Atuagagdliutit - 03.05.1994, Blaðsíða 12

Nr. 33 • 1994

y^£ccczt2*z&c&/c<. fri?
GRØNLANDSPOSTEN
Videregående uddannelser i Grønland
Af Ingmar Egede
I den kommende landstings-
samling skal man drøfte de
videregående uddannelsers
fremtid. Man bør i denne
forbindelse beslutte sig til at
omstruktuere uddannelser-
ne på IUsimatusarfik, Ilinni-
arfissuaq og på Niuerner-
mik Ilinniarfik. De tre sko-
ler lider alle under faglige og
strukturmæssige vanskelig-
heder, der ikke kan løses på
så små skoler. Det er derfor
nødvendigt at bryde med
nogle traditioner og give un-
dervisningen på bachelorni-
veauet en ny struktur.
I denne forbindelse vil jeg
foreslå, at
1) man ophører med at
sende grønlandske stude-
rende til danske universite-
ter til studier på bachelorni-
veau. Vi kan ikke undvære
disse unge i vort uddannel-
sessystem. Vi skal fortsætte
den udvikling, der er resul-
teret i, at ingen grønlandske
folkeskole- eller gymnasiee-
lever længere sendes til
Danmark. Denne udvikling
har haft positive følger for
såvel folkeskolen som i GU.
Det samme vil være på de
videregående uddannelser.
Dette kræver imidlertid, at
2) undervisningen på det-
te niveau gøres struktur-
mæssigt tidssvarende. Det
er fagligt og økonomisk ikke
forsvarligt at have tre sko-
ler, der alle lider under
strukturmæssige vanskelig-
heder, der først og fremmest
skyldes, at skolerne er for
små.
3) Undervisningen på de
tre skoler er i uddannelsens
første år så relativt ens, at
deres tilbud uden større
vanskelighed kan koordine-
res og lægges ind under
samme bachelorskole.
4) Man må desuden er-
kende, at vi ikke har befolk-
ningsgrundlag til at tilbyde
undervisning på master- el-
ler på phd-niveau. I stedet
bør vi koncentrere vore mid-
ler og evner i arbejdet på at
udvikle undervisningen på
bachelorniveau til mindst at
være på højde med tilsva-
rende skoler i udlandet. El-
lers vil udviklingen standse
og vores indflydelse på vores
egen fremtid vil blive be-
grænset.
15) Vi er i dag en befolk-
ning under stærkt kulturel
og økonomisk pres. Vi kan
ikke udvikle os ved at kopie-
re udviklingen andre steder.
Vi må finde vore egne veje.
Det kan vi gøre ved bl.a. til-
byde vore kommende akade-
mikere et solidt grundlag
her i landet.
6) Grønland er på mange
måder et foregangsland
blandt samfund med oprin-
delige befolkninger. Har vi
modet dertil, vil vi også kun-
ne blive et foregangsland på
dette område. Det vil ikke
TVANGSSALG
af ejd. B-nr. 2291 af Nuuk bys koord. 581/290
beliggende Nigerleq 2, 3900 Nuuk
Landsdommeren i Grønland har fra Groth-Andersen
& Nørkær advokatfirma A/S, Postbox 249, 3900
Nuuk på vegne Ejendomsselskabet KLE Byggeri
Nuuk ApS u/konkurs modtaget begæring om tvangs-
salg af ejendommen B-nr. 2291 Nuuk.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med reglerne i
bekendtgørelse nr. 201 af 3. maj 1978.
I medfør af bekendtgørelsens § 3, 2. punktum opfor-
dres alle, der mener at have uregistrerede rettigheder
til ovennævnte ejendom om inden endeligt tvangssalg
at anmelde disse overfor Landsretten i Grønland.
Rettigheder, der ikke er gjort gældende inden tvangs-
salget, fortabes.
Landsdommeren opfordrer herved evt. interesserede
til at fremkomme med bud for køb af ejendommen på
grundlag af den af rekvirentens advokat udarbejdede
tvangssalgopstilling og vilkår, der på begæring kan
udleveres af denne.
Ejendommen er en tofamiliebolig, der er opført 1986
med bebygget areal 179 m2. Nærmere beskrivelse af
ejendommen ses af bygningsvurderingen.
