Atuagagdliutit - 15.11.1994, Blaðsíða 5

Nr. 88 • 1994
5
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik Imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grøntandsposten
Aqqusinersuaq 4,
Postbox 39,3900 Nuuk,
Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83
Fax: 2 31 47_____________________
Siulcrsuisut
Bestyielso
An<alo Abeisen
(siulittaasoq/f ormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Jens Carsten Nielsen
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Jan H, Nielsen (forretningsfører),
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16.
ilanngutassiortortaavut" -.
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede,
Paamiut Karl M. Josefsen,
Manlitsoq: Søren Møller,
Sislmlut: Magdaline Fontain,
Aaslnat: Otto Kristensen,
Kangaatslaq. Lone Madsen,
Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold
Upernavik: Knud II Kristiansen
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Qaanaaq: Hans Karlsen
Tasillaq: Simon Jørgensen,
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund,
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef).
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: KI.09-12 og 13-16.
(Danmark: Kl. 13-16 og 17-20).
Svend Aage Svalberg
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniusslfflssaq klngulleq:
Martun. aviisimut: Talliman. nal. 10.
Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10.
Sidste indleveringsfrist fon
Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10.
Torsdagsavisen: Mandag kl. 10.
Pisartagoqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857,
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70.
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnlttut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.),
Miki Larsen (Grafik),
Aaqqissuisuuneqarfik: Naqiterneqarfia
Chefredaktion:___________ Tryk___________________
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Kujataata naqiterivia/
Martha Labansen (adm.) Sydgrønlands Bogtrykkeri
Aaqqlssufsoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Frederik Lund
Jens Brønden
Malene Lynge Andersen
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Lårséraq E. Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Reklame
Silvana Maqe Nielsen
Lis Stender
Box 929.3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
Pinaveersaartitsiniarlum sulini-
ameq aimertusaqqittariaqarpoq
All.: Ane Hansen
Ulluni makkunani HIV-mik tunillatsissimasut illoqarfim-
mi ataasiinnarmi taamak amerlitigisimanerat tusagaavoq
aalassannartoq. Naatsorsuutigisinnaavarpummi illoqarfin-
ni allani HIVrmik tunillatsissimasut amerlaneroriaannaa-
sut.
AIDS 1980-kut qiteqqunnerani annertuumik oqallisaal-
luni aallartimmat nunatsinni PAARlisA aqqutigalugu paa-
sisitsiniauiiciit qaammarsaanorillu annertungaatsiartumik
aallunneqarsimapput. Ajoraluartumilli napparsimmave-
qarfiup Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarne-
rata kingorna pinaveersaartitsinermi suliniutit annikilliga-
luttuin.iarsimapput, naak tamanna siunertaasimagunan-
ngikkaluartoq.
Isumaqarpunga HIV/AIDS-lu pillugit qaammarsaanerit,
paasisitsiniaanerit pinaveersaartitsinermillu suliniutit a-
junngilluinnartumik ineriartortinneqaleraluartut ullumik-
kut annikilligaluttuinnarnerat uggornartuusoq, annertu-
saqqittariaqartorlu.
Eqqarsarnaqaarmi apeqqusernarlunilu qaammarsaanerit,
paasisitsiniaanerit pinaveersaartitsinermillu suliniutit aal-
lunneqarluarnerisa nalaanni ukiumut HIV-mik tunillatsis-
simasutut paasineqartartut ataatsip pingsullu akornannii-
ginnartarmata, massakkulli pinaveersaartitsinermik suli-
niutit akullaaminiariartut illoqarfimmi ataasiinnarmi
tunillatsissimasutut paasineqartartut taamak amerlatigim-
mata. Imaassinnaavorli illoqarfimmi tassani soqutiginnil-
luartunik sulisoqarnikkut paasineqartut taamak amerlati-
gisut. Nalunaqaarli!
