Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Blaðsíða 16
16 Nr. 88 • 1994 GRØNLANDSPOSTEN Inuiaqatigiit meerartaat All: Elli Glasdam, Qeqertarsuaq Arnat inuusuttut qassimmitaava qitornartaarniarunnaaginnartarpat erninermi nalaani akis- sarsiamikkut ilanngaavigineqarnissartik akissaqartinnginnamikkut? Taama apeqquteqarpoq Qeqertarsuup Kommuneani kommunaldirektør Elli Glasdam. (Arkivfoto). Hvor mange unge kvinder undlader at få børn, fordi de ikke har råd til at gå ned i løn i bar- selsperioden? Spørgsmålet bliver stillet af kommunaldirektøren i Qeqertarsuup Kommunea Elli Glasdam. AG-p pingaarnerutitatut al- laaserisaani oktoberip 20-a- neersumi inuiaqatigiit mee- rartaat kimit aningaasaler- sorneqassanersut apersuu- serneqarpoq Allaanngilaq AG-p KA- NUKOKA-mut allakkakka april-ip 28-aneersut 1994, a- taani tamakkiisuunngitsu- mik issuagassakka, tako- reersimagai. Paatsuungasoqaqqunagu erseqqissassavara, imaagu- narmat pisortat kisimik na- artunersiaqartitsillutillu er- ninersiaqartitsisarmata. Suli- sitsisut namminersortut su- lisutik naartusut kommunep isumaginninnermut allaffia- nut innersuuttarpaat, amer- lanertigullu erninersiaqarti- tsisarput akissarsiarisimasa- annit ikinneralaarsuarnik. Kommunit tamakkununnga aningaasartuutimit 90 pro- centia utertittarpaat, oqar- toqarsinnaagunarporlu inui- aqatigiit tassaasut suliffeqar- fiit namminersortut sulisuisa naartunerannut atatillugu su- linngiffeqarallamerannut ta- makkiingajattumik aningaa- salersuisut, ukuli akileraaru- tit kommuneqarfinnut tut- tartut tassaasut, Royal Gre- enland-p, KNI-p allallu su- lisuisa naartunerannut atatil- lugu sulinngiffeqarallarne- rannut aningaasalersuisut. Ilisimatitsissutigilara, ajo- rnartorsiutit pillugu KANU- KOKA paasinnittumik nil- liallanngimmat. Naartunersiutinut ani- ngaasartuutit eqqarsaatiga- lugit ajornartorsiut uaniis- soraara, tassa sulisitsisut ar- nanik inuusunnernik ator- finitsitsinaveersaartarmata. Allakkama ilaa imaappoq: »August-ip aallaqqaataani 1994 Qeqertarsuarmi kom- munaldirektørinngorpunga. Danmarkimeersuuvunga, kommuneqarfissuarmilu su- lisunut pisortaanikkut qallu- naat nunaanni pissutsit tun- ngavigalugit sulineq sungiu- simalluarlugu. Qallunarnitsut tamarmik pitsaasuinnaanngillat, isu- maqarpungali suliamut ataa- tsimut tunngatillugu Kalaal- lit Nunaanni pisuminngarnit qallunaat demokratiskiune- rusumik suliaqarsimasut, tassa: sulisitsisut naartu- nersianut erninersianullu a- ningaasartuutinut tunnga- soq. Atorfininninnit ukiup af- faa qaangiuttorlu ajoraluar- tumik aatsaat paasilerpara, pisortat sulisitsisortaat naar- tunersianut aningaasartuuti- minnut atasumik taarsiivi- gineqarneq ajormata. Aamma paasisimavara, amat naartunerminnut atatil- lugu sulinngiffeqarallartut, tassa namminersortumi su- liffillit, amerlasoorpassuar- tigut akissarsiarisimasamin- nit ikinneralaarsuarnit i- nuussuteqarniartarmata, ani- ngaasat taakkua isumagin- ninnermi allaffimmit tunni- unneqartarnerat pissutigalu- gu. Tusarsimasannit asser- suutissaqarpunga, tassa Brugsen-imi fuldmægtigi 16.000 kroninik qaam- mammoqaraluarluni naartu- nermi nalaani sulinngiffeqa- rallartussaanini pissutigalu- gu 9.000 kronisiaannaqaler- simasumik. Suliffiga kommune su- lisuminut naartusunut erne- reersunullu aningaasartuuti- minut taarsiivigineqarneq a- jorpoq: Kommunep meeqqanut paaqqinnittarfiutaanut pisor- tamik ukiaq manna atorfinit- sitsivunga. Taanna naartu- voq (llisimareersimanngi- sannik), paasigakkuli taar- tissaa aningaasassaqartinne- qartoq tamanna tuppaller- saatigaara. (Taartaa aamma naartuvoq, taamaammat taartinut marlunnut aningaa- sartuuteqarnissara naatsor- suutigisimavara!) Naartunermut aningaa- sartuutit taarsiigivineqartar- nerannik eqqarsarsimaner- galuara soorunalimi kukku- neraara. Kisianni - taamatut kuk- kusimanera iluatsillugu na- leqqussorinngisara tikkuar- usuppara, isumaqarlunga