Atuagagdliutit - 22.11.1994, Page 15

Nr. 90- 1994
15
f^taaa'a&'c/é/'a
------—(jt---------
GRØNLANDSPOSTEN
Ninn og Reagan er senilt demente
Af Erik Miinster
Næsten samtidigt meddelte
Ronald Reagan det ameri-
kanske folk og Ninn-Hansen
Rigsretten, at de begge lider
af senil demens. Det er ikke
nogen stor overraskelse, for
de er henholdsvis 83 og 72
år, så de er oppe i den alder,
hvor ikke så få får svækket
hjernefunktionen.
Man skønner, at fem pro-
Allattoq, Erik Miinster
Kisianni qarasaasa nukil-
laarsimanerannut pissutsit
assigiinngillat
Ronald Reagan-ip ameri-
karmiunut aamma Ninn-
Hansen-ip eqqartuussivim-
mut ataatsikkumgajak nalu-
naarutigaat utilersimallulik.
Tamanna tupaallannanngi-
laq, tassami 83-inik aamma
72-inik ukioqarput, taama-
tummi ukiullinni nalingin-
naavoq qaratsap nukillaar-
tarnera.
Naatsorsuutigineqarpoq
qallunaat 65-it sinnerlugit u-
kiullit 5 procentii annertuu-
mik annikinnerusumilluun-
niit qaratsamikkut akornute-
qalertarnerat, 80-illu sinner-
lugit ukiullit 20 procentii a-
kornuteqalersartut.
Angutit marluk pineqartut
qaratsamikkut akornutaat
assigiinngillat. Præsidentiu-
simasup nappaatigaa Alzhe-
imer-ip nappaataanik taane-
qartartoq, inatsisinilli ator-
titsinermut ministeriusima-
sup eqqartuussivimmut orni-
gussinnaajunnaarneranut
pissutaalluni qaratsap taqaa-
ni qerattartoorneq aannaar-
toornerlu.
Ninn-ip nappaataa vasku-
lær demens (vas latinerit
oqaaseraat isumaqartoq ta-
qaq), pissutaanerpaasarpoq
utoqqaat qaratsamikkut nu-
killaartarnerannut. Nappaatit
sinneri pissuteqartarput A-
lzheimer-ip nappaanik, tas-
sungalu atsiunneqarpoq na-
korsaq tyskeq 1906-imi nap-
paammik nassaaqqaartoq.
Ukiut 100-t qaangiukkalu-
artut Alzheimer-ip nappaa-
taa suunersoq suli paasine-
qanngilaq. Kisiannili vasku-
lære demens assigalugu qa-
ratsamik qumartitsisarpoq.
Tamanna takuneqarsinnaa-
voq nappaatillip qarasaata
qinnguartarneratigut.
Aamma paasineqarsinnaa-
voq toqusut qarasaasa am-
marnerisigut oqimaalutarne-
risigullu. Angutip 20-nik u-
kiullup qarasaa nalinginnaa-
sumik 1400 graminik oqi-
maassuseqartarpoq, 80-inil-
lu ukiullup qarasaa oqima-
assuseqalersarluni 1200
graminik. Nalinginnaasu-
milli utoqqalinikkut qarasaq
taama oqimaassuseqalersar-
poq. Utilernikkut qarasaq o-
qinnerulersarpoq.
Erseqqissumillu paasine-
qarsinnaavoq inuk Alzhei-
mer-ip nappaataanik nappa-
ateqarnersoq toqqaannartu-
mik qarasaata misissornera-
tigut. Inuit inuutillugit taa-
matut misissuineq pisinnaa-
voq qarasaanit misissugas-
sanik peersinikkut.
cent af den danske befolk-
ning over 65 år er moderat
til svært demente, og over
80 år er procenten helt oppe
på 20.
Årsagen til de to mænds
hjerneskade er forskellige. I
den forhenværende præsi-
dents tilfælde skyldes den
Alzheimers sygdom, mens
det er forkalkning og blod-
propper i hjernens blodkar,
som forhindrer den tidligere
Tamanna sualuginaraluar-
poq, pisinnaallunili nappaa-
tilik akornutissarsinagu. Ka-
tsorsaaniarnermili tamanna
sunniuteqanngimmat - paa-
sineqarsinnaanngimmat uti-
lerneq sumik pissuteqarner-
soq - misissuineq ingerlan-
neqarneq ajorpoq.
llimaginarsinnaasutut
naatsorsuutigineqartarpoq u-
tilersoq Alzheimer-ip nap-
paataanik nappaateqartoq,
qaratsap nukillaarneranut al-
lanik pissutaasinnaasunik
nassaartoqanngippat.
