Atuagagdliutit - 16.02.1995, Síða 13

Nr. 14 • 1995
13
NUUK(KK) - Nunatsin-
ni qimmit qitsuillu tu-
ngaagut assigimgisitsi-
soqarpoq.
Nunatsinni kommunal-
bestyrclsct qimmit pillu*
git ileqqoreqqusaliorni-
annguarlulik qitsuit min-
nerpaamilluunniit eqqaa-
simanngilaat.
Kisianm tassa inatsit
nutaanngitsoq naapertor-
lugu nunatsinnut qitsun-
nik cqqussisoqaqqusaan-
ngilaq tassalu tamatta i-
natsisinik unioqqutitsi-
neq ajortuusugut nuat-
sinni qitsummik ataa-
sinnguamiliuunniit taku-
simanngisaannarpugut.
Imaluunniit?
Nuup kommunalbesty*
relsea qanittukkut ataat-
simeeqqammersoq nu-
taamik qimmeqarnermut
ileqqoreqqusaliorpoq.
Tamatumunnga tunnga-
tillugu Hans Pavia Egede
Akulliit Partiianneersoq
sassarterpoq.
■ - PiJfissanngunngin-
nerluni tamanna aaqqii-
vigissallugu, Hans Pavia
Egede aperivoq. Ilami i-
lumoorsinnaanngilaq
qimmit kisiisa isumas-
sorneqassappata, ukulu
qitsunnguakasiit inatsi-
saatsmijuartissallugit?
Borgmester Agnethe
Davidsen neriorsuivoq
qitsunnut aaqqiissutissa-
nik paasiniaajumalluni
qtmmitulh pincqarmas-
sammata.
NUUK(KK) - Der sker i
Grønland en fæl diskri-
mination mellem hunde
og katte.
Kommunalbestyrelser-
ne vedtager rask væk
lange og Hotte vedtægter
om hundene, men ikke et
eneste ord om kattene.
Det er nemlig ifølge
en gammel lov forbudt at
indføre katte i Grønland,
og eftersom vi jo alle er
lovlydige borgere, finder
der jo heller ikke en ene-
ste kat i hele Grønland.
Eller hva'?
På kommunalbestyrel-
sens seneste møde i Nu-
uk blev der vedtaget en
ny hundevedtægt. Det
fik Hans Pavia Egede fra
Akulliit Partiiat på ba-
nen,
- Et det ikke på tide at
rette denne mis forståel-
se, spurgte Hans Pavia
Egede. Det kan vel ikke
passe, at hundene har al
vor opmærksomhed,
mens kattene må leve et
liv i lovløshed?
Borgmester Agnethe
Davidsen lovede at rette
henvendelser ad de rette
kanaler for at få ordnede
forhold for kattene, så de
ikke længere skal leve et
hundeliv.
GRØNLANDSPOSTEN
Nuup kommuniani savanik nuussiffiusinnaasut sisamat tallimalluunniit piukkunnarput. Taakku ilagaat Qooqqut, 1960-ikkut naalernerat tikillugu savaateqar-
fiusimasoq. Illut 1970-ikkut aallartinneranni akunnittarfinngorlugit allanngortiterneqartut ukiualunnguit matuma siornagut ikuallanneqarput.
Der findes i Nuup Kommunea fire til fem steder, som er velegnede til fåreavl. Et af de oplagte steder er Qooqqut, hvor der helt frem til slutningen af 1960'erne
var fåreavl. Bygninger blev fra begyndelsen af!970'erne indrettet som hotel, indtil de blev brændt ned for et par år siden. (Ass./Foto: AGs arkiv).
Nuup eqqaani savaqaqqilissaaq
Tamannalu pinnginnerani kommunalbestyrelsip savat, tuttut umimmaallu Nuup kommuniani
sumut inissinneqassanersut pillugit innuuttaasut ataatsimiitissavai
NUUK(KK) - Nuup kom-
muniata isorartussusia Dan-
markimut naleqqiullugu
marloriaammik angissuse-
qarpoq.
Taamaammallu savat, tut-
tut umimmaallu, innuttaasut
pinngortitami atorluarsinaa-
saasa ikileruttornerisa taa-
maammallu eqqissisimatin-
neqartalernerisa nalaanni i-
luaqutaasinnaasut inissaqar-
tinneqarsinnaassapput.
