Atuagagdliutit - 16.08.1994, Blaðsíða 11

Nr. 62 • 1994

GRØNLANDSPOSTEN
rr
Decentraliseringen skaber større afstand til borgerne
-------\
Borgmesterimirt
apeqqufit qulif
10 spørgsmål til
borgmesteren
TASIILAQ(KK) - På AGs
rundtur i sommerlandet er
vi kommet over på Østkys-
ten, hvor vi har stillet borg-
mester Anders Andreassen i
Ammassallip Kommunia vo-
re 10 spørgsmål.
Grønland er i sandhed et
stort land. Hvor der er mar-
kante forskelle på Syd-,
Midt- og Nordgrønland, er
Østkysten noget helt for sig
selv. Det kan være den stor-
slåede natur, men er des-
værre også de meget dårlige
sociale, uddannelsesmæssi-
ge og økonomiske forhold
for befolkningen.
Det betyder ikke, at opti-
mismen er kvalt i Ammas-
sallip Kommunia, men det
betyder, at kommunen har
vanskeligere odds at kæmpe
imod end andre kommuner
på Vestkysten.
Lavindkomst
AG: - Hvad gør din kommu-
ne til noget helt specielt i
Grønland?
Anders Andreassen: - Den
første oplevelse, den besø-
gende får som noget særligt,
er det store antal turister
som følge af, at både klima,
landskab og folkloren så op-
lagt indbyder hertil. Vi har
fortsat op imod halvdelen af
landets turistbesøgende, og
aktiviteten ser ud til at over-
leve den ubillige konkurren-
ce, som den af hjemmestyret
subsidierede turisme i Syd-
og Vestgrønland har påført
Østgrønland i denne sæson.
- Dernæst har vi vort eget
sprog og en tilknytning på
godt og ondt til vor traditio-
nelle sælfangstkultur, da
det kun er 100 år siden, at
kommunen blev »kolonise-
ret« og fik kontakt med om-
verdenen.
- Et særkende for kom-
munen er også det store an-
tal lavindkomster. Efter den
senest tilgængelige ind-
komststatistik er der om-
kring 950 selvangivne per-
soner, der har en skatteplig-
tig indkomst på under
20.000 kroner om året. Fra-
regnes de uddannelsessø-
gende, er dette tal større end
i nogen anden grønlandsk
kommune.
- løvrigt opleves ofte stor
forundring hos besøgende
fra Vestgrønland over, at
der vitterligt lever en befolk-
ning på 3.000 personer i
kommunen.
Nærdemokrati
AG: - Hvad er den største
opgave for kommunalbesty-
relsen i denne valgperiode,
og hvordan vil kommunal-
bestyrelsen løse denne opga-
ve?
Anders Andreassen: - Vi
har i kommunen omkring
170 personer, der mangler
erhvervs- eller beskæftigel-
sesmulighed. Det er den
største opgave for kommu-
nen at tilvejebringe forud-
sætningerne for, at denne
personkreds kan skaffe sig
en menneskeværdig og lyk-
kelig tilværelse. En løsning
af dette problem forudsæt-
ter en økonomisk indsats i
kommunen, der rækker be-
tydeligt ud over kommu-
nens egne økonomiske mu-
ligheder. Derfor er indsat-
sen i det af landstinget be-
sluttede udvalg til vurdering
af levevilkårene i Østgrøn-
land et nøgleområde for
kommunalbestyrelsen.
- Arbejdet omkring kom-
munalreformen er også en
væsentlig opgave for denne
kommunalbestyrelse. Det er
vigtigt, at de anliggender,
der direkte berører det en-
kelte menneske, afgøres i lo-
kalsamfundet for at opnå de
mest hensigtsmæssige be-
slutninger og dermed størst
mulige tilfredshed for den
enkelte. Dette synspunkt er
væsentligt at få med i den
kommende byrde- og opga-
vefordeling mellem kommu-
nerne og hjemmestyret.
Lyst til initiativ
AG: - Hvordan fungerer
samspillet mellem borger og
kommune i din kommune?
Anders Andreassen: - Ud-
viklingen i den offentlige
sektor med opsplitningen af
næste alle samfundets akti-
viteter i alle de nye selvsty-
rende virksomheder medfø-
rer en stigende afstand mel-
lem borger og kommune.
