Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Síða 5

Atuagagdliutit - 15.11.1994, Síða 5
Nr. 88 • 1994 5 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Uafhængig af partipolitik og økonomiske særinteresser Naqiterisitsisoq Udgiver Suliffeqarfik Imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grøntandsposten Aqqusinersuaq 4, Postbox 39,3900 Nuuk, Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 Fax: 2 31 47_____________________ Siulcrsuisut Bestyielso An<alo Abeisen (siulittaasoq/f ormand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Jens Carsten Nielsen Egon Sørensen Miki Larsen Allattoqarfik Jan H, Nielsen (forretningsfører), Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16. ilanngutassiortortaavut" -. Korrespondenter Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede, Paamiut Karl M. Josefsen, Manlitsoq: Søren Møller, Sislmlut: Magdaline Fontain, Aaslnat: Otto Kristensen, Kangaatslaq. Lone Madsen, Qeqertarsuaq:Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristiansen Uummannaq: Thorkild Nielsen Emil Kristensen Qaanaaq: Hans Karlsen Tasillaq: Simon Jørgensen, Ittoqqormlit: Jonas Brønlund, Annoncet Annoncer Laila Bagge Hansen (annoncechef). Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: KI.09-12 og 13-16. (Danmark: Kl. 13-16 og 17-20). Svend Aage Svalberg Tlf. (009-299) 2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniusslfflssaq klngulleq: Martun. aviisimut: Talliman. nal. 10. Sisiman. aviisimut: Ataasin. nal. 10. Sidste indleveringsfrist fon Tirsdagsavisen: Fredag kl. 10. Torsdagsavisen: Mandag kl. 10. Pisartagoqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15, 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/p.w. kr. 857, Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70. Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Sullarinnlttut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.), Miki Larsen (Grafik), Aaqqissuisuuneqarfik: Naqiterneqarfia Chefredaktion:___________ Tryk___________________ Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Kujataata naqiterivia/ Martha Labansen (adm.) Sydgrønlands Bogtrykkeri Aaqqlssufsoqarfik Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Frederik Lund Jens Brønden Malene Lynge Andersen Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Lårséraq E. Nielsen (nuts./tolk) Knud Josefsen (ass./fot.) Reklame Silvana Maqe Nielsen Lis Stender Box 929.3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN Pinaveersaartitsiniarlum sulini- ameq aimertusaqqittariaqarpoq All.: Ane Hansen Ulluni makkunani HIV-mik tunillatsissimasut illoqarfim- mi ataasiinnarmi taamak amerlitigisimanerat tusagaavoq aalassannartoq. Naatsorsuutigisinnaavarpummi illoqarfin- ni allani HIVrmik tunillatsissimasut amerlaneroriaannaa- sut. AIDS 1980-kut qiteqqunnerani annertuumik oqallisaal- luni aallartimmat nunatsinni PAARlisA aqqutigalugu paa- sisitsiniauiiciit qaammarsaanorillu annertungaatsiartumik aallunneqarsimapput. Ajoraluartumilli napparsimmave- qarfiup Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarne- rata kingorna pinaveersaartitsinermi suliniutit annikilliga- luttuin.iarsimapput, naak tamanna siunertaasimagunan- ngikkaluartoq. Isumaqarpunga HIV/AIDS-lu pillugit qaammarsaanerit, paasisitsiniaanerit pinaveersaartitsinermillu suliniutit a- junngilluinnartumik ineriartortinneqaleraluartut ullumik- kut annikilligaluttuinnarnerat uggornartuusoq, annertu- saqqittariaqartorlu. Eqqarsarnaqaarmi apeqqusernarlunilu qaammarsaanerit, paasisitsiniaanerit pinaveersaartitsinermillu suliniutit aal- lunneqarluarnerisa nalaanni ukiumut HIV-mik tunillatsis- simasutut paasineqartartut ataatsip pingsullu akornannii- ginnartarmata, massakkulli pinaveersaartitsinermik suli- niutit akullaaminiariartut illoqarfimmi ataasiinnarmi tunillatsissimasutut paasineqartartut taamak amerlatigim- mata. Imaassinnaavorli illoqarfimmi tassani soqutiginnil- luartunik sulisoqarnikkut paasineqartut taamak amerlati- gisut. Nalunaqaarli! HIV/AIDS-lu pillugit qaammarsaanerit paasisitsiniutillu pinaveersaartitsinermillu suliniutit inuiaqatigiinnut ta- makkiingajattumik aatsaat apuussuleraluarput ingerla- teqqittariaqarlutillu, tassami atuarfinniit ilinniagaqarfin- nut, suliffeqarfinnut sungiffimmilu sammisassaqartitsivin- nut naqitatigut, tusarnaagassiatigut isiginnaagassiatigullu paasissutissiinerit pineqartunut aatsaat soqutiginarsilera- luarmata. Isumagalu malillugu HIV/AIDS-lu pillugit qaammarsaanermi pinaveerssaartitsinermilu suli tikinne- qanngitsut