Skriftligt tilbud kan stiles til Landsdommeren i Grøn-
land, postbox 1040, 3900 Nuuk og fremsendes til
Groth-Andersen & Nørkær advokatfirma A/S, Post-
box 249, 3900 Nuuk, således at tilbud er denne i
hænde senest 10. maj 1994.
Skriftlige tilbud kan ikke danne grundlag for subsi-
diære overbud og skal være endeligt fastsat til et
bestemt beløb.
Under tvangssalgsmødet vil evt. skriftlige tilbud blive
fremlagt, og der vil for de mødende være mulighed
for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgmøde afholdes i Grønlands
Landsret, Tjalfesvej, 3900 Nuuk 11. maj 1994 kl. 10.00.
Landsdommeren i Grønland.
GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR
Advokatfirma A/S
Arne H.Krusholm - Jess Aagaard
Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk
Tlf. 214 37
være urealistisk at forestille
sig, at en velfungerende ba-
chelorskole i Grønland vil
kunne trække unge fra de
andre oprindelige befolknin-
ger til sig - til gavn for dem
Og os selv.
Disse overvejelser har de-
res baggrund i mine erfarin-
ger i den grønlandske folke-
skole, med HF og gymna-
sium, med forskellige ud-
dannelser i Grønland og i
mange besøg på udenland-
ske universiteter.
Europæiske universiteter
har altid tilbudt den højest
tænkelige faglige undervis-
ning. I århundreder kunne
landmandens, håndværke-
rens og arbejderens barn ik-
ke skaffe sig viden nok til at
komme på universitetet.
Universiteterne skulle eksi-
stere i mere end fire hund-
rede år, før menigmands
børn fik adgang. Man kan si-
ge, at det tog århundreder at
forberede hvermands barn
til universitetet. Det har vi
ikke tid til at vente på.
Heldigvis har andre lande
måttet tage uddannelses-
mæssige store spring. USA
er et ungt samfund, hvortil
millioner fra den øvrige ver-
den er flyttet. Disse tilflytte-
re medbragte oftest et stort
uddannelsesbehov. Deres
nye hjemland kunne ikke
vente i generationer på, at
disse emigranter skulle føl-
ge en langsom uddannelses-
udvikling som i Europa.
Man måtte gå andre veje.
På denne baggrund har
man i dag mange steder i
USA små universiteter, der
kun tilbyder undervisning
på bifags- eller bachelor-ni-
veau. Disse skoler er som of-
test 4-årige. De første to år
på college anvendes til per-
sonlig og akademisk udvik-
ling, hvor formålet er, at for-
stærke og udbygge den stu-
derendes viden og kunnen i
sprog, give ham/hende en
grundigt indblik i samfun-
dets måde at fungere på,
støtte de første skridt ind i
en faglig fordybelse, samti-
dig med at den studerendes
egen udvikling sikres gen-
nem deltagelse i obligatori-
ske kurser inden for de krea-
tive fag. De lærer at bruge
en computer som studiered-
skab og de opfordres til et
eller to år at bo på kolle-
gium, for at lære at tilpasse
sig andre unge.
De sidste to år på college
arbejder de sig frem til en
bifagseksamen og de kan ef-
ter i alt fire år forlade college
med erhvervskompetence.
Man kan stille fordele,
ulemper og andre forhold
op:
Nuværende ordning i
Grønland
IUsimatusarfik, IUnniarfis-
suaq og Niuernermik Ilinni-
arfik er små skoler. Der er
ofte kun 1, 2 eller 3 lærere
inden for en faggruppe. Små
grupper har en lille udvik-
lingspotentiale.
At de tre skoler er så små,
gør dem mindre tiltrækken-
de for potentielt højtkvalifi-
cerede lærere. De ser i øjne-
ne, at de vil bUve del af et
begrænset faghgt miljø.
Man vælger studieretning
ved optagelsen. Mange for-
tryder dette valg. Det er
vanskehgt at skifte fag; stu-
dietiden forlænges eller den
unge opgiver sit studium.
Det er desuden næsten
umuhgt at medtage kompe-
tence fra en studieretning
med en anden.
Grønlandske unge synes
at have behov for længere
studieforløb end danske stu-
derende. Dette er alminde-
Ugt for universitetsstude-
rende af første generation.
Vore unge, der i dag går på
danske universiteter, mister
deres dagUge forbindelse til
deres modersmål. De kan
vanskehgt følge med i vort
sprogs udvikhng, desuden
bidrager de ikke til denne
udvikling.
