Atuagagdliutit - 15.11.1994, Qupperneq 16

16
Nr. 88 • 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Inuiaqatigiit meerartaat
All: Elli Glasdam, Qeqertarsuaq
Arnat inuusuttut qassimmitaava qitornartaarniarunnaaginnartarpat erninermi nalaani akis-
sarsiamikkut ilanngaavigineqarnissartik akissaqartinnginnamikkut? Taama apeqquteqarpoq
Qeqertarsuup Kommuneani kommunaldirektør Elli Glasdam. (Arkivfoto).
Hvor mange unge kvinder undlader at få børn, fordi de ikke har råd til at gå ned i løn i bar-
selsperioden? Spørgsmålet bliver stillet af kommunaldirektøren i Qeqertarsuup Kommunea
Elli Glasdam.
AG-p pingaarnerutitatut al-
laaserisaani oktoberip 20-a-
neersumi inuiaqatigiit mee-
rartaat kimit aningaasaler-
sorneqassanersut apersuu-
serneqarpoq
Allaanngilaq AG-p KA-
NUKOKA-mut allakkakka
april-ip 28-aneersut 1994, a-
taani tamakkiisuunngitsu-
mik issuagassakka, tako-
reersimagai.
Paatsuungasoqaqqunagu
erseqqissassavara, imaagu-
narmat pisortat kisimik na-
artunersiaqartitsillutillu er-
ninersiaqartitsisarmata. Suli-
sitsisut namminersortut su-
lisutik naartusut kommunep
isumaginninnermut allaffia-
nut innersuuttarpaat, amer-
lanertigullu erninersiaqarti-
tsisarput akissarsiarisimasa-
annit ikinneralaarsuarnik.
Kommunit tamakkununnga
aningaasartuutimit 90 pro-
centia utertittarpaat, oqar-
toqarsinnaagunarporlu inui-
aqatigiit tassaasut suliffeqar-
fiit namminersortut sulisuisa
naartunerannut atatillugu su-
linngiffeqarallamerannut ta-
makkiingajattumik aningaa-
salersuisut, ukuli akileraaru-
tit kommuneqarfinnut tut-
tartut tassaasut, Royal Gre-
enland-p, KNI-p allallu su-
lisuisa naartunerannut atatil-
lugu sulinngiffeqarallarne-
rannut aningaasalersuisut.
Ilisimatitsissutigilara, ajo-
rnartorsiutit pillugu KANU-
KOKA paasinnittumik nil-
liallanngimmat.
Naartunersiutinut ani-
ngaasartuutit eqqarsaatiga-
lugit ajornartorsiut uaniis-
soraara, tassa sulisitsisut ar-
nanik inuusunnernik ator-
finitsitsinaveersaartarmata.
Allakkama
ilaa imaappoq:
»August-ip aallaqqaataani
1994 Qeqertarsuarmi kom-
munaldirektørinngorpunga.
Danmarkimeersuuvunga,
kommuneqarfissuarmilu su-
lisunut pisortaanikkut qallu-
naat nunaanni pissutsit tun-
ngavigalugit sulineq sungiu-
simalluarlugu.
Qallunarnitsut tamarmik
pitsaasuinnaanngillat, isu-
maqarpungali suliamut ataa-
tsimut tunngatillugu Kalaal-
lit Nunaanni pisuminngarnit
qallunaat demokratiskiune-
rusumik suliaqarsimasut,
tassa: sulisitsisut naartu-
nersianut erninersianullu a-
ningaasartuutinut tunnga-
soq.
Atorfininninnit ukiup af-
faa qaangiuttorlu ajoraluar-
tumik aatsaat paasilerpara,
pisortat sulisitsisortaat naar-
tunersianut aningaasartuuti-
minnut atasumik taarsiivi-
gineqarneq ajormata.