HIV/AIDS-lu pillugit qaammarsaanerit paasisitsiniutillu
pinaveersaartitsinermillu suliniutit inuiaqatigiinnut ta-
makkiingajattumik aatsaat apuussuleraluarput ingerla-
teqqittariaqarlutillu, tassami atuarfinniit ilinniagaqarfin-
nut, suliffeqarfinnut sungiffimmilu sammisassaqartitsivin-
nut naqitatigut, tusarnaagassiatigut isiginnaagassiatigullu
paasissutissiinerit pineqartunut aatsaat soqutiginarsilera-
luarmata. Isumagalu malillugu HIV/AIDS-lu pillugit
qaammarsaanermi pinaveerssaartitsinermilu suli tikinne-
qanngitsut tassaaneruleraluarput inuunerminni ajornartor-
siornertik pillugu ulluinnarni pisunut malinnaaniarnis-
samut ajornartorsiortut. Taakkua nalinginnaanerusumik
ornittagaat tikillugit apeqqutigalugilluunniit anguneqar-
sinnaapput. Soorlu inunnik isumaginninnermi siunnersor-
tit siunnersuisarfinniluunniit sulisut aqqutigalugit paasis-
sutissinneqarsinnaapput oqariartorfigineqarsinnaallutillu,
aammalu nalinginnaanerusumik katersuuttarfigisaat ornil-
lugit imminnut illersornissap qanoq pingaaruteqartigine-
ranik paasissutissinneqarsinnaallutik. Aamma imerniar-
tarfinni sulisut nipilersortullu aqqutigalugit paasissutissi-
ilaartuarnerit eqqaasitsilaartuarnerillu atorneqarnerusaria-
qarput. Aamma isumaqarpunga ilaqutariit ilaqutariingor-
tussallu eqqarsaatigalugit pinaveersaartitsinermi suliniutit
amerlanerusariaqartut, soorlu juumuut meeqqerisullu aq-
qutigalugit meeqqanik isumaginnilluarnissap ilitsersuus-
siuarnissallu saniatigut inuunermi pingaarutillit pillugit
angajoqqaanillu oqalliseqatigiittarneq aqqutigalugit pi-
naveersaartitsineq naleqarluartoq ingerlanneqarsinnaam-
mat. Ilaatigummi isumaqarnarsisarmat inersimasut meer-
aanerminni isumagineqarluarsimannginnertik asaneqarlu-
arsimannginnertillu pissutigalugit asaneqarnissamik soqu-
Forebyggelsesarbejdet bør styrkes
tigineqarnissamillu ujarlertuartartut tamalikattunguutigi-
sakkaminnik, taamaalillutillu tunillanneqamissamut tunil-
laassuinissamullu aqqutissanngortarlutik.
Isumaqarpungalu pinaveersaartitsiniarluni suliniarnermi
nukiit aningaasallu ullumikkut atugassiissutigineqartuniit
Af Ane Hansen
Det er oprørende at høre, at der er fundet så mange HIV-
smittede i en enkelt by. Vi kan så regne med, at der er fle-
re smittede i andre byer.
Da man i midten af 1980'erne begyndte at debattere
AIDS, startede PAARISA en omfattende oplysningskam-
pagne. Men efter Hjemmestyrets overtagelse af sundheds-
væsenet er forebyggelsesarbejdet desværre blevet mindre,
selvom dette måske ikke var målet.
Jeg mener, at oplysningskampagner og forebyggelsear-
bejdet omkring HIV/AIDS kørte meget godt i starten,
men desværre er arbejdet på dette område blevet slækket
på det seneste, og jeg mener, at man må gøre noget for at
arbejdet igen bliver styrket.
Det er betænkeligt, og der må sættes spørgsmålstegn ved
det, for da oplysningskampagnerne og forbyggelsesarbej-
det var på sit højeste, fandt man mellem en og tre HIV-
smittede om året, og nu da man har slækket forebyggel-
sesarbejdet, finder man så mange smittede i en enkelt by.
Det kan være, at man i den pågældende by har været ek-
stra vågen med hensyn til arbejdet. Men det ved man ik-
ke!
Oplysningskampagnerne og forebyggelsesarbejdet med
hensyn til HIV/AIDS er først ved at trænge ind hos folk
nu, og må derfor må abrjdet intensiveres. Oplysnings-
kampagner gennem trykte og elektroniske medier, i form
af pjecer, skuespil og lignende, der henvender sig til sko-
lerne, læreanstalterne, arbejdspladserne og fritidshjemme-
ne er først ved at være interessante nu. Efter min mening
har man ved oplysningspkampagnerne og forebyggelses-
arbejdet omkring HIV/AIDS glemt folk, der på grund af
sociale problemer har svært ved at følge med. Disse folk
kan nås ved at henvende sig på deres tilholdssteder. Disse
folk kan nås gennem socialrådgivernes og konsulenternes
arbejde, og ved at henvende sig til deres tilholdssteder,
kan man lave en oplysningskampagne, om hvad man kan
gøre for at beskytte sig selv. Servitricerne og musikerne
på værtshusene kan også bruges til at lave mindre kam-
pagner. Der kan også laves større kampagner, der henven-
der sig til familier og kommende familier, og for eksem-
pel gennem jordemødres og barnemedhjælperes hjælp,
ved siden af formaning og opdragelse af børnene, lave en
fyldestgørende kampagne om livets værdier gennem sam-
taler med forældrene. Man kan tænke sig, at forældrene,
da de var børn, ikke fik opmærksomhed og kærlighed
nok, og dette har ført til, at de som voksne leder efter op-
mærksomhed og kærlighed, og det har gjort dem rodløse,
og derved bliver smittebærere og lettere at smitte.
Jeg mener, at de penge, der bliver givet ud til oplys-
ningskampagner og forebyggelse, skal være meget større
end i dag. Vi ved, at venden tilbage til det forgangne ko-
ster mange penge og ressourcer. De skal være ligeligt for-
delt.
amerlanerungaartariaqartut, ilisimavarpummi pereersunut
uterteqqinneqarsinnaanngitsunullu nukippassuit aningaa-
sarpassuillu atorneqartartut. Naligiissamerusariaqarpum-
mi.