Atuagagdliutit - 15.11.1994, Síða 12

12
Nr. 88 • 1994
ajpajpc/é/u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ønsker du sandheden
om dit livs sygdomme
Inden for de næste 10 år bliver aet muligt for lægerne at
forudsige alt om vores helbred med gen-undersøgelser
Af Læge, Erik Miinster
Nogle vil kalde det »fagre
nye verden«, andre »onde
nye verden«. Det er den
dag, hvor videnskaben har
kortlagt alle menneskets ge-
ner, så man med blodprøver
er i stand til at forudsige,
hvordan det vil gå med
hvert enkelt individs helbred
livet igennem. Ja, man kan
endog nogenlunde få at vi-
de, hvor længe vedkommen-
de vil leve, når man ser bort
fra uventede ulykkestilfæl-
de.
Dagen er ikke fjern. Om-
kring år 2005 venter man at
have korlagt genomet, det
vil sige det samlede atlas o-
ver alle menneskets gener.
For øjeblikket arbejder en
række forskergrupper ver-
den over på dette enorme
projekt. De har delt jobbet i-
mellem sig, så to grupper ik-
ke spilder tiden ved at ud-
forske de samme arveanlæg.
De samlede udgifter ven-
tes at blive på op mod 20
milliarder kroner. Det er en
enorm sum. Men der er også
omkring 100.000 gener, som
skal findes i de 23 par kro-
mosomer i menneskets cel-
lekerne. Deres plads på kro-
mosomerne skal nøje fast-
lægges, og man skal be-
stemme hvert enkelt gens
betydning for individets ud-
vikling og liv fra undfangel-
se til død.
Hertil kommer alle de ab-
normiteter, som generne kan
besidde, så mennesket fødes
misdannet eller senere i li-
vet udvikler en mere eller
mindre alvorlig sygdom.
Når alt dette ligger klart,
vil undersøgelse af celler i
en blodprøve eller måske
blot i en spytprøve fra et
menneske kunne give talrige
oplysninger om, hvordan
det vil gå vedkommende li-
vet igennem. Videnskaben
kan overtage spåmandens
rolle, men i modsætning til
denne udføre den med
næsten 100 procents sikker-
hed.
Der er allerede fundet ge-
ner, som fortæller, at ved-
kommende har en øget risi-
ko for for eksempel at få
visse former for kræft i tykt-
armen, brystkræft, hjertefor-
kalkning og lungesygdom-
men cystisk fibrose.
Hvad angår den sidste li-
delse, kommer der i næste
måned - i alt fald i England
- et testsæt på markedet, så
et par, der planlægger at få
børn, kan afgøre, om de har
genet til denne invalideren-
de lungesygdom.
Det kan måske blive af-
gørende for, om de vælger
at sætte børn i verden. Gør
de det, vil prøver under gra-
viditeten kunne fastslå, om
fosteret har fået genet i arv,
og i så fald står de over for
valget, provokeret abort el-
ler ej.
Fremtidens detaljerede vi-
den om generne vil rejse e-
norme etiske problemer. Et
af de helt store spørgsmål
er, hvor meget det enkelte
menneske egentlig ønsker at
få at vide om sig selv og sin
helbredsmæssige fremtid.
For eksempel hævder
franske forskere at have iso-
leret et gen, der med 90 pro-
cents sikkerhed kan fortæl-
le, om individet vil blive
ramt af Alzheimers sygdom
på sine gamle dage. Men
hvem ønsker livet igennem
at vide, at de uvægerligt bli-
ver tidligt senile og mister
deres forstand?
Denne viden er god nok
ved de lidelser, hvor vi har
en effektiv behandling, og i-
sær ved dem, som kan fore-
bygges. Men den vil ligge
som en uhyggelig deprime-
rende dyne over de mange,
som kan se frem til en al-
vorlig uhelbredelig sygdom.
Vor hurtigt voksende vi-
den om generne vil dog og-
så føre til, at man efterhånd-
en vil kunne udskifte abnor-
me gener med normale, så
det pågældende menneske
aldrig bliver ramt af den
tunge skæbne, som arvean-
læggene havde bestemt det
til. De første gen-ændrende
behandlinger er allerede fo-
retaget.
