Atuagagdliutit - 16.02.1995, Page 7

Nr. 14 • 1995
7
Utogqamut
tapiissutit
assigiilerlit
»Utoqqaat Kattusseqatigiit« Diskop
qinersiviani inatsisartunut tallimanik
qinigassanngortitsippuut
QEQERTARSUUP TUNUA
(PM) - Utoqqaat inuiaqatigi-
inni inissisimanerat aamma
atukkamikkut pitsanngor-
saavigineqarnissaat anguni-
arumallugu siorna augustimi
Qeqertarsuup Tunuani utoq-
qaat ukiumoortumik Qasigi-
annguani naapeqatigiinner-
minni aalajangiuppaat qini-
gassanngortitsiniarlutik.
»Utoqqaat Kattusseqati-
giit« qinigassanngortippaat
Marius Petrussen, Aasiaat,
John Larsen aamma Aasiat,
Tobias Mølgaard, Qeqertar-
suaq, Knud Jørgensen Ilulis-
sat kiisalu Johan Kristiansen
Qasigiannguit.
Sisimiuni utoqqaat innar-
luutillillu sinnerlugit qini-
gassanngortittut assigalugit
Qeqertarsuup Tunuani utoq-
qaat qinigassanngortitaat ul-
luinnarni utoqqaat atugaasa
pitsanngorsaavigineqarnis-
sat siunertaralugu inatsisar-
tunut qineqqusaarput.
- Soorlu utoqqarnut tapiis-
sutaasinnaasut kommuneni
assigiinngitsumik tunnius-
suunneqartarnerat naamma-
ginanngilaq allanngortittari-
aqarlunilu Kattusseqatigiin-
ni qinigassanngortittoq Jo-
han Kristiansen Qasigian-
nguit AG-mut oqarpoq.
Johan Kristiansen sana-
sutut ilinniagaqarpoq, nu-
natsinnilu illorsuarnik sa-
naartorneq aallartisarneqar-
mat Danmarkimut natilersu-
inermut, qalialersuinermut
beton-inillu saviminilersui-
nermut immikkut ilinniari-
artorluni.
Piginnaanilippassuit
- Utoqqaat inuiaqatigiinnut
tunngasunut aalajangiisar-
nernut peqataanerulemissar-
tik anguniarpaat, ulluinnar-
nilu ingerlatsinermi akuu-
nerulernissartik pingaartillu-
gu, Johan Kristiansen AG-
mut oqarpoq, tassami utoq-
qaat piginnaanilippassuup-
put aamma ilisimasaat an-
nertoqaat, taamaakkami inu-
iaqatigiinni ingerlatsinermi
akuutinneqarluartariaqaralu-
arput, Johan Kristiansen
AG-mut oqarpoq. - Utoq-
qaat Kattusseqatigiit isuma-
qarput ullumikkut utoqqa-
koortoqartoq, taakkumi pi-
ginnaasaat atorluarneqarsin-
naagaluarmata. Soorlu
meeqqat atuarfianni oqalut-
tuarisaanermut tunngasunik
assassornermullu ilinniartit-
silluarsinnaagaluarput, taa-
ma Johan Kristiansen isu-
maqarpoq.
- Siunissami utoqqali-
nersiuteqalernissamut ukiut
63-inut qaffaneqarnissaat i-
sumaqataaffigaarput utoq-
qaat peqqillutik suleqataa-
rusuttut ullumikkut amerla-
soorujussuummata, kisianni
aamma 60-inik ukiullit qin-
nuteqarlutik utoqqalinersiu-
teqalersinnaaneerat mattun-
neqassanngilaq.
Suliffissat amerlanerit
Utoqqaat Kattusseqatigiit
qinigassanngortitaat aamma
isumaqarput nioqqutissat i-
neriikkat amerlavallaat tiki-
sinneqartartut.
- Ullumikkut suliffiissaa-
leqisut taama amerlatigisil-
lugit tamanna allanngortin-
neqartariaqarpoq, soorlu
aamma suliffissuit pioreer-
sut atorluarnerisigut, Johan
Kristiansen oqarpoq - Ka-
laallit Nunatsinni pølserpas-
suarnik ullut tamaasa nioq-
quteqartoqartarpoq, taakku
nunatsinni nioqqutissiarin-
eqarsinnaasariaqaraluarput
ullumikkut suliffissuit pio-
reersut atorluarnerisigut.
- Pølsit assigalugit ullu-
mikkut iffiat nunatsinni tu-
nisat ilarpassui tikisitaapput,
uffa iffiortut suliffissaaleqi-
sut arlaqaraluaqisut. Iffianut
kaagerpassuarnullu eqqus-
sukkatsinnut taarsiullugu
Nunatsinni tamakku nioqqu-
tissiarisinnaagaluarpagut,
aamma ullumikkut periarfis-
saritinneqartut atorluarneri-
sigut.
Nunatsinni sanaartorner-
mut tunngatillugu utoqqaat
Kattusseqatigiit isumaqarput
nunatta ujarai sanaartorner-
mi annertunerusumik ator-
neqarsinnasut.
- Tupinnarpoq suli ullu-
mikkut taama annertutigisu-
mik cement-imik tikisitsi-
sarnerput. Nunatta ujaraasa
atorluarnerisigut cementili-
orneq nunatsinni ingerlallu-
arneqarsinnaagaluarpoq,
aamma allatigut ujaqqat a-
torluarneqarsinnaapput, as-
sersuutigiinnarsinnaavarput
Uummannami oqaluffik.
- Taamaalilluta nunatsin-
nut atortussat tikerarsitat
killilersimaarniarsinnaava-
gut, utoqqaat Qeqertarsuup
Tunuani Kattusseqatgiillutik
qinigassanngortitaat Johan
Kristiansen naggasiivoq.
