Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.08.1994, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 16.08.1994, Blaðsíða 11
Nr. 62 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN rr Decentraliseringen skaber større afstand til borgerne -------\ Borgmesterimirt apeqqufit qulif 10 spørgsmål til borgmesteren TASIILAQ(KK) - På AGs rundtur i sommerlandet er vi kommet over på Østkys- ten, hvor vi har stillet borg- mester Anders Andreassen i Ammassallip Kommunia vo- re 10 spørgsmål. Grønland er i sandhed et stort land. Hvor der er mar- kante forskelle på Syd-, Midt- og Nordgrønland, er Østkysten noget helt for sig selv. Det kan være den stor- slåede natur, men er des- værre også de meget dårlige sociale, uddannelsesmæssi- ge og økonomiske forhold for befolkningen. Det betyder ikke, at opti- mismen er kvalt i Ammas- sallip Kommunia, men det betyder, at kommunen har vanskeligere odds at kæmpe imod end andre kommuner på Vestkysten. Lavindkomst AG: - Hvad gør din kommu- ne til noget helt specielt i Grønland? Anders Andreassen: - Den første oplevelse, den besø- gende får som noget særligt, er det store antal turister som følge af, at både klima, landskab og folkloren så op- lagt indbyder hertil. Vi har fortsat op imod halvdelen af landets turistbesøgende, og aktiviteten ser ud til at over- leve den ubillige konkurren- ce, som den af hjemmestyret subsidierede turisme i Syd- og Vestgrønland har påført Østgrønland i denne sæson. - Dernæst har vi vort eget sprog og en tilknytning på godt og ondt til vor traditio- nelle sælfangstkultur, da det kun er 100 år siden, at kommunen blev »kolonise- ret« og fik kontakt med om- verdenen. - Et særkende for kom- munen er også det store an- tal lavindkomster. Efter den senest tilgængelige ind- komststatistik er der om- kring 950 selvangivne per- soner, der har en skatteplig- tig indkomst på under 20.000 kroner om året. Fra- regnes de uddannelsessø- gende, er dette tal større end i nogen anden grønlandsk kommune. - løvrigt opleves ofte stor forundring hos besøgende fra Vestgrønland over, at der vitterligt lever en befolk- ning på 3.000 personer i kommunen. Nærdemokrati AG: - Hvad er den største opgave for kommunalbesty- relsen i denne valgperiode, og hvordan vil kommunal- bestyrelsen løse denne opga- ve? Anders Andreassen: - Vi har i kommunen omkring 170 personer, der mangler erhvervs- eller beskæftigel- sesmulighed. Det er den største opgave for kommu- nen at tilvejebringe forud- sætningerne for, at denne personkreds kan skaffe sig en menneskeværdig og lyk- kelig tilværelse. En løsning af dette problem forudsæt- ter en økonomisk indsats i kommunen, der rækker be- tydeligt ud over kommu- nens egne økonomiske mu- ligheder. Derfor er indsat- sen i det af landstinget be- sluttede udvalg til vurdering af levevilkårene i Østgrøn- land et nøgleområde for kommunalbestyrelsen. - Arbejdet omkring kom- munalreformen er også en væsentlig opgave for denne kommunalbestyrelse. Det er vigtigt, at de anliggender, der direkte berører det en- kelte menneske, afgøres i lo- kalsamfundet for at opnå de mest hensigtsmæssige be- slutninger og dermed størst mulige tilfredshed for den enkelte. Dette synspunkt er væsentligt at få med i den kommende byrde- og opga- vefordeling mellem kommu- nerne og hjemmestyret. Lyst til initiativ AG: - Hvordan fungerer samspillet mellem borger og kommune i din kommune? Anders Andreassen: - Ud- viklingen i den offentlige sektor med opsplitningen af næste alle samfundets akti- viteter i alle de nye selvsty- rende virksomheder medfø- rer en stigende afstand mel- lem borger og kommune. Traditionelt har man rettet mange henvendelser også vedrørende ikke-kommu- nale forhold til sine kommu- nalpolitikere, der