Atuagagdliutit - 16.02.1995, Síða 6

6
Nr. 14 • 1995
Ca ap^a^c/é/’a. É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Akileraarutikinnem-
nissaq omiginarpoq
Siumukkut nunaqarfinni akileraamtikkinnerunissamik
siunnersuutaat nunaqarfimmiut ilaasa qujaruppaat
ilaasali orniginartinngikkallarpaat
NUUK(LS) - Pitsaalluin-
nartumik siunnersuuteqar-
put, taama siunersuummut
tapersersuisoq nunaqarfim-
mi aqutseqataasoq Jaakun-
nguaq Hansen, Arsuk, Siu-
mut, oqarpoq. Parteqataali
Aron Olsen, Sarfannguit, o-
qarpoq nunaqarfiit piorsaq-
qaarllugit taama aaqqissuus-
sisoqartariaqartoq.
Siumut nunaqarfimmiut
illoqarfimmiunit akileraaru-
tikinnerulernissaannik qi-
neqqissaaruteqarpoq. Imalu
qineqqusaarutsik tunngavi-
lersorlugu.
- Nunaqarfimmiut illoqar-
fimmiunit atortorissaaruti-
kinnerummata siunissami a-
kileraarutikinnerunissaat su-
lissutigisariaqarpoq.
Siumup qineqqusaarutaa
piffissami kingullermi qi-
neqqusaartut akornanni o-
qallisaalaatsiavippoq. Siun-
nersuummullu akuersaan-
ngitsut oqartarlutik nunaqar-
finni innuttaasut immikkut
isigineqaatigiliissutigisin-
naagaat.
Jaakunnguaq Hansen, Ar-
suk, nunaqarfimmik aqutse-
qataavoq Pamiullu kommu-
nalbestyrelsiannut Siumut
sinnerlugu ilaasortaalluni.
Taanna isumaqarpoq nuna-
qarfiit taama ikitsigitillugit
atortorissaarutilersornissaat
qaqugumulluunniit akiler-
sinnaanavianngitsoq.
- Takorloruminaatsippara
siunissami nunarfiit illoqar-
fimmiutut atortorissaaruti-
lersornissaat. Illoqarfittum-
mi atortorissaarutilersorne-
qalissagaluarpata aningaa-
sarpassuit atorneqartariaqas-
sapput, Jaakunnguaq Han-
sen oqarpoq.
- Illoqarfinni sanaartukkat
tamangajalluinnarmik ator-
torissaarusersorneqartarput,
soorlu anartarfilersomeqar-
tarput kuutsiinnartakkanik
il.il. Nunaqarfinnili sanaar-
tortoqartillugu tamakku ta-
matigut ilaatinneqameq a-
jorput.
- Nunaqarfimmiulli nam-
minneq akileeqqaarlutik sa-
naartukkat atortorussaarus-
ertarpaat. Illoqarfimmiullu
assigiimmik akileraartaralu-
arluta illoqarfimmiutut qa-
qugumulluunnit atortorissa-
alernavianngilagut, Juakun-
nguaq Hansen erseqqissaa-
voq.
- Taamaattumik Siumup
qinnequsaarutaa tapersersor-
luinnarapara.
Uatsi
Nunaqarfimmik aqutseqa-
taasoq Aron Olsen, Sarfan-
nguit, Siumut, isumaqarpoq
nunaqarfinni akileraraarutip
allangortinneqarnissaa siu-
sippaallaartoq.
- Nunaqarfiit piorsarlu-
aqqaarlugit akileraarummik
allanngortitsisoqartariaqar-
poq, Aron Olsen oqarpoq.
- Nunaqarfiit ilinniarsima-
sunik, soorlu ilinniartitsisu-
nik peqqissaasunillu amiga-
atilerujussuupput, tamatu-
munnga pitsaasunik taak-
kununnga inissaqartitsisann-
ginneq patsisaanerpaasar-
poq, Aron Olsen oqarpoq.
