Atuagagdliutit - 16.03.1995, Page 5

Nr. 22 ■ 1995
5
/^Écta.g'aø'c/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
NASSUIAATIPALAAO
PISSUSITOQQANIK ATTASSINIAAN-
NARNERUVOQ siuariartorumannginner-
lu ilisarnaatiginiarparput naatsorsuutigima-
gatsigu Siumut Inuit Ataqatigiillu naalak-
kersuisunngortitsissasut. Maannakkut naa-
lakkersuisut siulittaasuat siulittaasunngor-
tussarlu Lars Emil Johansen AG-p normu-
ani kingullermi oqarpoq. Tamannali nassu-
iaatipalaaginnaavoq. Qinersinerup inernera
immaqa erseqqissumik takussutissaan-
ngilaq, kisianni erseqqissumik takussutis-
saalluni qinersisartut amerlanerit naamma-
gisimaarsimagaat politiki Siumup IA-llu
suleqatigiillutik ingerlassimasaat. Suleqati-
giinnerlu tamanna qinersivimmi qaangiut-
tumi ingerlanneqarsimasoq pissutigalugu
partiit marluk pineqartut taaguunneqarner-
usimapput. Partiinut allanut naleqqiullugu.
TAMANNA SOQUTIGINNGITSUU-
SAARNEQARSINNAANNGILAQ, soor-
lu Lars Emil Siumullu maannakkut taama-
aliortut. Maannakkut Atassut tikilluaqqu-
saalluni suleqatigineqalerpoq, tamannalu
soorunami pissutissaqarpoq, kisiannili pis-
sutaanngilaq IA-p annertuallaanik piuma-
saqarsimanera. Lars Emil quisaarluni oqar-
simavoq IA-p kissaatigisimagaa Tuusip
naalakkersuisunut siulittaasunngornissaa,
tamannalu AG-p atuartartuinut uppereq-
qullugu, naak nalunngikkaluarlugu quias-
suarniaannarluni oqaasiusoq, immaqalu
nammineerluni illaruaatigisarsimallugu.
Tamannalu pissutaasunut ilaavoq partiit
pineqartut marluk naalakkersuisunik piler-
sitsinngitsoornerannut.
AG-p normuata siuliani Tuusi Motzfeldt
oqartoq nalunngilarput IA-p piumasaqaati-
gisimasai annertusimanngitsut, assigisima-
gaallu Atassutip angusaanut, IA-llu Siumut
oqarfigisimagaa isertitaqqortussuseq malil-
lugu akileraartalernissaq pingaartinneqar-
nerusunut ilaanngitsoq. Inuit Ataqatigiit ta-
matuma tungaatigut pingaartinnerusimava-
at akissaatikinnerpaat atugarisaasa pit-
sanngortinneqarnissaasa sulissutigineqar-
nissaa, tamannalu Siumup politikianut na-
leqqulluarpoq.
LARS EMIL JOHANSEN-ip aamma o-
qaatigaa politikikkut toqqissisimasumik
ingerlasoqassasoq, tamatumanilu upperi-
nerusinnaavarput. Tamanna pissutaanerpa-
avoq, naatsorsuutigisimagamiuk »qular-
nannginnerussasoq« Atassutip naalakker-
suisuni suleqatigineqamissaa. Naatsorsuu-
tigisimavaa Atassummiut IA-rmiunit isu-
matusaarnerullutik politikimik ingerlatsi-
sinnaassasut, IA suleqatigiinnissamik isu-
maqatigiissutit saneqqutiinnarlugit pi-
ngaartitaminik killissaliisarsimasut. Oqar-
luni, tassalu taama!
Atassutip taamatut pissusilersornissaa ili-
manaateqanngilaq. Maleruagassat malillu-
git ingerlatsiniarput neriuutigalugu siunis-
saq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu im-
minut akilersinnaassasoq siuarsimanemut
ilaaginnamissaq, taamalu naalakkersuisuni
inatsisartunilu suleqatigiinnermi iluaqutis-
sanik amerlanerusunik pissarsinissaq.
Taamatut eqqarsariaaseq manna tikillugu
paasilluarneqarsinnaavoq. Sulinermi toq-
qissisimaneq pissaaneqarnerlu anguneqar-
sinnaapput, politikkut anguniakkatut piler-
saarutit piviusunngortinneqassappata.
