut IWC akuersi-
seqqaarnagu siornali tikaa-
gullinnialersimasut ukioq
manna IWC-p ataatsimiin-
nissaanut piareersarluarsi-
mapput, siullerpaamillu ta-
makkiisumik allanngorlugu
siunnersuummik saqqum-
miussisussaallutik. Soorlu
arfattassiinermi malerua-
gassat, paasissutissiisarner-
mut tunngasut, arfernik ki-
sitsinermi malittarisassat
kiisalu aningaasarsiutigalu-
gu arfanniarnermik alaper-
naarsuinissaq nakkutillii-
nissarlu pillugit norgemiut
immikkut siunnersuusior-
put ukioq manna saqqum-
miunniakkaminnik.
Norgemiut arfaaniarner-
mi kommissæriat, Karsten
Klepsvik, ukiarmili qaam-
matinmi arlalinni naala-
gaaffiit assigiinngitsut 20-it
missaanniittut tikeraaqat-
taarpai, norgemiut tikaagul-
linniartarnerat sukumiisu-
mik paasisitsiniutigalugu.
- Ukiuni 15-ini suliaq
manna suliniutigereerpar-
put. Upperinngilarput
imaaliallaannaq aaqqiiso-
qarsinnaanera ukiulli mar-
luk qaagiutsinnagit aaqqiis-
sutissamik nassaartoqan-
ngippat IWC-p navianartor-
siulersussaavoq, Karsten
Klepsvik Norge-mi aviisi-
mut Aftebposten-imut taa-
ma oqarpoq.
USA-mit Tuluillu Nu-
naannit aarleqqutigineqar-
poq Japan-ip Norge-Uu ar-
fanniaqqilernissamik piu-
masaqaataat itigartitsissu-
taaginnassappata Arfanni-
artarnermut Ataatsimiitita-
liap, IWC-p, atorunnaarsin-
neqarnissaa.
Hvalfangstmodstanden er i opblødning
Signaler fra London siger, at en kommerciel hvalfangst vil blive genoptaget i
løbet af de næste to år
Af Nsya Paulsen
TROMSØ - England, USA
og flere af de største miljøor-
ganisationer er tilsynela-
dende i færd med at accepte-
re en kommerciel hval-
fangst. Ifølge den britiske
søndagsavis The Observer
blev der, med initiativ fra
USA, holdt et hemmeligt
møde i London i forrige uge.
Et møde, som kan resultere
i, at den internationale hval-
fangstkommission, IWC,
vedtager en fangstkvote i lø-
bet af de næste to år.
The Observer skriver, at
det er amerikanerne, der nu
foreslår at lempe på IWC’s
moratorium, som blev ved-
taget allerede i 1984. Flere af
de såkaldte fredningsvenlige
lande samt Greenpeace,
World Wide Fund for Natu-
re (WWF) og The Interna-
tional Fund for Animal Wel-
fare skulle have accepteret
dette forslag. Betingelsen
skal dog være, at hvalfangst-
nationerne skal støtte et for-
slag om et totalt frednings-
område for hvalfangst i Ant-
arktis.
Under sidste års møde i
hvalfangstkommissionen
var England og USA de na-
tioner, som talte stærkest
imod fastsættelse af fangst-
kvoter. Men amerikanske
myndigheder argumenterer
nu for, at medlemslandene i
IWC skal godtage forvalt-
ningsproceduren, som kom-
missionens egen viden-
skabskomite har lagt frem.
Komiteens rapport konklu-
derer blandt andet, at der er
grundlag for hvalfangst
udenfor den norske kyst, ly-
der det fra London.
Ifølge The Observer vil
den omtalte forhåndsaftale
blandt disse fredningsvenli-
ge lande i IWC og en række
miljøorganisationer med al
sandsynlighed blive vedta-
get, når IWC holder årsmø-
de i Mexico om en måneds
tid - nemlig fra den 23. - 27.
mqj.
Trækkes i langdrag
Regeringstalsmænd fra
USA, England og de omtalte
miljøorganisationer afviser
officielt denne melding om
aftale, men IWC’s sekretær
Ray Gamble siger til The
Observer, at dette er et for-
slag, som helt sikkert vil bli-
ve diskuteret i korridorerne
under det kommende IWC-
møde i Mexico.
Grønlands delegationsle-
der i IWC, Einar Lemche, ly-
der ikke overrasket over, at
disse nye signaler er kom-
met frem.
- Med disse oplysninger
tyder alt på, at flertallet i
IWC endnu engang ikke vil
udsætte en ophævelse af
moratioriet. Og man kan vel
ikke blive ved med at trække
sagen i langdrag. Hvis man
siger, at en kommerciel
hvalfangst vil blive genopta-
get i løbet af de næste to år,
så følger der uden tvivl et
krav med, siger Einar Lem-
che fra Hjemmestyrets Dan-
markskontor.
Til årsmødet i maj måned
skal Danmark på vegne af
Grønland forhandle med
IWC om fin- og sildepiske-
kvoter for de næste år.
En ko-vending
Under sidste års IWC-møde
i Kyoto i Japan var England
og USA blandt de nationer,
der talte stærkest imod en
fastsættelse af hvalkvoter.
Men ifølge The Observer ar-
gumenterer de amerikanske
myndigheder nu om at ac-
ceptere den rapport, som
den videnskabelige komite i
IWC allerede har fremlagt.
Denne rapport har nemlig
konkluderet, at der er
grundlag for hvalfangst
blandt andet udenfor Norge.
De norske myndigheder,
der besluttede sig for at gen-
optage sildepiskerfangst sid-
ste år udenom IWC, møder
velforberedte til IWC-mødet
i år. Den norske avis Aften-
posten skriver, at Norge for
første gang vil fremlægge en
veldokumenteret skriftlig
rapport, der blandt andet vil
stille forslag om kvoteforde-
ling, datastandater, ret-
ningslinier for et tællesy-
stem og forslag om inspek-
tion og kontrol af en kom-
merciel hvalfangst.
Hvalfangstkommisær
Karsten Klepsvik har haft
travlt siden sidste efterår.
Han har nemlig besøgt om-
kring 20 forskellige nationer
for at give en omfattende in-
formation om norske silde-
piskerfangst.
- Dette er en sag, som vi
har arbejdet med i 15 år. Vi
tror ikke på kvikke løsnin-
ger, men hvis vi ikke er nået
frem til en løsning i løbet af
to år, vil IWC’s fremtid være
i fare, siger Karsten Kleps-
vik til Aftenposten.
Denne holdning er Kleps-
vik heller ikke alene om.
USA og England mener
nemlig det samme - ifølge
The Observer, der skriver,
at det er frygten for hval-
fange tkommissionens opløs-
ning, der er årsag til, at man
nu vil give efter for blandt
andet Japans og Norges ar-
gumentationer for at genop-
tage hvalfangsten.
Tusarfiit uppernarsineqanngitsut ilisimatitsissuteqarput
nalunaarusiaqartoq, ilaatiigullu tassani oqaatigineqartoq
Norge-p avataani arfanniarnissamik tunngavissaqartoq.
Endnu ubekræftede forlydender oplyser om en rapport, som
blandt andet konkluderer, at der er grundlag forh val fangst
udenfor den norske kyst.
(Ass. toqqorsivimmit/Arkivfoto)