Atuagagdliutit - 16.03.1995, Side 13

Nr. 22 • 1995
13
Bankerne: - Kom frit frem-
med alle realistiske ideer
Omkostningsniveauet skal sænkes drastisk, hvis der skal gang i hjulene
Aningaaseriviit 1994-imi (Aningaasat millionit) Nuna Bank Grønlands Banken
Toqqortat 854 1262
Taarsigassarsiat 541 357
Qularnaveeqqutit 127 188
Taarsigassarsiat + qularnaveeqqutit 668 545
Nalikilliliinerit 4 3
Oqimaaqatigiinneq 1272 1684
Ukiumoortumik angusat -2,7 -9,8

Obligationinik pigisat 162 925
Aningaasat nalinginut iluarsiissutit -21 -41
Nammineq aningaasaatit 170 246

Akiliisinnaassuseq 20% 40%
Aktietigut iluanaarutit 0% 10%
Sulisut 58 67
NUUK(KK) - Der er noget
sludder og vrøvl, at de to
banker i Grønland ikke vil
låne deres penge ud til frem-
tidssikre initiativer.
Det siger bankdirektører-
ne Poul Erik Olsen fra Nuna
Bank og Frank Kristensen
fra Grønlandsbanken som en
kommentar til den stærke
kritik, som landsstyret har
rettet mod bankernes udlån-
spolitik, senest i debatop-
læget »Arbejde og Tryghed
- til vore efterkommere«.
- Selvfølgelig vil vi meget
hellere have vore penge til at
arbejde i det grønlandske
samfund end at sætte dem i
kursfølsomme papirer i
Danmark, siger Poul Erik
Olsen. Lige i øjebliket er der
bare ikke ideer nok i Grøn-
land til at opsuge den ledige
kapital, og så er vi nødt til at
sætte vore penge i danske
papirer for at få forrentet
vort indskud.
- Jeg har efterlyst en liste
over de realistiske projekter,
som vi angiveligt skulle
have afvist, men har endnu
set den, siger Frank Kristen-
sen. Og jeg får det næppe
heller, for der i dag simpelt-
hen ingen projekter er at
sige nej til. Derfor vil en kri-
tikløs udlånspolitik blot
medføre et øget tryk på ked-
len, og så er vi på vej mod
færøske tilstande.
Sul på kroppen
Nuna Banks solvensprocens
er steget fra 12 i 1992 til 20
i 1994.
- Det er ikke et mål i sig
selv at have så høj en solv-
ensprocent som muligt,
siger direktør Poul Erik
Olsen, og for vor skyld må
solvensprocenten meget ger-
ne komme ned på 15. Der-
ved vil vi få frigjort 250 mil-
lioner kroner til yderligere
udlån, og det vil være godt
for både Nuna Bank og for
Grønland.
AG: - Hvorfor har Nuna
Bank så ikke lånt disse pen-
ge ud?
Poul Erik Olsen: - Der
mangler ikke kapital, men
gode og levedygtige ideer i
dagens Grønland. Det er hel-
ler ikke så underligt. Efter
fire, måske fem magre år er
Grønland atter kommet ind i
smult vande. Virksomheder-
ne bruger dette pusterum til
at få sul på kroppen og gen-
opbygge den tabte kapital. I
denne konsolideringsfase
oplever vi naturligvis ikke
den helt store iværksætter-
lyst, men lysten til at sætte
nye skibe i søen skal nok
komme igen. Nuna Bank har
indledt et samarbejde med
erhvervsudviklingsselskabet
Sulisa A/S for at kunne være
med i denne nye etablerings-
bølge, når behovet melder
sig.
AG: - Er Nuna Bank en
Forsigtigt-Per?
