Atuagagdliutit - 16.02.1995, Side 5

Nr. 14 • 1995
5
7^1Cu ajt'ag'c/é/a
GRØNLANDSPOSTEN
QAN0R00Q QALLUNAATUT?
Qanoruup qallunaatut allagartalersorneqar-
tarnissaanut isummat aammaloorlutik saq-
qummeqqipput. Massakkullu saqqummiussi-
suuvoq Siumut, qineqqusaarutimitut kalaallit
TV-aviisiannik qallunaatut oqaasertaliisaler-
nissaq saqqummiukkamiuk, taamaaliomer-
migut qinersisartut qallunaatut oqaasillit pis-
sarsiariniarsaralugit.
Qanoruup qallunaatut oqaasertalersorlugu
aallakaatinneqartamissaa siusinnerusukkut
AG-mi tapersersortarsimavarput, taamaa-
lioqqikkusullutalumi. Kisiannili taamaalior-
nitsinni suna tamaat sakkuginiarsarinianngi-
laiput. Pingaartumik ilungersuutaasup imaa-
ta tunngavippiaa ilisimalluannginnatsigu.
AALLAQQAAMMULLI erseqqissaatigissa-
varput KNR imaluunniit Qanorooq kalaallisut
qallunaatulluunniit TV-aviisit allagartaler-
someqartamissaannut millionit affaanik an-
ingaasaliiffigineqarsimanngimmata! Akerlia-
linnilli KNR-imi ingerlatsinermik aningaasa-
nillu aqutsinermik avataaneersunik inutta-
qartitsilluni misissuisitsinissamut millionit
affaat taakku aningaasaliissutigineqarput, ta-
matumalu kinguneriniartussaavaa radiukkut
TV-kkullu aallakaatitassanut aningaasat ator-
luarneqamerulemissaat. Tamannali allar-
luinnaavoq.
KNR-ip nassuiaataani oqaasertalersuiner-
mut/allagartalersuinennut aningaasarpassuit
atorneqartartut oqaatigineqarpoq. Nassuiaat
taanna Atassutip oqaatsit marluiit atorlugit
nutaarsiassaqartitsineq pillugu siunnersuu-
teqarnera tunngavigalugu Kulturimut Uinni-
artitaanermullu Pisortaqarfiup piumasarine-
qarpoq - misissuinissamilu TV ilanngunne-
qarmat nu taarsiassaqartitsisarneq pillugu
saqqummiussisoqarneratigut KNR-ip eq-
qaaqqaagaasa ilagaat qallutaatut TV-avii-
sip kalaallisut allagarsersorneqartaler-
nissaa.
KNR periarfissanik pingasunik saq-
qummiivoq. Taakkua ilagaat Qanoruup
minutsini tallimani qallunaatut imaqar-
niliorneqartarnissaa, allalu tassaalluni
Qanoruup allagarsersorneqartarnissaa,
pingajuattullu saqqummiunneqarpoq
qallunaatut TV-aviisip allagarsersorne-
qartalernissaa.
Imaqamiliortamissaq pitsavissuartut
oqaatigineqarsinnaanngilaq, tassungalu
ukiumut 1,1 millioner kronit atorneqar-
tassapput saniatigullu 100.000 kroninik
aningaasaliiffiusussaalluni. KNR-ip mis-
singersuusiornera tunngavigalugu alla-
gartalersuisalernissamut 2,8 millioner
kroninik aningaasaliisoqartariaqarpoq,
tamatumalu saniatigut tu sagas siortu-
nut/nutserisunut tallimanut aamma TV-
mi teknikerinut marlunnut akissarsias-
sanut katillugit 2,2 millioner kronit pisa-
riaqartinneqarlutik.
KNR-ip nassuiaammini oqaatigaa qal-
lunaatut TV-aviisip allagartalersortaler-
nissaanut illorsuup katillugit 300 kva-
dratmeterinik ilaneqarnissaa, tusagas-
siortut/nutserisut 15-inngortinneqarnis-
saat aammalu teknikerit tallimanngor-
tinneqarnissaat pisariaqartinneqassasoq.
Suliassamut tassunga aningaasaliissutis-
satut KNR-ip nalunaarutaani allassima-
sutut 7 millioner kronit atorfissaqartin-
neqarput, ukiumullu ingerlatsinermut
aningaasartuutinut 7,5 millioner kronit
atorfissaqartinneqarlutik.
SAPAATIUMMAT UNNUKKUT radioa-
viisip pissutsinik nassuiaaniamermini
paatsuunganartumik saqqummiussuine-
ratulli KNR-TV-p nassuiaammini pissut-
sit taamatut saqqummiussorpai. Kalaalli-
sut nutaarsiassalerineq pillugu nassuiaa-
siornermi qallunaatut nutaarsiassaleri-
neq ilanngunneqarpoq. Tamatumalu
inernerisaanik akitsuutitut saqqum-
miunneqartut politikerinut tupaallatsit-
sipput, taamaalillutillu eqqarsaatit suli
naammassineqanngitsut unitsiinname-
qarlutik.