tidligere havde rimelige muligheder for at vinde lydhørhed i de forskellige offentlige væse- ner. Med opsplitningen af næsten alle samfundets ak- tiviteter i alle de nye selvsty- rende selskaber er det van- skeligt for en borger at kom- me i kontakt med nogen an- svarlige Når det lykkes, så er de nye virksomheder så cen- tralt styret, at der ingen be- slutninger om ændringer kan træffes lokalt. - Der mødes derfor en sti- gende tilbøjelighed til, at borgerne på forhånd er ne- gativt stemt overfor kom- munen, og det begrænser henvendelserne til kommu- nen - også vedrørende de re- ne kommunale anliggender, hvor kommunen har mulig- hed for handlekraft. Situa- tionen medfører en passivi- sering af en del borgere. Der savnes en nødvendig lyst til initiativer og satsning hos mange, der i stedet forven- ter, at kommunen finder løsninger på alle problemer. Effektivt samspil AG: - Hvor stor er arbejds- løsheden, og hvad gør kom- munen forat bekæmpe den? Anders Andreassen: - Sø- ges arbejdsløshedstallet an- givet som en konstant fak- tor, kan den udmåles til om- kring 150 og 170 personer. Men gennem et år er om- kring 500 forskellige perso- ner berørt af mangel på ind- tjeningsmuligheder. - Kommunen kan ikke alene løse problemet, der har sin rod i mange forhold, både uddannelsesmæssige, sociale, samfundsøkonomi- ske og så de traditionelle holdninger hertil. På den anden side kan erhvervsmu- ligheder, der kan give både større pengestrøm ind i kommunen og større recir- kulation af pengestrømme- ne internt i kommunen. Det er en forudsætning for suc- ces herfor, at der etableres et effektivt samspil mellem hjemmestyre, kommune og borgere. Fortiden er nærværende AG: - Hvilken rolle spiller kultur og fritid for din kom- mune? Anders Andreassen: - Kommunen har gennem årene valgt, at der på flere sociale områder anvendes absolutte minimumsniveau- er - eksempelvis offentlig hjælps-ydelser. Til gengæld anvendes der nogle midler til kultur- og fritid, så det er et område, vi i kommunalbe- styrelsen anser for meget vigtigt for lokalsamfundets trivsel. Vi er tæt på vor for- tid, og vi prioriterer vore museumsindsats meget højt, både for at søge sikret fortidsminder, der for hvert år der går, bliver vanskelige- re at registrere; men også for at opretholde en spæn- dende aktivitet for kommu- nens borgere og besøgende. Indsatsen for idrætten prio- riteres lige så højt ud fra en erkendelse om, at ungdom- men mangler indhold i til- værelsen. Kommunen dri- ver skilift og en egentlig idrætshal påbegyndes i 1995. De mange selvmord AG: - Hvilken rolle spiller den sociale dimension for din kommune? Anders Andreassen: - Vi har et særdeles komplekst socialt og uddannelsespro- blem for den opvoksende ge- neration. Såvel social- og skolesektoren kan ikke hamle op med disse proble- mer. Et eksempel med an- tallet af børn, der bor hos andre end deres egne foræl- dre, er en indikator herfor. - En anden indikator er det høje selvmordtal. Pro- jekterer vi de årlige »besked- ne« promille-tal op på hele generationer eller hele be- folkningen, kan vi konstate- re, at over en periode på 25 år har 10 procent af befolk- ningen begået selvmord. Ser vi det i forhold til gennem- snitslevealderen, bliver tal- let betydeligt højere. Det er påkrævet med en ekstraor- dinær indsats på både soci- al- og uddannelsesområdet for at få bearbejdet de hold- ninger vi har, der giver disse ulykkelige tilstande. En ind- sats, der både kræver bedre menneskelige kvalifikatio- ner og bedre økonomi, end det hidtil nu har været mu- ligt at finde. Hallo, der er Østgrønland AG: - Hvad står aller øverst på kommunens ønskeseddel - og hvornår bliver dette øn- ske opfyldt? Anders Andreassen: - En kontant erkendelse i Lands- ting