tassaaneruleraluarput inuunerminni ajornartor- siornertik pillugu ulluinnarni pisunut malinnaaniarnis- samut ajornartorsiortut. Taakkua nalinginnaanerusumik ornittagaat tikillugit apeqqutigalugilluunniit anguneqar- sinnaapput. Soorlu inunnik isumaginninnermi siunnersor- tit siunnersuisarfinniluunniit sulisut aqqutigalugit paasis- sutissinneqarsinnaapput oqariartorfigineqarsinnaallutillu, aammalu nalinginnaanerusumik katersuuttarfigisaat ornil- lugit imminnut illersornissap qanoq pingaaruteqartigine- ranik paasissutissinneqarsinnaallutik. Aamma imerniar- tarfinni sulisut nipilersortullu aqqutigalugit paasissutissi- ilaartuarnerit eqqaasitsilaartuarnerillu atorneqarnerusaria- qarput. Aamma isumaqarpunga ilaqutariit ilaqutariingor- tussallu eqqarsaatigalugit pinaveersaartitsinermi suliniutit amerlanerusariaqartut, soorlu juumuut meeqqerisullu aq- qutigalugit meeqqanik isumaginnilluarnissap ilitsersuus- siuarnissallu saniatigut inuunermi pingaarutillit pillugit angajoqqaanillu oqalliseqatigiittarneq aqqutigalugit pi- naveersaartitsineq naleqarluartoq ingerlanneqarsinnaam- mat. Ilaatigummi isumaqarnarsisarmat inersimasut meer- aanerminni isumagineqarluarsimannginnertik asaneqarlu- arsimannginnertillu pissutigalugit asaneqarnissamik soqu- Forebyggelsesarbejdet bør styrkes tigineqarnissamillu ujarlertuartartut tamalikattunguutigi- sakkaminnik, taamaalillutillu tunillanneqamissamut tunil- laassuinissamullu aqqutissanngortarlutik. Isumaqarpungalu pinaveersaartitsiniarluni suliniarnermi nukiit aningaasallu ullumikkut atugassiissutigineqartuniit Af Ane Hansen Det er oprørende at høre, at der er fundet så mange HIV- smittede i en enkelt by. Vi kan så regne med, at der er fle- re smittede i andre byer. Da man i midten af 1980'erne begyndte at debattere AIDS, startede PAARISA en omfattende oplysningskam- pagne. Men efter Hjemmestyrets overtagelse af sundheds- væsenet er forebyggelsesarbejdet desværre blevet mindre, selvom dette måske ikke var målet. Jeg mener, at oplysningskampagner og forebyggelsear- bejdet omkring HIV/AIDS kørte meget godt i starten, men desværre er arbejdet på dette område blevet slækket på det seneste, og jeg mener, at man må gøre noget for at arbejdet igen bliver styrket. Det er betænkeligt, og der må sættes spørgsmålstegn ved det, for da oplysningskampagnerne og forbyggelsesarbej- det var på sit højeste, fandt man mellem en og tre HIV- smittede om året, og nu da man har slækket forebyggel- sesarbejdet, finder man så mange smittede i en enkelt by. Det kan være, at man i den pågældende by har været ek- stra vågen med hensyn til arbejdet. Men det ved man ik- ke! Oplysningskampagnerne og forebyggelsesarbejdet med hensyn til HIV/AIDS er først ved at trænge ind hos folk nu, og må derfor må abrjdet intensiveres. Oplysnings- kampagner gennem trykte og elektroniske medier, i form af pjecer, skuespil og lignende, der henvender sig til sko- lerne, læreanstalterne, arbejdspladserne og fritidshjemme- ne er først ved at være interessante nu. Efter min mening har man ved oplysningspkampagnerne og forebyggelses- arbejdet omkring HIV/AIDS glemt folk, der på grund af sociale problemer har svært ved at følge med. Disse folk kan nås ved at henvende sig på deres tilholdssteder. Disse folk kan nås gennem socialrådgivernes og konsulenternes arbejde, og ved at henvende sig til deres tilholdssteder, kan man lave en oplysningskampagne, om hvad man kan gøre for at beskytte sig selv. Servitricerne og musikerne på værtshusene kan også bruges til at lave mindre kam- pagner. Der kan også laves større kampagner, der henven- der sig til familier og kommende familier, og for eksem- pel gennem jordemødres og barnemedhjælperes hjælp, ved siden af formaning og opdragelse af børnene, lave en fyldestgørende kampagne om livets værdier gennem sam- taler med forældrene. Man kan tænke sig, at forældrene, da de var børn, ikke fik opmærksomhed og kærlighed nok, og dette har ført til, at de som voksne leder efter op- mærksomhed og kærlighed, og det har gjort dem rodløse, og derved bliver smittebærere og lettere at smitte. Jeg mener, at de penge, der bliver givet ud til oplys- ningskampagner og forebyggelse, skal være meget større end i dag. Vi ved, at venden tilbage til det forgangne ko- ster mange penge og ressourcer. De skal være ligeligt for- delt. amerlanerungaartariaqartut, ilisimavarpummi pereersunut uterteqqinneqarsinnaanngitsunullu nukippassuit aningaa- sarpassuillu atorneqartartut. Naligiissamerusariaqarpum- mi.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.