Sakkortuumik utertoqaler-
simappat utilernermut suna
pissutaasoq qularutigineqar-
neq ajorpoq. Tamannali aa-
lajangeruminaappoq nappa-
atip saqqummeqqaarnerani,
tamatumanili apeqqutit ar-
lallit atorlugit nappaat paasi-
niarneqarsinnaasarpoq.
Tamatumani paasineqar-
sinnaasarpoq nappaatillup
paasisimaneraa sumiinnerlu-
ni, ulloq sunaanersoq nam-
minerminullu tunngasut ili-
simanerai. Aamma taku-
neqarsinnaasarpoq eqqaa-
masaqarsinnaanera, kisitsi-
sinnaanera eqqumiitsunillu
eqqarsarsinnaanera.
Paasineqarmat Reagan A-
lzheimer-ip nappaataanik
nappaateqalersimasoq, ame-
rikarmiorpassuit aperipput
qarasaa nukillaareersimane-
rsoq nunarsuarmi angutit
pissaaneqarnersaattut Det
hvide Hus-inti najugaqartil-
luni. 70-inik ukioqangajaler-
luni utoqqaanerpaatut USA-
p præsidentiatut qinigaavoq,
ukiunilu arfineq-pingasuni
præsidentiulluni.
Tamannali nakorsaasa ilu-
muunnginnerarpaat. Præsi-
denti ukiumut minnerpaa-
mik ataasiarluni peqqissutsi-
minik misissortittarpoq, tas-
sanilu apeqqutit utilersinna-
aneranut ersiutaasinnaasut
atorneqartarput, nakorsat o-
qarput.
Reagan-ip arnaa, 77-inik
ukioqarluni toqusoq, ilima-
gineqarpoq Alzheimer-ip
nappaataanik nappaateqarsi-
masoq, nappaallu taanna
kingornunneqarsinnaavoq.
Ilaqutariilli ilaanni taamatut
nappaateqanngikkaluani
nappaat taanna aamma tak-
kuleriataarsinnaavoq.
Reagan-ip amerikarmiu-
nut nappaanni pillugu nalu-
naarutaa nakorsaanit talli-
maasunit nalunaarummik a-
tsiorneqarsimasumik ilaqar-
tinneqarpoq. Allapput
qaammatit aqqaneq-marluk
ingerlaneranni pasilersimal-
lugu Alzheimer-ip nappaa-
taanik nappaaleqaleriartor-
toq, sap. akunnerinilu ki-
ngullerni misissuinikkut
justitsminister i at møde op i
Rigsretten.
Ninns sygdom, som kal-
des vaskulær demens (vas er
latinsk for kar), er den hyp-
pigste årsag til ældres hjer-
nesvækkelse. Resten af
tilfældene skyldes Alzhei-
mers sygdom, som er op-
kaldt efter en tysk læge, der
beskrev lidelsen i 1906.
Selv om der snart er for-
løbet 100 år, kender vi sta-
paasineqartoq nappaatip a-
tuuffii siulliit atulersimagai.
Mr. Reagan-ip peqqissu-
sia »ajunngikkaluarpoq«,
taama allapput, kisiannili
»naatsorsuutigineqarpoq u-
kiut ingerlaneranni ajortik-
kiartorumaartoq«.
Præsidentiusimasup ikin-
ngutaasa maluginiarsimava-
at ukiumi kingullermi san-
ngiilligaluttuinnartoq. Inuit
akornanni pisunut anniki-
tsuinnarmik akuliuttalersi-
mavoq, kisiannili tuluit kun-
ngissaat Charles ungasin-
ngitsukkut Amerikamut ti-
keraarmat naapissimavaa.