Aamma paasisimavara,
amat naartunerminnut atatil-
lugu sulinngiffeqarallartut,
tassa namminersortumi su-
liffillit, amerlasoorpassuar-
tigut akissarsiarisimasamin-
nit ikinneralaarsuarnit i-
nuussuteqarniartarmata, ani-
ngaasat taakkua isumagin-
ninnermi allaffimmit tunni-
unneqartarnerat pissutigalu-
gu. Tusarsimasannit asser-
suutissaqarpunga, tassa
Brugsen-imi fuldmægtigi
16.000 kroninik qaam-
mammoqaraluarluni naartu-
nermi nalaani sulinngiffeqa-
rallartussaanini pissutigalu-
gu 9.000 kronisiaannaqaler-
simasumik.
Suliffiga kommune su-
lisuminut naartusunut erne-
reersunullu aningaasartuuti-
minut taarsiivigineqarneq a-
jorpoq:
Kommunep meeqqanut
paaqqinnittarfiutaanut pisor-
tamik ukiaq manna atorfinit-
sitsivunga. Taanna naartu-
voq (llisimareersimanngi-
sannik), paasigakkuli taar-
tissaa aningaasassaqartinne-
qartoq tamanna tuppaller-
saatigaara. (Taartaa aamma
naartuvoq, taamaammat
taartinut marlunnut aningaa-
sartuuteqarnissara naatsor-
suutigisimavara!)
Naartunermut aningaa-
sartuutit taarsiigivineqartar-
nerannik eqqarsarsimaner-
galuara soorunalimi kukku-
neraara.
Kisianni - taamatut kuk-
kusimanera iluatsillugu na-
leqqussorinngisara tikkuar-
usuppara, isumaqarlunga
paasiniarneqartariaqartoq.
Soorunami meerartaqarta-
riaqarpugut. Inuiaqatigiit
meerartaqaratik atasinnaan-
ngillat. Aamma suliffissa-
qartariaqarpugut, aamma ar-
nat inuusuttortatta naatsor-
suutigaat suliffissaqartitaas-
sallutik.
Kisianni sooq kommu-
nitsinni kommunemut aki-
leraartarutinit sulisutta
meerartaartarnerannut a-
ningaasalersuissaagut, uf-
fa nunami maani meerar-
taartarnerit allat nunamut
tamarmut akileraarutinit
aningaasalersorneqartut?
Arnap inuusuttunnguup a-
naananngorusussimanini
pissutigiinnarlugu sooq a-
kissarsiakinnerulernissani
naammagiinnartassavaa
Nalungilluinnarpara ma-
tumani sulisitsisut sulisartul-
lu kattuffiisa isumaqatigiis-
sutaat qarsutiinnarneqarsin-
naanngimmata, tamannarpi-
arlu patsisigerpiarlugu ajor-
nartorsiutinik pilersoqarsin-
naalersarluni.
Namminersornerullutik
Oqartussat annilaangatigin-
nginnerlugu, »pisortat« suli-
sitsisut (Namminersornerul-
lutik Oqartussat, kommu-
neqarfiit, Royal Greenland)
akissarsianut aningaasartuu-
teqarnerulerumanatik arna-
nik naartulersinnaasunik at-
orfinitsitsinaveersaassallu-
tik?
Suleqammik naartusumik
ernereersumillu ukiup affaa-
nik sulinngiffeqarallartumik
ilaqanngittariaqartarneq a-
jornartorsiutaasarpoq, aam-
mali ajornartorsiummut tas-
sunga allisaataasarluni akis-
sarsianut annerusumik sulif-
feqarfimmut kinguneqan-
ngitsumik aningaasartuute-
qartarnerujussuaq. Isumali-
orpunga sulisitsisoqartoq
arnanik taakkuninnga taa-
riikkannik sulisoqarusunngi-
tsunik.
Naartunermi ernereemer-
milu nalaani sulinngiffeqa-
rallamermi akissarsiakinner-
ulerumanatik arnat inuusut-
tunnguit qassimmita mee-
rartaarumanngitsuuinnartaru
manerlutik?