paasiniarneqartariaqartoq. Soorunami meerartaqarta- riaqarpugut. Inuiaqatigiit meerartaqaratik atasinnaan- ngillat. Aamma suliffissa- qartariaqarpugut, aamma ar- nat inuusuttortatta naatsor- suutigaat suliffissaqartitaas- sallutik. Kisianni sooq kommu- nitsinni kommunemut aki- leraartarutinit sulisutta meerartaartarnerannut a- ningaasalersuissaagut, uf- fa nunami maani meerar- taartarnerit allat nunamut tamarmut akileraarutinit aningaasalersorneqartut? Arnap inuusuttunnguup a- naananngorusussimanini pissutigiinnarlugu sooq a- kissarsiakinnerulernissani naammagiinnartassavaa Nalungilluinnarpara ma- tumani sulisitsisut sulisartul- lu kattuffiisa isumaqatigiis- sutaat qarsutiinnarneqarsin- naanngimmata, tamannarpi- arlu patsisigerpiarlugu ajor- nartorsiutinik pilersoqarsin- naalersarluni. Namminersornerullutik Oqartussat annilaangatigin- nginnerlugu, »pisortat« suli- sitsisut (Namminersornerul- lutik Oqartussat, kommu- neqarfiit, Royal Greenland) akissarsianut aningaasartuu- teqarnerulerumanatik arna- nik naartulersinnaasunik at- orfinitsitsinaveersaassallu- tik? Suleqammik naartusumik ernereersumillu ukiup affaa- nik sulinngiffeqarallartumik ilaqanngittariaqartarneq a- jornartorsiutaasarpoq, aam- mali ajornartorsiummut tas- sunga allisaataasarluni akis- sarsianut annerusumik sulif- feqarfimmut kinguneqan- ngitsumik aningaasartuute- qartarnerujussuaq. Isumali- orpunga sulisitsisoqartoq arnanik taakkuninnga taa- riikkannik sulisoqarusunngi- tsunik. Naartunermi ernereemer- milu nalaani sulinngiffeqa- rallamermi akissarsiakinner- ulerumanatik arnat inuusut- tunnguit qassimmita mee- rartaarumanngitsuuinnartaru manerlutik? Uanga kommuneqarfiga assersuutigilaarlara, tassa 1994-mi meeqqanut paaq- qinnittarfimmi sulisut mar- luinnaat naartunerup nalaani sulinngiffeqaraluartut taa- maattoq piffissamik tamak- kiisumik sulisup akissarsi- aanut aningaasartuutit mar- loriaataanik aningaasartuu- teqartariaqartarpugut. Ukiaq manna kommunep aappaagumut aningaasaqar- niarnissaanut missingerser- suusioratta, politikkikkut kommunillu sulisuinik ataat- simiisitsisarnitsigut piffis- sarujussuaq atorsimavarput meeqqanut paaqqinnittar- fimmi sulisut ataatsimik iki- lisinneqarnissaat piinnarlu- gu. Taamatullu sipaamiara- luartilluta meeqqanut paaq- qinnittarfimmi taartaagallar- tussanut aningaasaliissute- qartariaqalemissamik kingu- neqaannarsimavoq. Aamma ukiup ingerlanerani suli si- paamiartoqaqqileratarsinnaa neranik kinguneqarsinnaal- luni. Suliffeqarfimmi sulisut naligiimmik piniarutsigit, taava isumaqarpunga Nam- minersornemllutik Oqartus- sat pisussaaffigisariaqaraat, sulisitsisut atorfinitsitsiner- minnut aningaasartuutaat (piginnaassutsit ilinniakkal- lu eqqaassanngikkaanni) as- sigiinnerusariaqartut, uki- oqqortussuseq imaluunniit arnaaneq angutaanerluunnit aalajangiisuutinnagit. Samfundets børn Af Elli Glasdam, Qeqertarsuaql AG's leder den 20. oktober rejses spørgsmålet, hvem skal finansiere samfundets børn. Man skulle tro, at AG har »kigget« i mit brev til KA- NUKOKA af 28. april 1994, som jeg nedenfor bringer et uddrag af. Af hensyn til den fulde forståelse skal jeg gøre op- mærksom på, at det såvidt vides kun er de mere eller mindre offentlige arbejdsgi- vere, der skal udrede bar- selsløn. Private arbejdsgive- re henviser deres barslende medarbejdere til kommu- nens socialforvaltning, hvor de i mange tilfælde får ud- betalt en barselsløn, som er meget mindre end den løn, de ellers oppebærer. Kom- munerne får 90 procent re- fusion af disse udgifter, og man kunne således sige, at samfundet (næsten) finansi- erer de privat-ansattes bar- sel, medens det er kommu- nale skattekroner, Royal Greenland, KNI med videre, der finansierer de øvrige barselsudgifter. Jeg kan til orientering op- lyse, at KANUKOKA ikke udviste nogen forståelse for problemerne. Jeg mener stadig, at den største fare i den nuværende