Atuagagdliutit - 20.12.1994, Blaðsíða 8

8
Nr. 98 ■ 1994
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqarsaatimikkut artorsartut
ikiorsemerat annertusarli
Psykologit atorluarnerisigut nakorsiartartut, nakorsaatitortut napparsim-
mavinnullu unitsinneqartartut ikilisarneqarsinnaasut tarnip pissusiinik
ilisimatusartoq oqarpoq
pital-imi sulivunga, tassani
HIV-mik tunillatsissimasut
AIDS-ertullu aamma schle-
rosimik nappaatillit suliffi-
gaakka. Arlaliulluta ataatsi-
moorluta napparsimmasut a-
liasuutaannik oqilisaavigini-
arlugit misigissusaat eqqar-
tortarpagut.
- Atuarninni tarnikkut a-
jornartorsiutit artorsaatillu
timimut sunniuttarnerat
aamma immikkut misissuif-
figaara. Assersuutigalugu i-
laquttaminnik toqusoortut, i-
ngammik aliasunnertik toq-
qortuinnaraangamikku timip
akiuussutissaasa qanoq an-
nikilliartortarnerat, taamaa-
lillutillu nappaatinut assi-
giinngitsunut qaninneruler-
sinnaasarlutik. Soqutigaara
aliasunnerup toqqortuinnar-
neqartup qanoq timimut
sunniuteqartarnera paasisa-
qarfigissallugu. Soorlu aam-
ma ilisimatusarnermi paasi-
sat kingulliit takutittarpaat
misigissutsit ilumi toqqortat
kræfteqalissutaasinnaanerat.
- Soqutiginarsoraara tar-
nip pissusaanik ilinniarsima-
sut nassuiarsinnaasarmassuk
sooq inuit nappaateqaler-
sartut imaluunniit annialer-
sinnaasartut ilaatigut nakor-
sanit nassuiarneqarsinnaan-
ngitsumik. Tassa timikkut,
tarnikkut inuttullu qanoq a-
tugarneq ataatsimut naliliif-
figalugit nappaammik paasi-
niaasoqarsinnaavoq.
Psykologit
atomerunissaat
- Siunissami inuit peqqinne-
runissaat eqqarsaatigalugu
isumaqarpunga aamma tar-
nip pissusaanik ilinniarsima-
sut ullumikkornit annertu-
nerusumik sulisorineqarler-
nissaat pingaartuusoq. Taa-
maaliomikkut nakorsiartar-
tut napparsimmavimmullu
unittartut ikilisarneqarsin-
naagaluarput, nakorsaatitor-
nerlu annikillisarneqarsin-
naagaluarluni. Tassa tarnip
pissusiinik ilisimatusarsima-
sut atorluarnerisigut anner-
tuumik napparsimanaveer-
saartitsisoqarsinnaavoq.
- Immitsinnut kaammat-
toqatigiinngippallaarpugut?
Inuiaqatigiit akunnitsinni
misigissutsitta eqqartornis-
saat matoqqaffigivallaann-
gilavut, aamma inuit ataa-
siakkaat akunneranni?
- Suu, aamma inuit im-
minnut sammineruneratigut
pinaveersaartisisoqarsinnaa-
voq, soorlu aamma qaam-
marsaaneq atorluamerusin-
naagipput. Immitsinnut o-
qarfigisinnaasariaqarpugut
»uanga aliasuppunga, oqa-
loqatigerusuppakkit.« Immi-
tsinnut aperilaartarluta »soo-
runa taamaattunga«. Qanor-
lu iliuuseqarfigalugu. Taa-
maalilluta aamma oqiliimi-
nerulluta pisinnaavugut. Isu-
maqarpunga akornatsinni
pissuseq taanna atorneqan-
ngippallaartoq.
Inuiaat nuannaartut?
- Kalaallit inuiaqatigiittut
nuannaartutut inussiarner-
sutullu allanit nalilerneqar-
tarpugut.
- Aap nuannaartuuvugut i-
nussiarnersuullutalu. Kisian-
ni aamma ajornartorsiutitta
oqaluuserinissaat inissaqar-
tittariaqarpavut. Assersuu-
tigalugu kalaallisut ileqqor-
put ilisarisimasatsinnik naa-
pitsigaangatta oqartarpugut
»Ajunngiik?«. Taava inuit i-
ngerlaannaq oqartarput
»suu, ajunngik«. Uffa im-
maqa nalinginnaasumik o-
qartarutta »qanoq ippit?«
immitsinnullu periarfissillu-
ta akisinnaalluta, »aliasu-
kujuppunga, oqaloqateqar-
nissara pisariaqartippara«.