Forebyggelsen kan også
komme til at bestå i en æn-
dring af levevisen. For ek-
sempel kender vi i dag det
gen, som giver hyperkole-
sterolæmi, det vil sige s-
tærkt forhøjet indhold i blo-
det af det åreforkalkende
fedtstof kolesterol. Disse
menneskers risiko for at få
blodpropper kan nedsættes
ved, at de livet igennem hol-
der en fedtfattig, fiberrig
diæt, undlader at ryge, dyr-
ker meget motion og måske
tager medikamenter, som
hæmmer kroppens optagelse
af kolesterol.
Mennesker med medfødt
tilbøjelighed til at få kræft i
tyktarmen kan undgå en s-
tørre kræftoperation ved
jævnligt at få tarmen under-
søgt. Man kan så nå at gribe
ind på et tidspunkt, hvor der
er så små forandringer, at
den nødvenbdige behand-
ling er ret begrænset, og ri-
sikoen for fuld helbredelse
er meget stor.
Et andet eksempel er lun-
gekræft. Det er en kendsger-
ning, at kun cirka 15 procent
af storrygerne får denne
sygdom. Ved hjælp af ge-
nerne vil man måske kunne
udpege hvilke personer, det
nøjagtigt er, som rammes,
og så må de lige fra barn-
dommen holde sig langt
væk fra tobak.
Dette eksempel leder tan-
ken hen på fremtidens livs-
forsikringer. Der skal nok
komme den dag, hvor sel-
skaberne kræver, at ansøger-
ne skal gennemgå forskelli-
ge tests, som nøje fast-
lægger, hvordan det vil gå
med deres helbred livet i-
gennem. Forsikringsselska-
bet vil så for eksempel kun-
ne forbyde folk at ryge, og
hvis de gør det, vil de kunne
ophæve forsikringen øje-
blikkeligt eller kræve for-
højede præmier.
Det har allerede i nogle år
været et krav i Danmark at
ansøgere til større livsfor-
sikringer skulle lade sig
HIV-teste. Det er forståeligt.
Men i England har selska-
berne i mange tilfælde næg-
tet at tegne forsikringer, hvis
de fik nys om, at ansøgerne
engang havde ladet sig un-
dersøge for HIV.
Så regnede de nemlig
med, at de pågældende auto-
matisk måtte være i en
særlig risikogruppe for at få
AIDS. Det har været stærkt
debatteret i nogle år, og først
for et par uger siden ophørte
de engelske forsikringssel-
skaber med denne praksis.
Nu har de indset, at det er
meget almindeligt, at folk
lader sig HIV-teste for at få
fred i sindet.
For at vise, at genterapien
ikke kun har betydning ved
livstruende sygdomme, vil
jeg slutte med at omtale den
ejendommelige lidelse tri-
metylaminuri. Mennesker
med den udskiller et stof i
sved, udåndingsluft og urin,
der gør, at de lugter af råd-
den fisk, hvor hygiejniske
de end er.
Det skyldes, at de mang-
ler et enzym, som normalt
nedbryder fødens indhold af
trimetylamin. I stedet ud-
skiller de det med det ube-
hagelige luftsymptom til
følge. Men forskere på Lon-
dons St. Mary's Hospital er
nu nær ved at identificere
genet, som er årsag til lidel-
sen.
Når det er sket, kan den
nye genterapi, som vil blive
almindelig inden for de
næste 10 år, måske kunne
helbrede patienterne. Indtil
da må de holde lugten nede
ved at lade være med at spi-
se saltvandsfisk, indmad,
æg, blomkål, bønner og soy-
abønner, der alle er rige på
trimetylamin.
PENGEiiPAPIR
11. november 1994
AKTIER OG OBLIGATIONER
Udvalgte aktier, noteret pr. 11. november 1994
Den Danske Bank 311-313
Unibank 229-331
Grønlandsbanken 223-226
Novo 538-540
Danisco 198-200
ISS 164-166
Carisberg B 268-270
Vejledende alkast ved obligationsinvesteringer
Papirtype:
Alkastniveau efter 40% skat
Statsobligationer kort løbetid 2 - 5 å
Statsobligationer mellemlange 6-11 år
Højtforrentede realkreditobligationer
6% real kredit udløb 2026
6.12%
5.89%
6.59%
6.29%
Information om aktier og obligationer kan dagligt læses i Grønlands-
bankens SystemErhverv. • Information og rådgivning kan tillige
indhentes hos din sædvanlige bankrådgiver, eller bankens likviditetsaf-
deling.