Tassa qineqqusaalernissap tungaanut.
Massakkulli Siumup neriorsuutini pi-
viusunngortissallugit periarfissarsior-
poq. Qineqqusaarnertimmi sapinngisa-
mik iluaqutiginiartussaavaat, taamaalil-
lutillu qinersinerup kingornagut inatsi-
sartunut sunniuteqarnissartik angusin-
naassallugu. Kisiannili Qanoruup alla-
gartalersorneqartalernissaanut tunnga-
viginiarneqartut massakkut oqallinnerup
kukkusumik ineriartulernera eqqarsaati-
galugu taamaatiinnarsinnaalerunarpa-
vut.
SULIAMI UANI PINEQARTORPIAQ
tassaavoq Kalaallit Nunaanni nutaarsias-
saqartitsineq. Inuiaqatigiit kalaallit, ta-
matta attuumassuteqarfigisagut avatan-
giisivullu pillugit nutaarsiassaqartitsi-
neq. Tamanit paasineqarsinnaasunik nu-
taarsiassaqartitsineq, immitsinnummi
susassareqatigiippugut inooqatigiilluta-
lu. Ulluinnarni oqaloqatigiissinnaasaria-
qarpugut, taamaammallu aammattaaq
Qanorooq kalaallisut qallunaatullu oqaa-
silinnit paasineqarsinnaasariaqarpoq.
Suliassaq taanna KNR TV-p nassuiaa-
teqarnera malillugu, ukiumut 2,2 mil-
lioner kroninik aningaasaliissuteqartar-
nikkutm aammalu tamatuma saniatigut
2,5 millioner kronit nalinginut atortus-
sarsiniarnikkut pisatsersuinikkullu
naammassineqarsinnaavoq. Tassa ator-
fissaqartitat tamarmik, immaqalu KNR-
ip avataaneersunit misissuiffigineqarne-
rani aningaasat pitsaanerusumik atorne-
qarsinnaanerat paasineqarsinnaassaaq,
taamaalillunilu aningaasartuutissat ikin-
nerulerlutik.
Kisiannili qanorluunniit pisoqassaga-
luarpat oqaaseqaqatigiinnut ilisimatitsis-
suteqartarnissamut akigitinneqartussat
2 millioner kroniusut pissarsiarisinnaa-
sat eqqarsaatigalugit amerlasoorsuunn-
gillat. Oqaloqatigiissinnaaneq - kikkun-
nut tamanut iluaquitaasussaq - angussa-
gaanni tamatta paasisaqarsinnaanissa-
mut periarfissagut assigiikannertariaqar-
put.
NAGGATAAGULLU saqqummiutissa-
varput KNR-ip nassuiaataani suliassanut
aaqqiissutaasinnaasut tamakkerlugit
saqqummiunneqanngimmata.
Massakkut Qanoruumi qallunaatut
ilanngussisalemissaq akikinneralaar-
suussaaq, tassami kalaallisut suliarine-
qarnera taannaaginnarpoq, angallanneq,
atortunik inissititerisarne, qaammaqqu-
sersuisarneq taannaaginarluni - aamma-
lu apersuineq ataasiinnaasutut oqaatigi-
neqarsinnaalluni. Soorunami killuisar-
neq sivisunerulaarsinnaavoq, kisiannili
aappassaanneerisutut oqaatigineqarsin-
naagami oqinnerussalluni. Taamaam-
mallu Qanoruumi sulisut amerlliallatsin-
nerisigut qallunaatut aallakaatitassior-
nissaq ajornavissanngilaq, radioaviisi-
tummi ataatsikkoortinnagit aallakaatin-
neqartartussaagamik.
Aamma aallakaatitassat assigiiaarpal-
laannginnissaat eqqarsaatigalugu Qano-
ruumi oqaatsit atorneqartut apeqqutaa-
tillugit allagartalersuisoqartarsinnaavoq,
taamaalilluni ilanngussat ilaat qallunaa-
tut ilaallu kalaallisut aallakaatinneqar-
tassallutik.
Siunnersuutini iluaqutaasinnaasut
atorluarniarlugit soorunami tusagassior-
tut qallunaatut aallakaatitassiorsinnaa-
nissaq ilanngullugu piareersimaffigisari-
aqassavaat, kisiannili taamaaliornissa-
mut periutsit, suliffimmi atugaasut isu-
maqatiginniniutigineqamerisigut angu-
neqarsimasut kisimik apeqqutaapput.
DANSK QANOROOQ VIGTIG
ENDNU ENGANG ER DER sat fokus på en
dansk undertekstning af Qanorooq. Denne
gang er det Siumut, der midt valgets kamp-
tummel deklamerer dansksproget grøn-
landsk TV-avis i håbet om at score nogle
flere dansksprogede vælgere.
En dansksproget begribeliggørelse af Qa-
norooq er en ide, AG tidligere har været med
til at bakke op, og det gør vi gerne igen. Men
ikke for enhver pris. Og ikke uden at vide
helt præcis, hvad det er, bestræbelserne går
ud på.