I aUe fag, bortset fra faget
grønlandsk, undervises der
stort set kun på dansk. Der-
til kommer, at lærerbøger
på de højere niveauer er en-
gelsksprogede.
Kunstskolen og Silamiuts
teaterskole har svært ved at
tilbyde fag, der ikke netop er
specifikt faglige inden for
deres felt.
Man må formode, at den
nystartede sygeplejeskole i
løbet af få år vil løbe ind i
vanskehgheder af samme
slags, som de tre gamle sko-
ler har.
Man har længe talt om at
uddanne idrætsledere i
Grønland. Man er i gang
med turistuddannelser og
man kan forestille sig, at an-
dre behov vil dukke op.
College i Grønland
Sammenlægges faggrupper-
ne fra de tre skoler, udvides
muhghederne. Ved en til-
gang af studerende, der el-
lers ville gå på danske ba-
cheloruddannelser, forstær-
kes denne udvikling yderU-
gere.
Når man søger lærere
udenfor Grønland til en helt
ny skoleform, vil en større
kreds bhve interesseret.
Man får de første indblik i
flere fagretninger, før man
skal tage vigtige retnings-
valg. Dette sikrer mere per-
sonUge valg og dermed stør-
re succes i uddannelsen.
Selv om nogle af vore un-
ge ville kunne klare en ba-
cheloreksamen på tre år, vil
flertallet nok have udbytte
af et 4-årigt forløb.
Ved at forbUve i Grønland
vil de dels udvikle deres eget
modersmål samt bidrage til
vort sprogs udvikUng.
Man bør overveje, om
man i forbindelse med om-
lægning af studierne, skuUe
åbne op for, at udefra kom-
mende lærere tillades at un-
dervise på engelsk.
Eleverne på kunst- og tea-
terskolen vil kunne vælge
sprog og kulturfag på coUe-
ge-
En del af sygeplejeskolens
undervisning vil kunne ko-
ordineres med collegets øv-
rige undervisning.
Et coUege vil uden større
besvær kunne påtage sig at
tUbyde ad-hoc uddannelser i
takt med behovet for disse
opstår.
Man kan forestille sig, at
de tre eksisterende skoler i
fremtiden tilbyder hvert de-
res fagområde, f.eks. kunne
samfund- og andre relatere-
de fag tilbydes i eet byg-
ningskompleks. Matematik
og naturfag et andet sted,
mens sprog og andre fag til-
bydes på det sidste trecjje
sted.
I praksis vil man kunne
opbygge undervisningen i
2 + 2 timers blokke med en
lang pause midt på dagen,
hvor særhge collegebusser
kunne flytte de studerende
fra det ene faginstitut til det
andet.
På længere sigt kan man
for eksempel forestillle sig
een af to løsninger: 1: Bygge
et nyt stort coUege, eller
2: Flytte Qorsussuaq og
GU over i nye bygninger,
hvorefter beskedne tilbyg-
ninger og ombygninger vil
kunne dække coUege’s be-
hov til vi engang bUver rige.
Som nævnt er vort sam-
fund under et stærkt kul-
turelt og økonomisk pres
udefra i disse år. Ønsker vi
fortsat at eksistere som et
folk med vor egen kultur,
;piå vi skabe en uddannelses-
form, der er fleksibel nok til
at leve op til vore særhge
krav og forudsætninger og
som desuden kan give vore
unge en sohd faghg viden.
Det er mit håb, at disse
overvejelser vil vinde genhør
i landstinget. Det er min
overbevisning, at en college-
model, som den er skitseret,
vil kunne danne grundlag
for et stort spring ud i frem-
tiden. Man skal desuden hu-
ske, at planlægningen og
gennemførelsen af en sådan
nyskabelse vil skabe nye
tanker, ideer og begejstring,
som i sig selv vil bringe os
fremdrift.
I den kommende landstingssamling skal man drøfte de videregående uddannelsers fremtid. Man bør i denne forbindelse
beslutte sig til at omstruktuere uddannelserne på Ilisimatusarnk, Ilinniarfissuaq og på Niuernermik Ilinniarfik. De tre
skoler lider alle under faglige og strukturmæssige vanskeligheder, der ikke kan løses på så små skoler, skriver Ingmar Egede
i et debatindlæg. (Foto: Knud Josefsen)