- Nunaqarfippassuit imer-
mik pilersorneqarnerat suli
aamma aaqqivigineqanngil-
lat. Aamma angallannikkut
pissutsit pitsanngorsaavigi-
neqaqqaartariaqarput. Uki-
ukkut nunaqarfipput siku-
sarpoq. Ukiuutillugu illoqar-
filiartarneq ilungersunartar-
torujussuusarpoq. Qimussi-
mik snescooterinillu illoqar-
filiartoqartarluni. Aqqut i-
sorartoqisoq, 53 kilometerit,
utoqqarnut sanngiitsunullu
sivisusaqaaq.
Pisariaqaraluarpormi
timmisartumik qaammam-
mulluunniit ataasiarluta ti-
kinneqartarnissarput.
- Tamakku aqqiivigneqar-
eerpata akileraarutip allan-
ngortinneqarnissaa ornigi-
narnerussagaluarpoq, Aron
Olsen erseqqissaavoq.
272 mio. korunit
Nunatta innuttaasa aningaa-
sarsiornermikkut ukiumut
korunit 3,4 milliardit isertit-
tarpaat. 92 procentit illoqar-
fimmiunit 8 procentillu nu-
naqarfimmiunit isertinne-
qartarlutik.
Procentillu aningaasanng-
ortikkutigik, taava tukune-
qarsinnaavoq 3,4 milliardi-
nit 272 million korunit nu-
naqarfimmiunit isertissutin-
neqartartut.
Nunarput 60-t sinnerlugit
nunaqarfeqarpoq. Taakku n-
unatta innuttaasa 18 procen-
teraat 10.049-llutik.
Offentlig licitation
Grønlands Hjemmestyre, KIIP, udbyder herved ne-
denstående arbejder i offentlig licitation:
Opgaven omfatter ombygning af Gammeqarfik,
Blok D, Aasiaat, til brug for Folkeskolen.
Arbejdet udbydes i fagentrepriser og opdeles i føl-
gende entrepriser:
Entreprise 1: Betonarbejder, Tømrer- og sned-
kerarbejdet, Murerarbejde.
Entreprise 2: Gulvbelægningsarbejder.
Entreprise 3: Malerarbejder
Entreprise 4: WS-arbejder
Entreprise 5: El-installationer.
Der er mulighed for at byde på samtlige entrepriser.
Arbejderne skal udføres i perioden 1. juni 1995 til 1.
januar 1996.
Udbudsmaterialet kan inden den 24. februar 1995
skriftligt bestilles hos:
Rambøll, Hannemann & Højlund
Ingeniøritut Siunnersuisarlik A/S
Postboks 850 - 3900 Nuuk - Telefax 2 42 84
mod indbetaling af depositum i form af crossed
check, stor kr. 1.000,- udstedt til Grønlands Hjemme-
styre. Bestillinger efter den 24. februar kan ikke for-
ventes at blive efterkommet.
Licitationen afholdes den 11. april 1995 i Aasiaat.
Rambøll, Hannemann & Højlund
Ingeniøritut Siunnersuisarlik A/S
Postboks 850 - 3900 Nuuk
Tegnestuen Nuuk A/S
Arkitekter m.a.a.
Postboks 420 - 3900 Nuuk
Spangenberg & Madsen
Ingeniøritut Siunnersuisartut A/S
Postboks 48 - 3900 Nuuk
GRØNLANDS HJEMMESTYRE
Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning
Nunaqarfimmik aqutseqataasoq: Nunaqarfimmiut illoqarfimmiunit akileraarutikinneruniss-
aat orniginarluinnarpoq. Sanaartukkat illoqarfimmiutut atortorissaarutilersungaaneq ajor-
put, taamaattumik pissusissamisuunginnassaaq akileraarutikinnerulerutta.
Bygdebestyrelsesmedlemmet: Det er et meget godt initiativ, at der er forslag om, at skattepro-
centen skal være mindre i bygderne. Selv om vi betaler det samme i skat som byboerne, så får
vi ikke de samme faciliteter. Derfor mener jeg, det er på sin plads, at vi skal betale mindre i
skat.