Poul Erik Olsen: - Både
Danmark og Grønland har
haft nogle meget turbulente
år, hvor bankerne og kredit-
foreningerne blev bebrejdet
for at finansiere ud i den blå
luft. Disse dumheder og det-
te overmod er der ingen
grund til at gentage. Hver-
ken for bankernes eller for
kundernes skyld. Grønland
har ingen interesse i, at
Nuna Bank går ud og finan-
sierer en række vilde projek-
ter. De kan så køre et år eller
to, og så er den pot ude. Det
bliver ingen klogere af, men
en masse har tabt deres pen-
ge. En overophedet økono-
mi betyder et højere omkost-
ningsniveau, og det er lige
præcis den modsatte udvik-
ling vi skal arbejde for i
Grønland.
- Nej, bankerne er et spejl
af samfundet, og i netop i
denne tid konsoliderer virk-
somhederne i Grønland sig
for at være klar til det næste
seje træk, siger Poul Erik
Olsen. Det betyder selvføl-
gelig ikke, at Nuna Bank læ-
ner sig tilbage i stolen. Vi
har jo også selv brugt de se-
neste par år til et få et fedtlag
på kroppen, så vi i dag er pa-
rat til at imødekomme de
fornuftige ønsker, som ud-
springer af det grønlandske
samfund.
Omkostningerne ned
Mens Nuna Bank er ræve-
stolt over at være nået op på
en solvensprocent på 20, ja
så har kollegaen på den
anden side af gågaden i
Nuuk, Grønlandsbanken en
solvensprocnet på 40. Et helt
enestående højt tal i rigsfæl-
lesskabet, hvor bank- og
sparekasseloven i år kræver
en solvensprocent på otte.
- Vi har da også masser af
ledig kapital, siger direktør
Frank Kristensen fra Grøn-
landsbanken.
AG: - Hvorfor har Grøn-
landsbanken så ikke lånt
disse penge ud?
Frank Kristensen: - Der er
simpelthen ingen projekter
på bordet i dag. Beviset for
denne påstand er, at hvis vi
har sagt nej til en masse
gode ideer, vil de blot dukke
op i erhvervsudviklingssel-
skabet Sulisa A/S. Det er
ikke sket, men vi er meget
åbne overfor et samarbejde
med Sulisa omkring nye,
levedygtige initiativer i
Grønland.
AG: - Er Grønlandsban-
ken en Forsigtig-Per?
Frank Kristensen: - Nej, vi
har været med i alle nye ini-
tiativer indenfor de seneste
år. Lige fra ørredfarm over
sæbe- og plastfabrikker til
nye butikker. Desuden har vi
øremærker 130 millioner
kroner til en snarlig fornyel-
se af den grønlandske fisker-
flåde.
AG: - Hvad skal der så
til?
Frank Kristensen: - Vi
skaber ikke nye projekter
ved at smide en masse milli-
oner ud på gaden. Det vil gi-
ve en festlig aften, men det
vil ikke skabe en eneste va-
rig arbejdsplads. Vi må ikke
begå den samme fejl som på
Færøerne, hvor der blev
pumpet milliarder af kroner
ud i samfundet med et vold-
somt øget omkostningsni-
veau til følge.
- Grønland har allerede i
dag problemer med omkost-
ningsniveauet, som kvæler
initiativet, og disse proble-
mer vil blot blive større ved
at pumpe penge ud i kunsti-
ge projekter, siger Frank
Kristensen. Gennem det alt
for høje omkostningsniveau
beskatter vi i dag projekter-
ne, før de kommer i gang, i
stedet for at beskatte dem af
deres fremtidge overskud.
- Nej, vi skal simpelthen
have omkostningerne i
MANIITSUP K0MMUNIA
SØGER
LEDER AF LØN-&
PERSONALEKONTOR.
Stillingen som leder af vort løn- og personalekontor
er ledig tilbesættelse snarest eller efter aftale.
Stillingen er normeret som kontorfuldmægtig, og
med reference til økonomichefen. Jobbet indebærer
varierende arbejdsopgaver, såsom ledelse af afde-
lingens personale, indrapportering af månedsløn-
ninger til Grønlands Hjemmestyre, Lønafdelingen,
udkontering af samme.
