Atuagagdliutit - 16.08.1994, Blaðsíða 5

Nr. 61 • 1994
5

GRØNLANDSPOSTEN
INUlAQATIGIITTm AV1ISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngilsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqitertsitsiaoql
Uogiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 210 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47
Siulersulsut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
Aaqqissuisuuneqarfik:
Chefredaktion;
Aaqqlssulsoqarlik -
Redaktion
flanngutassJortortaavu«
Korreapondenter:
Nanortalik: Klaus Jakobsen,
Qaqortoq: Lars Lundblad,
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller,
Slslmlut Manasse Berthelsen,
Sivdlex
Kangaatslaq: Lone Madsen,
Aaslaat Oluf Ostemann,
Qaalgiannguit Søren Lange,
Qeqertarsuaq-.Hans Peter Grønvold
Upernavik: Samuel II Mørch,
Knud II Kristiansen,
Qaanaaq: Søren Rasmussen,
Taslilaq; Simon Jørgensen,
Ittoqqormilt Jens Napaattoq,
Annoncet
Annohclll!!!
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartdgdqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarluglt pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Naqiterneqprfia
Tryk
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm.)
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlsslk
jisiSili!!
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts.Aolk)
Larseeraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
• o
O
• o
O ^
O
O ^
“O
o

Kinguaariit nipaanni inuusuttut soorunami ilaapput
All. Josef Motzfeldt
Qulequtsiussaq arlariinnik paasineqarsinnaavoq. Ma-
tumanili inuit ukiui kisiisa eqqarsaatigaakka. Inuu-
suttutummi naatsorsuunneqarsinnaasut assigiinngit-
sunik toqqammaveqarluni inuttalersomeqarsinnaap-
put.
Inuit ilaqarpugut ukioqqortugaluarlutik eqqarsar-
taatsimikkut pissutsimikkullu eqqortumik inuusun-
nerarneqartartunik. Akerlianilli ukiumikkut inuusut-
tut ilaqarput pissutsimikkut eqqarsartamermikkullu
»ittapunngortareernikunik«.
Ilisimaneqartorli aana:
inuiaat kikkuugaluartut
nunarsuarmilu sumiik-
kaluartut nalinginnaasu-
mik »naqqaniit«, inuu-
suttuniit, nutartertuar-
tamerat.
Nunatsinni ukiut sisa-
makkaarlugit qinersisar-
pugut. Nunarpullu ta-
makkerlugu 1973-imiit
76-imut inunngorsima-
sut naatsorsorneqarsima-
nerat najoqqutaralugu
aappaagu inatsisartutsin-
nut qinerseqqaartussat
katillugit 3.000-it palli-
moorpaat.
Tassunga naleqqersuu-
titut 1991-imi inatsisar-
tutsinnut qinersinermi
inatsisartuni ilaasortan-
ngomeq taamanikkut ag-
guaqatigiissillugu taasi-
nernik 960-inik naleqar-
simavoq.
é>
V
De unges røst er en del af samfundet
Af Josef Motzfeldt
Tassa pisariillisaanikkut oqaatigineqarsinnnaavoq
qinerseqqaartussaannaat inatsisartuni inissanik pi-
ngasunik naleqartut; inatsisartuni inissat 11 procenti-
at.
Nunatsinni naalakkersuinikkut ingerlatseriaatsitut
ittup, tassalu innuttaasut sinnerlugit inatsiisartuni qi-
nikkat annertuumik aalajangersaasinnaassuseqarti-
taanerata, innuttaasut tamakkiinerpaamik sinnerlu-
git isummersorsinnaaneq pisariaqartippaa; inuussu-
tissarsiomerinnaanngitsukkut, nalinginnaasumilli
inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat eqqarsaatigalugu.
Soorunami ukioqatigiiaat tamarmik inatsisartuni
sinniisoqarsinnaanerat piviusunngortinneqarsinnaa-
nanilu anguniartariaqanngilaq. Aamma inuiaqatigiit
inatsisartuisa killingisigut inuusuttut inatsisartuinik
imaluunniit utoqqaat inatsisartuinik immikkut piler-
sitsinissaq pissusissamisoortuusorinanngilaq.
Ullumikkummi timersomikkut, nipilersornikkut
inuussutissarsiuteqamikkut allatigullu kattuffeqarti-
temerup saniatigut Meeqqanut Inuusuttunullu Siun-
nersuisoqatigiinnik, UtoqqaatNipaannikil.il. ilaatigut
pisortanit tapiiffigineqamikkut ingerlasunik peqa-
reerpugut. Taakkuli naammaginagit immikkut »inat-
sisartuliornissamik« noqqaasut, kattuffeqamerup
atorsinnaannginneranik isumaqamerartariaqarput.
Periarfissaq alla tassa parteeqameq. Sulili amerla-
vallaarunarput parteeqarnermik upperisarsioqatigiin-
nermut assersuusseqqajaasartunik. Soorlu tassa par-
tiip »iivangiiliua« allanngunngisaannartussaq.
Inuk kinaluunniit partiimut isummaminut tamak-