Qeqertarsuup Tunuani utoqqaat kattusseqatigiillutik qinigassanngortittut ilaatigut nioqqutissat nunatsinnut eqqussuun-
neqartut killilersornerunissaat anguniarlugu iffianik allanillu iffiukkanik annertuumik tunisassiornissaq siunnersuutigaat,
soorlu ullumikkut fabrikioreersut ilaasa iluarsaateqqinnerisigut.
De fire der stiller op i kandidatforbundet »Utoqqaat Kattusseqatgiit« i Diskobugten vil blandt andet arbejde på at begrænse
importen af færdigvarer til Grønland. De foreslår blandt andet, at man ved omlægning af en af de eksisterende fabrikker selv
kan producere de rugbrød, og de andre brødvarer der skal sælges i de forskellige forretninger. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
Lige tilskudsmuligheder
til de ældre i samfundet
Repræsentanter for ældreforeningerne i Diskobugten stiller op til landstings-
valget med fem kandidater i kandidatforbundet »Utoqqaat Kattusseqatigiit«
DISKOBUGTEN(PM) - Det
er for at forbedre forholdene
for de ældre samfundsborge-
re, at ældreforeningerne i
Diskobugten ved deres årli-
ge møde sidste sommer i
Qasigiannguit besluttede at
opstille kandidater til lands-
tingsvalget den 4. marts.
Kandidatforbundet »U-
toqqaat Kattusseqatigiit«
opstiller med kandidaterne
Marius Petrussen, Aasiaat,
John Larsen, ligeledes Aasi-
aat, Tobias Mølgaard, Qe-
qertarsuaq, Knud Jørgensen,
Ilulissat, og Johan Kristian-
sen, Qasigiannguit.
I lighed med de to der stil-
ler op i kandidiatforbund i
Sisimiut, vil kandidatfor-
bundet »Utoqqaat Kattusse-
qatigiit« arbejde for at for-
bedre forholdene for de æl-
dre i samfundet.
- Vi mener, at de forskelli-
ge tilskudsmuligheder til de
ældre i samfundet bør være
ens i de forskellige kommu-
ner, og ikke afhænge af
kommunernes økonomiske
situation, siger Johan Kristi-
ansen, der stiller op for kan-
didatforbundet i Qasigian-
nguit.
Johan Kristiansen, der i
dag er pensionist, er tømrer
af profession, og har taget
specialuddannelser i tag-
dækning, gulvdækning og
som jernbinder i Danmark.
Uudnyttede evner
- De ældre i samfundet er
meget interesserede i at kun-
ne deltage aktivt i de for-
skellige beslutninger, der
bliver truffet til hverdag, og
i det hele taget deltage noget
mere aktivt i løsningen af de
forskellige samfundsopga-
ver, siger Johan Kristiansen
til AG. - Der er mange pen-
sionister, der ligger inde
med en viden og kunnen der
kan udnyttes til gavn for he-
le samfundet.
-1 kandidatforbundet me-
ner vi, at mange af de ældre
samfundsborgere udmærket
kan bruges til undervisning i
folkeskolen, det kunne være
i samfundsorienterede fag
og i praktiske fag som fri-
tidsbeskæftigelse med hånd-
arbejde og anden form for
praktisk håndelag. I dag fø-
ler de ældre, de er gemt af
vejen, mener Johan Kristi-
ansen.
- Vi er også enige i, at
hæve pensionsalderen fra 60
til 63 år, fordi der er mange
sunde ældre samfundsborge-
re, der har viljen til at arbej-
de i endnu nogle år. Man
skal dog bevare muligheden
for at søge om pension i en
alder af 60 år.
Flere arbejdspladser
Kandidatforbundet »Utoq-
qaat Kattusseqatigiit« mener
også, at der importeres for
mange færdigfabrikerede
varer til landet.
- Det bør der gøres noget
ved, så man kan afhjælpe
noget af arbejdsløsheden i
dag, siger Johan Kristian-
sen, - der sælges et utal af
pølser i Grønland hver dag,
og det er en nærliggende
tanke at man kunne opstarte
en produktion af pølser i en
af fabrikker, der i dag ikke
opstarte en produktion af
pølser i en af de fabrikker,
der i dag ikke udnyttes opti-
malt.
- Vi har gjort os de samme
tanker om de mange brød-
produkter, der bliver solgt i
forretningerne rundt om-
kring i Grønland. Man kun-
ne tænke sig at erstatte de
importerede rugbrød med
rugrød bagt i Grønland. Når
der er arbejdsløse bagere i
landet er det en nærliggende
tanke at få en brødprodukti-
on i gang. På samme måde
kunne man eventuelt udskif-
te de mange importerede
småkager på hylderne rundt
omkring i forretningerne
med småkager bagt på en
brødfabrik i Grønland.
Kandidatforbundet mener
ligeledes, at man kunne ud-
nytte de grønlandske sten
noget mere i byggeriet end
tilfældet er i dag.
- Vi undrer os over, at
man bliver ved med at im-
portere så meget cement fra
Danmark. Hvorfor bruger
man ikke grønlandske sten
til cementproduktion. I det
hele taget er sten et godt
materiale til byggeri, som
ikke udnyttes i dag. Tag ba-
re kirken i Uummannaq som
eksempel, man kan udmær-
ket begrænse importen til
landet, hvis man ligger sig
det på sinde, mener Johan
Kristiansen, Qasigiannguit,
der stiller op for kandidat-
forbundet »Utoqqaat Kattus-
seqatigiit« i Diskobugten.