Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Blaðsíða 12
12 Nr. 88 • 1994 ajpajpc/é/u £/£ GRØNLANDSPOSTEN Ønsker du sandheden om dit livs sygdomme Inden for de næste 10 år bliver aet muligt for lægerne at forudsige alt om vores helbred med gen-undersøgelser Af Læge, Erik Miinster Nogle vil kalde det »fagre nye verden«, andre »onde nye verden«. Det er den dag, hvor videnskaben har kortlagt alle menneskets ge- ner, så man med blodprøver er i stand til at forudsige, hvordan det vil gå med hvert enkelt individs helbred livet igennem. Ja, man kan endog nogenlunde få at vi- de, hvor længe vedkommen- de vil leve, når man ser bort fra uventede ulykkestilfæl- de. Dagen er ikke fjern. Om- kring år 2005 venter man at have korlagt genomet, det vil sige det samlede atlas o- ver alle menneskets gener. For øjeblikket arbejder en række forskergrupper ver- den over på dette enorme projekt. De har delt jobbet i- mellem sig, så to grupper ik- ke spilder tiden ved at ud- forske de samme arveanlæg. De samlede udgifter ven- tes at blive på op mod 20 milliarder kroner. Det er en enorm sum. Men der er også omkring 100.000 gener, som skal findes i de 23 par kro- mosomer i menneskets cel- lekerne. Deres plads på kro- mosomerne skal nøje fast- lægges, og man skal be- stemme hvert enkelt gens betydning for individets ud- vikling og liv fra undfangel- se til død. Hertil kommer alle de ab- normiteter, som generne kan besidde, så mennesket fødes misdannet eller senere i li- vet udvikler en mere eller mindre alvorlig sygdom. Når alt dette ligger klart, vil undersøgelse af celler i en blodprøve eller måske blot i en spytprøve fra et menneske kunne give talrige oplysninger om, hvordan det vil gå vedkommende li- vet igennem. Videnskaben kan overtage spåmandens rolle, men i modsætning til denne udføre den med næsten 100 procents sikker- hed. Der er allerede fundet ge- ner, som fortæller, at ved- kommende har en øget risi- ko for for eksempel at få visse former for kræft i tykt- armen, brystkræft, hjertefor- kalkning og lungesygdom- men cystisk fibrose. Hvad angår den sidste li- delse, kommer der i næste måned - i alt fald i England - et testsæt på markedet, så et par, der planlægger at få børn, kan afgøre, om de har genet til denne invalideren- de lungesygdom. Det kan måske blive af- gørende for, om de vælger at sætte børn i verden. Gør de det, vil prøver under gra- viditeten kunne fastslå, om fosteret har fået genet i arv, og i så fald står de over for valget, provokeret abort el- ler ej. Fremtidens detaljerede vi- den om generne vil rejse e- norme etiske problemer. Et af de helt store spørgsmål er, hvor meget det enkelte menneske egentlig ønsker at få at vide om sig selv og sin helbredsmæssige fremtid. For eksempel hævder franske forskere at have iso- leret et gen, der med 90 pro- cents sikkerhed kan fortæl- le, om individet vil blive ramt af Alzheimers sygdom på sine gamle dage. Men hvem ønsker livet igennem at vide, at de uvægerligt bli- ver tidligt senile og mister deres forstand? Denne viden er god nok ved de lidelser, hvor vi har en effektiv behandling, og i- sær ved dem, som kan fore- bygges. Men den vil ligge som en uhyggelig deprime- rende dyne over de mange, som kan se frem til en al- vorlig uhelbredelig sygdom. Vor hurtigt voksende vi- den om generne vil dog og- så føre til, at man efterhånd- en vil kunne udskifte abnor- me gener med normale, så det pågældende menneske aldrig bliver ramt af den tunge skæbne, som arvean- læggene havde bestemt det til. De første gen-ændrende behandlinger er allerede fo- retaget. Forebyggelsen kan også komme til at bestå i en æn- dring af levevisen. For ek- sempel kender