Udover lønanvisning til kommunens eget persona-
le, administreres der også lønninger for skoleområ-
det, brandvæsenet, sociale pensioner, barselsdag-
penge og kommunale institutioner såvel i byen som
i samtlige 3 bygder.
Kommunen ønsker en medarbejder med erfaring.
Indenfor lønadministration og med kendskab til
EDB lønsystemer, ligesom der vil blive lagt vægt
på ledelses- og samarbejdsevner.
Aflønning og ansættelsesvilkår vil finde sted i hen-
holkd til Landstinglov nr. 5 af 14. maj 1990 om
Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjene-
stemænd i Grønland. Stilling er for tiden klassifice-
ret i den grønlandske lønramme 23.
Nærmere oplysningert om stillingen kan indhentes
ved henvendelse til økonomichef kristine Josefsen
på telefon 13277 lokal 132.
Ansøgning bilagt kopier af eksamensbeviser og
udtalelser skal sendes til: Maniitsup Kommunea,
box 100, 3912 Maniitsoq.
MANIITSUP KOMMUNEA
PISSARSIORPOQ
AKISSARSIORPOQ AKISSARSI-
ALERIVIMMISULISUNULLU
ALLAFFIMMIPISORTAMIK.
Piaamerpaamik imaluunniit isumaqatigiissuteqar-
nikkut sulilersussamik akissarsialerivimmi sulisu-
nullu allafimmi pisortassamik pissarsiorpugut.
Kontorfuldmægtigitut atorfiuvoq aningaasaqarner-
mut pisortaq qullersaralugu. Atorfik assigiinngisit-
aartunik suliaqarfiuvoq, soolu allaffiup sulisuinik
aqutsineq, akissarsiassat qaammammoortut Nam-
minersornerullutik Oqartussat akissarsialerivianut
nalunaarutigiortorneri, taakkulu tunniutereernerata
kingomagut kontolersorneri.
Kommunep sulisuinut akissarsialerinerup avataat-
igut atuarfeqarfiup akissarsitsittagal aamma inger-
lanneqarput, taamatullu qatserisartut, isumaginnin-
nermi tunniutakkat, erninermut atatillugu ullormu-
siat kiisalu kommunep suliffiutaanut tunngassut-
eqartut Illoqarfimmiitut nunaqarfinnilu tamani pin-
gasuniittut.
Akissarsialerinermik misiiittagaqarluartumik qara-
saasiatigoortumiilu akissarsialerinermik sulia-
rinnissinnaasumik suleqatitaarnissarput kissaatiga-
arput, taamatullu pineqartoq aqutsisinnaallunilu
suleqatikkuminartuunissaanik kissaateqarfigissal-
lugu.
Akissarsianut atorfeqartitaanermullu tunngasut aal-
laaveqarput inatsisartut inatsisaannik nr. 5-imik
14.maj 1990-imeersumik Namminersornerullutik
Oqartussani kommunenilu atorfeqartitat nunatsin-
nittut pillugit atuuttumik.
Ullumikkut atorfimmut atatitamik akissaasersuin-
eqarpoq akissaateqarfiit 23-anni.
Atorfimmut atatillugu paasisaqamerorusuttut anin-
gaasaqarnermut pisortamut Kirstine Josefsen-mut
telefon 13277 lokal 132-imut saaffiginnissinnaap-
put.
Qinnuteqaat soraarummeerutigisimasanik nersorin-
nissutinillu ilallugu naasiunneqassaaq: Maniitsup
Kommunea, box 100, 3912 Maniitsoq.
KREDSDOMMEREN
RETSKREDS - VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter
Tønnes Otto Ole Karl Søren Boassen, cpr.nr. 300641-
2091, født i Sisimiut, boende Blok P nr. 115, 2900
Nuuk, der afgik ved døden den 10. November 1994
indkaldes herved til med 6 måneders varsel at anmel-
de og bevisliggøre sit krav overfor Nuuk kredsret,
Box 1040, 3900 Nuuk.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Nuuk taget under offentlig
skriftebehandling som gældsfragåelsesbo.
Nuuk Kredsret
d. 8. Marts 1995.