fordeling af barselsudgifter- ne ligger i, at der vil være arbejdsgivere, der går uden om at ansætte unge kvinder. Uddrag: »Jeg er den 1.8.1994 tiltrådt som kommunaldirektør i Qeqertarsuaq. Jeg kommer fra Danmark og har som personalechef i en stor k> im- mune naturligvis været vant til at arbejde efter de danske forhold. Alt dansk er bestemt ikke godt, men jeg har dog nu fundet et område, hvor dan- skerne har klaret en sag me- re demokratisk end det sker i Grønland: arbejdsgivernes barselsudgifter. Desværre er det først nu, et halvt år efter min tiltræ- den, gået op for mig, at of- fentlige arbejdsgivere ikke får refusion for de lønudgif- ter, der udbetales under bar- selsorlov. Jeg har samtidig erfaret, at en kvinde på barselsorlov, ansat hos en privat arbejds- giver, i mange tilfælde må leve med en betragtelig løn- nedgang, fordi barselspenge skal udbetales fra socialfor- valtningen. Jeg har hørt et eksempel om en fuldmægtig i BRUGSEN, som gik fra 16.000 kroner om måneden til godt 9.000 kroner i bar- selsperioden. Jeg har på min egen ar- bejdsplads mærket følgen af, at en kommune ikke får refusion af sine barselsud- gifter til de ansatte: Jeg har i efteråret ansat en leder af kommunens børne- have. Hun var gravid (jeg vidste det ikke), men da jeg fandt ud af det, trøstede jeg mig med, at der var penge i refusion til at ansætte en vikar. (Stedfortræderen er også gravid, så jeg regnede med penge til 2 vikarer!) Det er naturligvis min fejl, at jeg bare troede, at re- fusionsreglerne på dette om- råde er som i Danmark. Men - min fejltagelse gi- ver mig nu lejlighed til at pege på en uhensigtsmæs- sighed, som jeg mener, der bør kigges på. Børn skal vi have. Et sam- fund kan ikke eksistere uden børn. Arbejdspladser skal vi også have, og også vore un- ge kvinder har en forvent- ning om at få arbejde. Men hvorfor skal vi i kommunen finansiere vore ansattes barnefødsler med kommuneskattekroner, det vil sige med vore borgeres penge, når alle andre bør- nefødsler i dette land fi- nansieres med landsskatte- kroner? Og hvorfor skal en ung mor tåle en lønned- gang, fordi hun har valgt at blive mor. Jeg ved godt, at der er tale om overenskomststof, og det er jo netop derfor, der kan opstå problemer. Er hjemmestyret i Grøn- land slet ikke bange for, at de »offentlige« arbejdsgive- re (hjemmestyret, kommu- nerne, Royal Greenland) for at undgå øgede lønudgifter, undlader at ansætte kvinder i den fertile alder? Det er i forvejen et pro- blem, at man skal undvære en medarbejder i over et halvt år ved barsel, men at der også kommer denne sto- re »døde« lønudgift, gør problemet meget værre. Ef- ter min opfattelse findes der helt sikkert arbejdsgivere, der går langt uden om disse kvinder. (Jeg er selv i den o- vervejende fase!) Hvor mange unge kvinder undlader at få børn, fordi de ikke har råd til at gå ned i løn i barselsperioden? Det betyder en diskrimi- nation af unge kvinder, - en ulige behandling, som jeg ikke synes Grønland kan le- ve med. I mit eget lille tilfælde, hvor jeg i 1994 bare i børne- haven har 2 barslende, bety- der det en ekstra lønudgift svarende til en fuldtids- medarbejder. I forbindelse med budget- vedtagelsen i efteråret brug- te vi mange kræfter, både politiske og administrative med personalemøder med videre, på at nedbringe nor- meringen med præcis een medarbejder. Alle disse bes- værligheder resulterer nu i, at vi må finansiere vikarerne i børnehaven med denne be- sparelse. Og det kan betyde yderligere besparelse i løbet af året. Hvis vi skal arbejde bare lidt for ligestilling på ar- bejdspladserne, er det min mening, at hjemmstyret er nødt til at sørge for, at ar- bejdsgiverens udgifter i for- bindelse med en ansættelse, når bortses fra kvalifikatio- ner og uddannelse, er tilnær- melsesvis de samme, uanset alder og køn.«@

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.