vi i dag det gen, som giver hyperkole- sterolæmi, det vil sige s- tærkt forhøjet indhold i blo- det af det åreforkalkende fedtstof kolesterol. Disse menneskers risiko for at få blodpropper kan nedsættes ved, at de livet igennem hol- der en fedtfattig, fiberrig diæt, undlader at ryge, dyr- ker meget motion og måske tager medikamenter, som hæmmer kroppens optagelse af kolesterol. Mennesker med medfødt tilbøjelighed til at få kræft i tyktarmen kan undgå en s- tørre kræftoperation ved jævnligt at få tarmen under- søgt. Man kan så nå at gribe ind på et tidspunkt, hvor der er så små forandringer, at den nødvenbdige behand- ling er ret begrænset, og ri- sikoen for fuld helbredelse er meget stor. Et andet eksempel er lun- gekræft. Det er en kendsger- ning, at kun cirka 15 procent af storrygerne får denne sygdom. Ved hjælp af ge- nerne vil man måske kunne udpege hvilke personer, det nøjagtigt er, som rammes, og så må de lige fra barn- dommen holde sig langt væk fra tobak. Dette eksempel leder tan- ken hen på fremtidens livs- forsikringer. Der skal nok komme den dag, hvor sel- skaberne kræver, at ansøger- ne skal gennemgå forskelli- ge tests, som nøje fast- lægger, hvordan det vil gå med deres helbred livet i- gennem. Forsikringsselska- bet vil så for eksempel kun- ne forbyde folk at ryge, og hvis de gør det, vil de kunne ophæve forsikringen øje- blikkeligt eller kræve for- højede præmier. Det har allerede i nogle år været et krav i Danmark at ansøgere til større livsfor- sikringer skulle lade sig HIV-teste. Det er forståeligt. Men i England har selska- berne i mange tilfælde næg- tet at tegne forsikringer, hvis de fik nys om, at ansøgerne engang havde ladet sig un- dersøge for HIV. Så regnede de nemlig med, at de pågældende auto- matisk måtte være i en særlig risikogruppe for at få AIDS. Det har været stærkt debatteret i nogle år, og først for et par uger siden ophørte de engelske forsikringssel- skaber med denne praksis. Nu har de indset, at det er meget almindeligt, at folk lader sig HIV-teste for at få fred i sindet. For at vise, at genterapien ikke kun har betydning ved livstruende sygdomme, vil jeg slutte med at omtale den ejendommelige lidelse tri- metylaminuri. Mennesker med den udskiller et stof i sved, udåndingsluft og urin, der gør, at de lugter af råd- den fisk, hvor hygiejniske de end er. Det skyldes, at de mang- ler et enzym, som normalt nedbryder fødens indhold af trimetylamin. I stedet ud- skiller de det med det ube- hagelige luftsymptom til følge. Men forskere på Lon- dons St. Mary's Hospital er nu nær ved at identificere genet, som er årsag til lidel- sen. Når det er sket, kan den nye genterapi, som vil blive almindelig inden for de næste 10 år, måske kunne helbrede patienterne. Indtil da må de holde lugten nede ved at lade være med at spi- se saltvandsfisk, indmad, æg, blomkål, bønner og soy- abønner, der alle er rige på trimetylamin. PENGEiiPAPIR 11. november 1994 AKTIER OG OBLIGATIONER Udvalgte aktier, noteret pr. 11. november 1994 Den Danske Bank 311-313 Unibank 229-331 Grønlandsbanken 223-226 Novo 538-540 Danisco 198-200 ISS 164-166 Carisberg B 268-270 Vejledende alkast ved obligationsinvesteringer Papirtype: Alkastniveau efter 40% skat Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 å Statsobligationer mellemlange 6-11 år Højtforrentede realkreditobligationer 6% real kredit udløb 2026 6.12% 5.89% 6.59% 6.29% Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands- bankens SystemErhverv. • Information og rådgivning kan tillige indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf- deling. VEJLEDENDE RENTESATSER Indlån: Flexkonto (Checkkonto/Kassekredit): Saldo