Lars Emil ilumoorpoq oqarami IA-p inat-
sisartunut ilaasortaatitai tamatigut naalak-
kersuisunut illersuisarsimanngitsut. Sooru-
nami taamatut pissuseqameq toqqisisima-
nanngilaq, anguniagaammat suleqatigiin-
nermi amerlanerussuteqartoqassasoq poli-
tikikkut suleqatigiissutissat amerlanerus-
suteqarluni isumaginissaanni, partiit isum-
aqatigiissutigisimasaat naapertorlugit. A-
tassut tamatumani »naalannerusinnaagu-
narpoq«, tamannalu pissutigalugu ajornan-
nginnerulerpoq nutaanik naalakkersuisun-
ngortitsinermi eqqarsaataasimasut malin-
naaffiginissaat.
PISSUTSIMILI ATAATSIMI eqqarsaatit
malinnaaffigissallugit ajornakusoorpoq.
Tassalu qinersisartunut tunngassuteqartut,
qinersisartummi tikkuussisimammata uki-
uni kingullerni Kalaallit Nunaanni politik-
eqarneq ilusilersorneqarsimasoq pillugu
qiimmassaasumik suleqatigiissimanerup
ingerlateqqinneqamissaanik.
Lars Emil-ip paasisinnaanngilaa sooq
qinersisartut uissuummisimanersut, qineq-
qusaamerummi nalaani oqaatigiuaannarsi-
magamiuk eqqarsaatigineqarsinnaasoq A-
tassut imaluunniit Inuit Ataqatigiit suleqa-
tigineqarsinnaasut.
Tamannali pivoq qineqqusaamerup na-
laani. Qinersisartut tupaallaatigaat qinersi-
nerup inernera, tikkuussisoq Siumut aam-
ma IA naalakkersuisunngortitsissasut. Qi-
nersinermi Atassut siuarianngilaq, qinersi-
sarnermili periutsit pissutigalugit inatsi-
sartuni marlunnik amerlanerusunik ilaa-
sortaatitaqalerput. Qinersisulli taasineri a-
torsinnaasut pissarsiarisimasaasa amer-
laqatigaat kingullermik qinersinermi angu-
simasaat, qinersisullu amerlassusaasa pro-
centii tuluusimaarutigisaat Naatsorsueqqis-
saartarfimmit kukkunikkut amerlassusiler-
neqarsimapput. Taamaalilluni Atassutip
taasisui amerleriarsimanngillat, nassueruti-
gisariaqarparpulli taasisui naammaginarlu-
arsimammata, ukiuni kingullerni arlalissu-
arni qinersisamerni kinguariartomermik u-
nitsitsisimasut.
QULARUTIGISARIAQARPORLI naa-
lakkersuisut toqqissisimasumik ingerlajua-
annarnissaat. Politikikkut anguniakkat
qanorluunniit erseqqitsigigaluarpata piffis-
sap qanoq ilineratigulluunniit angusaqaru-
sunneruneq malunniukkumaarpoq, piuma-
saqaateqarumaarporlu - maannakkut partii
Atassut - sunniuteqamerunissaminik.
Kisermaassilluni ingerlatsinerit pillugit i-
sumaqatigiinnginneq, 1995-imi sakkortuu-
mik oqallisigineqartussatut naatsorsuutigi-
sariaqartoq, naalakkersuisooqatigiit im-
minnut qaninnerulemissaannut aqqutissaa-
sinnaanngilaq, nioqqutissanillu tuniniaa-
sarnerup namminersortunit ingerlanneqa-
lernissaa aamma tunngaviusumik isuma-
qatigiinngissutaavoq.
Qanoq pineqamerup naammagineqartar-
nera killissaqarpoq - qanoq ajortigisumik
pineqartamerup - Siumullu tamatuma kil-
lissaqamera ilisimanngippagu Atassut i-
ngerlaannaq IA-tulli naalasseriitsigilis-
saaq, inatsisartuni politikeqamermi amer-
lanerussuteqarnissami.
AG 14. marts. Siumup Atassutiliu naalakkersuisuni suleqatigiilernerat IA-mut siulittaasua-
nullu assorujussuaq tupaallaataasimavoq, taakkumi isumaqarsimammata qinersisartut IA-p
Siumullu naalakkersuisunngortitsinissaat kissaatigisimagaat.
AG 14. marts. Ægteskabet mellem Siumut og Atassut kom helt bag på IA og dets formand,
der mente, at vælgerne har peget på IA og Siumut som landsstyrepartier.
BILLIG FORKLARING
VI ER KONSERVATIVE og identificerer
os med stilstand, når vi havde regnet med,
at det blev Siumut og Inuit Ataqatigiit, der
skulle danne landsstyre sammen. Det siger
nuværende og kommende landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen i sidste nummer
af AG. Men det er en billig forklaring.