Nuummi kommunalbesty-
relsip ataasinngormat febru-
arip 13-iani ataatsimiinner-
mini aalajangerpaa Nuup
eqqaani savaateqarneq atu-
lerseqqinneqassasoq. Qanga
qallunaatsiaat savanik Nuup
kangerluanukaassisarsimap-
put, ukiunilu atukkatsinni
makkunanui Neriunaq, Ka-
pisiliit Qooqqullu akianniit-
toq savaateqarfiusimalluni.
Kalaallit Nunaanni savaa-
tillit kattuffiata isuma taanna
tapersersorluarpaat, taa-
maammallu Nuup Kommu-
neata savaateqarfinnik aal-
lartitsiniarnerani ikiuukku-
sulluni.
Kattuffimmi naliliisoqar-
poq Nuup kommuniani sa-
vaateqarfiit sisamat talli-
malluunniit aallartinneqar-
sinnaassasut, soorlu Nuup
kangerluani Neriunami aam-
ma Amerallap qinnguani
Kuussuarmi. Taakkunaner-
piarlu qanga qallunaatsiaat
savaateqartarsimapput.
Nuup Kommuneata inis-
siiffissatut piukkunnartunik
ujarlerneranut atatillugu o-
qartussaasunut qinnuteqaa-
siornerni aammalu Nuummi
iluanaaruteqarfiusumik sa-
vaateqarnissamut missinger-
suusiornerni kattuffik ikiu-
ukkusuppoq.
Tunngavissat arfinillit
Nuup Kommuneani suliffis-
sarsiuussisarfik inuussutis-
sarsiutinullu tunngasunik i-
ngerlatsivik Nuup eqqaani
savaateqartoqaqqilernissaa-
nut tunngavissaalluartunik
saqqummiussuipput.
- Savaaqqat savallu ne-
qaanik tunisassiornissaq a-
vataaniit tikisitsisarnermut
killilersimaarinnittussaavoq
inuiaqatigiinnut tamanut ilu-
aqutaasussaq.
- Kalaallit Nunaanni illo-
qarfinnut allanut naleqqiul-
lugu Nuuk qiterpasissumiip-
poq, Nuummi nerisassatut
tunisassiat sinerissamut nas-
siussuutilertorneqarsinnaap-
put.
- Savaateqarfiit tamarmik
immikkut ukioq kaajallallu-
gu ilaqutariinnut ataatsinut
marlunnulluunniit suliassa-
qartitsisinnaapput, piffrissa-
nilu aalajangersimasuni sa-
vaaqqanik savanillu kater-
suinermut, toqorqaanermut
suliareqqiinermullu inunnik
atorfissaqartitsisoqartartus-
saalluni.
- Ullumikkut savaateqar-
simasunik Nuummi suliffis-
saaleqisoqarpoq, taakkulu
sulilersinneqarsinnaapput.
- Kiisalu aamma savaate-
qarfinnik pilersitsinissamut
Namminersornerullutik O-
qartussanut taarsigassarsini-
artoqarsinnaavoq tapiiffigi-
neqarnissamullu qinnuteqar-
toqarsinnaalluni.
Innuttaasunik
ataatsimiititsinerit
Taamatut tunngavilersuutaa-
sut kommunalbestyrelsimit
tapersersornartinneqarput,
taamaammallu Nuup eqqaa-
ni savaateqalernissamut pi-
lersaarutit ingerlaannarnis-
saat akuersissutigineqarluni.
Taamaakkaluartorli kom-
munalbestyrelsimi eqqumaf-
figiniarneqarpoq tamatuma
piviusunngortinniarnerani
pinngortitami uumasut ataa-
siakkaat eqqarsaatigineqar-
nissaat.
Ullumikkut Kapisilinni
piginneqatigiit tuttuuteqar-
nermik ingerlatsipput, kom-
munimiillu Qoorunup Qe-
qertarsuani Qingamilu tuttu-
nik pisassiisoqarluni. Aam-
malu Nuup kommuniani u-
mimmaliisoqarnissaa pilers-
aarutigineqarpoq, sinerissa-
mimi tamanna iluatsitsiffiul-
luarluni naammassineqartar-
simavoq. Massakkullu aam-
ma kommuni savaateqarner-
mik aallartitseqqinnialerlu-
ni.