Over kr. 20.000 Saldo under kr. 20.000 Saldo under kr. 5.000 Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkår): Saldo over kr. 500.000 Saldo under kr. 500.000 Saldo under kr. 200.000 Udlån: Flexkonto Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst UDVALGTE VALUTAKURSER PR 11.11.94 2,0% af hele saldoen 0,50% af hele saldoen 0,25% af hele saldoen 4,75% af hele saldoen 2,50% af hele saldoen 0,25% af hele saldoen 10,25% 7,25% Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks Køb Salg Køb USD 596.95 581.95 611.95 595.30 DEM 390.80 386.80 395.05 389.80 SEK 82.24 79.24 83.49 81.97 NOK 89.17 86.17 90.42 88.92 CAD 439.68 424.68 464.68 437.48 JPY 6.1119 5.9119 6.2379 6.0989 Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00 Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00 Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00 Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt I Grønlandsbankens Telefonservice. K \ \U S GRØNLANDSBANKEN Aktieselskab Royal Arctic Line-p umiarsuaq atlantikukko- ortaatissaa siulleq Frederikshavn-lmi singin- neqarsimavoq. Umiarsuaq naammassisarne- qareeruni Nuummut decemberip 16-ani tikis- sangatinneqarpoq. Aqaguani umiarsuaq atser- neqassaaq, nalunaarutigineqarporlu umiarsu- armik aatsaat taama angitigisumik nunatsinni atseerngaartoqassasoq. Umiarsuaq assartuu- taasussaq Nuup Reykjavik-ip Aalborg-llu akor- nanni ingerlaartartussaavoq, ataasiaannarallas- saarli, tassa amerikarmiut umiarsuaatileqatigiif- fiata Sealand-ip attortorallassammagu. 1995-mi angallaviullualeriarpat assartuussuaq nunatsin- nut utissaaq. Umiarsuaq titartarneqarmat inutta- nut, umiarsuarmut namminermut usinullu isu- mannaallisaaneq pingaartinneqarluinnarsima- voq, puigorneqarsimanngilarlu issittup imartaa- ta imaannaanngissusersua, Royal Arctic Line nalunaarpoq. Umiarsuaq sikusiutissatut sillim- masiinerit tulliannik sillimmaserneqarsimavoq, Lloyd’s 1A-mik. Umiarsuaq kivitsissuteqarpoq marlunnik, ataatsikkut atorneqarnermikkut 70 tons tikillugu kivitsisinnaasunik, immikkullu ta- marmik 40 tonsinik kivitsisinnaassallutik. Umiar- suaq saneqqamigut sarpeqarpoq, taamaalilluni sanimut ingerlasinnaassalluni. Maskiinaa an- neq 17 knobinik ingerlatsitsisinnaavoq, contai- nerillu 20 fodit 782-it usigisinnaallugit. Inuttat isersimaartarfii pinnersarneqarsimapput eqqu- miitsuliortumit Miki Jakobsen-imit. Aquttarfik inuttaasalu inaat umiarsuup aquanut inissinne- qarsimapput, umiarsuarlu aqqaneq-marlunnik inuttaqarsinnaavoq. Royal Arctic Lines første atlantskib er blevet søsat i Frederikshavn. Efter fær- diggørelsen ankommer atlantskibet til Nuuk 16. december. Dagen efter bliver skibet navngivet - iøvrigt det største skib, der bliver navngivet i Grønland. Skibet, der skal sejle i fast rutefart mellem Nuuk, Reykjavik og Aalborg, når kun at. sejle een rute, før det bliver chartret ud til det amerikanske rederi Sealand. Når højsæ- sonen starter i maj 1995, vender skibet dog tilbage til Grønland. Der er under konstruktionen lagt stor vægt på sikker- heden for besætningen, skib, ladning og det arktiske havmiljø, oplyser Royal Arc- tic Line. Atlantskibet er bygget til næsthø- jeste kommercielle isklasse, Lloyd's 1A. Skibet er udstyret med to kraner, der sammenkørt kan løfte op mod 70 tons, og hver for sig 40 tons. Det er også udsty- ret med sidepropeller, så det kan sejle sidelæns. Hovedmotoren yder en fart på 17 knob, og 782 20-fodscontainere kan lastes på skibet. Opholdsrummene er udsmykket af den talentfulde unge kunstner Miki Jacobsen. Styrehus og be- boelse er placeret agter og giver plads til en besætning på 12 mand.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.