og hjemmestyret af, at der eksisterer noget, der hedder Østgrønland, efter- fulgt af en ansvarlig økono- misk og personlig indsats for at opnå rimelige levevil- kår for befolkningen, der tå- ler sammenligning med Vestgrønland - og ikke blot at Østgrønland er et områ- de, hvorfra der alene kan fanges japan-rejer af vest- grønlandske rejetrawlere og sælges fiskerirettigheder tS EU for at styrke landskas- sens økonomi. Urealistiske krav AG: - Hvordan får kommu- nen sit budget for 1995 til at hænge sammen? Er der et misforhold mellem de opga- ver som hjemmestyret på- lægger kommunen, og det bloktilskud som følger med fra landskassen til kommu- nekassen? Anders Andreassen: - Det er ikke muligt på de nu kendte forudsætninger at få budgettet for 1995 til at hænge sammen. Derfor vil forbruget skulle financieres ud af kommunens kassebe- holdning, der skulle kunne række til de kommende 18 måneder, og derefter er det slut. Kommunens aktivite- ter andrager cirka 146 mil- lioner kroner. Siden 1985 er kommunens indtægter i fastpriser faldet med cirka 15 millioner kroner årligt, og i samme periode er byr- derne forøget. Det kan sim- pelthen ikke løbe rundt uden ændringer. Der er et voldsomt misforhold mel- lem kommunens opgaver og kommunens økonomiske grundlag, som der ikke læn- gere er muligheder lokalt til selv at klare. Det gælder bå- de undervisning, socialom- rådet og det tekniske områ- de: Der stilles krav om akti- viteter, det ikke er financielt muligt at gennemføre. Lane vej over Indlandsisen AG: - Er der langt fra din kommune til Grønlands Hjemmestyre, Landstinget og Landsstyret? Anders Andreassen: - Ge- nerelt JA. Der opnås jævn- ligt god forståelse i de enkel- te direktorater for de særli- ge østgrønlandske proble- mer. Men det har ligesom ik- ke nogen virkning, da konti- nuiteten i hjemmestyret og dermed ansvarligheden og engagementet er utilstræk- keligt blandt andet på grund af den store udskiftning på både den administrative og politiske front kombineret med de forholdsvist hyppige organisationsændringer og selskabs-/virksomhedsetab- leringer. AG: - Hvordan ser din kom- mune ud år 2000? Anders Andreassen: -1 år 2000 forventer jeg, at leve- vilkårene i komunen er på linie med vilkårene i Vest- grønland. Denne situation er tilvejebragt gennem en harmonisk fællesindsats mellem kommune og hjem- mestyret på social- og un- dervisningsområdet, der har givet grundlag for de succesfulde erhvervsinve- steringer, der har gjort leve- vilkårsforbedringerne muli- ge. løvrigt forventer jeg i år 2000, - at kommunens er- hvervsliv er præget af en stærkt udvidet turisme ba- seret på effektive kommerci- elt sundt drevne ind- og ud- flyvnings ru ter. - at der er placeret lands- dækkende specialinstitutio- ner i kommunen ligesom der udenfor turistsæsonen af- vikles en række kursus- og uddannelsesaktiviteter i de ledige turistfaciliteter. - at der er etableret et par mindre nye private service- virksomheder, og det kyst- nære fiskeri fungerer nu ef- fektivt i de perioder, hvor der er fiskerimulighed. Det havgående fiskeri er ekspan- deret således, at der i Dan- marksstrædet jævnt hen be- skæftiges 80 personer fra kommunen. - at der med nye daginsti- tutioner er tilvejebragt en tilfredsstillende dæknings- grad, og at der er etableret et rimeligt antal pleje- og æl- dreboliger. Folkeskolen er ved et større nybyggeri udvi- det således, at der nu er et lokale til hver klasse. Sammenholdt med at det er lykkedes at oparbejde en kvalificeret lærerstab, er an- tallet af elever, der fortsæt- ter i videregående uddannel- ser, kommet på højde med resten af landet. - at der i bygderne er gen- nemført forsvarlige renova- tionsordninger.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.