- Soormiuna uagut kalaal-
lit taamak ajunnginniarti-
gisugut?
- Imaaliallaannarlunga o-
qarsinnaanngilanga sooq. I-
maassinnaavoq kalaallit i-
nuit immitsinnut nukittuutut
tarpaasimaarluta isigerusut-
tartugut. Taamaalilluta ajor-
nartorsiutit sanngiissutitut
isigisarlugit. Soqutiginassa-
galuarpoq tamanna oqallisi-
gissallugu. Aamma qanga a-
jomartorsiutinik »eqqartui-
nissamut« sakkorinikuusa-
gut atorunnaarnikuugatsigit.
Assersuutigalugu qilaater-
sorneq. Apeqqutaavoq ta-
makku sakicugisimasagut
taarserneqanngitsoorsima-
nersut? Taamaassimappat
- Nunatsinni mamarliineq atugaavallaaqaaq, Amalie Lynge
oqarpoq. Tunuartertarata oqaloqatigiissinnaasariaqarpugut.
Psykologhjælp en selvfølge
- Spar på lægekonsultationerne, medicinforbrug og indlæggelse på sygehus
ved brug af psykologer, siger psykologistuderende Amalie Lynge
- Vi er slemme til at bagtale hinanden i Grønland, siger Am-
alie Lynge. I stedet for at være konfliktsky skal vi lære at
snakke om problemerne. (Ass./Foto: Louise-Inger Kordon).
Allattoq Anna Heilmann
NUUK - Ullumikkut Århus-
ip universitet-iani kalaallit
tarnip pissusiinik ilisimatu-
sartut arfineq-pingasuupput.
Taakku ilagaat Amalie Lyn-
ge 1989-mi atualersoq. Ul-
luni makkunani Amalie
Lynge Nuummiippoq ilin-
niakkaminik naammassiler-
nermini naggataasumik su-
liami (speciale) aallartisar-
nerani.
- Ilinniarnerma ingerlane-
rani timip tarnillu imminnut
sunniuteqarsinnaanerat so-
qutigiartulerpara. Taassuma
samminerani immikkut ilisi-
matusarfigalugu qallunaatut
taaguutilik »sundhedspsyko-
logi«, tassa ataatsimut isi-
ginneriaaseq tunngavigalu-
gu timi, tarneq, inuttullu a-
tugarisat peqqinnissamut,
nappaatinullu sunniisinnaa-
nerat pillugu ilisimatusar-
neq. Ilaatigut ukiup affaa a-
tuarnitsinnut atatillugu År-
hus-mi Marselisborg Hos-
Af Anna Heilmann
NUUK - Amalie Lynge er
blandt de 8 grønlandske
psykologistuderende ved
Århus Universitet. Amalie
begyndte studiet i 1989 og
er i Nuuk for tiden i forbin-
delse med specialeskrivnin-
gen.
- Under mit studium blev
jeg meget interesseret i sam-
spillet mellem krop og psy-
ke. I studiet er jeg gået vide-
re indenfor området »sund-
hedspsykologi«. Jeg har
blandt andet været i praktik
i Marselisborg Hospital på
Århus. Her har jeg arbejdet
med HIV/AIDS-patienter og
sclerose-patienter, hvor vi
blandt andet arbejdede i
sorg-grupper, fortæller A-
malie Lynge.
- Blandt fagene har jeg
studeret psykosomatiske
sygdomme. For eksempel
hvordan immunforsvaret
kan falde efter dødsfald i fa-
milien, og man kan blive
mere modtagelig for for-
skellige sygdomme. Specielt
hvis man ikke har arbejdet
med sine følelser. Jeg er in-
teresseret i, hvordan følel-
serne kan sætte sig i krop-
pen, når man ikke bearbej-
der følelserne under sorg, og
hvad følgerne af det kan
være. For eksempel peger
forskningsresultater heni-
mod, at negative følelsesfor-
trængninger kan føre til
kræft.
- Jeg synes det er interes-
sant, at psykologer kan for-
klare, at en patient får smer-
ter eller sygdomme ud fra
krop/sind-samspillet, når læ-
ger kommer til kort. Dette
kan skyldes blandt andet, at
man i det ovennævnte områ-
de sigter på et bio-psyko-so-
cialt helhedssyn på sundhed
og sygdom.
Brug psykologer
- Jeg mener, at det er vigtigt,
at der bør åbnes mere op for
muligheden for at gøre brug
af psykologer. På den måde
kan man spare udgifterne til
lægekonsultationer, medi-
cinforbrug, indlæggelser
med videre, når man kan fo-
rebygge udvikling af syg-
domme. Man vil derfor også
kunne aflaste lægerne som i
forvejen kan have meget at
se til.