Traditionelt har man rettet
mange henvendelser også
vedrørende ikke-kommu-
nale forhold til sine kommu-
nalpolitikere, der tidligere
havde rimelige muligheder
for at vinde lydhørhed i de
forskellige offentlige væse-
ner. Med opsplitningen af
næsten alle samfundets ak-
tiviteter i alle de nye selvsty-
rende selskaber er det van-
skeligt for en borger at kom-
me i kontakt med nogen an-
svarlige Når det lykkes, så er
de nye virksomheder så cen-
tralt styret, at der ingen be-
slutninger om ændringer
kan træffes lokalt.
- Der mødes derfor en sti-
gende tilbøjelighed til, at
borgerne på forhånd er ne-
gativt stemt overfor kom-
munen, og det begrænser
henvendelserne til kommu-
nen - også vedrørende de re-
ne kommunale anliggender,
hvor kommunen har mulig-
hed for handlekraft. Situa-
tionen medfører en passivi-
sering af en del borgere. Der
savnes en nødvendig lyst til
initiativer og satsning hos
mange, der i stedet forven-
ter, at kommunen finder
løsninger på alle problemer.
Effektivt samspil
AG: - Hvor stor er arbejds-
løsheden, og hvad gør kom-
munen forat bekæmpe den?
Anders Andreassen: - Sø-
ges arbejdsløshedstallet an-
givet som en konstant fak-
tor, kan den udmåles til om-
kring 150 og 170 personer.
Men gennem et år er om-
kring 500 forskellige perso-
ner berørt af mangel på ind-
tjeningsmuligheder.
- Kommunen kan ikke
alene løse problemet, der
har sin rod i mange forhold,
både uddannelsesmæssige,
sociale, samfundsøkonomi-
ske og så de traditionelle
holdninger hertil. På den
anden side kan erhvervsmu-
ligheder, der kan give både
større pengestrøm ind i
kommunen og større recir-
kulation af pengestrømme-
ne internt i kommunen. Det
er en forudsætning for suc-
ces herfor, at der etableres
et effektivt samspil mellem
hjemmestyre, kommune og
borgere.
Fortiden er nærværende
AG: - Hvilken rolle spiller
kultur og fritid for din kom-
mune?
Anders Andreassen: -
Kommunen har gennem
årene valgt, at der på flere
sociale områder anvendes
absolutte minimumsniveau-
er - eksempelvis offentlig
hjælps-ydelser. Til gengæld
anvendes der nogle midler
til kultur- og fritid, så det er
et område, vi i kommunalbe-
styrelsen anser for meget
vigtigt for lokalsamfundets
trivsel. Vi er tæt på vor for-
tid, og vi prioriterer vore
museumsindsats meget
højt, både for at søge sikret
fortidsminder, der for hvert
år der går, bliver vanskelige-
re at registrere; men også
for at opretholde en spæn-
dende aktivitet for kommu-
nens borgere og besøgende.
Indsatsen for idrætten prio-
riteres lige så højt ud fra en
erkendelse om, at ungdom-
men mangler indhold i til-
værelsen. Kommunen dri-
ver skilift og en egentlig
idrætshal påbegyndes i
1995.
De mange selvmord
AG: - Hvilken rolle spiller
den sociale dimension for
din kommune?
Anders Andreassen: - Vi
har et særdeles komplekst
socialt og uddannelsespro-
blem for den opvoksende ge-
neration. Såvel social- og
skolesektoren kan ikke
hamle op med disse proble-
mer. Et eksempel med an-
tallet af børn, der bor hos
andre end deres egne foræl-
dre, er en indikator herfor.
- En anden indikator er
det høje selvmordtal. Pro-
jekterer vi de årlige »besked-
ne« promille-tal op på hele
generationer eller hele be-
folkningen, kan vi konstate-
re, at over en periode på 25
år har 10 procent af befolk-
ningen begået selvmord. Ser
vi det i forhold til gennem-
snitslevealderen, bliver tal-
let betydeligt højere. Det er
påkrævet med en ekstraor-
dinær indsats på både soci-
al- og uddannelsesområdet
for at få bearbejdet de hold-
ninger vi har, der giver disse
ulykkelige tilstande. En ind-
sats, der både kræver bedre
menneskelige kvalifikatio-
ner og bedre økonomi, end
det hidtil nu har været mu-
ligt at finde.
Hallo, der er
Østgrønland
AG: - Hvad står aller øverst
på kommunens ønskeseddel
- og hvornår bliver dette øn-
ske opfyldt?