Utilersut eqqaamasakilliu-
lersarput, iluamik sammisa-
qarsinnaajunnaarlutik, ki-
gaatsumik paasinnittaaseqa-
lersarlutik, sukkaatsumik
eqqarsalersarlutik aamma
piffissaq sumiinnertillu ilua-
mik paasisimajunnaartarlu-
gu.
Inuup soqutigisai annikil-
lisarput, immaqalu qiajasun-
ngorlunilu illajasunngortar-
poq, nikallungajualersarluni
qasoqqalersarlunilu, soru-
sussuseerulluni qasujasun-
ngorlunilu.
Utilersut suli iluaqutaasu-
mik nakorsaatissaqartinne-
qanngillat. Katsorsaaneq
taamaallaat paaqqinnilluar-
nikkut isumagineqarsinnaa-
voq, nappaatillillu piumas-
suseqalersinneqarsinnaapput
tarnikkut timikkullu sungi-
usartinnerisigut. Nappaalli
ajorsigaluttuinnartarpoq, u-
kiullu 5-15-it qaangiunneri-
sigut toqussutaasarluni.
Ukiuni kingullerni USA-
mi Alzheimer-ip nappaataa
annertuumik misissuiffigi-
neqalersimavoq, ilaatigut
pissutigalugu naatsorsuuti-
gineqarmat amerikarmiut 4
millionit missaat taamaattu-
mik nappaateqartut, ukiuni-
lu aggersuni nappaatillit a-
merliartussasut, utoqqaat a-
merligaluttuinnarnerat pis-
sutigalugu.
Reagan-ip neriuutigaa i-
sertuarani saqqummernini
pissutaajumaartoq nappaatip
paasineqarnerulerneranut,
nappaatilinnut ilisimatusar-
tunullu iluaqutaasumik.
1985-imi inalugarsuarmigut
qinngamigullu kræfteqarluni
suliarilinnermi kingorna
paasissutissanik sukumiisu-
nik saqqummiussimmat, ta-
manna kinguneqarpoq taa-
matut nappaatillit amerla-
nerujussuil nakorsaminnut
saaffiginninnerannik. Aam-
ma tamatuma assigisaanik
pisoqarpoq aasaq dronning
Margrethe nalunaarmat ilu-
migut kræfteqarluni suliari-
tissimalluni.
dig ikke årsagen til Alzhei-
mers sygdom. Men den får
ligesom den vaskulære de-
mens hjernen til at skrumpe.
Det kan ses på billederne
ved skanning af patienternes
hoved.
Man kan også afsløre det
ved at udtage hjernen ved o-
bduktion og veje den. 20-
årige mænds hjerner vejer
gennemsnitligt 1400 gram,
og 80-åriges er nede på
1200 gram. Men det er det
aldersbetingede vægttab hos
normale. Ved demens vejer
hjernen endnu mindre.
Man kan kun afgøre med
sikkerhed, om en person har
Alzheimers sygdom ved at
undersøge hjernen dirkete.
Del er hos levende kun mu-
ligt ved at tage en vævs-
prøve fra hjernen til mikro-
skopisk undersøgelse.
Det lyder drastisk, men
kan gennemføres uden at
skade patienten. Men da det
ikke har nogen betydning
for behandlingen, om det er
den ene eller den anden
form for senil demens, ud-
føres prøven ikke i praksis.
Man regner med, at det er
sandsynligt, at en dement
patient har Alzheimers syg-
dom, hvis de andre årsager
til hjernesvækkelse kan ude-
lukkes.
I de sværere tilfælde er
man ikke i tvivl, hvis en
person er dement. Det er
vanskeligere at afgøre i syg-
dommens begyndelsesfase,
men her betjener man sig af
en række sprøgsmål, som
patienten skal besvare.
De skal først og fremmest
vise, om han er orienteret i
tid, sted og egne data. Desu-
den belyser de han hukom-
melsesevne, talbehandling
og abstrakte tænkeevne.
Da det kom frem, at Rea-
gan havde begyndende A-
lzheimers sygdom, spurgte
mange amerikanere, om
hans hjerne allerede havde
været svækket, da han sad i
Det hvide Hus som verdens
mægtigste mand. Han var
næsten 70 år, da han som
den ældste nogensinde blev
valgt til USA’s præsident,
og han havde embedet i otte
år.