- Det kan blandt andet
gøres ved at gå ind allerede
der, hvor en patient får brug
for hjælp. Psykologhjælp
bør tilbydes mere.
- Bruger vi hinanden for
lidt? Er spørgsmålet ikke
snarere om vi i vores sam-
fund bør acceptere følelser
mere end at bruge psykolo-
ger mere? Måske bruger vi
hinanden for lidt?
- Jo. Her kan man gå ind
med forebyggelse, som jeg
snakkede om. For eksempel
bør man gøre mere brug af
hinanden og give mere op-
lysning. For eksempel skal
man kunne sige, »jeg er ked
af det, jeg har brug for at
snakke med dig.« At kunne
spørge os selv »hvorfor har
jeg det sådan?«. På den må-
de kan vi få det betydeligt
bedre. Jeg mener, at denne
fremgangsmåde bruges for
lidt i Grønland.
Glad folkefærd?
- Vi grønlændere er kendt i
verden som et glad og ven-
ligt folkefærd.
- Ja, vi er glade og venli-
ge, det er ikke det. Men vi
bør også have mere plads til
at kunne snakke om vores
problemer. For eksempel si-
ger vi, når vi møder bekend-
te: »ajunngiik?«. Går det
godt? Så vil den hilsen auto-
matisk blive besvaret med:
»suu, ajunngik.« Ja. Det går
fint. Måske skal vi i stedet
for kunne spørge mere:
Hvordan går det? Og give
hinanden mulighed for at
kunne svare for eksempel:
jeg er lidt ked af det, jeg har
brug for at snakke med no-
gen.
- Hvorfor vil vi så gerne
være glade?
- Det kan jeg umiddelbart
ikke svare på. Måske er vi
grønlændere for stolte. Vi
vil gerne se os selv som
stærke. På den måde, at vi
ser problemer som en svag-
hed. Det synes jeg, kan være
spændende at diskutere. Det
hænger også sammen med,
at vores gamle konfliktbear-
bejdningsmetoder ikke bru-
ges mere. Det er for eksem-
pel trommedans. Spørgsmå-
let er, om de så ikke er ble-
vet erstattet med andre me-
toder? Hvis det er tilfældet,
må vi udvikle nogen nye
metoder, eller anvende de
muligheder der ellers eksi-
sterer i kraft af vores kultu-
relle baggrund.
Sygdomsmønsteret
ændret
- Selvfølgelig kan det også
skyldes blandt andet æn-
dringen af vores spisevaner
og nye arbejdsmåder. Tider-
ne har ændret sig. Den hurti-
ge udvikling vores land har
været igennem, har ført nye
problemer med sig. Det kan
være blandt grundene. Det,
jeg synes, kan være spænd-
ende at undersøge er, hvor-
for er lægekonsultationen
blevet så meget hyppigere.
Min formodning er at vores
konfliktskyhed, og mang-
lende bearbejdelse af tab og
traumer og dens følger,
blandt andet har ført til, at vi
er blevet mere syge.
- Bagtalelse bruges også
meget i andre lande. Men
den bruges særlig meget her
i landet. Blandt venner, fa-
miliemedlemmer, sports-
kammerater, arbejdskolle-
ger, overalt. Selvfølgelig
skal vi kunne snakke om alt.
Men jeg mener, at bagtalelse
bremser muligheden for ud-
vikling. For eksempel på ar-
bejdspladser, blandt venner
eller i parforhold kan det
forbedre forholdene at snak-
ke direkte om problemerne,
mens bagtalelse bare kan
forværre forholdene. Fordi
vi ikke kan diskutere proble-
merne direkte. Vi er bange
for at såre hinanden. Det
mener jeg kan skyldes, at vi
er for konfliktsky.
- Således kan vores evne
til at modtage kritik være
meget begrænset. Vores re-
aktioner på kritik kan være
meget stærke og følelsesla-
dede. Vi bliver fornærmede,
sure og tager kritikken me-
get personligt. Vi går bare u-
den at svare. Så går vi til en
anden, hvorpå vi snakker
om, at den person bare er
for meget. Kritik kan også
bruges konstruktivt. Kritik
kan vi lære noget af, det kan
udvikle os og hjælpe os til at
gøre os mere åbne.
I konkursboet
The Greenland Agency for Se af ood Ex-
ports ApS, Nuuk,
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse
til boets kurator
Advokat Bo Vestbirk Laub,
Postboks 59, 3900 Nuuk,
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 15. no-
vember 1994.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Der indklades til skiftesamling:
onsdag, den 25. januar 1995 kl. 9.15,
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators indstil-
linger og anmeldelserne ligger til eftersyn i lands-
retten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 12. december 1994.