Uanga kommuneqarfiga
assersuutigilaarlara, tassa
1994-mi meeqqanut paaq-
qinnittarfimmi sulisut mar-
luinnaat naartunerup nalaani
sulinngiffeqaraluartut taa-
maattoq piffissamik tamak-
kiisumik sulisup akissarsi-
aanut aningaasartuutit mar-
loriaataanik aningaasartuu-
teqartariaqartarpugut.
Ukiaq manna kommunep
aappaagumut aningaasaqar-
niarnissaanut missingerser-
suusioratta, politikkikkut
kommunillu sulisuinik ataat-
simiisitsisarnitsigut piffis-
sarujussuaq atorsimavarput
meeqqanut paaqqinnittar-
fimmi sulisut ataatsimik iki-
lisinneqarnissaat piinnarlu-
gu. Taamatullu sipaamiara-
luartilluta meeqqanut paaq-
qinnittarfimmi taartaagallar-
tussanut aningaasaliissute-
qartariaqalemissamik kingu-
neqaannarsimavoq. Aamma
ukiup ingerlanerani suli si-
paamiartoqaqqileratarsinnaa
neranik kinguneqarsinnaal-
luni.
Suliffeqarfimmi sulisut
naligiimmik piniarutsigit,
taava isumaqarpunga Nam-
minersornemllutik Oqartus-
sat pisussaaffigisariaqaraat,
sulisitsisut atorfinitsitsiner-
minnut aningaasartuutaat
(piginnaassutsit ilinniakkal-
lu eqqaassanngikkaanni) as-
sigiinnerusariaqartut, uki-
oqqortussuseq imaluunniit
arnaaneq angutaanerluunnit
aalajangiisuutinnagit.
Samfundets børn
Af Elli Glasdam, Qeqertarsuaql
AG's leder den 20. oktober
rejses spørgsmålet, hvem
skal finansiere samfundets
børn.
Man skulle tro, at AG har
»kigget« i mit brev til KA-
NUKOKA af 28. april 1994,
som jeg nedenfor bringer et
uddrag af.
Af hensyn til den fulde
forståelse skal jeg gøre op-
mærksom på, at det såvidt
vides kun er de mere eller
mindre offentlige arbejdsgi-
vere, der skal udrede bar-
selsløn. Private arbejdsgive-
re henviser deres barslende
medarbejdere til kommu-
nens socialforvaltning, hvor
de i mange tilfælde får ud-
betalt en barselsløn, som er
meget mindre end den løn,
de ellers oppebærer. Kom-
munerne får 90 procent re-
fusion af disse udgifter, og
man kunne således sige, at
samfundet (næsten) finansi-
erer de privat-ansattes bar-
sel, medens det er kommu-
nale skattekroner, Royal
Greenland, KNI med videre,
der finansierer de øvrige
barselsudgifter.
Jeg kan til orientering op-
lyse, at KANUKOKA ikke
udviste nogen forståelse for
problemerne.
Jeg mener stadig, at den
største fare i den nuværende
fordeling af barselsudgifter-
ne ligger i, at der vil være
arbejdsgivere, der går uden
om at ansætte unge kvinder.
Uddrag:
»Jeg er den 1.8.1994 tiltrådt
som kommunaldirektør i
Qeqertarsuaq. Jeg kommer
fra Danmark og har som
personalechef i en stor k> im-
mune naturligvis været vant
til at arbejde efter de danske
forhold.
Alt dansk er bestemt ikke
godt, men jeg har dog nu
fundet et område, hvor dan-
skerne har klaret en sag me-
re demokratisk end det sker
i Grønland: arbejdsgivernes
barselsudgifter.
Desværre er det først nu,
et halvt år efter min tiltræ-
den, gået op for mig, at of-
fentlige arbejdsgivere ikke
får refusion for de lønudgif-
ter, der udbetales under bar-
selsorlov.