FOR KLARHEDENS SKYLD skal det aller
først præciseres, at hverken KNR eller Qa-
norooq har fået en bevillig på en halv million
kroner til undertekstning af hverken den
danske eller grønlandske TV-avis! Der er til
gengæld bevilget en halv million til en så-
kaldt ekstern undersøgelse af KNR og den
økonomiske styring med henblik på at vi alle
kan få noget mere radio og TV for pengene.
Men det er en helt anden sag.
I EN REDEGØRELSE fra KNR nævnes nog-
le meget store omkostninger ved versione-
ring/undertekstning. Redegørelsen blev be-
stilt at kultur- og undervisningsdirektoratet
med henblik på behandlingen af Atassuts for-
slag om en dobbeltsproget nyhedsformidling
- også i TV, og her definerede KNR først
begrebet nyhedsformidling til også at om-
fatte den danske TV-avis’ tekstning til
grønlandsk.
KNR opstillede tre modeller. En var et
5 minutters Qanorooq-resume på dansk,
en anden undertekstning af Qanorooq, og
en tredie undertekstning af den danske
TV-avis.
Resume’et, som ikke lyder som nogen
overbevisende løsning, koster 1,1 million-
er kroner om året plus en investering på
100.000 kr. Undertekstningen koster ef-
ter KNR’s oplæg 2,8 millioner i investe-
ringer samt personaleomkostninger til
fem joumalister/versionister og to TV-
teknikere på i alt 2,2 millioner kroner.
I redegørelsen påstår KNR, at der til
tekstning af den danske TV-avis vil blive
brug for en tilbygning på i alt 300 kva-
dratmeter, 15 journalister/versionister og
fem teknikere. Investeringerne i denne
opgave bliver efter KNR’s redegørelse 7
millioner kroner, og de årlige driftsom-
kostninger skulle være 7,5 million kro-
ner.
LIGESOM RADIOAVISEN HAVDE SIT
HYR med at rede trådene ud under en
forvirrende sagsfremstilling søndag af-
ten, sådan komplicerer KNR TV i sin re-
degørelse begrebet, grønlandsk nyheds-
produktion, ved at udvide det til også at
omfatte danske nyheder. Resultatet er
fordyrelser, som skræmmer politikerne
til at opgive tanken, inden den er tænkt til
ende.
Indtil en valgkamp igen aktualiserer
den.
Denne gang skulle der være en chance
for at fastholde Siumut på løftet. De skal
såmænd nok klare valgkampen så rigelig
godt, at de får indflydelse i landstinget
også efter valget. Og for at imødegå argu-
menter mod undertekstning af Qanorooq,
kan vi allerede nu eliminere nogle af de
sidespor, debatten hver gang kører ind på.
SAGEN HANDLER naturligvis i første
omgang om nyhedsproduktionen i Grøn-
land. Information og oplysning om det
grønlandske samfund, vi alle er en del af,
og naturligvis også om de fælles relatio-
ner, vi har til den verden, der omgiver os.
Det er denne nyhedsformidling, der skal
kunne forstås af os alle, fordi den har
noget med vore relationer til hinanden at
gøre og vort samliv. Vi skal kunne tale
sammen om vor fælles dagligdag, og der-
for skal Qanorooq forstås af både grøn-
landsk-sprogede og dansk-sprogede.
Denne opgave kan ifølge KNR TV selv
løses for 2,2 millioner kroner om året plus
en investering i udstyr og møblering for
2,5 million. Det er det hele, og måske fin-
der man ud af gennem den eksterne un-
dersøgelse af KNR, at nogle ressourcer
kan udnyttes bedre, så prisen bliver lave-
re.
Under alle omstændigheder er prisen
for et fælles informationsniveau mellem
sproggrupperne - 2 millioner kroner - ikke
alarmerende i forhold til udbyttet. Den
gensidige dialog - og alle imellem - forud-
sætter, at vi har nogenlunde samme in-
formationsmuligheder.
OG SÅ KAN VI til sidst bringe på bane, at
oplægget fra KNR ikke har fremstillet alle
tænkelige måder at løse opgaven på.
Produktionen af dansksprogede indlæg
vil i sammenligning med den nuværende
Qanorooq være betydelig billigere, fordi
research’en er den samme, transporten,
opstilling af udstyr, lyssætning - og næ-
sten også interviewet. Klipningen vil selv-
følgelig tage ekstra tid, men den vil være
nemmere anden gang. Det er altså ikke
umuligt med en beskeden mandskabsud-
videlse at producere en dansksproget Qa-
norooq, som kan sendes forskudt, som vi
kender det med radioavisen.
Man kunne også for variationens skyld
forestille sig en undertekstet Qanorooq,
der i højere grad afspejler sprogssammen-
sætningen i samfundet således, at nogle
indslag er grønlandske og andre danske.
For . at udnytte de rationelle mullighe-
der i disse forslag, kræves naturligvis, at
journalisterne er parat til også at produ-
cere på dansk, men det er vel kun et hold-
ningsspørgsmål, som må kunne opnås
gennem forhandling om arbejdsforholde-
ne.