Mindre i skat, ja tak
Forslaget om, at bygdeborgerne skal betale mindre i skat
er blevet modtaget med åbne arme, men der er også
skeptikerer
NUUK(LS) - Forslaget om,
at skatteprocenten skal være
mindre i bygderne, er et me-
get godt initiativ, siger et
medlem af bygdebestyrelsen
i Arsuk, Jaakunnguaq Han-
sen, Siumut. Men hans par-
tifælle i Sarfannguaq, Aron
Olsen, synes det er for tid-
ligt, fordi bygderne endnu
ikke er udbygget.
Siumut synes, det er uri-
meligt, at befolkningen i
bygderne skal betale det
samme i skat som i byerne. -
De har ikke de samme faci-
liteter som i byerne og skal
derfor heller ikke betale lige
så meget i skat, skriver Siu-
mut i sit valgprogram.
Forslaget, som er gen-
stand for debat rundt om-
kring ved valgmøderne, har
naturligvis også givet anled-
ning til diskussion blandt
bygdeborgerne.
Oppositionen hævder, at
det er Siumuts hensigt at
gøre bygdeboerne til anden-
rangs borgere, hvis de får
magt til det.
Bygdebestyrelsesmedlem
i Arsuk og kommunalbesty-
relsesmedlem i Paamiut
Kommuniat, Jaakunnguaq
Hansen, Siumut, siger, at da
bygderne ikke kan udvikles
ligeså byerne, er det et godt
initiativ, at bygdeborgerne
skal betale mindre i skat.
- Jeg kan ikke forestille
mig, at bygderne, hvad an-
går faciliteter, kan udbygges
ligesom byerne frem i tiden.
Hvis de skal udbygges, lige-
så byerne, så vil samfundet
bruge enorm mange penge,
siger Jaakunnguaq Hansen.
- Når der bygges i byerne
har man alle faciliteter, så-
som toiletter med træk og
slip, rindende vand og så vi-
dere. Men når der bygges
boliger i bygderne er der ik-
ke tilsvarende faciliteter. Til
gengæld skal vedkommende
betale for de faciliteter der
installeres.
- Vi betaler lige så meget i
skat som en byboerne. Der-
for anser jeg det for rime-
ligt, at denne skat nu sættes
ned. Vi får jo ikke de sam-
me goder. Derfor synes jeg,
at det er på sin plads, at vi
ikke skal betale så meget
som dem, der får alle disse
faciliteter, siger Jaakunngu-
aq Hansen til AG.
Imod
Bygdebestyrelsesmedlem-
met i Sarfannguaq og kom-
munalbestyrelsesmedlem i
Sisimiut kommuniat, Aron
Olsen, mener, at det alt for
tidligt, at bygdeborgerne
skal betale mindre i skat.
- Udbyg først bygderne.
Når de er udbygget tilstræk-
keligt, så kan man tale om
mindre beskatning i bygder-
ne, siger Aron Olsen.
- Vi har mangel på uddan-
nede kræfter i bygderne, så-
som lærerer og sundheds-
personale. Det skykldes
blandt andet, at der er for få
gode boliger til dem.
- Mange af bygdernes
vandtilførsler er ikke udbyg-
get. Transporten til og fra
bygderne er ikke god. Ek-
sempelvis må vi anvende
hundeslæden og snescoote-
ren om vinteren, da havet
fryser til is. Der er 53 kilo-
meter til byen. For de gamle
og svage er det urimeligt, at
de skal bruge disse trans-
portmidler. Vi har et behov
for, at der er en månedligt
helikopter forbindelse fra
byen.
- Efter bygderne er ud-
bygget og transportmulighe-
derne er forbedret, kan vi
begynde at tale om mindre
skat i bygderne, siger Aron
Olsen.
272 mio. kroner
En undersøgelse for nyligt
viste, at borgerne i Grønland
har et samlet indkomst-
grundlag på 3,4 milliarder.
Deraf er 92 procent fra by-
erne og 8 procent fra bygde-
befolkningen. Hvis de om-
regnes til kroner viser det
sig, at bygderne tilsammen
leverer 272 millioner kroner
af det grønlandske indtægts-
grundlag. Der er over 60
bygder.
Befolkningen her udgør
18 procent, nemlig 10.049,
af Grønlands samlede ind-
byggere.