Uumasut nuunneqartussat
nerisaqarnermi tunngaviu-
sunut unammillinnginnis-
saat anguniarneqarpoq, taa-
maammallu kommunalbe-
styrelsimi aalajangerneqar-
poq innuttaasunik ataatsimi-
ititsisoqassasoq, ataatsimiin-
nermilu inuit isumasiorne-
qassapput kommunimi su-
mut nuussinissaq piukkun-
narnerunersoq.
Atter fåreavlere omkring Nuuk
Forinden vil kommunalbestyrelsen holde borgermøder om placeringen af får, rensdyr og mos-
kusokser i Nuup Kommunea
NUUK(KK) - Nuup Kom-
munea dækker et areal dob-
belt så stort som Danmark.
Derfor skulle der nok
kunne findes plads til flokke
af får, rensdyr og moskusok-
ser, som befolkningen kan
udnytte i en tid, hvor de na-
turgivne ressourcer er spar-
somme og dermed også fre-
dede.
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk besluttede på sit møde
mandag den 13. februar at
genindføre fåreavlen om-
kring Nuuk. De gamle nord-
boere havde får med til
Godthåbfjorden, og i vor tid
har både Neriunaq overfor
Kapisiliit og Qooqqut huset
fåreavlere.
Sammenslutningen af får-
eavlere i Grønland er helt
med på ideen og vil hjælpe
Nuup Kommunea i det prak-
tiske arbejde med at starte
fåreavlerstationer.
Sammenslutningen vurde-
rer, at der med held kan op-
rettes fire til fem fåreavler-
stationer i Nuup komunea,
for eksempel ved Qooqqut
og Neriunaq i Godthåbfjor-
den og Austmannadalen i
bunden af Ameralik. Altså
de samme steder, hvor alle-
rede de gamle nordboere
holdt får.
Sammenslutningen vil
gerne hjælpe Nuup Komu-
nea med at finde de bedst
egnede områder, med at sen-
de ansøgninger til de rette
myndigheder og til at udar-
bejde budgetter for en renta-
bel fåreavl i Nuuk.
Seks gode grunde
Arbejdsmarkeds- og Er-
hvervsforvaltningen i Nuup
Kommunea opremser en
række gode grunde til at
genindføre fåravlen omkring
Nuuk.
- Produktionen af lamme-
og fårekød er en importbeg-
rænsende aktivitet, som
kommer hele samfundet til
gode.
- Nuuk ligger centralt pla-
ceret i forhold til det øvrige
Grønland, og fødevarer fra
Nuuk har hurtigt sendes ud
på kysten.
- Det største marked er
dog Nuuk, og det giver god
rentabilitet i en lokal fåreavl
at have forbrugerne lige u-
denfor døren.
- Hver fåreholderstation
vil hele året kunne beskæfti-
ge en til to familier, og i pe-
rioder vil der være brug for
løsarbejdere til indsamling,
slagtning og videre forar-
bejdning af lam og får.
- Der er i dag arbejdsløse
fåreholdere i Nuuk, som kan
komme i arbejde.
- Og så er der mulighed
om at søge lån og tilskud i
Grønlands Hjemmestyre til
etablering af fåreavlen.
Borgermøder
Disse argumenter faldt i
godt jord hos kommunalbe-
styrelse, der vedtog at arbej-
de videre med planerne om
fåreavl omkring Nuuk.
Kommunalbestyrelsen er
dog opmærksom på, at der
skal ske et samspil mellem
de enkelte dyrearter i natu-
ren.
I dag driver andelsfore-
ningen i Kapisiliit rensdyr-
avl, mens kommunen til jagt
har udsat rensdyr på Bjør-
neø og Strorø i Godthåbfjor-
den. Der er også planer om
at udsætte moskusokser i
Nuup kommunea, som det
med megen succes er sket i
en række kommuner på
vestkysten. Og nu vil kom-
munen genindføre fåreav-
len.
Dyrene skal ikke konkur-
rere om fødegrundlaget, og
derfor besluttede kommu-
nalbestyrelsen at indkalde til
borgermøder for at få gode
råd om dyrenes placering i
kommunen fra de folk, som
til dagligt færdes i naturen.