kiisumik eqquinngikkaluartumut eqqarsartaatsimi-
gulli qaninnerpaaffigisaminut ilaasortanngorsinnaa-
voq, tassuunalu isummersuisinnaanermigut demokra-
ti najoqqutaralugu pisussaaffini atorluarsinnaallugit.
Soorlu ilinniartitaanermi, sunngiffimmi sammisas-
saqartitsinermi, nunanut allanut ilinniariartortamer-
ni il.il. siunnerfissanik ujaasilluni isummersomermi
inuusuttut nipaat aamma tamakkunatigut ersarinne-
rulersinnaavoq.
Soorluuna tamakkunatigut kinguaariit susassare-
qatigiinnerput ilaatigut uummarissameqarsinnaassa-
soq.
Tamannami partiit kisimik pinnatik inuiaqatigiilli
tamakkerluta pisariaqartipparput.
Overskriften kan nok tolkes på flere måder. Men i min
herværende argumentation tænker jeg alene på alde-
ren som definition på gammel og ung. For jeg er ikke
blind for, at »ung« og »gammel« kan defineres forskel-
ligt.
Der findes mennesker i en høj alder, som med rette
siges at være unge i sind og væremåde. Modsat findes
der også unge i alder, om hvem man kan sige, at de
allerede har lagt deres fremtid bag sig. Sådan er der så
meget.
Generelt set har det dog fra tidernes morgen været
»normalt«, at samfundet fornyes fra de unge skud.
Herhjemme har vi normalt valg til diverse politiske
organer hvert 4. år. Efter den officielle fødselsstatistik
for perioden 1973/76 er der til næste landstingsvalg
således næsten 3.000 førstegangsvælgere.
For at sætte dette antal i relief svarer en plads i
landstinget for indeværende valgperiode gennemsnits-
ligt til 960 stemmer.
Helt firkantet kan vi således sige, at antal første-
gangsvælgere til næste valg svarer til 3 pladser i lands-
tinget; altså ca. 11 procent af det samlede landsting.
Det politiske system, vi benytter os af herhjemme,
hvor landstinget har vidtrækkende beføjelser på be-
folkningens vegne, forudsætter beslutninger baseret
på et så repræsentativt grundlag, som det nu er muligt;
ikke kun hvad erhvervsforhold angår, men for alle
samfundets forhold.
Tanken om, at alle årgange har deres egen repræsen-
tant i landstinget er en ren utopi, som ikke engang er
ønskeligt. Ligesom et ønske om et særligt ungdoms- for
den sags skyld ældre-landsting for mig synes som en
anstrengt tanke.
For udover de allerede etablerede landsdækkende
organisationer indenfor idræt, musik og diverse er-
hverv, er vi ligeledes i forvejen beriget med Grønlands
ungdom Fællesråd, De ældres Stemme m.m., som ba-
serer deres eksistens på blandt andet tilskud fra det
offentlige. Så dem, der sværmer for de »særlige« lands-
ting, må siges allerede at have afskrevet disse lands-
dækkende interesseorganisationers eksistensberetti-
gelse.
En anden mulighed for at gøre sin indflydelse i sam-
fundsdebatten gældende er partiorganisationerne. Der
er nok fortsat for mange, der gerne sætter lighedstegn
mellem partiorganisationerne og diverse religiøse be-
vægelser, hvor troen på »evangeliet« gerne skal være
en konstant størrelse.
Det er frit for enhver at melde sig ind i det parti, der
opfattes som det mindst onde, for derved at have mu-
lighed for at gøre sin indflydelse på partiets målsæt-
ning gældende og udøvé sine demokratiske rettighe-
der.
Eksempelvis finder jeg det ønskeligt, at de unge er
meget mere direkte involveret i bestræbelserne på at
finde frem til det relevante ståsted for uddannelse,
fritid, internationale uddannelsesprogrammer m.m.
Den slags synes at ville være godt for en styrkelse af
relationerne og samhørigheden generationerne imel-
lem.
Dette er ikke alene ønskeligt for partierne, men for
hele samfundet som sådan.
ARKTIS
SPECIEL SLÆDEHUNDSFODER
extruderet - med 30% fedt
Intet andet hundefoder giver slædehundene et så
højt udnytteligt energiindhold. Dette i forbindelse med
vore meget lave priser gør ARKTIS til det absolut
bedste tilbud på højkvalitetsfoder til hårdtarbejdende
slædehunde.
ARKTIS indeholder IKKE soyaproteim
Vi er specialister i levering til
Grønland.
Ring, skriv eller fax efter nær
mere oplysninger om
ARKTIS samt prisliste.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTEN's har i næsten 25 år fremstillet højkvalitets foder til hunde og
vore produkter eksporteres idag til mange lande.