Anders Andreassen: - En
kontant erkendelse i Lands-
ting og hjemmestyret af, at
der eksisterer noget, der
hedder Østgrønland, efter-
fulgt af en ansvarlig økono-
misk og personlig indsats
for at opnå rimelige levevil-
kår for befolkningen, der tå-
ler sammenligning med
Vestgrønland - og ikke blot
at Østgrønland er et områ-
de, hvorfra der alene kan
fanges japan-rejer af vest-
grønlandske rejetrawlere og
sælges fiskerirettigheder tS
EU for at styrke landskas-
sens økonomi.
Urealistiske krav
AG: - Hvordan får kommu-
nen sit budget for 1995 til at
hænge sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver som hjemmestyret på-
lægger kommunen, og det
bloktilskud som følger med
fra landskassen til kommu-
nekassen?
Anders Andreassen: - Det
er ikke muligt på de nu
kendte forudsætninger at få
budgettet for 1995 til at
hænge sammen. Derfor vil
forbruget skulle financieres
ud af kommunens kassebe-
holdning, der skulle kunne
række til de kommende 18
måneder, og derefter er det
slut. Kommunens aktivite-
ter andrager cirka 146 mil-
lioner kroner. Siden 1985 er
kommunens indtægter i
fastpriser faldet med cirka
15 millioner kroner årligt,
og i samme periode er byr-
derne forøget. Det kan sim-
pelthen ikke løbe rundt
uden ændringer. Der er et
voldsomt misforhold mel-
lem kommunens opgaver og
kommunens økonomiske
grundlag, som der ikke læn-
gere er muligheder lokalt til
selv at klare. Det gælder bå-
de undervisning, socialom-
rådet og det tekniske områ-
de: Der stilles krav om akti-
viteter, det ikke er financielt
muligt at gennemføre.
Lane vej over
Indlandsisen
AG: - Er der langt fra din
kommune til Grønlands
Hjemmestyre, Landstinget
og Landsstyret?
Anders Andreassen: - Ge-
nerelt JA. Der opnås jævn-
ligt god forståelse i de enkel-
te direktorater for de særli-
ge østgrønlandske proble-
mer. Men det har ligesom ik-
ke nogen virkning, da konti-
nuiteten i hjemmestyret og
dermed ansvarligheden og
engagementet er utilstræk-
keligt blandt andet på grund
af den store udskiftning på
både den administrative og
politiske front kombineret
med de forholdsvist hyppige
organisationsændringer og
selskabs-/virksomhedsetab-
leringer.
AG: - Hvordan ser din kom-
mune ud år 2000?
Anders Andreassen: -1 år
2000 forventer jeg, at leve-
vilkårene i komunen er på
linie med vilkårene i Vest-
grønland. Denne situation
er tilvejebragt gennem en
harmonisk fællesindsats
mellem kommune og hjem-
mestyret på social- og un-
dervisningsområdet, der
har givet grundlag for de
succesfulde erhvervsinve-
steringer, der har gjort leve-
vilkårsforbedringerne muli-
ge.
løvrigt forventer jeg i år
2000,
- at kommunens er-
hvervsliv er præget af en
stærkt udvidet turisme ba-
seret på effektive kommerci-
elt sundt drevne ind- og ud-
flyvnings ru ter.
- at der er placeret lands-
dækkende specialinstitutio-
ner i kommunen ligesom der
udenfor turistsæsonen af-
vikles en række kursus- og
uddannelsesaktiviteter i de
ledige turistfaciliteter.
- at der er etableret et par
mindre nye private service-
virksomheder, og det kyst-
nære fiskeri fungerer nu ef-
fektivt i de perioder, hvor
der er fiskerimulighed. Det
havgående fiskeri er ekspan-
deret således, at der i Dan-
marksstrædet jævnt hen be-
skæftiges 80 personer fra
kommunen.
- at der med nye daginsti-
tutioner er tilvejebragt en
tilfredsstillende dæknings-
grad, og at der er etableret et
rimeligt antal pleje- og æl-
dreboliger. Folkeskolen er
ved et større nybyggeri udvi-
det således, at der nu er et
lokale til hver klasse.
Sammenholdt med at det
er lykkedes at oparbejde en
kvalificeret lærerstab, er an-
tallet af elever, der fortsæt-
ter i videregående uddannel-
ser, kommet på højde med
resten af landet.
- at der i bygderne er gen-
nemført forsvarlige renova-
tionsordninger.