VEJLEDENDE RENTESATSER
Indlån:
Flexkonto (Checkkonto/Kassekredit):
Saldo Over kr. 20.000
Saldo under kr. 20.000
Saldo under kr. 5.000
Konto 200 (Indlån på anfordringsvilkår):
Saldo over kr. 500.000
Saldo under kr. 500.000
Saldo under kr. 200.000
Udlån:
Flexkonto
Studielån m. garanti fra Gr.Hjmst
UDVALGTE VALUTAKURSER PR 11.11.94
2,0% af hele saldoen
0,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
4,75% af hele saldoen
2,50% af hele saldoen
0,25% af hele saldoen
10,25%
7,25%
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 596.95 581.95 611.95 595.30
DEM 390.80 386.80 395.05 389.80
SEK 82.24 79.24 83.49 81.97
NOK 89.17 86.17 90.42 88.92
CAD 439.68 424.68 464.68 437.48
JPY 6.1119 5.9119 6.2379 6.0989
Gebyr for køb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Valutakurser m.v. oplyses tillige dagligt I Grønlandsbankens
Telefonservice.
K \
\U
S
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab

Royal Arctic Line-p umiarsuaq atlantikukko-
ortaatissaa siulleq Frederikshavn-lmi singin-
neqarsimavoq. Umiarsuaq naammassisarne-
qareeruni Nuummut decemberip 16-ani tikis-
sangatinneqarpoq. Aqaguani umiarsuaq atser-
neqassaaq, nalunaarutigineqarporlu umiarsu-
armik aatsaat taama angitigisumik nunatsinni
atseerngaartoqassasoq. Umiarsuaq assartuu-
taasussaq Nuup Reykjavik-ip Aalborg-llu akor-
nanni ingerlaartartussaavoq, ataasiaannarallas-
saarli, tassa amerikarmiut umiarsuaatileqatigiif-
fiata Sealand-ip attortorallassammagu. 1995-mi
angallaviullualeriarpat assartuussuaq nunatsin-
nut utissaaq. Umiarsuaq titartarneqarmat inutta-
nut, umiarsuarmut namminermut usinullu isu-
mannaallisaaneq pingaartinneqarluinnarsima-
voq, puigorneqarsimanngilarlu issittup imartaa-
ta imaannaanngissusersua, Royal Arctic Line
nalunaarpoq. Umiarsuaq sikusiutissatut sillim-
masiinerit tulliannik sillimmaserneqarsimavoq,
Lloyd’s 1A-mik. Umiarsuaq kivitsissuteqarpoq
marlunnik, ataatsikkut atorneqarnermikkut 70
tons tikillugu kivitsisinnaasunik, immikkullu ta-
marmik 40 tonsinik kivitsisinnaassallutik. Umiar-
suaq saneqqamigut sarpeqarpoq, taamaalilluni
sanimut ingerlasinnaassalluni. Maskiinaa an-
neq 17 knobinik ingerlatsitsisinnaavoq, contai-
nerillu 20 fodit 782-it usigisinnaallugit. Inuttat
isersimaartarfii pinnersarneqarsimapput eqqu-
miitsuliortumit Miki Jakobsen-imit. Aquttarfik
inuttaasalu inaat umiarsuup aquanut inissinne-
qarsimapput, umiarsuarlu aqqaneq-marlunnik
inuttaqarsinnaavoq.
Royal Arctic Lines første atlantskib er
blevet søsat i Frederikshavn. Efter fær-
diggørelsen ankommer atlantskibet til
Nuuk 16. december. Dagen efter bliver
skibet navngivet - iøvrigt det største skib,
der bliver navngivet i Grønland. Skibet,
der skal sejle i fast rutefart mellem Nuuk,
Reykjavik og Aalborg, når kun at. sejle
een rute, før det bliver chartret ud til det
amerikanske rederi Sealand. Når højsæ-
sonen starter i maj 1995, vender skibet
dog tilbage til Grønland. Der er under
konstruktionen lagt stor vægt på sikker-
heden for besætningen, skib, ladning og
det arktiske havmiljø, oplyser Royal Arc-
tic Line. Atlantskibet er bygget til næsthø-
jeste kommercielle isklasse, Lloyd's 1A.
Skibet er udstyret med to kraner, der
sammenkørt kan løfte op mod 70 tons,
og hver for sig 40 tons. Det er også udsty-
ret med sidepropeller, så det kan sejle
sidelæns. Hovedmotoren yder en fart på
17 knob, og 782 20-fodscontainere kan
lastes på skibet. Opholdsrummene er
udsmykket af den talentfulde unge
kunstner Miki Jacobsen. Styrehus og be-
boelse er placeret agter og giver plads til
en besætning på 12 mand.