Valgresultatet var måske ikke meget over-
bevisende, men det viste en klar tendens til,
at et flertal af vælgerne har været tilfredse
med den politik, som Siumut og IA havde
ført i fællesskab. Og så var begge partier
oven i købet gået frem på grund af det
arbejde, de har udført i den forgangne valg-
periode. I modsætning til de øvrige partier.
DET KAN MAN IKKE uden videre negli-
gere, sådan som Lars Emil og Siumut nu
gør. Atassut er kommet ind i varmen, og
det er der naturligvis en grund til, men den
skyldes ikke, at IA stillede for store krav.
Lars Emil tager en spøgefuld bemærkning
om, at IA naturligvis vil have Tuusi til
landsstyreformand alvorligt over for AG's
læsere, selvom han udmærket godt ved, det
var en vits, som han måske oven i købet
selv har været med til at grine ad. Og nu er
det en af årsagerne til, at der ikke blev
noget landsstyresamarbejde mellem de to
partier.
Vi ved fra Josef Tuusi Motzfeldt i samme
avis, at IA's krav var beskedne og i øvrigt
svarede til, hvad Atassut nu har opnået,
ligesom partiet havde forvisset Siumut om,
at spørgsmål som progressiv beskatning
ikke figurerer som et »kardinal-punkt«.
Det eneste, IA har forbeholdt sig på det
område, er retten til at arbejde på at for-
bedre forholdene for de lavestlønnede,
hvilket svarer udmærket til Siumuts egen
politik.
LARS EMIL JOHANSEN taler også om
politisk stabilitet, og der forstår vi ham
måske noget bedre. Det er i virkelighed
her, hunden ligger begravet, fordi han reg-
ner med, at det er langt mere »sikkert« at
have Atassut som partner i landsstyret. Han
regner med, at Atassut-folkene i højere
grad er realpolitikere end IA'erne, som ind
imellem holder den blårøde fane højt og på
trods af samarbejdsaftaler stikker grænsen
af. Her til og ikke længere!
Det risikerer man næppe med Atassut. De
spiller efter reglerne og i forhåbning om, at
det på længere sigt betaler sig at være med
fremme i frontlinien og samle points op fra
den fælles høst af det politiske samarbejde
i landsting og landsstyre.
Så langt er det til at forstå tankegangen.
Det giver arbejdsro og magt til at føre de
politiske planer ud i livet.
Lars Emil har ret i, at IA’s landstings-
gruppe ikke altid bakker op om landsstyret,
og det er naturligvis en utryg situation, når
jo, netop hensigten med samarbejdet er at
danne flertal for det politiske samarbejds-
program, partierne har vedtaget. Her er
disciplinen nok bedre i Atassut, og for så
vidt er det igen muligt at følge tankegangen
bag den nye regeringsdannelse.
MEN PÅ ÉT PUNKT er det særlig svært at
følge tankegangen. Nemlig i relation til
vælgerne, der har peget på en fortsættelse
af det gode og inspirerende samarbejde,
der har formet politikken gennem de sene-
re år i Grønland.
Lars Emil kan ikke forstå, at vælgerne er
overraskede, fordi han i hele valgkampen
har sagt, at man kan forestille sig samar-
bejde til to sider, nemlig Atassut eller Inu-
it Ataqatigiit.
Men det var jo under valgkampen. Væl-
gernes forbløffelse bygger på valgresulta-
tet, der peger på Siumut og IA. Atassut gik
ikke frem ved valget, men af valgtekniske
årsager fik de to mandater mere i landstin-
get. Men deres andel af de gyldige stem-
mer var nøjagtigt den samme som ved sid-
ste valg, og de procenters vælgerfremgang,
som Atassut bryster sig af, stammer fra en
fejludregning på Grønlands Statistik. For
Atassut var det stagnation, men vi skal ger-
ne vedstå, at det er en flot fremgang, at par-
tiet har bremset en endeløs tilbagegang fra
valg til valg de sidste mange år.
NU ER DET BARE IKKE sikkert, at sta-
biliteten i landsstyret vil fortsætte. Hvor
gennemsigtige, politiske profiler end kan
forekomme, melder ambitionerne sig på et
eller andet tidspunkt, og der vil blive stillet
krav om, at partiet - her Atassut - markerer
sig.
Uenigheden om monopolerne, som man
kan forvente en heftig debat om i 1995, vil
ikke knytte de to landsstyrepartier nærme-
re til hinanden, og privatiseringsformen in-
denfor detailområdet er der også grund-
læggende uenighed om.
Der er en grænse for, hvor meget man vil
finde sig i - hvor meget man vil trynes - og
hvis ikke Siumut kender denne grænse, vil
Atassut hurtigt blive ligeså rebelsk og usta-
bil som IA i samarbejdet om det politiske
flertal i landstinget.