Jeg har samtidig erfaret,
at en kvinde på barselsorlov,
ansat hos en privat arbejds-
giver, i mange tilfælde må
leve med en betragtelig løn-
nedgang, fordi barselspenge
skal udbetales fra socialfor-
valtningen. Jeg har hørt et
eksempel om en fuldmægtig
i BRUGSEN, som gik fra
16.000 kroner om måneden
til godt 9.000 kroner i bar-
selsperioden.
Jeg har på min egen ar-
bejdsplads mærket følgen
af, at en kommune ikke får
refusion af sine barselsud-
gifter til de ansatte:
Jeg har i efteråret ansat en
leder af kommunens børne-
have. Hun var gravid (jeg
vidste det ikke), men da jeg
fandt ud af det, trøstede jeg
mig med, at der var penge i
refusion til at ansætte en
vikar. (Stedfortræderen er
også gravid, så jeg regnede
med penge til 2 vikarer!)
Det er naturligvis min
fejl, at jeg bare troede, at re-
fusionsreglerne på dette om-
råde er som i Danmark.
Men - min fejltagelse gi-
ver mig nu lejlighed til at
pege på en uhensigtsmæs-
sighed, som jeg mener, der
bør kigges på.
Børn skal vi have. Et sam-
fund kan ikke eksistere uden
børn. Arbejdspladser skal vi
også have, og også vore un-
ge kvinder har en forvent-
ning om at få arbejde.
Men hvorfor skal vi i
kommunen finansiere vore
ansattes barnefødsler med
kommuneskattekroner, det
vil sige med vore borgeres
penge, når alle andre bør-
nefødsler i dette land fi-
nansieres med landsskatte-
kroner? Og hvorfor skal
en ung mor tåle en lønned-
gang, fordi hun har valgt
at blive mor.
Jeg ved godt, at der er tale
om overenskomststof, og
det er jo netop derfor, der
kan opstå problemer.
Er hjemmestyret i Grøn-
land slet ikke bange for, at
de »offentlige« arbejdsgive-
re (hjemmestyret, kommu-
nerne, Royal Greenland) for
at undgå øgede lønudgifter,
undlader at ansætte kvinder
i den fertile alder?
Det er i forvejen et pro-
blem, at man skal undvære
en medarbejder i over et
halvt år ved barsel, men at
der også kommer denne sto-
re »døde« lønudgift, gør
problemet meget værre. Ef-
ter min opfattelse findes der
helt sikkert arbejdsgivere,
der går langt uden om disse
kvinder. (Jeg er selv i den o-
vervejende fase!)
Hvor mange unge kvinder
undlader at få børn, fordi de
ikke har råd til at gå ned i
løn i barselsperioden?
Det betyder en diskrimi-
nation af unge kvinder, - en
ulige behandling, som jeg
ikke synes Grønland kan le-
ve med.
I mit eget lille tilfælde,
hvor jeg i 1994 bare i børne-
haven har 2 barslende, bety-
der det en ekstra lønudgift
svarende til en fuldtids-
medarbejder.
I forbindelse med budget-
vedtagelsen i efteråret brug-
te vi mange kræfter, både
politiske og administrative
med personalemøder med
videre, på at nedbringe nor-
meringen med præcis een
medarbejder. Alle disse bes-
værligheder resulterer nu i,
at vi må finansiere vikarerne
i børnehaven med denne be-
sparelse. Og det kan betyde
yderligere besparelse i løbet
af året.
Hvis vi skal arbejde bare
lidt for ligestilling på ar-
bejdspladserne, er det min
mening, at hjemmstyret er
nødt til at sørge for, at ar-
bejdsgiverens udgifter i for-
bindelse med en ansættelse,
når bortses fra kvalifikatio-
ner og uddannelse, er tilnær-
melsesvis de samme, uanset
alder og køn.«@