Men det benægter hans
læger. Præsidenten gennem-
gik en stor helbredsunder-
søgelse mindst én gang
årlig, og ved den brugtes og-
så spørgsmål, som ville have
afsløret begyndende de-
mens, siger de.
Reagans mor, der døde
som 77-årig, synes at have
haft Alzheimers sygdom, og
man kan arve en tilbøjelig-
hed til at få den. Men mange
tilfælde opstår rent spora-
disk i familier, som ellers ik-
ke er ramt.
Reagans meddelelse om
sin sygdom til det amerikan-
ske folk var ledsaget af en
erklæring underskrevet af
fem af hans læger. De skri-
ver, at de i de sidste 12
måneder har haft mistanke
om, at han var ved at få A-
lzheimers sygdom, og at un-
dersøgelser i de seneste uger
har vist, at han nu er i dens
første stadium.
Mr. Reagans helbred, si-
ger de, er »ellers godt«, men
»det kan forventes, at det vil
forringes, som årene går«.
Venner til den forhen-
værende præsident har be-
mærket, at han er faldet s-
tærkt af på den i det sidste
års tid. Han deltager næsten
ikke mere i officielle begi-
venheder, men han mødtes
dog med den engelske prins
Charles, da denne for nylig
var i Amerika.
De senile demenser giver
hukommelsesforstyrrelse,
manglende koncentrations-
evne, langsom opfattelse,
træg tankegang og vanske-
lighed ved at orientere sig i
tid og sted.
Personens interesseområ-
de indsnævres, han får
måske let til gråd eller latter,
kan synke hen i depression
og lider af træthed og man-
gel på initiativ og udholden-
hed.
Vi har endnu ingen medi-
cin, som er effektiv mod de
senile demenstilstande. Be-
handlingen må indskrænke
sig til en passende pleje, der
også skal prøve at stimulere
patienten til aktivitet, såvel
åndeligt som legemligt. Men
sygdommen forværres grad-
vis og plejer at føre til dø-
den i løbet af 5-15 år.
Der har i de senere år
været en stærkt tiltagende
forskning i USA inden for
Alzheimers sygdom, blandt
andet fordi man skønner, at
der nu er fire millioner ame-
rikanere, som har den, og
tallet vil tiltage i de kom-
mende år, hvor der bliver
stadigt flere ældre menne-
sker.
Reagan håber, at hans
åbenhed vil føre til endnu s-
tørre opmærksomhed om-
kring lidelsen til gavn for
patienter og forskning. Da
han i 1985 og i årene efter
blev opereret for kræft i
tyktarmen og på næsen lod
alle detaljer sig offentlig-
gøre, førte det til, at langt
flere mennesker med disse
lidelser gik til læge i tide.
Noget tilsvarende oplevede
man i Danmark i sommer,
da dronning Margrethe lod
meddele, at hun var belvet
opereret for livmoderkræft.
Mandag, den 12, december 1994 kl. 09.15
afholdes skiftesamling i Rederiet Umiaq Nuuk
ApS konkusbo, sagl, nr. A 702/93, i hvilket ud-
kast til udlodning med en forventet dividende
på 3,6002952% til anmeldt og anerkendt simpel
gæld fremlægges. Udkastet er henlagt til efter-
syn i Grønlands Landsret, Tjalfesvej 1, 3900
Nuuk.
Forudsat at udlodningen godkendes og rettidig
anke ikke sker, vil boet på skiftesamlingen blive
sluttet med nævnte dividende, og efterfølgende
udbetaling finde sted den 15. januar 1995.
Grønlands Landsret
den 17. november 1994
Mandag, den 12. december 1994 kl. 09.30
afholdes skiftesamling i Eksimo Pels ApS kon-
kusbo, sagl, nr. D 462/93, i hvilket udkast til
udlodning med en forventet dividende på
26,506399% til anmeldt og anerkendt simpel
gæld fremlægges. Udkastet er henlagt til efter-
syn i Grønlands Landsret, Tjalfesvej 1, 3900
Nuuk.
Forudsat at udlodningen godkendes og rettidig
anke ikke sker, vil boet på skiftesamlingen blive
sluttet med nævnte dividende, og efterfølgende
udbetaling finde sted den 15. januar 1995.
Grønlands Landsret
den 17. november 1994
Ninn aamma Reagan utertut